Søg i 1300 opslag:

21/08/2023

Halvdelen af ugens vine er hentet syd for Ækvator

Vine fra Down Under dominerer helt denne uge med 8 (af 16) tilbud, et sikkert tegn på, at prisen på at sejle vinen hele verden rundt er så lav som nogensinde! Det er faktisk svært at fatte, at du til blot 33 kr får en mere end akceptabel rødvin! 

Køber du stadig vin til normalpris, får du stadig lov at betale voldsomme tillæg fra både Covid-19, Putins krig og alt muligt andet, som kan retfærdiggøre en højere pris. 

    Men går du -som jeg- efter de bedste tilbud, har du sjældent fået mere vin for pengene end i dag. Ialt 16 vine i klassen 33-100 kr. 

    Topkøbene er OPI fra Argentina (33,34 v 3 fl i Brugsen), rød er ganske overbevisende, mens den hvide OPI mangler aroma og friskheden i Noble House Riesling (33,17 v 6). Trapiche og Hardy's Crest leverer også rigtig meget vin til 35-41 kr. 

    Lidt dyrere -men med helt anden klasse- er Antu fra Chile, hvor de røde er svære at slå til 50 (det lykkes dog for Terrunyo (89 i Brugsen), men den er også svær at overgå! 

    Chile leverer også herlig hvid Amaral -hvor den tørre sparkling også er i top (50), en klasse over den ellers ganske ok Prosecco le Arche (45). 

    Rioja har i Baron de Ley's box et topkøb (6 fl. for 349 i Føtex), men den bedste er nok Faustino I (99,95 i Meny). Fra Frankrig har Meny en ok Rhone Villages (49,95), mens Coop365 topper med en flot Bouteilley Bordeaux (45). 

    Ialt er vurderet 120 tilbud fra de førende supermarkedskæder i Danmark. Igen i denne uge er der ingen tilbud fra Rema1000 og LidlAlle vine er tappet i vinlandet, så vidt vides, om andet ikke er nævnt. 

uge 34/2023

6 vinkøb under 50,-

Dr Pauly Noble House rød/hvid/rosé, kr/fl v 6: 33,17

6 fl: 199. Riesling Trocken (tør), medium eller rosé, rød Pinot Noir, Rheinhessen Tyskland 

Bedste KØB + *** (3/5), Bilka, indtil torsdag 24. august
Rigtig tilfredsstillende vine med behagesyge på den gode måde. 

Hvid er god tør riesling -intens, ren aroma, sprød, frisk og let, men med nydelig eftersmag. Den let sødlige har rigere aroma, men også god friskhed trods sødmen. 

Rød pinot med pæn frugt, middel fylde med lige en smule druesødme, men ren og god  -begge er favorit til den meget tiltalende pris. 
    Fås også som riesling rosé (med 3% rød pinot), nydelig, men uspændende, lille sødme, og alkoholfri riesling (ej smagt).  

    Dr Pauly henter disse vine i Rheinhessen langt fra Mosel - men Noble House er gode køb. Fås også i Føtex (39), men her skal du gå efter Premium riesling (59, 4*), 

Spier "Re: Riesling", kr/fl v 6: 33,17

*** (3/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 31.august
En lidt sødlig riesling fra kystnære marker, som skal have en overdådig frugt med fersken og citrus. Ret høj alkohol (13,5%), men også en del syre (8,1 g/l), så 21,5 g/l restsødme ikke dominerer helt. En vin til f.eks. sushi og andre asiatiske retter og måske oste. Ikke smagt, men nok tungere end en god tysk Spätlese. 
    Vinen er ny hos Spier og laves mest til eksport. Vinen lagrer "sur lie" med rester fra gæringen indtil tapning for at bevare frugten. En anderledes Spier, som fortjener at blive smagt. 

OPI barrel selection rød/hvid... kr/fl v.6: 33,34

3 fl: 100cabernet sauvignon, malbec eller chardonnay, Argentina

Bedste KØB + *** (3/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 31.august

Kender bedst malbec, som er fløjlsagtig kraftig, med indbydende duft og lang, poleret eftersmag. Kommerciel, men ikke ligegyldig! Måske er cabernet knap så overbevisende, men jeg har brug for nogle flasker for at være sikker. Chardonnay er også ganske ok, men har ikke smagt den.

De røde OPI er rigtig gode, og prisen er tæt på det latterlige! Vinene kalder sig "barrel selection", dvs. de har set lidt eg, men det smages ikke.

Hardy's Crest, rød/hvid/rosé... 35,-

rød cabernet-sauvignon shiraz, hvid chardonnay sauvignon, rosé, Australia (tappet i England)
*** (3/5),  Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 31.august 

Hardy's er i dag mest kendt for dagligvin som "Nottage Hill" og "VR" -samt Hardy's Crest, som for mig er et lille glas bedre (mens William Hardy er højere i hierarkiet).
      Den røde "Crest" er blend af cabernet, shiraz og merlot, ikke tosset, en pleaser uden større karakter. 2020 fik 5*/Vinavisen. 
    Den lyserøde er på samme druer, ej smagt. Den hvide er tør, middel fyldig, med nydelig frugt, en vis friskhed med lidt syre, som dog virker påtaget. 2021 fik 5*/Vinavisen. 
      Hardy's er faktisk et af de ældste huse i Australien (1853), ikke længe efter, at Adelaide blev grundlagt som en "fri" modelby uden de straffefanger, som hærgede Sydney og Melbourne!


Spier "Natured" rød/hvid, øko... 39,-

*** (3/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 31.august
Økologisk. Heller ikke smagt, men har fuld tillid til vinene fra økologisk groede druer. Den røde er shiraz/cabernet, nok lidt rustik, simpel, men fyldig stil. Den hvide er chenin blanc og for mig nok lidt sjovere med sin rige aroma. 4*/5 i Platter's guide i 2021.  

Trapiche "oak cask" rød/hvid/brus, v 6 fl: 41,50

6 fl: 249, rød malbec, pinot noir og cabernet, hvid chardonnay, sparkling brus, Argentina

**** (4/5), Føtex, indtil torsdag 24. august

Meget lig Alamos, som sjovt nok er markant dyrere (i udlandet er prisen ens). Der er ikke meget eg i "Oak Cask" -typisk lagres 30% af høsten i eg, resten ser kun stål, og det er helt ok med mig. Set i 2021 og 22 (ej smagt). 
    Malbec -mørk, fyldig vin med herlig sød bærduft. Meget letdrikkelig og godt køb. 
    Cabernet er lidt mere krydret i stil, for mig knap så gennemført som malbec, men stadig flot til prisen. 
    Chardonnay -har jeg ikke smagt, men Rydberg giver den 88p/100 + 5*/6 til den ældre årgang 2020: "Masser af fadpræg i duft og smag. Modne ferskner, tropisk frugt og vanilje i smagen. Simpel ligefrem vin, men til prisen ganske pænt glas". 
    Sparkling er ganske ok til begynderen, men Champagne tifosi bør undgå den! Fås også som Pinot Noir, der ikke smager af Bourgogne, men er passabel. 

Bouteilley, Côtes de Bordeaux.... 45,-

2020, bedste KØB + **** (4/5), Coop365, indtil onsdag 23.august

Et rigtig godt køb -globalpris for vinen er op mod 100 kr (WineSearcher). Ganske klassisk, men åben og ligefrem Bordeaux på 80% merlot, åben rig frugt og middelfyldig, rank, tør smag med ikke ringe elegance. Lidt tilbageholdende, men god til mad i dag. 
     Årgang er den store 2020 i min lokale 365Discount, som er god nu for frugten, men vil modne 3-4 år til god bouquet. 
      Prisen er meget lav, for vinen ligger hverken i Margaux eller Pomerol, men blot 15 minutters kørsel fra Bordeaux by tæt på, hvor floderne Garonne og Dordogne mødes og bliver til Gironde. Slottet har tilhørt familien Guillot siden 1617, lidt af en bedrift. Jean Guillot har designet de tanke, hvor mosten gærer og lagrer indtil tapning. 

Prosecco "le Arche" rosé/hvid... 45,-

*** (3/5), Bilka, indtil torsdag 24. august

Prosecco er ikke tankevækkende foredrag, men god sladder! Nydelig æblearoma, let sødme (hvad Extra Dry trods navnet altid har), men med lille syre, der giver friskhed. Fås også som rosé (farven kommer fra en smule rød pinot), som formentlig også er god (ej smagt). OK til velkomst og glas i utide. 

      Prosecco har overtaget Asti's plads som Italiens mest solgte spumante. Den laves af druen glera i Veneto nord for Venedig. En enkel spumante, der som Asti får brus i ståltank og tappes under tryk.

The Wanted Zin, Zinfandel, kr/fl v 6: 48,34

6 fl: 289,95, Zinfandel rød eller pink, chardonnay, Puglia, Italien 

*** (3/5), Meny, indtil torsdag 24.august
Mange vil elske denne vin med den bløde fylde og neutrale, let sødlige drueduft og en "fabrikeret" kort smag uden kanter. Jeg ville selv skamrose den, hvis jeg ikke havde set etiketten, som stjæler frækt af det ry, som er bygget op om "Californiens nationaldrue", som fra Kroatien kom til Puglia og siden til Californien med italienske udvandrere. 
       Jeg er ikke vild med massevine som denne (lavet i Trento nord for Garda, men af druer fra sydligste Italien), men må indrømme, at Orion er god til deres arbejde! 

Clefs de l'Enclave, Rhone Villages.. 49,95

*** (3/5), Meny, indtil torsdag 23.august

Vi har ikke haft Rhone i listen nogle uger, så denne skulle med, selvom det ikke err Rhone i top! Men værd at købe til blot 50, lav pris for Village (dvs fra bedre landsbyer). Denne har nok lidt mere nerve og urter i næsen foruden grenache-druens krydderi og styrke. 
       Vinen kommer fra den nordlige, kølige del af den centrale Rhône dal omkring Valréas, som i næsten 500 år (1317-1791) var en pavelig enklave -del af Pavestaten- i Frankrig (hvad borgerne ikke var glade for). Området var oprindelig bedre kendt for oliven (Nyons) end for vin
, men vinene er dog gode, i en lettere stil end resten af regionen. 

4 vinkøb 50-70,-

MontGras "Antu" rød/hvid... 50,-
Rød cabernet-sauvignon, carmenère og syrah, hvid chardonnay, Chile
Bedste KØB + ***** (5/5), Føtex, indtil torsdag 24.august
Syrah er fra 20-årige vinstokke i Ninquén, Colchagua, den første såkaldte "Bjerg vinmark" i ChileYppig, flot frugt (bær/blomme, lidt krydderi), afrundet, fed og lang, fast til sidst, med god længde. 2019 fik bl.a. 93p/Descorchados, 93p/Tim Atkin, 91p/James Suckling og 88p/Parker. 
      Cabernet (med lidt carmenère) er også Ninquén bjerget i Colchagua. En fast, kraftig og smuk vin. 2018 og 19 har fået 94p/Descorchados, men kun 90p/TimAtkin.
      Carmenère er fra "Cabaña Blanca" i Peumo. 45.000 fl. Lige så kraftig som cabernet, med rig aroma af kaffe/krydderi/urt, ret frisk, men afrundet og lang. Jeg synes ofte, den er bedst efter 4-5 år, men faktisk også flot nu. 2019 fik 93p/Descorchados, 92p/Tim Atkin, 91p/James Suckling og 89p/Parker. 

       Chardonnay er fra Rotunda i den del af Casablanca, der er tæt på det kølige Stillehav. 15% gærer og lagrer i små egefade, resten i stål. Blot 20.000 fl. (2020). For mig knap så overbevisende som de røde -fed, rig, men pæn længde og med lidt syre. 2020 fik 92p/TimAtkin. 

 

Amaral hvid og sparkling... 50,-

chardonnay eller sauvignon + brus, Montgras, Chile

**** (4/5)Føtex, indtil torsdag 24.august

 For mig bedre end Champagnen herunder, hvis din flaske ikke har lagret mere end 1-2 år på flaske. 
Flotte vine fra Montgras' vingård i Leyda 12 km fra det kølige Stillehav. Vinene gror på granit og er lette sprøde og friske -slet ikke ulig rigtig god vin fra New Zealand! 
      Sauvignon er lækker, fjerlet, rig aroma og sprød syre (2021 har fået 91p/Descorchados). Chardonnay ej smagt (2020: 90p/Descorchados).    Brus fra "Over There" er ofte dyr uden at være god. Denne er billig og dog glimrende med fint brus, rig aroma, stor friskhed og en vis elegance. 93p/Descorchados. Min flaske var tappet april 23, dvs. herligt frisk. 


Baron de Ley "value box". kr/fl v 6: 58,17

6 fl: 349, rød 2 fl. hver af Gran Reserva, Reserva og Club Privado rød, Spanien 

**** (4/5), Føtex, indtil torsdag 24.august 


Pris op fra 299 sidste år, men stadig godt køb. 
      Club Privado er en god ung vin fuld af frugt og fylde, ret fast, pæn længde. 2020 fik 88p/Decanter.  
      Reserva er en mangeårig favorit -ikke dyb og koncentreret, men den har en charme, bouquet og blød fylde uden at være ligegyldig. 2018 har med rette fået 91p/100 af både Peñin og Tim Atkin.  

    Den ældre Gran Reserva har fået hele 24 måneder i små egefade og mindst 36 måneder på flaske. En mere fløjlsagtig, moden vin, som tiltaler rigtig mange -selv mig, der ikke er fan af gammel vin!

     Baron de Ley har for mig mere spændende vine i Maturana og Siete Viñas (som tilmed ikke er dyrere!), men Salling har valgt de "sikre" vine, som også er ganske flotte -og et toptilbud til 349 for 6. Alle vinene er fra eget domæne, sjældent i Rioja. 

San Felice Chianti Classico... 59,-

**** (4/5)Føtex, indtil torsdag 31.august
Set i 2021. Nydelig fylde og pæn længde, og til hakkebøf, pasta og pizza.  Vinen er slottets unge Chianti, som er god ung. Jeg vil dog personligt give den et år eller to  91p/WinesCritic, 2020 fik 92p/100 af både WineEnthusiast og Falstaff, mens 2019 fik 6*/6 i Jyll.Posten, 92p/Falstaff , 90p/Spectator samt 91p/WineEnthusiast. I andre lande er prisen over 100!
     San Felice er en stor vingård (med hotel og restaurant) i det sydlige Classico, som siden 1980erne har været ejet af forsikringsgiganten Allianz. Med fuld ret en mangeårig favorit fra Salling gruppen. Vingården laver rigtig god sangiovese. Se også den særlige Grigio Riserva længere nede -flot vin, til 119 også godt køb. 

2 vinkøb 70-100,-

Terrunyo "Peumo vineyard" carmenère... 89,-

Bedste KØB + ***** (5/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 31.august

Set i 2019 med 93p/Parker. Matcher denne vin på Chiles "nationaldrue" langt dyrere vin fra Californien såvel som Europa. I USA er prisen 60$, ca. 400, så prisen i Coop er ekstremt lav. Vinen kommer fra et af de parceller, som giganten Concha & Toro har valgt til deres ypperste vine -her mark 27 i Peumo i Cachapoal.  År efter år i top, så glæd dig også til 2021 (md 97p/Descorchados). 
      2019 Carmenère får 5* fra Rydberg i Ekstrabladet: En tæt og koncentreret vin med brombær, let urtet, lakrids og vanilje i smagen. Flot intensitet og en meget velbalanceret flot carmenere. Lang afslutning.” Lige så imponeret er 93p/Parker: "The most impressive Carmenere... The 14.5% goes unnoticeable and comes through as balanced and fresh". 
    Ca. 100.000 flasker tappet -en bagatel for et firma som Concha & Toro, som mere kendes for billig vin som Sunrise, Frontera og den bedre Casillero del Diablo (carmenère i denne serie laves 4 mill. fl/år!), Emiliana osv.  

Faustino I, Rioja Gran Reserva "75"... 99,95

***** (5/5)Meny, indtil torsdag 24.august.
Vinen ser anderledes (og måske pænere?) ud, men er nok identisk med den normale Faustino I (109 i bl.a. Coop). Tappet i anledning af Julio Faustino Martinez ' 75 års fødselsdag. Altid topkøb til 100. Jeg har set den i Spanien i restaurant (225 kr) og på web og i  supermarked (Corte Inglès, 150 kr). 
     Dernede er den dyrere end f.eks. Murrieta Reserva, som koster 160-250 i herhjemme (og 300 hos Laudrup, men det må vist være kunstig normalpris!). Murrieta er en bedre vin, men åbenbart bedre køb i Spanien end herhjemme! 

      Dyb farve med modne nuancer, en indbydende duft med god dybde og modent krydderi, ganske fyldig og lang med god modenhed, som man kan forvente efter 12 år