Søg i 1300 opslag:

17/11/2022

Naturvin og andre spændende vine i Irma

Irma var pioner med naturvin blandt de store kæder, men har været "hot" blandt eksperimenterende kokke i mange år. En vin uden tilsat svovl, så det er lidt af et eksperiment at købe den! 

Naturvin skal i reglen nydes ung og er sublim (af og til) eller en overgæret særling (resten af tiden). Normal vin har altid (siden romertiden, tror jeg) været tilsat svovl for at kunne holde sig på flaske. Mængderne af sulfitter (E220) er ikke store (0,15 g/l for rødvin, 0,2 g/l for hvid og rosé) og markant mindre for øko og biodynamisk vin. 

      Kun meget få generes af sulfitterne, og den god del fordamper, når vinen hældes i glasset. Men vil man den "rene" vare, er naturvin et svar -og de er ofte sjove at smage. Irma har i et par år haft en naturvin og har nu tilføjet Contraseña fra Spanien og Fenouillet fra Frankrig, som gav naturvin sit navn. 

      Irma har altid spændende vine. Mange tilbud går igen fra sidste uge -bl.a. Morel vinene fra Rhone og Mazzei's fine Toscanere samt Perrier Champagne:

Bedste KØBFenouillet Faugères øko/Naturvin - Rhone Pierre-Henri Morel - Contraseña øko/natur vin - Mazzei "Ser Lapo" Riserva + Mazzeo Classico + Fonterutoli no 10 merlot 
Godt KØB: Vacqueyras Pierre-Henri Morel - Gigondas Pierre-Henri Morel - Cuvée Dissenay pinot noir/chardonnay - Anges sauvignon - Valderivero Ribera del Duero - Campanas Navarra - Mancuso garnacha - Losada mencía -  Tenuta Belguardo Maremma - Albarossa Piemonte Palazzo Maffei Ripasso - Tauro Salice Riserva - Terra Brunda Brindisi - Crémant Bourgogne "Maison Crémant" - Champagne Joseph Perrier + Vintage 2009 - Prosecco Carlo V - Prosecco Villa Marcello

Fenouillet, Faugères "Naturvin"... 89,-

2021 "Mosaïque" øko, bedste KØB + ***** (5/5), Irma eller coop.dk, indtil onsdag 23.november

Du kan vente en ekstrem mørk, men meget frugtig, mineralsk vin med solid fylde, ganske lille krydderi og mere frugt i eftersmagen. Vinen er lavet som naturvin, dvs. uden tilsat svovl og skal derfor nydes ung. Ikke smagt i 2021, desværre! 
      Jeg husker med glæde Fenouillet fra Faugères (pas på: en vingård i Rhone har samme navn) i ældre årgange. Vingården er ganske lille -11 hektar- og ligger på sort skifer i Faugères, et af de fine Crus i Languedoc's bagland, faktisk stik nord for Montpellier. Domænet består af mange små parceller, hvor vinstokkene ofte gror på terrasser (foto). Vinen domineres af syrah (70%) suppleret med grenache og carignan.
      Den ejes i dag af familien Jeanjean, som synes at behandle den med den respekt, dette fine terroir fortjener. Vingården laver flere vine. En topvin er ikke for dyr, men de andre vine er tæt på. Vinen koster €13 i Frankrig, så 89 er en god pris. 

Rhone Pierre-Henri Morel, kr/fl v 2: 49,50

2 fl. 99 bedste KØB + **** (4/5), Irma og coop.dk, indtil onsdag 23.november

Set i 2020/21. Den almindelige Rhone fra Morel, stjernen Chapoutier's vinhus i det sydlige Rhone. Lillebror til "Village" Signargues. Nok lidt lettere og med god bærfrugt og bløde syrer. 
       Ej smagt, men til 49,50 er den bedste køb -uanset smagen! Jeg har ikke i maaaaange år smagt en dårlig vin fra Chapoutier. Den bør give Guigal (til 70-100 kr!) kamp til stregen. Tror næsten Morel vinder! 

Vacqueyras 2019, Pierre Henri Morel... 99,-

Godt KØB + ***** (5/5), Irma, indtil onsdag 23. november  
En rigtig god sydlig Rhône på grenache og syrah, ikke stor, men poleret, middel kraftig, afrundet og pænt lang. Vinen er langt fra den bedste Vacqueyras jeg har smagt, men god -og meget fair pris for noget med Chapoutier i sig!

Gigondas, Pierre Henri Morel... 119,-

Bedste KØB + ***** (5/5), Irmaindtil onsdag 23. november
Set i 2019 og 20. Normalt lidt fastere end Vacqueyras og Neuf, En særdeles rimelig pris for denne ofte meget kostbare vin. 

Cuvée Dissenay, pinot noir eller chardonnay... kr/fl v.6: 49,83

6 fl. 299godt KØB + **** (4/5), Irma eller coop.dk, indtil onsdag 23.november

Sydfrankrig. Den klassiske etiket har lånt lidt fra Louis Latour -og druerne stammer fra Bourgogne, men gror i Languedoc (en god del af Latour’s vin stammer dog også fra Sydfrankrig).
      Vinene har et nydeligt ”køligt” præg og skal da også komme fra Limoux regionen syd for Carcassonne.  
     Begge vine er pæne og nydelige -en let eget, enkel chardonnay med god friskhed og afrundet længde, mens den røde har styrke, men er let til bens og med en vis elegance og god balance mellem frugt og blødhed.

Les Anges Sauvignon Loire... kr/fl v 2: 44,50

2 fl: 89, godt KØB + *** (3/5),  Irma og Mad.Coop.dk, indtil onsdag 23.november

Lidt ung, skarp, men med god aroma -et godt alternativ til New Zealand, som ofte kan være lovligt voldsomme i aromaen. Vinen kommer fra Loire, som også er hjemsted for Sancerre. 
      En god Sancerre er langt bedre, men det er -desværre- ikke al Sancerre, der er bedre end denne, der kommer fra kooperativ. Tror vinen er 2021, da vinen bør nydes ung. 2018 fik 5* i Vinavisen, men den finder du næppe længere.

Anderledes spanske vine

Valderivero "Roble", Ribera del Duero... v. 2 fl. 59,50

fl 119, godt KØB + **** (4/5),  Irma og Mad.Coop.dk, indtil onsdag 23.november

En Duero i den billigere ende, som laves af Faustino Rivero familien fra Rioja. Deres vine er normalt i den jævne ende, men jeg har egentlig tillid til denne vin, da den kommer fra familiens egen vingård i Nava del Roa i hjertet af området. "Roble" = eg, og vinen har lagret  lagret ca. 5 måneder i små egefade. Jeg er lovet en fyldig, meget frugtig vin, kraftig og afrundet.

     Irma tilbyder også Condado de Oriza Ribera del Duero (2 fl. 89, godt køb + 3*), en helt ung tempranillo. Her i foråret var vinen helt ok til prisen, men lidt simpel. Lidt bedre er Reserva (2 fl. 149, 4*), en lav pris for Ribera del Duero reserva. Men heller ikke helt i top. 

Contraseña, øko + zero Sulphur, kr/fl v 2: 39,50

2 fl: 79Bedste KØB + **** (4/5) Irma og Mad.Coop, indtil onsdag 23.november

En naturvin af økologiske monastréll druer (mourvèdre i Châteauneuf du Pape) fra egnen omkring Murcia og Jumilla lidt syd for Alicante. Her ligger Luzón med en hypermoderne kælder og en hygiejne så god, at denne vin kan tappes helt uden tilsat svovl.  
      Vinen er ung (2020 eller 2021) uden svovl tilsat, uden lagring i eg eller andet, der kan skjule frugten og er en fyldig vin fuld af sød frugt, som bakkes op af blød syre      En ekstremt drikkelig vin til utrolig rimelig pris! Contraseña er spansk for "adgangskode". Måske et varsel om andre vine efter samme kode.

Campanas, Navarra "Seleccion Especial"... kr/fl v 2; 44,50

2 fl: 89godt KØB + **** (4/5), Irma og Mad.Coop.dk, indtil onsdag 23.november

Den røde er blevet rost i ældre årgang, men ikke smagt i nyere år. En kraftig vin med fast stil og intens duft plus en middellang afrundet eftersmag med lidt alder. 
I butik kan du også se en lyserødgod, tør, frisk og neutral på den gode måde. Campanas var i 1950erne pioner for rosé i Navarra. 2018 fik 87p/Guía Peñin. 

Mancuso "Garnacha", Cariñena... 89,-

Godt KØB + ***** (5/5), Irma og Mad.Coop, indtil onsdag 23.november

Cariñena ligger over Ebro floden midt mellem Rioja og Katalonien. Et tørt, varmt område, som skal være fødested for druen garnacha (grenache i Rhone). Men vinene er markant billigere her, men vinmager Jorge Navascuès viser, at området i kvalitet ikke står tilbage for naboerne. Kender ikke årgang, men kan se, at 2018 har fået 92p/Parker. 

Losada "mencia", Bierzo kr/fl v 6: 66,50

2018 Spanien, 6 fl: 399, godt KØB + **** (4/5), Irma og Mad.Coop,, indtil onsdag 16.november

Druen mencia giver en vin så langt fra de tunge, solmættede (ofte lidt trættende) sværvægtere, Spanien er kendt for! Vinen kan ligne en Beaujolais med mere kød på -men der er lidt af den samme dansende frugt vinen på ganen...  Overdådig aroma, moden, men med mineraler, sød frugt og endog blomst -middel fylde, afrundet, lang, men med friskhed i den nydelige lille syre. Nydes nu -evt til tapas, kalveculotte o.l. Gerne kælderkold. 
        Druen trives i det relativt kølige Bierzo (vi er ikke langt fra Sct. Jacobs grav i Compostela i det våde, kølige Galicien). Losada er en glimrende privat vingård med gamle vinstokke og en ung, begavet vinmager -alt er perfekt. 

Italien: Stor vin og to sjældne!

Markis Mazzei har i over 100 år leveret stor vin i Chianti Classico og omegn, baseret på det smukke Castello Fonterutoli, ejet i næsten 600 år af familien Mazzei, siden 1435.  
      Ser Lapo var en lokal notar, som optræder i rigtig mange skrifter fra renæssancen -og iøvrigt også navnet på faderen til de to brødre, som leder vingården i dag. Vingården har 3 røde stjerner i Gambero Rosso efter mindst 30 3 glas-vine. 

Mazzei "Ser Lapo", Chianti Classico ... 99,-

2018 Riserva, Italien

Bedste KØB + ***** (5/5), Irma eller coop.dk, indtionsdag 23.november

2018 var Ugens Bedste i Ekstrabladet, med 6*: 

"En fremragende repræsentant for de adstadige sangiovese-vine. Her er en fløjlsblød, dyb men juicy version, der altid... står fuldkommen drikkeklar uden at gå på kompromis med klasse, stil og umiskendelig toscansk smag. Prisen er uhørt for den slags vin, også på en hverdag.”                Jeg vil give den 2-3 år endnu og den kan gemmes i 10+ år. 2018 fik 93p/Spectator med ordene: 

      "Featuring black cherry, blueberry, mint, iron and Tuscan scrub flavors, this solid red is built for aging, with ripe fruit returning on the long finish. All the components are there—this just needs time. Best from 2024 through 2040".       

Mazzei "Mazzeo", Chianti Classico ... 99,-

2018, Bedste KØB ***** (5/5), Irma og coop.dkindtionsdag 23.november

Jeg har aldrig smagt denne Classico, men giver den uden tøven 5*. Den har mindre eg end Riserva -12 måneder- men fadene er franske og små. Vil nok vælge Riserva til samme pris.  

Fonterutoli "nr 10", Toscana ... 74,50

2 fl: 149, 2019, bedste KØB + **** (4/5), Irma og coop.dkindtionsdag 23.november
Mazzei's unikke toscaner på 90% merlot + 10% sangiovese med et år i små franske egefade. Jeg fandt 2017 og 2018 meget flot, men har ikke smagt 2019. Måske lidt ung, men vent en vin med overdådig frugt og fast, saftig smag. 

Mazzei "Tenuta Belguardo", Maremma ... 199,-

2016 Toscana, godt KØB + ***** (5/5), Irma og coop.dkindtionsdag 23.november
Fra Mazzei's 32 hektar i det lunere Maremma ikke langt fra Middelhavet (lidt syd for Bolgheri, kendt for bl.a. Sassicaia). Cabernet-Sauvignon (+ 15% Cab Franc) med lang tid i små barriques. God nu, måske bedre om 1-2 år, men ikke vin med langt liv. 
      En imponerende vin, som får 94p/Parker med ordene: "Terrific wine, both opulent and generous. The 2016 Maremma Belguardo adopts a playfully rich and contemporary style with plenty of southern Tuscan sunshine locked deep within the dark ripeness and softness of the fruit. This vintage, with its hot sunny days and cool nights, delivers precision and balance throughout." Amen!

      Siepi er en af Mazzei's topvine fra særlig mark i Classico (men solgt som Toscana). Prisen er før høj  (599, 5*).

Albarossa Piemonte, kr/fl v 6: 66,50

6 fl: 399Godt KØB + *** (3/5), Irma og Mad.Coop, indtil onsdag 23.november

Giordano ligger i Diano d'Alba lidt syd for Barolo og ejer vinmarker her (omend langt mere i Salento til bl.a. primitivo). Hans Barolo vinder ingen palmer, men denne albarossa er faktisk rigtig sjov! I 1938 skete der et ægteskab mellem barbera med (troede man) nebbiolo-druen fra Barolo. Men nebbiolo'en viste sig at være chatus, en lidet kendt drue fra Ardèche i Frankrig. Så albarossa gik i glemmebogen! 
      Men flere har opdaget, at druen kan levere flot vin, men der er 15 hektar med druen og blot 5 huse (Giordano, Banfi, Marenco, Carlò og Bonfante), der sælger vinen. 
     "Meget mørk, diskret, men fin aroma, kraftig, med mærkbar, men afrundet tannin". En flot vin, blødere end Barolo, men fastere end de vamle primitivo'er, som huset også tilbyder.  En spændende vin, som jeg vil servere kælderkold til en kraftig gryderet med indkogt rødvinssauce. 

Nero di Troia "la Mossa", Puglia, kr/fl v 2: 64,50

2 fl: 129**** (4/5), Irma og Mad.Coop, gælder indtil onsdag 16.november

Et godt alternativ til Puglia's sødmefulde rip'amaroner på den lokale drue, Nero de Troia: Dyb farve, indbydende duft af modne bær, frugtig snarere end krydret, fyldig, silkeagtig og pænt lang. 

      Nero di Troia  minder os om Homers "Iliaden" (måske en myte snarere end fakta!): Belejringen af Troja (ca. 1000-1200 f.v.t.) sluttede med den trojanske hest (!). Bagefter nåede Diomedes med andre flygtninge fra Troja til Puglia og slog sig ned ved Ofanto floden med et par  souvenirs fra hjemlandet, bl.a. et par vinstokke. Her fandt druen Nero di Troia sit sande hjemland! 
      Nero di Troia blev som primitivo osv brugt til konsumvin, men nye kloner og lavere udbytte viser, at druen kan levere rigtig god vin. Denne er god og om muligt endnu mere drikbar end Aglianico, som Giordano også leverer en ganske blid udgave af.  

      Til samme pris Wine Urban Park, (endnu) en Ripasso-type fra det store Montresor vinhus i Veneto, som leverer middelvin til middelpris (6 fl. 299, 4*). Er sat til normalpris (119), som er hen i vejret -du kan få den for 80 i England, hvor vin normalt er dyr. 

2 fl: 149, godt  KØB + **** (4/5),  Irma og Mad.Coop, indtil onsdag 23.november

Maffei er så tæt, jeg kan komme på rigtig god ripasso, og Palazzo Maffei (også kendt som Villa Annaberta) leverer rigtig god vin i en afrundet, kraftig men ikke så sød stil som mange. Rigtig flot frugt, præget af lang maceration.  

Il Tauro, Salice Salentino, kr/fl v 6: 37,50

6 fl: 225godt KØB + *** (3/5), Irma og Mad.Coop.dk, indtil lørdag 19.november

Til samme pris en anden vin fra Puglia. Brindisi "Terre della Brunda". Begge nydelige vine med krydret duft og blødhed- Begge er baseret på negroamaro, den lille bitre", der giver en lidt mere elegant vin end primitivo. Vinene ligner hinanden, men måske er "Tyren" -Tauro- lidt fyldigere?  

      Begge vine leveres af Botter, som ligger tæt på Venedig i Norditalien, men også har afdeling i Puglia og skal roses for at levere vine med DOP, dvs navn på område og dermed en vis kontrol og ikke bare Amarone-kopier. 

Barbera d'Asti "Sarotto"...kr/fl v 6:  58,17

6 fl. 349*** (3/5), Irma eller coop.dk, indtil lørdag 19.november

 kan finde på Sarotto's web, dvs. vinen købes udefra. Ej smagt, men nok flere roser den. Frugtig og kraftig, men lidt for rund til at være barbera classic, dvs. med meget frugtsyre. 

Crémant og prosecco!


Cremant "Maison du Crémant", kr/fl v 2: 69,50 

2 fl. 139, Bourgogne Brut eller Brut rosé
Godt KØB + **** (4/5), Irma og Mad.Coop, indtil onsdag 16.november

Vent en tør, frisk og let aromatisk cremant med pæn længde og lige en lillebitte sødme til sidst, som afrunder vinenRosé har jeg ikke smagt, desværre. 
Der er mange navne -Maison de Crémant, Pierre Ponnelle (Coop), Bouchard Aïne, Charles de Fère (Føtex), Moingeon for Bourgogne -men fælles for dem er ejeren Boisset, som i mange år har været største firma i Bourgogne, kun "truet" af GCF. 

Joseph Perrier "Cuvée Royale" brut...  199,-

Champagne, godt KØB + **** (4/5), Irma og Mad.Coop, indtil onsdag 23.november
En god Brut med indbydende aroma, let, ren og sprød, -afrundet af 8 g/l restsødme. 89p/Ekstrabladet, hvor Rydberg skriver"Grønne æbler i duft. Let, frisk champagne. Vellavet med en pæn mousse. Frugtig afslutning."  


Champagne Joseph Perrier "Vintage 2009"... 299,-

Godt KØB + ***** (5/5), Irma og Mad.Coop, indtil onsdag 23.november
Sidste år  var Joseph Perriers Vintage et topkøb, men ny højere pris (449) købelysten helt. Men nu er prisen igen meget attraktiv -en 13 år gammel Champagne i fineste form. Den ny 2009 Vintage er langt bedre køb end den uforskammet dyre Victoria (449). Historisk har Vintage været husets bedste Champagne fra ét særligt godt år. '09 ikke smagt, men får 5* af Rydberg: 
      ”Flot expressiv næse. Kompleks med dybde og personlighed. Oxidative sherrynoter, uden at det bliver for meget. Renhed i frugten og smæk. Flot champagne til prisen.”

     Irma tilbyder også Perrier Rosé og Blanc de Blancs (279, 5*). 

 
Joseph Perrier er ikke i familie med den let brusende Perrier vand, og slægtskabet er usikkert med navnefællerne Laurent-Perrier og Perrier-Jouet. Joseph er ofte lige så god i en indbydende, let stil ikke ulig Pol Roger eller netop Perrier-Jouet.

Foto: Huset ligger i Chalons ved floden Marne og er grundlagt 1825. I årrække var det ejet af storebror Laurent-Perrier. I dag ejes huset af Alain Thiénot, også ejer af Canard-Duchêne (som importeres af søsteren Coop) og et par firmaer i Bordeaux. Joseph Perrier sælges ofte som "Cuvée Royale" til minde om en af kunderne, dronning Victoria! 

Villa Marcello Prosecco, Extra Dry, kr/fl v 2: 79,50

2 fl: 159, godt KØB + ***** (5/5), Irma og Mad.Coop, indtil onsdag 23.november

Denne smukt udstyrede prosecco kan meget vel være 5* i smag! Vinen laves af Giovanni
Mazzei, som har skabt så fine vine på familien gamle ejendom i Chianti. Så jeg håber på mere af denne end anden prosecco (som grundlæggende er en simpel, men charmerende vin). Vinen fik 88p/Falstaff (i 2018). Vent en rimeligt tør spumante med intens aroma af æble og frugt, let, men meget sprød. 
     
      Villa Marcello er et af gammelt jagtslot nær Treviso fra sidst i 1600-tallet, som gennem 200 år har tilhørt familien Marcello, en vigtig familie i Venedig. 
      Alessandra Marcello er moder til Giovanni Mazzei, der nu laver vinen fra 26,5 hektar vin. Druerne er glera (85%) og pinot blanc. Vinen har 2.gæring på tank og lagrer sur lie 60 dage før tapning under tryk. 

Prosecco "Carlo V", hvid eller pink spumante.... kr/fl. v.2: 59,50 

2 fl: 119, godt KØB + *** (3/5), Irma og Mad.Coop, indtil onsdag 23.november

Prosecco må ikke tages for alvorligt, men jeg giver gerne ekstra for at få Marcello herover! 

      Hvid er ukompliceret spumante til den tørre side med lidt friskhed og duft af æbler -men i sidste ende uden dybde, knap så sprød og frisk som de bedste. Drik den ung for æbleagtig aroma og sprød syre. Evt brug til Aperol spritz, Campari’s billigere og knap så bitre lillesøster. Fra 2.grads kooperativ i Montecchio. 5* i Vinavisen her i 2022. 
      Pink prosecco er hvid prosecco med et tilskud af rød pinot noir. Og det klæder den egentlig godt. God frugt, fint lille brus, lidt dybere aroma, tør og ren.