Meny vil så gerne have Irma's æg i deres kurv, men for en "vinkender" som mig mangler de desværre en del i at kunne matche både Brugsen og Føtex.
Meny har masser af god vin både i de bedste butikker og på shop.Meny, men priserne er ikke altid gode nok (for en vinkender som mig).
Den bedste julevin er stadig lidt for dyr -Gigondas Olivier & Lafont (125), mens både Ripasso og Amarone Casalforte nok er lidt bedre (og billigere) hos konkurrenterne.
Det bedste køb er l'Ange de Riåeau, en klassisk St Émilion (99,95) til bundpris. Men denne 2020 kræver et par år på flaske. Vieux Combes (125) er mere moden og også klassisk St Émilion.
Til JULEAND: Gigondas "Olivier & Lafont" - Casalforte Ripasso + Amarone
Godt KØB: Vieux Combes Grand Cru - Gigondas "Olivier & Lafont" - Gigondas Cayron 2015 - Casalforte Ripasso + Amarone - Warre "Kgl Livgardes Port" - Valdouro 10 år Port - OP Anderson økologisk snaps
Ramon Bilbao Rioja "Crianza"... 59,95
Bedste KØB + **** (4/5), shop.Meny, indtil lørdag 23/12Ramon Bilbao fylder 100 år i 2024, men var i mange år et synonym for billig Rioja. I dag ejes huset af likørgiganten Zamora og er blevet moderniseret. Ofte spændende vin i store mængder fra 200 hektar ejet + 900 på kontrakt. Crianza får kold maceration og gæring, et år i eg. Frugtig vin med fint bær/krydderi, medium fylde, fast og ganske lang afrundet smag med vis friskhed -ikke ueffen til julemaden. Ikke smagt, men kan se, at både 2019 og 20 har fået 91p/Guía Peñin (mod 86-88p til ældre år).
Faustino I Rioja Gran Reserva... 99,95
Bedste KØB + **** (4/5), Meny, indtil lørdag 23/12
Set i 2011 og 12. Markant anderledes i næse og gane -men også 7-8 år ældre. Altid topkøb til 100. Jeg har set den i Spanien i restaurant (225 kr) og på web og i supermarked (Corte Inglès, 150 kr).
Dernede er prisen højere end f.eks. Murrieta Reserva (herhjemme 150-300 hos Laudrup, må vist være kunstig normalpris!). Murrieta er for mig bedre, men jeg køber den i Spanien og gemmes den 3-5 år.
Ikke et valg som julevin, men flot! Dyb farve med modne nuancer, lidt røg i næsen, god dybde og modent krydderi, ganske fyldig og lang, som man kan forvente efter 11 år (en del dog nok tilbragt på tank snarere end flaske).
Casalforte Ripasso... 59,95
Casalforte Amarone... 110,-
Godt KØB + **** (4/5), shop.Meny, indtil lørdag 23/12
Vinen kommer fra Riondo kælderen i Soave, del af Collis, et 2.grads kooperativ, der dækker stor del af området mellem Verona og Padua. Ikke smagt, men gode takter loves i en middel-Ripasso, mens Amaronen forhåbentlig ikke er for sød. Kælderen burde dog være bedre til kerneområdet Soave end til Valpolicella.
l'Ange de Ripeau, St Emilion Grand Cru... 99,95
2020, Bedste KØB + **** (4/5), shop.Meny, indtil lørdag 23/12Til 100 kr lidt af et fund! Ripeau er en historisk Grand Cru Classé i St Émilion, som ligger perfekt nær grænsen til Pomerol mellem celebre Cheval-Blanc og Corbin. Slottet har altid givet god vin, men er nok tættere på toppen efter voldsomme investeringer gennem 10 år af brødrene Grégoire, også kendt fra la Rivière i Fronsac.
Brødrene Grégoire (foto) har siden investeret voldsomt i Ripeau med nye kældre, dræning og politik med økologi uden insekt/plante/svampe eller andre gifte. Man har endog skrottet den tilladte kobbersulfat. Vinen er tæt på Pomerol, men med lidt mere cabernet (35%) og mindre merlot (65%) giver en fastere vin. Selve Ripeau har i 2020 fået 94p/100 af pålidelige WineCellarInsider og Falstaff. Årgang 2020 var en stor årgang, men svær med vådt forår og tørkefyldt sommer, men Ripeau fik perfekt modne drue. Kun smagt med anden etiket (men nok samme vin). En mørk, meget fyldig vin, ret stærk (op mod 14%) med overdådig frugt og lang smag. Meny tilbyder også 2.vinen, Bastide Dauzac 2019 (199,95, 4*). l'Ange de Ripeau er markant bedre køb og nok lige så god vin!
Til 100 kr lidt af et fund! Ripeau er en historisk Grand Cru Classé i St Émilion, som ligger perfekt nær grænsen til Pomerol mellem celebre Cheval-Blanc og Corbin. Slottet har altid givet god vin, men er nok tættere på toppen efter voldsomme investeringer gennem 10 år af brødrene Grégoire, også kendt fra la Rivière i Fronsac.
Meny tilbyder også 2.vinen, Bastide Dauzac 2019 (199,95, 4*). l'Ange de Ripeau er markant bedre køb og nok lige så god vin!
Vieux Ch. des Combes, Grand Cru... 125,-
Set i 2018, St Emilion. 93p/WineEnthusiast. En klassisk merlot (65% + cabernet) fra rigtig godt år, leveret af Cantin, en fin vingård på noget af den rigtige limstensjord på skråningerne øst for Middelalderbyen. Slottet blev bygget i 1600-tallet af benediktinerne og skiller sig ud fra naboerne ved altid at have haft vin. Jeg vil tro, at Combes er samme vin som Cantin, bare en anden etiket.
Vinen er flot nu, ikke til en flæsk eller and, men prøv den til entrecôte med sauce bordelaise eller gem 3-5 år for at få frugten modnet til bouquet.
Slottet ejes af Helfrich fra GCF, der har købt slottet med penge tjent på den triste konsumvin JP Chenet (og andet lige så slemt).
Set i 2018, St Emilion. 93p/WineEnthusiast. En klassisk merlot (65% + cabernet) fra rigtig godt år, leveret af Cantin, en fin vingård på noget af den rigtige limstensjord på skråningerne øst for Middelalderbyen. Slottet blev bygget i 1600-tallet af benediktinerne og skiller sig ud fra naboerne ved altid at have haft vin. Jeg vil tro, at Combes er samme vin som Cantin, bare en anden etiket.
Vinen er flot nu, ikke til en flæsk eller and, men prøv den til entrecôte med sauce bordelaise eller gem 3-5 år for at få frugten modnet til bouquet.
Slottet ejes af Helfrich fra GCF, der har købt slottet med penge tjent på den triste konsumvin JP Chenet (og andet lige så slemt).
Gigondas "Olivier & Lafont"... 125,-
Godt KØB + **** (4/5), shop.Meny, indtil lørdag 23/122020. En rigtig god julevin, flot grenache, hvor de 15% alkohol er godt skjult under masser af urter og krydderi. Et ret nyt, stadig lille vinhus, som arbejder med mest mindre vinbønder. Generelt meget frugtige, tilgængelige vine, som sjældent ser eg -som denne fra grenache (70%), som lagrer et år i cement. 2020 fik 91p/JamesSuckling.
2020. En rigtig god julevin, flot grenache, hvor de 15% alkohol er godt skjult under masser af urter og krydderi. Et ret nyt, stadig lille vinhus, som arbejder med mest mindre vinbønder. Generelt meget frugtige, tilgængelige vine, som sjældent ser eg -som denne fra grenache (70%), som lagrer et år i cement. 2020 fik 91p/JamesSuckling.
Gigondas "Cayron", v 12: 169,95
Godt KØB + ***** (5/5), shop.Meny (partivare)2015 med 91p/WineEnthusiast, 94p/DinVInguide og 92p/Vinous. shop.Meny har et stort antal Gigondas'er, de fleste ret dyre. Cayron husker jeg fra 80-90erne som fulde af aroma og kraft. Jeg vil ikke vælge 2015 til f.eks. juleand, men til vildt er det en flot vin, som dog skal nydes inden for et par år.
Warre "Kongelige Livgardes" Port... 79,95
Valdouro "10 år", tawny Port.. 99,95
Godt KØB + **** (4/5), shop.Meny, indtil lørdag 23/12
En god, klassisk 10 årig Port med nydelig bouquet og ret sød, pænt lang smag. Men især er vinen måske et tegn på krise i Portvinshandlen?
Firmaet "Valdouro" findes ikke. Men mærket er ét (af mange) fra Taylor Fladgate familien, som vel mest er kendt fra mærkerne Taylor, Fonseca og Krohn. Deres 10 årige tawny er normalt (for) dyr, så måske kanaliserer de overskydende vin ud under andre navne som dette, så den er måske identisk med Taylor eller Fonseca.