Søg i 1300 opslag:

10/11/2023

Discount: Billig Chablis og godt køb i sydfransk vin

Discount kæderne klarer sig helt godt i denne uge, selvom der er langt mellem topkøbene. 

Coop365 er ofte bedst, men må denne gang dele æren med Netto, som byder på med Baron de Ley Gran Reserva (79 -samme pris som i Føtex) samt australsk Wolf Blass Red Label (40). 

    Coop365 har (endnu) en gammel Irma vin i form af Chablis Marguerite Carillon (99). Desuden altid pålidelige Indomita fra Chile (35) og samt 100% Grenache Detective (49) samt en ung, men billig Càlem Port. 

    Endelig byder Lidl sig på med Cimarosa cabernet (28,17 v 6). Rema1000 har ingen vintilbud i denne uge. 

Bedste KØB: Baron de Ley Gran Reserva - Cimarosa cabernet-sauvignon
Godt KØBChablis Marguerite Carillon - 100% Grenache "Detective" - Undivided rød/hvid - Indomita rød/hvid/rosé - Calem Tawny Port - Mucho Más rød/hvid/brus - Guindalera crianza Grànada - Wolf Blass Red Label rød/hvid

uge46/2023


uge46/2023

Chablis Marguerite Carillon... 99,-

Godt KØB + *** (5/5), Coop365, indtil onsdag 15/11

Billig Chablis er ofte af tvivlsom provenans, men denne ex-Irma vin bør være ok.  Carillon ejede stort domæne i Chablis trods adressen i Meursault. Huset fik efter turbulente år (en ejer måtte i fængsel for falsk vin) ny ejer i giganten GCF (også bl.a. Calvet, Reine Pédauque, Pierre André og Moillard-Grivot). En letbenet, men typisk Chablis. Set i 2021, smagt i 2020, men SmagpåVin kunne lide 2017: "Dufter og smager af gule æbler, citron og kalk. Tør, sprød med pæn høj syre. En vin der udmærker sig ved sin mineralitet og syre, selv om der sagtens kunne være plads til mere af det hele."  Vil dog personligt nok foretrække f.eks. Føtex' Macon Azé (69). 

100% Grenache "Detective", Sydfrankrig... 49,-

Godt KØB + **** (4/5)365Discountindtil onsdag 15/11

Er tæt på topkøb. Druen grenache er en favorit, og jeg elsker Sydfrankrig. Smagt én gang sidste sommer. Vinen er stærk (15%), sympatisk, krydret frugt, enkel, men sympatisk Rhone-type, mangler lidt dybde. Men god til 50. 

Undivided Pinot Noir eller Chardonnay.... 49,- 

Godt KØB + **** (4/5)365Discountindtil onsdag 15/11

På de to druer fra Bourgogne: Chardonnay er pæn og nydelig Bourgogne-kopi i en kølig udgave, totalt træfrit, som jeg kan lide den, diskret aroma, middel fylde, pæn syre i eftersmag. Druerne kommer fra Oc, dvs. Languedoc-Roussillon, og den kølige del af dette område er Limoux og omegn, så druerne er nok herfra -og det samme gælder nok for druerne til rødvinen:

      Rødvinen smager af sort pinot. Farven er middel -som al Bourgogne- duften er ren hindbær med lidt solkrydderi (men slet ikke som i f.eks. Oregon eller California!), smagen er ret let, men ved iltning bliver den længere. Nydes kælderkold -en meget drikkelig vin!

Indomita, rød/hvid/rosé... 35,-

Pinot noir, sauvignon blanc, rosé, Chile
Godt KØB + *** (5/5), Coop365, indtil onsdag 15/11

En basisvin fra et stort, godt firma i Chile, som laver vin som på fabrik, men med vist talent.
      De røde pinot og cabernet er god til prisen, men den hvide sauvignon er bedre -rig aroma og ren, tør smag med lidt citrus og hav -og den lyserøde cabernet er frisk og frugtig med lidt druesmag. 

FotoRihanna på besøg hos Indomita. Jeg ved ikke om hun er vild med lige netop vinene herover? Måske har besøget have noget at gøre med, at huset sælger en masse vin, om end kun 1/10 af Concha & Toro (hos Coop). Huset er ganske nyt (2006), har mest vin fra de gode områder nær Stillehavet og ejes af giganten Bethia.

Calem Tawny Port.... 49,- 

Godt KØB + *** (3/5)365Discountindtil onsdag 15/11

Nydelig, kommerciel og pæn -en ung, frugtig Port med sødme til at dæmpe smagen af brandy til sidst. Har formentlig kun drømt om lagring i træ som næsten al anden ung basis Portvin. 
Càlem er et af firmaerne i Sogevinus-gruppen, som også omfatter Barros, Kopke, Feist, Hutcheson og Burmester. 

Baron de Ley, Rioja Gran Reserva... 79,-

Bedste KØB + ***** (5/5), Netto indtil fredag 1711, Bilka, indtil torsdag 30/11
Set i 2015. En poleret, fløjlsagtig, lækker vin, god fylde, pæn længde, rig bouquet -jeg kan lide både gran reserva og Baron de Ley generelt. Der er bedre Rioja, men Ley er altid flot, pålidelig -og meget velsmagende. 
      Gran Reserva er tempranillo druer fra finca'en i Cenicero i Rioja Alta (modsat hvad der står på Bilka's web), som lagrer 2 år i små egefade (lige dele fransk og amerikansk eg) og mindst 3 år på flaske. Og så skiller den sig ud ved, at hele høsten er fra eget domæne. 5* + godt køb hos Ekstrabladets Rydberg, der om nogen har forstand på spansk vin. 

Mucho Más rød/hvid/brus ... 45,-

Godt KØB + *** (3/5), Netto, indtil fredag 17/11

Du kan af og til få en lavere pris på KingPin (Føtex) eller Guv'nor (Brugsen) -formentlig samme vin- men 45 er også ok pris

     Den røde glæder mig ved rund kraft og god frugt -slet ikke det solbrændte, triste, som plagede vinene fra la Mancha, det hede, tørre område syd for Madrid. Druen er tempranillo + lidt syrah + lidt eg. Excellent køb. Den hvide laves på druerne verdejo, sauvignon + lidt chardonnay, som får en kold gæring og 2.3 måneder "sur lie". Forbavsende frisk med god aroma, tør, middel fylde -flot for vin fra så varmt et område.

Sparkling får som Prosecco brus på tryktank -ikke i flasken som Cava- men er ganske velsmagende med god frugt, friskhed og balance. Ikke tør (restsødme 14 g/l), men heller ikke sød. Druer omtrent lige dele chardonnay og viura/macabeo. Kom på markedet sidste år og har høstet en del medaljer, senest 88p/Decanter (med etiket Guv'nor). 

    Desuden Flowing Acres cabernet (50, 3*) -dansk tappet vin fra California. Ret stærk, men uden karakter. Uskadelig -foretrækker Mucho Más! 

Guindalera, Granada... 69,-

Godt KØB + **** (4/5), Netto, indtil fredag 17/11

En god og ret sjælden spansk vin fra højt liggende vinmarker (900-975 meter) i bjergene over "Solkysten" -faktisk på den smalle vej mellem Nerja og Granada. 
      Her har historisk groet den søde, stærke Màlaga vin på moscatel (og den er god!). Guindalera er 4,5 hektar plantet med hele 5 druer: Bordeaux' cabernet, merlot og petit-verdot + Rhone's syrah + Spaniens tempranillo. Crianza lagrer et års tid i små egefade før tapning. 
    Dyb farve, indbydende ret åben aroma med bærfrugt og krydderi, ret blød men med lidt mineraler bagved, fyldig og pænt lang, men rimelig frisk for en vin groet nær Màlaga! 2018 og 2020 har fået 90p af Guía Peñin. 


Wolf Blass Red Label, rød/hvid... 40,- 

Rød Shiraz-Cabernet, hvid Chardonnay-SemillonAustralien (tappet i England)

Godt KØB + *** (3/5), Netto, indtil fredag 17/11

Begge er uskadelige vine, hurtigt glemt, en slags vinøs Coke. Rød har krydret fylde -men pæn frugt- den hvide er tør, frisk og uskadelig -men mange vil sætte stor pris på begge. Måske ses også sparkling, som er halvtør. 

    Netto tilbyder også Noble House Riesling (40, 3* + godt køb), der fås som Trocken (tør) eller sødlig. Begge er rigtig gode køb. 

La Tonnelle, Haut-Médoc... 79,-

**** (4/5), Netto indtil fredag 1711
Set i 2018. Jeg smagte vinen flere gange i 00erne, fandt jeg den rustik og ucharmerende, men tror, den er bedre i dag. 2018 har fået 6* i JP og 91p/Andreas Larsson -flot i denne prisklasse. Familien Fabre ejer en lang række ejendomme i baglandet til St Estèphe, bl.a. Tonnelle siden 1982. Jorden er tung -mere ler/kalk end grus, så druerne kræver mere sol for at modne. Vinen laves i moderne stil, som kan nydes ung -men jeg vil dog give dette 60% cabernet blend 1-2 år endnu. 


Cimarosa cabernet-sauvignon, kr/fl v 6: 28,17

6 fl: 169, Bedste KØB + ** (2/5), Lidl, torsdag-lørdag 16-18/11 (tappet i Tyskland)

Chile. Til prisen rigtig god, men vent en ret simpel, middelfyldig vin med lidt vag frugt, men uden det let vegetative grønne præg, som skæmmer en del Chile vin. Lidl's egen vinmand, Brampfield, har givet den 84p/100, nok passende.  

Palatium riesling "halbtrocken"... 50,-

*** (3/5), Lidl, torsdag-lørdag 16-18/11 
Har ikke smagt denne vin, men har generelt tillid til Lidl's tyske (og østrigske) vine, som plejer at være gode til pengene. Denne er let sødlig, men nok med klassisk riesling aroma i en tilgængelig, blødere stil.