Herlig barbera og en klassisk Grigio Chianti er både italiensk og bedste køb (noget, der bestemt ikke altid hænger sammen), mens enkeltmarksvin fra Argentina og Chile viser, at Europa bestemt ikke har patent på topvin!
Føtex er måske ikke så innovative som Irma (hvil i fred) og Coop, men de har nogle solide mærker, som forener høj kvalitet med rimelige priser. Og det er ikke så ringe endda, som de måske siger hos Salling i Århus!
I næste uge er det Valentinsdag, og her vil Føtex servere pink Champagne. Normalt er den for dyr (249), men Montaudon Grande Rosé er godt køb til 169 -og en klasse over Italiens brus i form af Prosecco og Asti.
Godt KØB: le Arche Ripasso - Banrock Station Reserve rød/hvid - Champagne Montaudon Grande Rosé - Prosecco "le Arche" - Asti "Gemma"
Vil du modtage et nyhedsbrev 3-4 gange/uge, så send mail til: VINKENDERBLOG@gmail.com
Barbera d'Asti "Tre Vescovi", kr/fl v 2: 39,50
2 fl: 79. Bedste KØB + **** (4/5), Føtex, indtil torsdag 23.februar
Il Grigio, Chianti Classico Riserva... 79,-
Bedste KØB + ***** (5/5), Føtex, indtil torsdag 23.februar
Et af markedets bedste køb fra Italien, set 2019 (med 92p/Spectator). For RobertParker (ved Monica Larner) er Grigio et af Italiens ”ultimativt bedste køb”. Prisen i USA er $ 27 (170 kr + moms).
Grigio er en af Sallings favoritter og en Riserva, der er blid for Chianti, men stadig har det faste sammen med det civiliserede og kommercielle.
Dyb farve, god duft med krydderier og urter, tør, nydelig fylde og pæn længde -lidt tør tannin til sidst, typisk sangiovese, men grundlæggende blød. 2019 er flot allerede, men har godt af 2-4 år. Riserva er lagret 2 år i store + små fade, årligt 250-300.000 flasker fra ejeren, forsikringsgiganten Allianz.

le Arche Ripasso Valpolicella, kr/fl v 6: 53,17
6 fl: 279. Godt KØB + **** (4/5), Føtex, indtil søndag 12.februarPiacentini’s billigere ripasso er en mørk, fyldig vin med fint bærkrydderi, drikbar, men letbenet. Der er god tannin, som skjules af en ganske lille restsødme, som ikke generer.
Rød syrah, hvid chardonnay, ChileBedste KØB + ***** (5/5), Bilka, indtil torsdag 23.februarAntu er "Single Vineyard" vin i små mængder. Alle er superkøb til 65, især de røde.
Syrah fra Ninquén, Colchagua, den første såkaldte ”Bjerg vinmark” i Chile. Yppig, flot frugt (bær/blomme, lidt krydderi), afrundet, fed og lang, fast til sidst, med god længde. 2019 fik bl.a. 93p/Descorchados, 93p/Tim Atkin, 91p/James Suckling og 88p/Parker. 72.000 fl.
Chardonnay er fra Rotunda i Casablanca, der er tæt på det kølige Stillehav. Blot 20.000 fl. (2020). For mig knap så overbevisende som de røde -fed, rig, men pæn længde og med lidt syre. 2020 fik 92p/Descorchados. Også set som Cabernet også fra Ninquén. En fast, kraftig og smuk vin. 2019 har fået 94p/Descorchados og 90p/TimAtkin. Også Carmenère er fra ”Cabaña Blanca” i Peumo. 45.000 fl. Lige så kraftig som cabernet, med rig aroma af kaffe/krydderi/urt, ret frisk, men afrundet og lang. Jeg synes ofte, den er bedst efter 4-5 år, men faktisk også flot nu. 2019 fik 93p/Descorchados, 92p/Tim Atkin, 91p/James Suckling og 89p/Parker. 2020 er valgt som Top 10 carmenère i Drinks Business.
Montgras fylder 30 år i år, så det er stadig et ganske ungt hus. Det ejes af Hernán og Eduardo Gras og deres partner Cristián Hartwig.
Syrah fra Ninquén, Colchagua, den første såkaldte ”Bjerg vinmark” i Chile. Yppig, flot frugt (bær/blomme, lidt krydderi), afrundet, fed og lang, fast til sidst, med god længde. 2019 fik bl.a. 93p/Descorchados, 93p/Tim Atkin, 91p/James Suckling og 88p/Parker. 72.000 fl.
Chardonnay er fra Rotunda i Casablanca, der er tæt på det kølige Stillehav. Blot 20.000 fl. (2020). For mig knap så overbevisende som de røde -fed, rig, men pæn længde og med lidt syre. 2020 fik 92p/Descorchados.
Montgras fylder 30 år i år, så det er stadig et ganske ungt hus. Det ejes af Hernán og Eduardo Gras og deres partner Cristián Hartwig.
Salentein "Barrel Select"... 69,-
rød malbec, cabernet-sauvignon , pinot noir, hvid chardonnay, Argentina
Bedste KØB + ***** (5/5), Føtex, indtil torsdag 23.februarVinen kostede på tilbud 89 i foråret. Nu er prisen igen nede (omend stadig over 50 fra før corona), men vinene kan matche mange langt dyre vine. Check årgang -malbec og cab bør være 3 år gamle, ofte ældre. Pris globalt er omkring 100 kr.
Malbec -mørk, intens, dramatisk og lækker med kraft og længde. Egentlig for ung, men den smager godt! 2019 har fået 89p/Spectator.
Cabernet er tæt på, men jeg finder den lidt mindre spændende, lidt mere krydret måske. 2019 fik 88p/WineEnthusiast.
Pinot noir gør sig i reglen ikke godt uden for Bourgogne, men denne er ok på en blød syltetøjsagtig måde, fyldig og krydret i næsen.
Chardonnay er bedre -ganske sprød og lækker, tør og frisk -lidt af et svar til mig, der engang sagde, at hvid argentiner ikke er værd at drikke!
Salentein ligger i Uco, hvor vingården har hele 800 hektarer i det kølige San Pablo. En hollandsk entreprenør er hovedejer sammen med familien Pulenta, der var pioner for kvalitet i Argentina (de gjorde Trapiche berømt).
Vinen kostede på tilbud 89 i foråret. Nu er prisen igen nede (omend stadig over 50 fra før corona), men vinene kan matche mange langt dyre vine. Check årgang -malbec og cab bør være 3 år gamle, ofte ældre. Pris globalt er omkring 100 kr.
Malbec -mørk, intens, dramatisk og lækker med kraft og længde. Egentlig for ung, men den smager godt! 2019 har fået 89p/Spectator.
Cabernet er tæt på, men jeg finder den lidt mindre spændende, lidt mere krydret måske. 2019 fik 88p/WineEnthusiast.
Pinot noir gør sig i reglen ikke godt uden for Bourgogne, men denne er ok på en blød syltetøjsagtig måde, fyldig og krydret i næsen.
Chardonnay er bedre -ganske sprød og lækker, tør og frisk -lidt af et svar til mig, der engang sagde, at hvid argentiner ikke er værd at drikke!
Salentein ligger i Uco, hvor vingården har hele 800 hektarer i det kølige San Pablo. En hollandsk entreprenør er hovedejer sammen med familien Pulenta, der var pioner for kvalitet i Argentina (de gjorde Trapiche berømt).
Amarone Classico, Luigi Righetti... 99,-
Godt KØB + **** (4/5), Føtex, indtil torsdag 23.februarJeg er ikke Amarone-fan, men husker dog god Righetti i 1990erne. Jeg har siden fundet den uinspirerende, frugtig og kraftig snarere end bred. rig, men let sødlig frugt uden en god Amarones frugt og koncentration. Men prisen er meget lav for amarone, og den vil glæde mange. Righetti ligger midt i Classico området og ejes af 3. generation af familien Righetti. Her ligger også vingården, men druer købes ind til det meste af produktionen, som er koncentreret om ripasso og amarone.
Banrock Station Reserve rød/hvid... 35,-
rød shiraz-cabernet, hvid verdelho-chardonnay, Australien (tappet i England)
Godt KØB + *** (3/5), Føtex og Bilka , indtil 28.februar
Men jeg bliver næppe vild med disse vine, som er behagelige kommercielle vine fra varmt klima -men i dag nok særligt gode køb gr. Kinas tårnhøje told på vin fra Australien.
Rød cabernet + shiraz er mørk, kraftig, frugtig, krydret, ikke helt tør (6 g/l) -kedelig i længden. Hvid er lidt sjovere -på druen chardonnay (trist) + verdelho (Madeira-drue) giver en intens aroma, som takket være lidt syre sikrer friskhed.
Banrock Station (foto) er en af Australiens største vinmarker -dækker 1800 hektar i en blok, hvoraf 600 er plantet med vin. Sådan en mark kan kun eksistere langs Murray-floden, som løber gennem tørt, ørkenlignende land tæt på Kingston -en anden stor vingård i Australien.
Markerne kunstvandes for at sikre et stabilt udbytte. Der har været en del kritik af denne kunstvanding, især da vandet er ret saltholdigt pga. fordampning. Men til gengæld giver Banrock Station (en del af Accolade) penge til økologiske projekter i mange lande.
Hvidt og brus!
Montaudon "Grande Rosé... 169,-
Godt KØB + **** (4/5), Føtex, indtil 23.februarFormodes at skulle nydes Valentinsdag, og vinen er da også værd at drikke! Mindre tør end mange (med 14 g/l restsødme når vi grænsen for Brut), men nydelig frugt og frisk syre. En god Champagne, men bestemt ikke i top.
Til samme pris også Gigondas Guigal (169, 4*), en favorit for mange, men bestemt ikke i top for Gigondas.
Prosecco "le Arche", Spumante... 55,-
Godt KØB + *** (3/5), Føtex, indtil 23.februar
OK prosecco til prisen. Ikke helt så god som Arche's dyrere Asolo, ikke dybt foredrag, men god sladder! Nydelig æblearoma, let sødme (hvad Extra Dry altid har), men med lille syre, der giver friskhed. OK til velkomst og glas i utide.
Proseccohar overtaget Asti's plads som Italiens mest solgte spumante. Den laves af druen glera i Veneto nord for Venedig. En enkel spumante, der som Asti får brus i ståltank og tappes under tryk.
Til samme pris Gemma Asti (55, 3*), en sød spumante med moscato-druens fine aroma og en frugtsødme, som balanceres blidt af bruset.
Dr. Pauly riesling eller pinot noir, kr/fl v 2: 39,50
2 fl: 79, Bedste KØB + **** (4/5), Tyskland, Føtex, indtil torsdag 23.februar
En god tør riesling -intens, ren aroma, sprød, frisk og let, men med nydelig eftersmag. Den let sødlige Noble House har næsten mere aroma, men også god friskhed. Også rød pinot med pæn frugt, middel fylde med lige en smule druesødme, men ren og god -begge er favorit til den meget tiltalende pris.