Neo er bestemt hverken Pingus eller Vega Sicilia, men stadig en rigtig god vin fra det fashionable Ribera del Duero. Og så får du den til blot 50 kr*. Det er faktisk rørende, når du ved, at en crianza herfra kostede 150 kr for 4 år siden!
Neo vækker minder om Matrix, men er er en af Lidl's gode faste vine, som også den blødere, men stadig gode Ripasso.
Anbefaler også Netto's Barbera d'Asti fra det gode kooperativ i Vinchio. Prisen er 40 kr -men da flasken holder 100 cl, får du faktisk en normal 75cl flaske for 30!
Coop365 har en god sydfransk 100% Grenache Detective, mens Rema1000 især bør besøges for Pasqua's Villa Borghetti Bardolino, en forårsagtig lys rød med nydelig frugt.
Bedste KØB: Neo Ribera del Duero (*: 23-25/2) - Ripasso Valli di Verona (* : 23-25/2)- Barbera "Vinchio" 100 cl - Faustino V, Rioja Reserva - Villa Borghetti rød/hvid/rosé
Godt KØB: 100% Grenache "Detective" - Notte Nera Zinfandel - Riesling "Noble House"
Vil du modtage et nyhedsbrev 3-4 gange/uge, så send mail til: VINKENDERBLOG@gmail.com
En crianza fra Neo blev for 4 år siden solgt for 150+ kr, så du får meget for pengene i denne vin. 2018 er lidt rå endnu, men har alligevel fået hele 92p/Guía Peñin, ret uhørt til denne pris.
Flot, med overdådig frugt og nydelig lang, afbalanceret smag med modne tanniner. Stadig ung, men med sin balancerede kraft en god madvin. Nok bedre om 2-3 år. År efter år en flot vin, 2017, 16 og 15 fik alle 91p/100 af Peñin, Spaniens mest kendte vinguide. 2016 fik 5* i Ekstrabladet af Rydberg (som også er forfatter til ”Spaniens Vine”).
Neo er en rigtig god lille vingård, grundlagt i 1999 af 3 venner, der har rock såvel som film (Neo/Matrix) til fælles. Se denne lille film om vingården. Foran vingården står en sjov robot (foto). Vil tro, at de som andre køber vin ind udefra for at supplere de 12 hektar domæne.
Ripasso Valpolicella, Valli di Verona, kr/fl v 2: 49,50
2 fl: 99, Bedste KØB + **** (4/5), Lidl, torsdag-lørdag 23-25.februar
Dyb farve, masser af sød frugt i duft og smag, middel fylde, blød, fine noter af kirsebær og lakrids, men vinen er ingen tung frugtbombe, men rimeligt tør og præcis.
Lidl lægger navn til vinen, som er tappet af "Valli di Verona" på en adresse i Verona, som viser sig at være del af det respekterede kooperativ i Negrar. Vinen er næppe den bedste herfra, men bedre end mange!
100% Grenache "Detective", Sydfrankrig... 50,-
Godt KØB + **** (4/5), 365Discount, indtil onsdag 22.februar
Notte Nera Zinfandel... 50,-
Godt KØB + *** (3/5), 365Discount, indtil onsdag 22.februar
Frontera Chile rød/hvid... 39,-
*** (3/5), 365Discount, indtil onsdag 22.februar
Lillebror til Casillero del Diablo og i samme enkle, men rene stil, blot uden eg. Rød cabernet er bedst, positiv frugt, fylde med lidt frugt til at dæmpe syren. Merlot ikke smagt, men tvivler på den. Chardonnay ganske god, ren aroma, tør smag.

Barbera d'Asti "Vinchio", 100 cl... 40,-
Bedste KØB + *** (3/5), Netto, indtil fredag 24.februar
P.S: 40 for 1 liter = 30 for 75cl. Jeg har rost vinen fra dette kooperativ før (bl.a. Sorí dei Mori i Føtex og Bilka), og denne ungdommelige frugtige barbera er også rigtig god, især til prisen.En ærlig barbera er perfekt til en risotto eller endog en pizza! Rustik snarere end poesi, en grov håndværker med ru fingre! Fyldig, frugtig, lidt tannin -nyd kælderkold.
I Barolo og omegn er nebbiolo kongen (takket være aroma og eftersmag, trods vinens blege farve og tørre garvesyre). Men en halv times kørsel mod nord er stjernen den mørklødede barbera -som her i Vinchio (foto). Mange huse i Barolo henter såmænd barbera her. Byens Coop har 200 medlemmer i de nederste Alper og de vine, jeg har smagt herfra, har alle været gode.
Faustino V, Rioja Reserva... 50,-Fås også som rosé og hvid (3*), Spanien
Bedste KØB + **** (4/5), Netto, indtil fredag 24.februar
En ærlig barbera er perfekt til en risotto eller endog en pizza! Rustik snarere end poesi, en grov håndværker med ru fingre! Fyldig, frugtig, lidt tannin -nyd kælderkold.
I Barolo og omegn er nebbiolo kongen (takket være aroma og eftersmag, trods vinens blege farve og tørre garvesyre). Men en halv times kørsel mod nord er stjernen den mørklødede barbera -som her i Vinchio (foto). Mange huse i Barolo henter såmænd barbera her. Byens Coop har 200 medlemmer i de nederste Alper og de vine, jeg har smagt herfra, har alle været gode.
Bedste KØB + **** (4/5), Netto, indtil fredag 24.februar
God Rioja med indbydende aroma, begyndende modenhed, rund fylde og pæn eftersmag. Stadig lidt bid, så et par år på flaske vil kun gøre vinen bedre. Set i 2016 (90p/Spectator, 91p/WIneEnthusiast, 88p/Peñin), som koster 70-80 kr i Spanien.
Faustino er noget med romertal! V er Reserva, lagret på både eg (18 måneder) og flaske, men ikke så fin som Faustino I (Gran Reserva), mens VII og IX ikke ser eg.

Godt KØB + *** (3/5), Netto, indtil fredag 24.februar
Den sødlige Noble House riesling har næsten mere aroma end den tørre Trocken (Føtex , 2 fl. 79, men måske også i Netto?), men begge har fin riesling aroma og god friskhed. Vinene tappes i Bernkastel ved Mosel, men kommer fra det lidt billigere Rheinhessen ved Rhinen.

Villa Borghetti rød/hvid/rosé... 39,-
rød Bardolino eller Puglia, rosé Bardolino Chiaretto, hvid Pinot Grigio, ItalienBedste KØB + *** (3/5), Rema1000, indtil lørdag 25.februar
Den lette Bardolino fra Garda søen er tør, frugtig og ren -foretrukket for den kedsommelige Puglia "La Passo" (kan få selv en pizza til at døse). Bardolino er ikke kunst, men en behagelig ledsager til en salat eller pizza. Fås også som en letbenet rosé Chiaretto. Den hvid pinot grigio til samme pris er bedre end jeg huskede den, med pæn frugt. Det lover godt, at tapperen Pasqua bor ved netop Bardolino.
Rød og hvid er begge milde pleasere. Desværre ikke smagt, men kan se, at Skovenborg fra Vinbladet.dk giver den røde 4* med ordene: "Rubinrød. Indbydende duft af kirsebær. Behagelig smag af rød bærfrugt med frisk syre. Drikkevenlig sydfransk Pinot Noir med sol i smagen."
Måske 4*, men du kan til lavere pris få Laroche (Coop) og Dissenay (Irma), fra samme område, så den gode købmand er nok god, men ikke topkøb.
"Den gode Købmand" er formentlig mærke fra andet hus (med designer med kærlighed til etiketter fra gode domæner).
Som Over There går den røde Bourgogne-drue også sideways i Danmark, hvor den er ved at udradere klassikere som cabernet og merlot. Helt ok med mig, men hindbæraroma og blød styrke kan blive lidt trættende i længden, når vinen som denne kommer fra ret varmt klima ved foden af Pyrenæerne lidt syd for Carcassonne (foto).