Søg i 1300 opslag:

12/02/2023

Moden St Emilion og shiraz til bundpris!

Meny byder på en interessant moden St Emilion samt en meget flot Rhone fra kooperativ, der fik hjælp til vinen af den mest omfangsrige vinmager, jeg har set. 

De økologiske Cono Sur vine kan meget vel være bedre endnu, mens det bedste ved Nugan shiraz fra Australien måske er den -meget- lave pris. 

Den nye shop.meny.dk/ byder på flere interessante tilbud, p.t. bl.a. Mercurey Domaine Suremain i modne årgange som 2016. God Bourgogne til interessante priser. De er ikke med i Meny's tilbudsavis og derfor ikke med her. her.

Ønsker du at modtage appetitmail fra mig, så send mail til VINKENDERblog@gmail.com!

Bedste KØB: Ascumbas Grand Cru St Emilion - Cono Sur "Organic" rød/hvid - Nugan Shiraz 
Godt KØB: Macon Chardonnay "Beluses" - Hérédita Cotes du Rhone - Belpasso Veneto - Preare Ripasso

Ascumbas, Grand Cru St Emilion... 99,95

2016, Bedste KØB + **** (4/5), shop.MENY 

.dk, indtil torsdag 16.2.

Ikke smagt, men set i årgang 2016. Men virker lovende og en god pris for Grand Cru -i Tyskland og Frankrig er prisen 120-150 kr. 

      Formentlig en afrundet vin med god fylde og åben rig drueduft. En god merlot, men p.t. måske lidt lukket i næsen og lidt tør i eftersmagen. Men burde åbne sig med lidt ilt. Nok bedre om 2 år. 
      Slottet er nyt (2013), men har sit navn efter det ældgamle navn, som byen havde før munken Aemilius bosatte sig her for små 2000 år siden! I 2013 blev ét parcel på 5 hektar købt af Jean-Pierre Gintrac. 70% merlot og 30% cabernet. Vinen laves traditionel med lagring i små egefade.
      Slottet ligger i den sydlige del af området på let sandjord. Generelt ikke jord til topvin, men en af naboerne er La Fleur Morange, en nyere Cru Classé.  

Cono Sur "Organic" rød/hvid... 49,95

øko, rød pinot noir eller cabernet-blend, hvid sauvignon eller chardonay, Chile

Bedste KØB + **** (4/5), shop.meny.dk, indtil torsdag 16.2.

Normalprisen 79,95 er for høj -men til 50 kr er alle et superkøb. Men Cono Sur ("Det sydlige Hjørne") laver rigtig god vin i alle klasser, og de laver en masse af det, så prisen er (til glæde for alle) særdeles rimelig! 
      Kun et par smagt, men pålidelige kendere er begejstrede -især måske for de røde: cabernet-blend (50% cabernet, 50% carmenère og syrah) -kraftig, meget frugtig, afrundet, god længde- og pinot noir -masser af rød frugt, middel fylde. De hvide er marginalt mindre fremragende: sauvignon med sin aroma og sprøde friskhed er dog bedre end chardonnay. De hvide er fra San Antonio nær det kolde Stillehav, mens de røde er fra det lunere, men gode Colchagua. Vinene kan nydes nu.  

Nugan Shiraz "Third Generation", kr/fl v 6: 33,32

6 fl: 199,95. Bedste KØB + *** (3/5), shop.meny.dk, indtil torsdag 16.2.
2020 Australia. Nugan er et stort, uafhængigt vinhus nær Griffith i det hede Riverina, hvor intensiv kunstvanding og højt udbytte er devisen. Trods dette er denne vin faktisk helt drikbar i en simpel, krydret, fyldig stil, hvor lidt røg nok stammer fra egechips o.l. 5* + godt køb i Ekstrabladet er for mig nok i overkanten, men kun smagt i ældre årgang. 

Godt KØB + **** (4/5), shop.meny.dk, indtil torsdag 16.2.

Har (fortsat) ikke smagt "Beluses", men mange andre vine fra det store kooperativ i Lugny. Kooperativet her fusionerede i 1994 med kælderen i Chardonnay, som -måske- har lagt navn til druen chardonnay. Beluses er en skråning her. 2020 er en god, frugtig og frisk chardonnay, en tand over den normale Lugny Villages. 

Hérédita Cotes du Rhone... kr/fl v 3: 70,-

3 fl: 210. Godt KØB + **** (4/5), shop.meny.dk, indtil torsdag 16.2.

En rigtig god Rhone i moderne frugtig stil på grenache (70%) -giver frugt og styrke- og syrah (30%), farve og længde. En sympatisk og flot vin med fløjlsagtig fylde og god dybde i frugten. Nyd den nu for frugten eller gem den 2-3 år. Vinen får pæn rating, senest 89p/100 fra WineEnthusiast til 2020. 
      Den i enhver henseende monumentale vinmager  Philippe Cambie (1962-2021, foto) hjalp det gode kooperativ Princes med at skabe dette mærke. 
      Jeg mødte Cambie første gang for over 20 år siden og blev imponeret over hans vine (og ikke mindst hans størrelse). Siden voksede hans ry ud over alle grænser, da han fik rigtig travlt, indtil han døde i en alder af blot 59 år.  Princes har i flere år lavet rigtig gode vine fra 600 hektar, heraf 80-90 i selve Chateauneuf. 

Belpasso, Allegrini, kr/fl v 3: 70,- 
3 fl: 210, godt KØB + **** (4/5)Meny, indtil torsdag 16.2.

Engang var Allegrini en rigtig god, men lille vingård i Valpolicella. I dag er det et stort hus, der udover vin fra egne marker henter masser af vine ind, som laves uden for huset ("Corte Giara") eller i egne kældre som denne. 
       Vinen er fra Veneto -dvs. et stort område- men druerne kendes fra Valpolicella  -corvina (40%), corvinone (20%) rondinella (20%) + 20% cabernet og merlot. En lille del (15%) får let tørring. Vinen lagrer et lille år på store egefade før tapning. 
     Ikke smagt, men vent en ripasso-type i stil med Annaberta's Canaja eller Jairo. dvs. stærk, rund og frugtig.

Le Preare, Ripasso Valpolicella Classico, kr/fl v 3: 70,-

3 fl: 210, **** (4/5), shop.meny.dk, indtil torsdag 16.2.

Meny hævder, at kooperativet i Negrar "opfandt" Amarone. Det kan diskuteres, men lidt er der om snakken. Til gengæld var Masi først med ripasso. Negrar leverer meget ripasso, ofte god, men Preare er ikke i top, men dog middelfyldig, med god frugt og tilpas rundhed. Men lidt simpel.  

Nitthaus sauvignon "Exquisit", v.3 fl: 70,- 

3 fl. 210. 2021 Burgenland, Østrig 
*** (3/5), shop.meny.dk, indtil torsdag 16.2.  

Burgenland omkring den lavvandede Neusiedl sø syd for Wien er den varmeste del af Østrig, hvor selv cabernet kan modne perfekt. en halv times kørsel syd for Wien. Den hvide sauvignon trives også fint her, selvom vinen ikke har stor finesse. Men ganske indbydende aroma og ret blød smag.       Nitthaus ligger i Gols på søens nordside ikke langt fra Wien. Vingården ledes af Hans og Anita Nitthaus og er mest kendt for rødvin. Meny har solgt husets "sélection" i mange år, som ikke er fra egne marker, men lavet af druer købt hos andre i området. 
      Neusiedleer søen er 36 km lang fra nord til syd (hvor en del er i Ungarn). Du kan næsten gå tværs over søen, da den i snit er 1 meter dyb (det dybeste sted er 1,8 meter!). Søen er UNESCO verdensarv og vrimler med fugle. I de mange hyggelige byer omkring søen vrimler det med storkereder, mange beboede om sommeren. 
      Om efteråret giver damp fra søen meget dis, hvad fremmer "Edelfäule", den ædle råddenskab, Området omkring den lavvandede sø er blevet et af Verdens fineste områder til ædelsøde hvidvine, især Trockenbeerenauslese og Eiswein.

Champagne Cuvée Brut, rosé "Sauvage", demi-sec "Sublime" (sød), Frankrig
***** (5/5), shop.meny.dk, indtil torsdag 16.februar

Ikke topkøb, for prisen var 200 for et par år siden, 250 op til nytår og nu 270! 
       Rosé "Sauvage" kan være godt køn med vægt, frugt, fylde og længde (men nyeste rating er blot 86p fra Parker sept.21). Men brut er flot Champagne med overdådig aroma, god længde og fint brus -lidt mere vægt end letvægtere som Joseph Perrier eller Jacquart. Kritikerne er som altid lidt uenige, men jeg hælder til Spectator, der (2019) gav vinen 92p/100, mens Parker (2020) gav vinen 89p. Demi-sec er for mig ikke "Sublime"...