Trapiche fra Argentina er det bedste køb i discount butikkerne denne uge, hvor Bilka forsøger sig med italienske favoritter som ripasso og amarone.
Bilka har tilbud på Maison de Chene. Et lidt vildledende navn, for vinen har hverken set eg (chêne) eller bjælkehytter. Og slet ikke topkøb, når du kan få Trapiche til 40 i Netto.
Samme Netto tilbyder Barefoot, som for mig er langt mindre interessant end Trapiche trods højere pris. Jeg kan også lide Lidl's fairtrade rødvin, som giver rigtig meget vin til 30 kr.
Enkelte faste læsere har måske savnet mine barske domme over ugens bedste vintilbud, men har lige haft en uges ferie i Alicante, hvor priserne bestemt ikke er lave længere. Trods lavere moms og afgifter skal du lede for at finde topkøb i Mercadona, Alcampo & Co. Især hvis du vil købe andet end spansk vin. Vi er generelt godt vant i Danmark!
Bedste KØB: Trapiche ”oak” rød/hvid - Merlot-cabernet sauvignon "Fairtrade"
Godt KØB: Organic Valor + Malbec - Cadis Amarone - Campo Fiorin rød/hvid
rød malbec, pinot noir og cabernet, hvid chardonnay, Argentina
Bedste KØB + **** (4/5), Netto, indtil fredag 28.oktober
Vinen har fået et Putin-hug op fra forårets 36 kr, men til 40 er den stadig markedets bedste køb.
En mørk, fyldig malbec med herlig sød bærduft. Meget letdrikkelig. ’18 fik 90p/Descorchados, ’19 90p/Falstaff.
Cabernet er lidt mere krydret i stil, men stadig flot. 2020 fik 90p/Descorchados og 86p/Decanter.
Pinot Noir smager ikke af pinot (= ikke Bourgogne). Men du får en blød, fyldig, men ret simpel vin med let krydret dufts.
Chardonnay -får 5*/6 af Rydberg i årgang 2020. Simpel ligefrem vin, men til prisen et rigtig godt glas.
Barefoot, rød, hvid, rosé... 50,-
Merlot, cabernet, pinot grigio, sød moscato og rosé, CaliforniaNår dette tilbud overhovedet er med, er det ikke pga kvaliteten, men en sød historie!
De røde er ok med rund fylde og pæn bærduft. Jeg finder nok cabernet lidt sjovere end merlot. Den hvide er ret neutral, men slet ikke ringe, mens den sødlige moscato er behagelig -pga lidt brus. Den lyserøde kan jeg ikke få ned. Jeg er nok for kræsen!
"BareFoot" -"Barfodsvinen" startede i en garage i 1960erne, hvor 2 venner lavede vinen med... ja, fødderne (uden sko!). God vin til lav pris fra starten + en ikonisk etiket. Succes'en var så stor, at giganten Gallo købte mærket i 2005. I dag laves vinen ikke med fødderne -så skal der godt mere end 4 fødder til -det årlige salg ligger omkring 200 millioner flasker!
Vinene sælges af Netto, men importeres af Hans Just sammen med Gallo's andre vine.
Til samme pris Mindus Reserve Australia (50, 3*, Netto), nydelige, men utroligt anonyme vine, tappet i Danmark. Når den nævnes er årsagen et nyt navn -den hed før Mingus, måske opkaldt efter en genial jazzmusiker, som trods sin afdødhed måske ikke ville associeres med denne vin?
Merlot-cabernet sauvignon "Fairtrade", kr/fl v 6: 28,17
6 fl: 169, Bedste KØB + *** (3/5), Lidl, indtil lørdag 29.oktober (tappet i Tyskland)
Organic, Valor eller Malbec... 39,-
Godt KØB + *** (3/5), Rema1000, indtil lørdag 29.oktober (tappet i Danmark)
Cadis Amarone, Valpolicella... 95,-
Godt KØB + **** (4/5), Bilka, indtil torsdag 3.novemberIkke en vin for mig, men som Amarone et godt køb. Letbenet, men rimelig typisk, kraftig, fyldig, med svesker og krydderi i duften + til den tørre side -et plus for mig! Vinen er tappet af ejeren, Cadis, et kooperativ, som ligger i Soave på den anden side af den smukke by Verona.
Masi "Campo Fiorin", Verona, kr/fl v 6: 60,-
rød Campo Fiorin, hvid Masianco, Italien
Masi er en meget stor, men god producent, som har æren af at være den første, der solgte den forkætrede (og ofte hadede) ripasso i 1964 under navnet "Campo Fiorin" (denne kvalitet bærer i dag navnet Campo Fiorin Brolo).
Bilka tilbyder til Zolla Primitivo fra Manduria (6 fl: 360, 4*, Bilka) -fra Puglia. Flasken ligner en Magnum, men jeg tror egentlig ikke indholdet er så oppustet, da vinen laves af Farnese, som er ganske kapable vinmagere. Men 6 fl. er meget at købe, men måske kan du blande den med CampoFiorin?
Bilka tilbyder til Zolla Primitivo fra Manduria (6 fl: 360, 4*, Bilka) -fra Puglia. Flasken ligner en Magnum, men jeg tror egentlig ikke indholdet er så oppustet, da vinen laves af Farnese, som er ganske kapable vinmagere. Men 6 fl. er meget at købe, men måske kan du blande den med CampoFiorin?