Brugsen har nogle næsten uhyggeligt gode tilbud i disse uger. Her er lidt mere om nogle af de bedste tilbud -argentinske Mascota og spanske Torres -begge fås faktisk til lavere pris end i Argentina og Barcelona!
Jeg ha drukket Mascota flere gange og det er rigtig gode vine, som er ok køb til 70-80 kr -jeg troede først det var en fejl, da jeg så prisen på 39!
Jeg kan sige akkurat det samme om Torres' aktuelle tilbud. Den almindelige Coronas er rigtig godt køb til 39. Men her får du Torres' ældste vin, Sangre de Toro i den lidt bedre reserva udgave. En meget poleret vin, der kan ligne en blød Rhone -jeg savner lidt vildskab, men her bliver jeg stemt ned af vennerne!
Men vi er enige om Gran Coronas, som både imponerer og er god vin og mere end et fund til 59 kr!Bedste KØB: La Mascota rød/hvid/rosé - Sangre de Toro reserva - Gran Coronas Reserva cabernet sauvignon - Celeste crianza Ribera del Duero - Godt KØB: Piccini Chianti Riserva - Piccini "Memoro" rød/hvid/rosé - Hardy’s Nottage Hill rød/hvid
La Mascota, rød, hvid, rosé, Argentina... 39,-
Kan næsten ikke skrive det: Men for lav pris for så god vin, som er en klasse over den i øvrigt også gode OPI, skabt af Rodolfo Sadler og baseret på vingården af samme navn (+ masser af vin fra naboer).
2021 Cabernet får 91p/100 af pålidelige lokale Descorchados, 2021 malbec får 90p af samme guide.
Rosé laves af malbec, 2019 fik 90p/Descorchados, men den aktuelle årgang er 2020, som dog også er flot med masser af frugt og charme. Nydes nu f.eks. til lun frokost eller en salat.
Sangre de Toro, reserva... 39,-
En næsten uhyggelig pris -vinen koster 80-90 kr i Spanien! Smager som en blød, kraftig Rhone, måske lidt for civiliseret! Fyldig, afrundet, meget poleret, men alligevel med karakter og en moden, nydelig bouquet. En god allrounder, der nok appellerer mere til amarone-fans end til Barolo-folket. Garnacha, syrah og cariñena med et år i egefad. Jeg nød den kælderkold til lammekotelet. "Tyreblod" var Torres' første vin på flaske (1954), fulgt nogle år senere af Coronas og siden andre! Den almindelige udgave er en ok dagligvin, men denne "seleccion especial" er bedre.
Gran Coronas cabernet-sauvignon... 59,-
Bedste KØB + ***** (5/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 20.oktober
Etiket og navn er identisk med den 1970, som vandt Gault-Millau's legendariske vin olympiade i 1977 foran bl.a. Latour. Og vinen er måske endda lige så god! Udgaven fra 1970 sælges i dag som Mas La Plana og er bedre end nogensinde, men slet ikke af Latour-klasse længere (og heller ikke så dyr, typisk omkring 300).
Gran er modsat de fleste Torres vine stadig fra "Penedès", dvs egnen omkring Mas la Plana, hvor den gærer og lagrer i imponerende kældre! Og den er rigtig god -mørk, fyldig, pænt lang blød smag med masser af frugt og krydderi- perfekt til en krydret bøf. Vinen har fået et år i små egefade og 1-2 år på flaske. Brugsen sælger også Torres Coronas box (3 liter, 139, 4*), smager af mindre end på glasflaske og har næsten intet at gøre med Gran Coronas, men ganske udmærket til en fest -men også her foretrækker jeg Sangre de Toro herover (som tilmed kun er en smule dyrere pr glas). Viña Esmeralda hvid og rosé til samme pris husker jeg som ret anonyme.

Torres Celeste, Ribera del Duero... 69,-
Bedste KØB + ***** (5/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 20.oktober
Torres' afdeling i Ribera ved Duero floden. Dyb kirsebær, intens aroma med kirsebær og blommer + lidt lakrids og krydderi. Fyldig, men afrundet og lang -en letbenet Duero, men flot og indbydende! Og en god pris. Vinen gror højt -895 meter, oplyser huset, som dog ikke fortæller, om de selv ejer marken "Cielo", "Himlen"!'' 2018 fik 90p af både Peñin og Spectator, 2016 fik 93p/100 af den ofte gavmilde James Suckling.
Piccini, Chianti Riserva... 45,-
Godt KØB + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 20.oktober Piccini's Riserva er bestemt ikke stor Chianti, men en kommerciel Chianti med lidt fylde, lidt spids duft og tør eftersmag -dog bedre efter en tid i glasset, hvor den faktisk bliver helt nydelig! Piccini er måske det største firma i Chianti og leverer hver 10. flaske herfra, plus en masse andre vine. Vingården er vokset til 200 hektar (heraf 70 i Chianti), som sælges under vingårdens navn, ikke Piccini. Barrelaia Toscana fra samme Piccini (6 fl. 279, dvs. 46,50 kr/fl, 3-4*). Den skal også have en smule eg.
Solco Toscana (69, 4*?) skal være en supertoscaner, hvor druerne er tørret let inden gæring for at få alkoholen op til 13,5%. Vinen kaldes "Supertoscaner" af den lidt søgte forklaring, at den klassiske sangiovese er blandet med cabernet og en smule ciliegioso druer.