Vi har lige overlevet Halloween, så nu kan vi begynde at købe ind til nytårsaften. Her er Calvet crémant i Føtex et af de bedste køb.
Del 2 af de aktuelle tilbud i Føtex er mest brus og hvidt. Topkøbet er ikke uventet crémant Calvet (50), som trods prisen slet ikke er ringe og har et udstyr, som mindre velhavende vinhuse kun kan misunde. Calvet er engang et rigt, stolt gammelt hus, som kom i uføre og nu ejes af familien Helfrich, en vinøs parvenu, der har tjent penge på JP Chenet (og det der er værre).
Prosecco er mere simpel, men med charme (55), mens både Tanunda Premium (89, Oz) og Graham Beck (109, Sydafrika) er tæt på Champagne -egentlig lige så god som den ægte Mesnil Champagne (for dyr til 269). Men du betaler gerne (lidt mere og lidt til) for Champagne!
uge44-45/2023
Crémant Calvet, Brut/rosé... 50,-
Bordeaux rosé eller hvid, brut (tør)
Bedste KØB + *** (3/5), Føtex, indtil torsdag 9.november
Etiketten er flot for en basis-cremant -og prisen er i bund. Samme afsender (og nok også vin) som Netto's Alexis Lichine (på "tilbud" til 65) og Louis Bresson (ca. 70 i Meny).
Vinen laves på Champagne-metoden, men er lavet på Bordeaux-druer, typisk rød cabernet og hvid semillon. Den hvide har en ren duft uden større karakter, men er frisk og appetitvækkende. Brut er ikke specielt tør. Den tørre rosé er nok bedre, men ikke smagt. 5* i BT.
Prosecco "le Arche", Spumante... 55,-
Godt KØB + *** (3/5), Føtex, indtil torsdag 9.november
Prosecco har overtaget Asti's plads som Italiens mest solgte spumante. Ikke så god som Calvet herover og heller ikke Arche's dyrere Asolo, god sladder snarere end dybt foredrag! Nydelig æblearoma, let sødme (hvad Extra Dry altid har), men med lille syre, der giver friskhed. OK til velkomst og glas i utide.
Tanunda "Premium Cuvée" Brut... 89,-
Godt KØB + **** (4/5), Føtex, indtil torsdag 9.november
Et godt køb- fint brus i en indbydende kommerciel stil, positiv aroma, tør, frisk og ren. Druerne er 55% chardonnay og 45% pinot fra Eden Valley, en lidt køligere del af Barossa. Vinen koster 120 kr flasken i Australien, så 89 er en god pris. Men ikke topkøb, da den blev solgt for 2 år siden til 69-79.
Graham Bech Brut/rosé... 109,-
Cap Classique, Sydafrika**** (4/5), Føtex, indtil torsdag 9.novemberEn sjælden fugl på de boblende hylder. Rigtig godt brus fra Sydafrika på Champagne-metoden. Lige dele pinot og chardonnay -både hvid og rosé. Kun smagt den hvide, elegant, sprød og frisk, med positiv Champagne'agtig aroma og pæn længde. Helheden virker tør trods dosage 9 g/l.
Graham Beck er et af de bedre mærker i brus fra Sydafrika, selvom han bor i det varme Robertson (80% af druerne er fra eget domæne). Men lang lagring på flaske -med rester fra 2.gæring på flaske- giver aroma og friskhed. Faktisk i klasse med god crémant eller mindre Champagne.
Le Mesnil Grand Cru Blanc de Blancs... 269,-
**** (4/5), Føtex, indtil torsdag 9.novemberDen kunne fås til 199 nytår 2021 (og jeg købte den endog billigere), så det er en heftig Putin-stigning! Let, ganske elegant, god frugt, lidt fersk, måske, men fint brus og middel længde. En nydelig vin fra lille kooperativ i le Mesnil, Grand Cru chardonnay, men mangler lidt i at være i top, men stadig ok køb -en god apéritif Champagne.
Den kunne fås til 199 nytår 2021 (og jeg købte den endog billigere), så det er en heftig Putin-stigning! Let, ganske elegant, god frugt, lidt fersk, måske, men fint brus og middel længde. En nydelig vin fra lille kooperativ i le Mesnil, Grand Cru chardonnay, men mangler lidt i at være i top, men stadig ok køb -en god apéritif Champagne.
Riesling og andet hvidt
Dr Pauly-Bergweiler "Premium"... 60,-
2022 Riesling Trocken (tør) eller Riesling Kabinett (sødlig), Mosel, Tyskland
Godt KØB + **** (4/5), Bilka, indtil torsdag 9.november
En god storebror til den faste tysker, Noble House. Disse riesling vione er hentet ved Mosel (modsat Noble House fra det billigere Rheinhessen).
Foretrækker selv den tørre "Trocken", som stadig har nogle gram restsødme, som kun gør godt for smagen, som har rigtig meget riesling flint og aroma. Testvinder i Vinbladet.
Måske er den sødlige Kabinett lidt for sød for puritanere, men den har herlig aroma og sprød syre.
Etiketten er den samme som vinene fra Dr Pauly's egen vingård, men druerne er formentlig købt ind udefra (derfor den rimeligere pris).
Foretrækker selv den tørre "Trocken", som stadig har nogle gram restsødme, som kun gør godt for smagen, som har rigtig meget riesling flint og aroma. Testvinder i Vinbladet.
Måske er den sødlige Kabinett lidt for sød for puritanere, men den har herlig aroma og sprød syre.
Etiketten er den samme som vinene fra Dr Pauly's egen vingård, men druerne er formentlig købt ind udefra (derfor den rimeligere pris).
Dr Pauly Noble House rød/hvid... 40,-
Riesling Trocken (tør) eller medium, rød Pinot Noir, Rheinhessen Tyskland
Godt KØB + *** (3/5), Føtex, indtil torsdag 9.november
En god tør riesling -intens, ren aroma, sprød, frisk og let, men med nydelig eftersmag. Den let sødlige Noble House har næsten mere aroma, men også god friskhed. Også rød pinot med pæn frugt, middel fylde med lige en smule druesødme, men ren og god -begge er favorit til den meget tiltalende pris. Dr Pauly henter denne serie vine i Rheinhessen langt fra Mosel - men Noble House er gode køb.
Fitzroy Bay sauvignon blanc... 60,-
**** (4/5), Føtex, indtil torsdag 9.november
New Zealand. En ganske frisk, tør, aromatisk hvidvin. For mig ikke så god som Yealand's i Brugsen (og markant mindre god end Yealands Reserve til 69).
Men hverken er værre eller bedre end de kendte mærker som Mud House og Selaks -men husker den som noget bedre end Kaweka, som er tappet i Danmark. Egentlig sært, da Fitzroy er tappet i... Spanien! Hvor ejer Felix Solis, bor og laver multillioner af flasker ganske ok vin. De lokale hvide kan næppe matche denne fra kælderen i New Zealand.
New Zealand. En ganske frisk, tør, aromatisk hvidvin. For mig ikke så god som Yealand's i Brugsen (og markant mindre god end Yealands Reserve til 69).
Men hverken er værre eller bedre end de kendte mærker som Mud House og Selaks -men husker den som noget bedre end Kaweka, som er tappet i Danmark. Egentlig sært, da Fitzroy er tappet i... Spanien! Hvor ejer Felix Solis, bor og laver multillioner af flasker ganske ok vin. De lokale hvide kan næppe matche denne fra kælderen i New Zealand.