For 10 år siden skulle du ofte betale rigtig mange penge for spanske Ribera del Duero. Men nu kan du få en Condado de Teón Roble til blot 40 kr. Det er bestemt hverken Pingus eller Atauta, men til gengæld god vin til lav pris.
Spanien er stadig et mekka for os, der går efter bedst mulig vin til prisen, uanset om du går efter Rioja, Duero, Toro eller Rueda.
Men Frankrig kan også være med -også på discount kædernes noget magre vinhylder. Bouteilley er en ganske anstændig vin fra historisk slot, som har tilhørt samme familie gennem 400 år. Imponerende.
Men ellers er der langt mellem gode discount tilbud. På vin. Vi har ikke fundet egnede tilbud i hverken Lidl eller Rema1000.
Godt KØB: Southbank sauvignon blanc New Zealand - Stella Asti Spumante
Condado de Teón, Ribera del Duero... 40,-
Bedste KØB + *** (3/5), Netto, indtil fredag 3.marts
Netto tilbyder også Stella Asti Spumante (40, 3* + godt køb), som kan være rigtig godt køb -nydes ung (check tappedato, max. 6 måneder).
Desuden Golden Zin zinfandel (6 fl: 199, 2*), 6 flasker alt for meget, slet ikke min smag. Også Orso d'Oro rød/hvid (40, 2*), formentlig meget lig Golden Zin, sød kraft, ikke min smag.
Bouteilley, Côtes de Bordeaux.... 45,-
2019, bedste KØB + **** (4/5), Coop365discount, indtil onsdag 1.marts
Et rigtig godt køb -globalpris for vinen er op mod 100 kr (WineSearcher). Ganske klassisk, men åben og ligefrem Bordeaux på 80% merlot, åben rig frugt og middelfyldig, rank smag med ikke ringe elegance. Lidt tilbageholdende, men god til mad i dag -og bliver bedre med endnu et par år på langs.
Årgang er 2019 i min lokale 365Discount, en stor årgang med fyldige, afrundede vine med ret indbydende frugt.
Prisen er meget lav, for vinen ligger hverken i Margaux eller Pomerol, men blot 15 minutters kørsel fra Bordeaux by tæt på, hvor floderne Garonne og Dordogne mødes og bliver til Gironde. Slottet har tilhørt familien Guillot siden 1617, lidt af en bedrift. Jean Guillot har designet de tanke, hvor mosten gærer og lagrer indtil tapning.

Southbank sauvignon blanc... 50,-
Bedste KØB + *** (3/5), Coop365, indtil onsdag 1.martsEn typisk sauvignon med overdådig aroma af sød frugt, urt, passion og solbær. Frugten går igen i smag, som balanceres af sprød syre. Ikke det store sus -men en god vin til superpris. Vinen er for mig mindst lige så god som mange fra de 2 giganter, Constellation (bl.a. Selaks, Kim Crawford osv) og franske Pernod-Ricard (Brancott, Montana mv, der leverer 75% af al vin fra New Zealand.
Vinen laves af Yealands, grundlagt 2002 af Peter Yealand. I dag er huset et af de største i Marlborough, det største område på New Zealand, med hele 1500 hektar vin omkring Wairau. Vinmager Natalie Christensen er efterkommer efter en oldefar, som fulgte i grundlovsfader Monrads fodspor til det den anden side af Jorden efter nederlaget i 1864. De grundlagde bl.a. kolonien Dannevirke syd for Hawke's Bay opkaldt efter den gamle vold, som i dag ligger i Sydslesvig.
Vinen laves af Yealands, grundlagt 2002 af Peter Yealand. I dag er huset et af de største i Marlborough, det største område på New Zealand, med hele 1500 hektar vin omkring Wairau.