Søg i 1300 opslag:

07/11/2022

Et topkøb i klassisk Rioja!

Riscal's fine reserva er et fremragende køb ved Meny's vinfestival. Et sikekrt tegn på, at jeg ikke hører så meget til Meny som jeg burde, for jeg anede ikke de havde vinfrestival, før jeg ved tilfælde var i en af butikkerne... 

Der er en masse ganske spændende vine, som godt kan få mig til at savle lidt (hvis jeg ikke skulle tænke på prisen!). Og 600 for en Gaja Barolo er mange penge, selvom vinen er bedre end Giovanni Rosso. Lige som 800 er en del penge for en Flor de Pingus -jeg går med Riscal og de 2 klassiske Bordeaux vine, l'Ange de Ripeau og Biscarrats! 

Bedste VIN: Chateauneuf du Pape Roger Sabon
Bedste KØB: Marques de Riscal Rioja reserva - l'Ange de Ripeau St Emilion - Biscarrats Lalande de Pomerol - Cono Sur "Organic" rød/hvid - Penfold's Bin 28 shiraz
Godt KØB: Borgo Conventi Friuli hvid - Barolo "Serralunga" Giovanni Rosso - the Wanted Zinfandel - Princes Rhone Grande Reserve rød 

Marques de Riscal, Rioja Reserva, kr/fl v 6: 83,33

6 fl: 500, bedste KØB + ***** (5/5), Meny, indtil torsdag 10.november

En særdeles interessant pris på en ikonik rødvin, den oprindelige klassiske Rioja i Bordeaux-stil, skabt i 1858 af Riscal sammen med vinmager fra Bordeaux. Vinen koster omkring 150 kr i de fleste lande. 
      Ganske fast, lidt lukket næse, men indbydende og rig, middel til stor fylde, pænt lang smag. Men... den mangler lige det sidste for at være helt i top. Giv den 2-4 år. 2017 fik hele 94p/Guía Peñin og 92p/Tim Atkin.       
      Vinen blev så populær, at markis'en måtte vikle ståltråd om flaskerne for at sikre sig mod forfalskninger. Det er næppe nødvendigt i dag med 5+ millioner fl/år fra 500 hektar domæne + druer fra 1000 hektar på kontrakt, som købes af den nuværende markis... God klassisk Rioja (93% tempranillo, 7% graciano, 2 år i eg + 1 år på flaske før salg. 

Huset laver i dag mange vine. En lidt billigere crianza (Arienzo), en gran reserva og de dyrere Baron Chirel og Frank Gehry, opkaldt efter arkitekten, som har tegnet vingårdens ret avancerede hotel. De er meget dyrere, men ikke meget bedre (sådan er det ofte, som en huskeregel).  

l'Ange de Ripeau, St Emilion Grand Cru... 99,95

2020, Bedste KØB + **** (4/5), Meny, indtil torsdag 10.november
Ripeau er et af de historiske Cru Classé slotte i St Émilion, som ligger mellem Cheval-Blanc og Corbin. Slottet var længe ejet af det charmerende ægtepar de Wilde, men havde brug for investeringer -og de kom i 2014 i form af brødrene Grégoire, hvis far var ved at sælge la Rivière i Fronsac. Der var fundet pengestærk kinesisk køber, men både køber og sælger døde, da de forulykkede under helikoptertur over Rivière. 

  Brødrene Grégoire (foto) har siden investeret voldsomt i Ripeau med nye kældre og en politik om 100% økologi uden insekt/plante/svampe eller andre gifte. Man har endog skrottet den tilladte kobbersulfat. 

      Vinen er tæt på Pomerol, men ofte lidt fastere, gr mere cabernet (35%) som supplement til 65% merlot. l'Ange er en 2.vin, måske identisk med Tour de Ripeau, den normale 2.vin, som har fået pæne noter i nyere årgange (omkring 90p/100). 
      Årgang 2020 var en svær årgang med vådt forår og tør sommer, men Ripeau fik perfekt modne druer, der bliver til vin i perfekte kældre. Desværre ikke smagt, men jeg venter en mørk, fyldig vin, ret stærk (op mod 14%) med overdådig frugt og lang smag, som er lidt af et fund til 100 kr. 


Biscarrats, Lalande de Pomerol... 99,95
2019 økoBedste KØB + **** (4/5), Meny, indtil torsdag 10.november

Nød vinen jævnligt gennem mange år, men desværre ganske få gange, siden vinen for 10 år siden blev certificeret økologisk. 
      2019 er lækkert år, så du kan vente en rund kraftig merlot med indbydende frugt og god længde. Nydes nu for frugt, men vinen lukker nok ned snart -og så skal den have 3-4 år.       
      Vinen er 2.vin til det smukke Annereaux, et af de ældste slotte i Lalande, som har tilhørt samme slægt siden 1390, en sjælden rekord! 

      Vingården går i arv gennem kvinderne, så ejerne har gennem årene båret mange efternavne, bl.a. i 1820erne Malescot, som har lagt navn til en god 3.Cru i Margaux! 
        I dag ledes vingården af Benjamin Hessel, søn af ægteparret Hessel, som ejer vingården i dag. Vingården er i topform og leverer rigtig god vin efter økologiske principper. Selve slottet er smukt, men Annereaux har også et andet slot -Chateau des Insectes, hvor der opdrættes insekter, som bruges til at bekæmpe skadelige insekter som led i den økologiske drift (foto). 

Chateauneuf du Pape Roger Sabon... 199,95

2020 Olivets, bedste VIN + ***** (5/5) Meny, indtil 10.november
92-94p/Parker: "Very flattering to taste... 2020... Olivets boasts layered, nuanced aromas of fresh flowers and ripe raspberries. Full-bodied and rich, yet silky, this blend of 80% Grenache, 10% Cinsault and 10% Syrah finishes long, with just a touch of warmth. Delicious CdP for early drinking."
Jeg har en svaghed for denne vin, da den var en af de første store Neuf vine, jeg smagte i 70erne (mener det var 1967, men det er længe siden!). Men husker en anden, mere klassisk etiket end denne (for mig) lidt ferske etiket. Men en flot vin nu -frugt- eller om 3-5 år, for længde og bouquet. 
      Meny tilbyder også Olivier & Lafont Chateauneuf du Pape (169,95, 5*). En rigtig god vin, men vil helelre give 30 kr ekstra for Sabon vinen. 

Cono Sur "Organic" rød/hvid... 59,95

øko, Bedste KØB + **** (5/5), Meny, indtil torsdag 10.november

Cono Sur ("Det sydlige Hjørne") laver rigtig god vin i alle klasser, og de laver en masse af det, så prisen er (til glæde for alle) særdeles rimelig! 
      Kun et par smagt, men pålidelige kendere er begejstrede -især måske for de røde: cabernet-blend (50% cabernet, 50% carmenère og syrah) -kraftig, meget frugtig, afrundet, god længde- og pinot noir -masser af rød frugt, middel fylde. De hvide er marginalt mindre fremragende: sauvignon med sin aroma og sprøde friskhed er dog bedre end chardonnay. De hvide er fra San Antonio nær det kolde Stillehav, mens de røde er fra det lunere, men gode Colchagua. Vinene kan nydes nu.  

Borgo Conventi Friuli hvid... 99,95
Isonzo, sauvignon blanc eller chardonnay, Italien
Godt KØB + **** (4/5), Meny, indtil torsdag 10.november

Friuli er et stort område op mod Slovenien, som leverer masser af vin fra det jævne (Grave) til sublime. Isonzo er et ret fladt område omkring en flod, men Borgo Conventi leverer alligevel fine vine fra eget domæne. 
      Sauvignon er elegant og frisk med fine syrer og ren aroma, chardonnay har god friskhed for denne drue, med ren aroma og god stil. 
      Vingården er et gammelt kloster, hvor familien Folonari opbyggede et fint ry for kvalitet. I 2019 blev vingården købt af Villa Sandi, en af prosecco-giganterne. Spændende om kvaliteten vil holde. Skulle du komme til egnen mellem Venedig og Trieste, er vingården et besøg værd. Se evt denne lille film! 

Barolo "Serralunga", Giovanni Rosso... 199,95

Godt KØB + ***** (5/5), Meny, indtil torsdag 10.november

Rosso er en middelstor vingård i Serralunga i Barolo området. Jeg har kun smagt få vine fra vingården (og aldrig kultvinen Vigna Rionda "Ester Canale"!). Og desværre ikke denne Barolo, der får 92p/Parker. 

Cellier des Princes, Rhone rød/hvid... 59,95
Cotes du Rhone, rød Grande Reserve, hvid Sélection

Godt KØB + **** (4/5), Meny, indtil torsdag 10.november
Kooperativet Cellier des Princes leverer mange gange mere ydmyg Rhone som denne -moderne, fyldig vellavet rød på grenache. Slet ikke Chateauneuf, men en god vin til rimelig pris. Også ganske frisk tør hvid. 
      Meny tilbyder også Triporteur, en simpel landvin, som er helt ok, bare for dyr (2 fl. 100, 3*). 

Borgo Conventi Friuli hvid, Zinfandel, kr/fl v 2: 55,-

2 fl: 110, rød og rosé Zinfandel, hvid chardonnay, Puglia, Italien 

Godt KØB + *** (3/5), Meny, indtil torsdag 10.november

Mange vil elske den røde syditaliener med en blød fylde og krydret, let sødlig drueduft og en "fabrikeret" kort, rimeligt tør smag uden kanterHvid ej smagt. Undgå pink. 
      Etiket og design signalerer USA og Wild West, men vinen laves af  druen primitivo som modner tidligt og i rigelige mængder i Puglia, Italiens største vinområde. 
      Wanted laves af Orion i Trentino nord for Garda-søen, et ungt hus (2010) med vinmagere, som rejser rundt i hele Italien og laver vin i andres kældre -mærker som Wanted (i 5 varianter), Premo, Zensa (alle i Meny) + andre mærker hos andre vinhandlere. Alle i samme meget kommercielle stil.  Jeg er ikke vild med massevin som denne, men må indrømme, at de er god til deres arbejde! 

Penfold's Bin 28 shiraz... 199,95

Bedste KØB + ***** (5/5)Meny, indtil torsdag 10.novembeer

En af Penfold's historiske vine, som indtil for nogle år siden bar navnet Kalimna efter marken i Barossa, som vinen oprindelig kom fra. I dag hentes druerne fra flere områder, men stadig en klassisk, magtfuld shiraz, men også til den pebrede side. Kender ikke årgang, men 2018 fik 94p/JamesSuckling. 

Meny tilbyder også andre Penfold's vine, men vurderer denne som bedste køb. 

Bastide Dauzac 2016, Margaux... 199,95

***** (5/5), Meny, indtil torsdag 10.november

Måske ikke ligefrem et topkøb, men en  flot klassisk Medoc, trods hele 48% af den stærke, bløde merlot til at supplere den aristokratiske cabernet. Vinen er fyldig, men elegant, med en dybde og længde i smagen, som lover godt. Egentlig behagelig nu, men nok bedre om 3-6 år. Slottet ejes af en bank, men administreres af Francois Lurton, en af regionens mest respekterede vinmagere. 91p/WineEnthusiast. 

Victoria, Haut-Médoc... 99,95

Cru Bourgeois**** (4/5), Meny, indtil 10.november
Set i 2016. Den klassiske Bordeaux vil ikke tiltale mange, men er nok bedre i 8-10 års alderen. Elsker navnet (vinen har formentlig også fans blandt dronningetro engelskmænd!) mere end vinen, som kan have nogle tørre tanniner. 
      Det charmerende slot ejes af den rige vinhandlerfamilie Richard , der har slotte i flere områder, bl.a. dette med 20 hektar på grænsen mellem Vertheuil og Saint Estèphe. Der er lidt grus, men mest limsten, som giver vine med mere stramme tanniner end i naboen St Estèphe. Vinen kræver tid.