Italien laver et væld af vine, men vi ser ikke mange af de gode vine -derfor denne lille guide, som på 5 minutter hjælper dig til at finde bedre vin fra Italien!
Italien er nr 1 i Verden i mængde (ca. 6.000.000.000 fl/år) fra 700.000 ha meget produktive vinstokke med højt udbytte. Sammen med Frankrig (nr 2) og Spanien (nr 3 i mængde trods 40% større areal end Italien!).
Italien leverer stadig bedre vin, men de bedste når dog sjældent Danmark, som p.t. mest køber dagligvin, ofte let sødlig, fra Syditalien (nr 5-7 på kort), der samlet leverer over halvdelen af Italiens vin.
Der laves vin i hele Italien fra nord til syd, dvs. fra køligt klima ikke ulig Sydfrankrig til varmt klima mod syd, ikke ulig Spanien.
Indtil 1980erne rynkede kendere i reglen på næsen af italiensk vin, som var billigvin uværdig til et godt middagsbord -men ok til antipasti og pizza. Men det har ændret sig. Der er kommet unge vinmagere til, og ikke mindst EU har sørget for massiv støtte til at lave bedre vine.
Og i dag laves faktisk god vin i hele landet -fra nord til syd.
Den vinøse Giro begynder (nr 1) i nord nær grænsen til Frankrig og fortsætter rundt med uret indtil øerne (nr 7):
1. Barolo & Co -historisk nr 1
Det lille by
Barolo (750 indbyggere i hele kommunen) leverer stærke, tanniske rødvin på druen nebbiolo, som historisk er Italiens nr 1. Vinen er ofte ret lys, men kan ofte gemmes i årtier for at få en lang smag og en rig bouquet.
Nabo Barbaresco ligner til forveksling.
Begge er del af regionen Piemonte (Pied de Mont = ved foden af bjerget, dvs Alperne), som dog også laver andre vine:
-Barbera -en mørkere, mere frugtig vin, som ofte kan nydes ung. Den kan have et efternavn som Alba (ved Barolo), Asti , Piemonte osv. Andre druer til rødvin er Dolcetto, Freisa eller Grignolino, som dog ikke ses så ofte.
-Asti spumante, sødt brus på druen moscato med overdådig bærduft. Brachetto bruges til lignende brus, som dog er rød. Begge skal nydes unge (inden for 2 år).
Foto: typisk vingård i Barolo (Gemma).
2. Amarone & Co -vine for enhver!
Verona har været kendt for sin lette røde Valpolicella og Bardolino og den hvide Soave i århundreder. Men indtil for 50 år kendte få Amarone og Ripasso, så nye er de!
Vinene laves omkring Verona og de maleriske Garda sø, og udbyttet er generelt højt, mens priserne ofte er særdeles rimelige. Vinene er herlige tørstslukkere -med Amarone og Ripasso (samt den søde Recioto som undtagelse).
Nord for Garda søen ligger Trentino og Alto Adige (Sydtyrol), som leverer lignende vine på druer fra Østrig og Tyskland. Her laves også fint brus, ofte på den traditionelle Champagne-metode.
3. Prosecco og andet brus
Prosecco er de lokale bobler i
Venedig, som laves i bjergene nord for byen, især Valdobbiadene og Conegliano. Produktionen er mangedoblet de senere år fra 150 mill. fl/år i 2008 til 600 mill. fl/år i 2018. Druer er glera (Prosecco), som får sit brus ved 2.gæring ikke på flaske, men på tank -akkurat som Asti- da vinen er beregnet til at nyde ung (højest 2 år).
Vinen gror i reglen på blide skråninger eller flad jord nord og øst for Venedig, og her laves også store mængder bordvin, som sælges med druenavne som cabernet, refosco og pinot noir (røde) og hvide som chardonnay, tocai og pinot grigio (hvid). Der vil også være et navn på område, f.eks. Friuli og Piave -samt TreVenezie og Veneto, som dækker større områder. Foto: Venedig.
Syd for Venedig kommer den frugtbare Pò dal, som leverer Parma skinke og Parmesan ost -og perlende Lambrusco vine til den billedskønne by Bologna, kendt som "Italiens mave".
4. Toscana: Brunello & Co.
Omkring Firenze leverer de toscanske bjerge nogle af Italiens mest anerkendte vine. Men det er kun en generation siden, kendere havde svært ved at se det skønne i de sure, tynde vine, som dengang blev solgt på bastflasker. Rigtig meget er sket!
Hoveddruen er sangiovese, som bruges til næsten alle rødvine. Især Chianti ofte med efternavn som Classico, Rùfina og Colli Senesi. Vinene kan være ganske dyre, for velbeslåede kendisser flokkes om at eje deres egen vingård i bjergene mellem Firenze, Siena og Pisa.
Syd for Siena bruges samme sangiovese til Vino Nobile omkring den dramatiske by Montepulciano, historisk en af regionens bedste vine, mens druen i Montalcino på den anden side af vejen mod Rom sælges som Brunello. Begge med ret lavt udbytte og generelt bedre vine.
Neden for bjergene ligger nogle dale med lunere klima. Her bruges Bordeaux-druer som cabernet og petit-verdot til f.eks. Bolgheri og Maremma. Disse vine er ofte dyre, men stadig mere vin får måske priserne ned.
Chianti er kun rød, så der ses ikke meget hvid fra Toscana. Du kan få rigtig god Vernaccia di San Gimignano, en unik tør hvid fra bakkerne omkring den smukke lille middelalderby med de høje tårne.
Syd for Toscana laves lignende vin,. bl.a. Orvieto og Est! Est!! Est!!! (et sjovt navn, ligegyldig vin) på vejen mod Rom (og Frascati helt tæt på Rom), mens Sagrantino di Montefalco er en original tannisk rød tæt på Assisi.
5. Puglia & Co: her laves billig vin!
Længere mod syd er klimaet varmt og tørt. EU har investeret massivt i at øge kvaliteten af vinene (og veje og andet i disse fattige regioner).
Mod nord ligger Abruzzo, kendt for rød på druen montepulciano, som nok har navn efter byen i Toscana, men er en helt anden drue, som dog kan levere rigtig god vin.
Længere mod syd når vi den italiensk støvles "hæl", det flade Puglia, som trods sin ringe størrelse er Italiens største leverandør af konsumvin. Druerne primitivo, negroamaro og sort malvasia får ofte lov at yde så meget de kan, sol og varme sikrer modne druer.
Historisk blev vinen solgt til Martini og Cinzano, som brugte vinen til deres vermouth. Kvaliteten var underordnet, bare vinen var billig -og var den ikke billig nok, røg vinen i EU's vinsø til destillation.
Den dag i dag køres meget af vinen nordpå, hvor de bruges i blandinger, som tappes med smarte etiketter som Zinfandel osv. Vinene er blide og stærke, i reglen tørre, men ønsker kunden lidt sødme, sørges der også for det. Ofte er vine med DOP-kontrol bedre, f.eks. Primitivo di Manduria, Salice Salentino, Brindisi og Castel del Monte.
Nogle af de gamle druer er dog blevet genoplivet og giver ofte lidt anderledes vin, f.eks. Nero di Troia.
Foto: de traditionelle "trulli" huse i Puglia, her Alberobello.
6. Napoli & omegn
Vi bevæger os fra "hælen" ud mod støvlens "Tå", Calabria (Cirò) og Basilicata, som historisk har leveret meget rustik vin i ret små mængder. I dag er især vinen med det maleriske navn, Aglianico del Vulture kommet på manges læber. Vinen laves omkring nogle vulkaner og har stort potentiale for magtfuld vin med virkelig karakter.
På den anden side af bjergene laves Taurasi på samme aglianico drue, blot noget dyrere -måske fordi vi er kommet til Amalfi kysten og Napoli. Her laves også nogle fine hvidvine, bl.a. på druer som fiano og greco, som også har spredt sig til nabo regionerne.
7. Sicilien og andre øer
Fra Calabria kan du let se Sicilien og byen Messina. COWI har designet en bro, men 20 år efter går et væld af færger i pendulfart over det smalle stræde.
Sicilien kendes mest for den lokale nero d'avola, der i reglen høstes ret tidligt, mens vinen endnu har sin tørre friskhed. En række fine vingårde bruger ofte "fremmede" druetyper som syrah, der lettere kan høstes fuldt modne. Området omkring Italiens største vulkan, Etna, får et stadig bedre ry for sin rødvin.
Længst mod vest gror Marsala, en hedvin ikke ulig Sherry på druer som grillo og cataratto (som også bruges til tør hvidvin). Som Sherry er mængden af Marsala på vej ned, og en god del af vinen sælges i dag som rød og hvid IGP landvin.
Foto: Etna over byen Catania på Siciliens østkyst.
Sardinien syd for Korsika er mere præget af den lange spanske kolonitid end Campania og Puglia. Også druerne stammer fra Spanien -Cannonau (alias garnacha) og Carignano (carignan). En specialitet er dog vermentino, som også kendes fra Toscana (og som Rolle i Nice i Frankrig). Meget af vinen er dog som på Sicilien billig konsumvin.
Etiketten -kontrol, alder & andet
Italien har som andre lande kopieret sin klassifikation efter Frankrig:
D.O. -Denominacion de Origen =Appellation Controlée. Oprindelse og (minimums) kvalitet.
D.O.C.G. = D.O.C + Garantita, bl.a. Barolo, Nobile og Chianti. Lidt mere kontrol + lokal aftapning.
IGT -Indicazione Geografica Tipica = landvin. Lokal vin uden særlig kontrol.
Aftapning: vælg vin tappet på vingård, "dal Produttore", "l'Azienda".
Superiore: vine med 0,5% mere alkohol end minimum. Kan være bedre.
Riserva: lagret typisk mindst 18 måneder (stål, egefad osv).
Forfalskning: Italien prøver at holde sin sti ren, men fortids synder er svær at udrydde. I praksis tillades op til 15% af indholdet at være hentet udefra.
F.eks kan en letbenet Veneto eller syrlig Toscana vin få lidt mere krop af 15% stærk neutral vin fra Puglia.
