Meny har i denne uge et rigtig godt tilbud på 2 klassiske merlot vine fra Bordeaux. Det er svært at vælge -skal vi gå efter en vin fra Cru Classé i St Émilion eller en økologisk Lalande Pomerol? Begge fortjener et salg!
Pressen fortæller om nye skandaler i Bordeaux, hvor billig spansk vin er blevet solgt som dyr Bordeaux. Igen er der intet nyt under solen -der har altid været penge i at snyde vinelskerne. Men du ved nok godt, hvordan du undgår de falske vine: Køb kun vin, der -som de 2 vine herunder- er tappet på slottet!
Meny har også nogle gode Rhone vine, hvor jeg egentlig er mest glad for den letbenede landvin på druen grenache. Og så er der et par solide Portvine...
Bedste KØB: l'Ange de Ripeau St Emilion Grand Cru - Biscarrats Lalande Pomeroll'Ange de Ripeau, St Emilion Grand Cru... 99,95
Brødrene Grégoire (foto) har siden investeret voldsomt i Ripeau med nye kældre og en politik om 100% økologi uden insekt/plante/svampe eller andre gifte. Man har endog skrottet den tilladte kobbersulfat.
Vinen er tæt på Pomerol, men ofte lidt fastere, gr mere cabernet (35%) som supplement til 65% merlot. l'Ange er en 2.vin, måske identisk med Tour de Ripeau, den normale 2.vin, som har fået pæne noter i nyere årgange (omkring 90p/100).
Årgang 2020 var en svær årgang med vådt forår og tør sommer, men Ripeau fik perfekt modne druer, der bliver til vin i perfekte kældre. Desværre ikke smagt, men jeg venter en mørk, fyldig vin, ret stærk (op mod 14%) med overdådig frugt og lang smag, som er lidt af et fund til 100 kr.
Vingården går i arv gennem kvinderne, så ejerne har gennem årene båret mange efternavne, bl.a. i 1820erne Malescot, som har lagt navn til en god 3.Cru i Margaux!
I dag ledes vingården af Benjamin Hessel, søn af ægteparret Hessel, som ejer vingården i dag. Vingården er i topform og leverer rigtig god vin efter økologiske principper. Selve slottet er smukt, men Annereaux har også et andet slot -Chateau des Insectes, hvor der opdrættes insekter, som bruges til at bekæmpe skadelige insekter som led i den økologiske drift (foto).
Olivier & Lafont, Cotes du Rhone... 59,95
rød eller hvid, Godt KØB + **** (4/5), Meny, indtil torsdag 3. november
Rød grenache (75%) med lidt mourvèdre og syrah -mørk, intens aroma, fyldig, men egentlig afrundet og pænt lang. Smage egefri, og eg vil også være synd!
Hvid på viognier med en smule andre druetyper -meget frugtig, tør, præcis, ganske elegant -herlig vin til en salat. Til 60 kr er disse to vine rigtig gode køb!
Min erfaring med huset er begrænset, men jeg har generelt fundet den almindelige Rhône + særlige cuvées med AOP Rhône forholdsvis mere imponerende end de langt dyrere vine fra f.eks. Châteauneuf.
Meny tilbyder også Lirac by Roger Sabon (99,95, 4-5*), en lidt høj pris, men formentlig pengene værd. Et godt køb, hvis årgang er 2019, men så hellere en pris under 80 kr.
Laborde, Mercurey Vieille Vigne... 299,95
hvid eller rød, ***** (5/5), Meny, indtil torsdag 3.novemberHer har jeg stor tillid til vinen! Noélie Laborde er godt nok ikke domæne, men tæt på -som del af Knud Kjellerup's vinhus i Rully i Bourgogne, som han startede efter salget af Østjysk Vinforsyning. Bestemt ikke topkøb, men god Bourgogne, som jeg håber at smage en dag. For få år siden ville de 2 være have været ens i dag, men prisen på rød Bourgogne er uhørt høj i dag, så vælg den hvide!
Warre "Kongelige Livgardes" Port... 79,95
Valdouro "10 år", tawny Port.. 109,95
**** (4/5), Meny, indtil torsdag 3.november
En god, klassisk 10 årig Port med nydelig bouquet og ret sød, pænt lang smag. 10 kr dyrere end sidste år, men stadig ok til prisen. Valdouro er et mærke af mange fra Fladgate-gruppen, som mest er kendt fra mærkerne Taylor, Fonseca og Krohn. Deres 10 årige tawny er normalt ret dyr, så måske kanaliserer de overskydende vin ud under andre navne som dette. Smagt én gang med positivt indtryk.
Johnie Walker Red Label Whisky.. 89,95
Godt KØB + *** (3/5), Meny (fast lavpris)
Jeg går normalt efter den 12-årige med den sorte etiket (p.t. topkøb til 149 i Føtex) eller Cardhu malt, som også associeres med Johnie! Men den røde er slet ikke ringe. Blidere end i gamle dage, men stadig en solid dram, selvom jeg går efter den 12-årige!
Den er født i 1820, men still going strong! En god pris -mange tager 130-160 kr for den elegante flaske og etiket.
Anden spiritus fra Meny er generelt dyrere end hos andre kæder, jeg analyserer, f.eks. Cognac Rénault og Talisker Single Malt. Standardvarer som Smirnoff, Gordon's og Captain Morgan er dog ok i pris.