Søg i 1200 opslag:

22/11/2022

En bordeaux'sk spanier og den ægte vare!

En bordeaux'sk Rioja og en klassisk udgave af den ægte vare er blandt højdepunkterne i Føtex, mens Bilka brillerer med endnu en Bordeaux i topår samt en god Barolo. 

Men det kan ikke skjule, at Salling's Føtex og Bilka halter noget efter Brugsen og Irma i dissse uger. Den hvide Bourgogne fra Montagny fås næppe bedre, og du får meget for pengene i Spaniens Kingpin (Føtex) og Condado de Teón (Bilka), som tilmed er fra godt hus i Ribera del Duero. 

Bedste KØB: Rioja Bordón Gran Reserva - Montagny "Burgondie" - Gemma Barolo - Pierrière Castillon - Condado de Teón Ribera del Duero
Godt KØB: Kingpin rød/hvid - Croix des Vignes St Estephe - Fitzroy Bay sauvignon blanc - le Arche Ripasso 

Rioja Bordón, Gran Reserva, kr/fl v 2: 79,50

2 fl: 159, Bedste KØB + ***** (5/5), Føtex, indtil torsdag 24.november

Huset var lidt i krise i 1970erne, men er kommet tilbage i god form, ikke mindst med denne flotte "Gran": Middeldyb farve; åben, ganske rig og indbydende bouquet, toner af bær, nød og eg; middel fyldig, lang -en ganske flot traditionel Rioja. Set i 2011 (ej smagt), som har fået bl.a. 92p/TimAtkin og 93p/Andreas Larsson (sommelier, der blev vinkritiker).       

      Vinen laves de klassiske Rioja druer, 70% tempranillo, 20% graciano og 10% cariñena, druer og vin indkøbt fra alle Riojas regioner. Vinen er lagret 18 måneder i små egefade og en tid på flaske. 

      Huset er grundlagt i 1890 af Anglade fra Bordeaux sammen med en Rioja-folk -og navnet Bordón antyder netop "en Bordeaux-mand"! 
      Der har ikke været folk fra Bordeaux blandt ejerne siden 1920, men huset hedder stadig "Franco-Españolas" -den "fransk-spanske" bodega! Huset har i 40 år været 100% ejet af familien EguizábalEr du i Logroño, så besøg huset, som ligger smukt ud til Ebro floden og (trods rasende modernisering) stadig har bevaret god del af sin franske 1800-tals charme! Blandt gæsterne her har været den spanske kong Alfonso XIII og selveste Ernest Hemingway, der besøgte huset i 1956. 

Montagny "la Burgondie", kr/fl v 2: 79,50

2 fl: 159. Bedste KØB + ***** (5/5), Føtex, indtil torsdag 24.november

Lys, ren aroma, lidt citrus/smør, middelfyldig, balanceret syre, god stil og længde -bestemt ikke top, men nydelig chardonnay fra Bourgogne tappet af ejerne. Og det er vigtigt i Bourgogne, hvor en meget lille høst i 2021 har presset prisen på Bourgogne ud over al rimelighed. Al vin kan sælges (også den dårlige, som desværre også ses i Danmark). 

      Montagny er en stor blid skråning mellem Côte d’Or og Mâcon, som kan levere vin, som kan være en habil erstatning for Meursault (som ikke fås under 250 og vil ofte koste 400+). Vinen er tappet af kooperativet i Buxy, som er den største lokale dyrker. Set i 2020, forgænger 2017 fik 90p/Vinbladet og 5*/5 i SmagpåVin.

La Croix des Vignes, St Estèphe... 109,-
2017, godt KØB + ***** (5/5)Føtex, indtil torsdag 24.november

Mørk, nydelig duft med pæn dybde, middel fylde, god længde, god karakter og bredde i smagen -flot nu, formentlig bedre om 2 år. 2017 er ikke topår, men vinen er god og tappet af en ejer med ambitioner! "Croix des Vignes" kommer fra Lestage-Simon, nabo til St Estèphe (og Sociando Mallet). Vinen kommer fra parcellet Moutinot i St Estèphe. 
       Vingården ledes af danske Merete Larsen (foto), som har været på Lestage i mange år, siden hun forlod Belgrave 5.Cru. Hun leder også det store Cartillon og andre ejendomme i Médocalle ejet af  ”Grands Crus de France”. 

      Et pompøst navn for 10-12 slotte, som ejes af det knap så ansete Grands Chais de France, som har tjent penge på konsumvin som JP Chenet (og Cromwell whisky og det, der er værre). 
      Men ejer Dietrich ønsker måske at ryste det dårlige ry af sig, for han laver faktisk ofte særdeles god vin på de slotte, som familien ejer (også la Baume i Languedoc (som jeg ofte køber i Brugsen). 

Kingpin rød/hvid, Spanien... 40,-

Godt KØB + **** (4/5), Føtex, indtil torsdag 24.november

Druerne tempranillo og syrah (+ måske lidt cabernet) fra Felix Solis i hjemegnen Mancha, Spaniens og Verdens suverænt største (daglig) vinområde. Vinen sælges blot som bordvin og har derfor ikke årgang, men huset oplyser, at vine fra køligere (finere) områder også indgår i vinen, som lagres med eg. 

      Men uanset hvad præsenterer Kingpin sig flot og smager rigtig godt med indbydende duft, lidt dybde, afrundet, kraftig smag og pæn længde. 
       Den 
hvide laves på sauvignon, chardonnay og verdejo (akkurat som hvid Guv’nor). Fyldig, ren og forbavsende frisk for et varmt klima. Men ikke helt i klasse med den røde. 

Yellow Tail, rød/hvid/rosé... 40,-

rød shiraz, merlot, hvid chardonnay, pinot grigio, rosé, sød moscato, Australia
*** (3/5), Føtex, indtil torsdag 24.november

Et australsk svar på Pepsi Cola! Sidste efterår smagte jeg et par af dem -og genopfriskede noterne, da vinene er alt andet end forglemmigej! De hvide er ok, ikke mindst grigio'en med sine noter af æble og en vis syre og friskhed, mens de røde ikke tiltaler mig. En superkommerciel stil, hvor fedme (let sødme) dækker over lidt umodne toner. Moscato er kommerciel og sød (ikke voldsomt sød, takket være lidt syre), mens rosé bør undgås. 


Gemma Barolo, kr/fl v 3: 99,67

3 fl: 299, Bedste KØB + ***** (5/5), Bilka, indtil torsdag 1.december
Set i 2018, som er meget bedre for Barolo end den ellers undervurderede 2017. Trods regn i juni blev vejret tæt på idéelt med lune dage og kølige nætter. 
      Gemma er god (ikke stor) Barolo. Typisk murstensfarve og interessant duft med læder og frugt, men stadig en vis stramhed. Men med en moderne Barolo's bløde tanniner. Den kræver ikke 10-20 år.

     Søren Frank giver i "Barolo" Gemma 3*/5, det samme som Oddero og andre velkendte huse -og mere end f.eks. Batasiolo. Jeg er ikke enig med Søren Frank om alt, men trækker lidt på ham, da jeg ikke er Barolo-tifosi! Jeg foretrækker til hver en tid Gemma's kommercielle, fyldige stil for fanatikernes  supertannin-vine med lys farve og bidende syre.
      Barolo tifosis kender måske ikke Gemma, som er et ret nyt hus, ejet af Piacentini, en gigant i eksport af italiensk vin. Huset ejer efterhånden 25 hektar i Barolo, hvoraf 65% er plantet med nebbiolo. Desuden købes vin ind udefra. 

La Pierrière, Castillon, kr/fl v 6: 49,83 

6 fl: 299, 2019 Bordeaux (i trækasse)
Bedste KØB + ***** (5/5), Bilka, indtil torsdag 24.november
En flot Bordeaux i typisk St Émilion stil, dvs. præget af kraft og fylde fra merlot (og 14,5% alkohol), mens smagen er afrundet og pænt lang (nyd nu for frugt eller gem 3-4 år). 91p/WineEnthusiast.      
      I længden bliver du nok lidt træt af trækasser og vil hellere have vinen i pap! Men når du (hos anden forhandler) må af med  100-150 for vinen i pap og i den knap sp vine 2018 årgang, så lever du med trækassen!
      Vinen gror på naturlig forlængelse af St.Émilion, og vinen ligner 
(80% merlot). De ældste dele af slottet er fra 1100-tallet og har overlevet det berømte slag i nabolaget, hvor den franske konge i 1453 smed England ud af Frankrig efter 100 års krig. Siden 1600 tallet har slottet tilhørt familien Marcillac, som gør det rigtig godt.

Fitzroy Bay sauvignon blanc... 59,-

Godt KØB + **** (4/5), Bilka, indtil torsdag 1.december

Marlborough New Zealand. En indbydende ganske frisk, tør, aromatisk hvidvin, middel lang, god balance. For mig marginalt bedre end gænge mærker som Selaks (tappet i England) -og meget bedre end Kaweka (tappet i Danmark). Egentlig sært, da Fitzroy er tappet i... Spanien! Af Felix Solis, som vist nok har egen kælder i New Zealand. 

le Arche Ripasso Valpolicella, kr/fl v 6: 49,83

6 fl: 299, Godt KØB + **** (4/5), Bilka, indtil torsdag 1.december
Piacentini’s billigere ripasso er en mørk, fyldig vin med fint bærkrydderi, drikbar, men letbenet. Der er god tannin, som skjules af en ganske lille restsødme, som ikke generer. 

Bilka tilbyder også "the Golden Zin" (6 fl. 199, 2* + godt køb), dansk tappet sødsuppevin. Det bedste er æsken, vinen er pakket i.

Condado de Teón, Ribera del Duero, kr/fl v 6: 39,83

6 fl: 239, Bedste KØB + *** (3/5)Bilka, indtil torsdag 24.november

Laudrup sælger mest denne vin til supermarkeder (du kan stadig finde den gode crianza til omkring 60 kr i nogle brugser). har ikke smagt denne unge vin, men vil tro, at den også er god -mere frugtig, saftig og ganske charmerende, som en ung Duero vin ofte er. Og så er det en lav pris for Duero!