Søg i 1300 opslag:

01/08/2023

Topvin fra Cono Sur til laveste pris...

Jeg nåede lige hjem fra ferie til at se tilbud på nogle af de bedste vine fra Cono Sur, som har været en af lederne i Chiles vinøse revolution. Der er 5 vine, som alle er i top -faktisk bedre end meget californisk (og fransk) vin til 200. Så det er Meny's bedste køb til 89,95. 

Cono Sur reklamerer for "no family trees, no dusty bottles, just quality wines". Deres topvin "20 Barrels" bød oprindelig på 20 egefade à 225 liter (6000 fl), men huset har øget produktionen, og af pinot'en alene tappes i dag 100.000 flasker! 

    Men det er jo ikke meget for hus, der i dag tappeer 60.000.000 flasker! Derfor kaldes "20 Barrels" også "Limited Production".  Kvaliteten synes ikke at være dalet med den øgede produktion, bl.a. fik syrah hele 96p/Descorchados! Vine med en balanceret fylde, god kompleksitet og en rig aroma, der skiller dem fra de ellers gode Reserva Especial og den mere ordinære Bicicleta. 

    Meny byder også på den herlige Haut Vol rosé og har et godt køb i Louis Bresson crémant (58,17 v 6). 

Bedste KØB: Cono Sur "20 barrels" rød/hvid - Haut Vol rosé 

Godt KØB:  Cono Sur "Especial" rød/hvid - Asorei Albariño crianza - Cremant "Louis Bresson"

Cono Sur "20 barrels" rød/hvid... 89,95

rød pinot noir 2019, cabernet-sauvignon 2018, syrah 2018, hvid chardonnay 2020, sauvignon 2021, Chile 

Bedste KØB + ***** (5/5), Meny, indtil torsdag 3. august

"20 Barrels" var oprindelig den bedste vin fra... 20 fade! Dvs 6000 flasker. Siden er huset vokset, og det er produktionen sandelig også! Af pinot'en alene tappes 100.000 fl/år, men for et hus med 30 millioner fl/år er det jo "limited production", som etiketten fortæller! Og der er kommet to endnu finere serier over de 20 fade. Stadig rigtig flotte vine i klasse med langt dyrere vin fra Californien eller New Zealand. 

      Pinot noir -er specialitet hos Cono Sur. Huset er unikt ved at producere mere pinot noir end anden rød. Pinot kommer fra det kølige Casablanca, og vinen laves på traditionelle Bourgogne-metoder, blot med kulturgær. Vinen gærer i åbne kar som i Bourgogne, men der er noget mere eg (85% ny fransk eg til 80% af høsten). 90p/Parker og WineEnthusiast. 
      Cabernet (2018) er meget flot fra Maipo, magtfuld og lækker. 89p af Parker. Jeg ville gerne smage den fine syrah 2018, som fik 96p/Descorchados. Fra det semikølige Limari. 
     Chardonnay fra Casablanca er ret frisk, fyldig og lang, men mangler det sidste for mig, som foretrækker den meget fine sauvignon 2021 (94p/Descorchados). 

Cono Sur "Reserva Especial" rød/hvid... 59,95

rød Pinot noir eller Syrah, hvid Riesling eller chardonnay, Chile

Godt KØB + **** (4/5), Meny, indtil torsdag 3. august

Jeg foretrækker at give 90 kr for 20 barrels, men "Especial" er også god, et solidt trin op fra Bicicleta serien og lavet i 8-10 udgaver, som er signeret af Matías Ríos, chefvinmager for Cono Sur. Carmenère er Chile's "egen" drue, som indtil for 10-15 år siden var stort set uddød i hjemlandet Bordeaux. Jeg var længe skuffet over carmenère, som alt for ofte var spids og grøn. Men denne er fra Peumo i det lune Cachapoal (nordlige del af Rapel) og høstes fulgt moden. 80% af vinen lagrer i små egefade. 

2 fl: 110. Bedste KØB + **** (4/5), Meny, indtil torsdag 3. august

Frankrig er verdensmester i pink, og det smages i denne smukke flaske fra stort kooperativ nær Carcassonne. Herlig nu (2021, måske er 2022 på vej?), vellavet, tør, frugtig (bær, jordbær) og med lige en snert af syre til at give friskhed. En rigtig god vin til en salat -og måske moules frites, selv i den skrappe udgave med blå ost. 


Cremant "Louis Bresson", kr/fl v 6: 58,17

6 fl: 349, Bordeaux brut. Godt KØB + **** (4/5), Meny, indtil torsdag 3.august
Jeg kender ikke dette mærke i crémant, men der er ikke (længere) så mange kældre, som leverer crémant fra Bordeaux. I Danmark er den største leverandør Dulong-Calvet (GCF), som leverer til de fleste kæder. Har ikke smagt denne cuvée, men prisen er god. Pæn etiket, nok også godt indhold. 

Terra Asorei Albariño, Rías Baixas crianza... 110,-

Godt KØB + **** (4/5), Meny, indtil torsdag 3. august

2022. Jeg er meget glad for vine af druen albariño, der leverer herlig vin i Rías Baixas i Galicien nær det våde, kolde Atlanterhav. Området er delt i flere små områder, bl.a. Val de Balmès, der leverer denne vin. Har kun smagt én vin fra denne kælder (og det er 3-5 år siden). Denne udgave ser lidt eg (crianza) og er ikke smagt. Måske meget bedre, men nok knap så meget primær frugt, som gør en ung vin flot.