Chile er i top både til laveste pris Montgras (33 kr) og i den højere ende Undurraga TH (79 med 92-96p fra førende kendere). Hver 3. af de bedste vintilbud i kæderne i denne uge er fra "Den ny Verden", dvs også Argentina, Australien og Sydafrika.
Men der er mange rivaler -flot barbera fra Asti til ingen penge, og en flot Bordeaux -Bouteilley- til blot 45 kr, mens en af Bordeaux' bedste vinmagere står bag Clos de los Siete, en argentiner i superklassen. Og så står en af Italiens bedste unge vinmagere bag en hvid Lugana til 69.
Vi kommer vidt omkring i denne uge. Her er god vin fra både Tyskland og Østrig foruden Frankrig og Italien. Dog kun 2 vine fra Spanien i denne uge (men de er til gengæld rigtig flotte).
Alle vinene er udvalgt fra mere end 150 tilbud fra de førende danske supermarkedskæder. Alle tappet på produktionsstedet, om andet ikke nævnt (én vin tappet i Danmark).
8 vine under 50 kr
6 fl: 199, rød cabernet, merlot, carmenère, zinfandel, pinot noir, hvid chardonnay eller sauvignon, rosé zinfandel ”early harvest”, Chile
*** (3/5), Bilka, indtil torsdag 16.februar
Prisen kræver køb af 6 fl (i Netto er prisen 35, og du kan nøjes med 1 fl). ”De Vine” er flot til prisen, men ingen match for f.eks. Amaral (og normalprisen på denne er sjovt nok lavere!). Vent ren frugt, friskhed og rund fylde, uanset om vinen er hvid eller rød. Familieejede Montgras fylder 30 år i 2023 og ejer 900 hektar i gode regioner.
Sydafrika, **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 16.februar
Mørk, kraftig, fed, med åben rig frugt. Ganske god. Spier leverer store mængder vin til Danmark, de fleste dog i en lidt fersk middle-of-the-road stil.
Den røde node er lidt anderledes, da hoveddruen er pinotage, nationaldruen, som blev skabt for knap 100 år siden ved ægteskab mellem Bourgognes pinot noir og Rhone-druen cinsault. Den blev før brugt til industrivin, men i dag laves interessante vine med en egenartet stil fra gamle, lavt ydende vinstokke -her blødgjort med Rhone-druen syrah. Normalprisen 120 er latterlig, men formidabelt køb til 35. Tappet i Danmark.
2 fl: 79. Bedste KØB + **** (4/5), Føtex, indtil torsdag 23.februar
Denne superiore holder 14 % og er kraftig, fast og med rig frugt tæmmet af en tid i store egefade. Trods prisen ikke ueffen til hverken oksemørbrad eller en solid coq au vin -og naturligvis osso buco! Vinen er storebror til Sorí dei Mori (39 i Bilka). Superiore betyder blot mindst 12,5% alkohol og et år i store egefade.
Nebbiolo er kongen i Barolo (takket være aroma og eftersmag trods druens blege farve og tørre, tanniske smag. Men en halv times kørsel mod nord er stjernen den mørklødede barbera.
Bilka tilbyder den yngre Barbera d’Asti ”Morí dei Mori” (40 + bedste køb), lidt mere bærpræget uden lagring i eg (Bilka tager 80-90 kr for Vescovi).
2 fl: 79, **** (4/5), Tyskland, Føtex, indtil torsdag 23.februar
En god tør riesling -intens, ren aroma, sprød, frisk og let, men med nydelig eftersmag. Den let sødlige Noble House har næsten mere aroma + god friskhed. Rød pinot har pæn frugt, middel fylde med lige en smule druesødme -begge er favorit til den meget tiltalende pris.
Wolf Blass ”Red Label” Premium Sparkling.... 40,-
Chardonnay Pinot Noir Extra Dry, Australien, *** (3/5), Bilka, indtil torsdag 16.februar
Prisen gør vinen til bedste køb, ikke smagen! Lavet på Champagne druerne chardonnay og pinot, med 2. gæring på tank, ikke på flaske som cava eller Champagne. Sødmen er angivet til ”Extra Dry” (ekstra tør), som i disse inflationstider betyder ret sød -18-20 g/liter. Kun smagt én gang, nydelig duft, men mangler længde og friskhed.
Du kan få 3-4 flasker af denne for én Bottega spumante (hvid eller rosé, 149, 3*). Her er der nok brugt dobbelt så mange penge på guldflaske som på indhold, som er en simpel, men ok prosecco, måske lidt friskere end Wolf Blass’ lidt bastante sparkler.
Bedste KØB + **** (4/5), 365discount, indtil onsdag 15.februar
2019. Et rigtig godt køb -globalpris for vinen er op mod 100 kr (WineSearcher). Ganske klassisk, men åben og ligefrem Bordeaux, god frugt og middelfyldig, rank smag med ikke ringe elegance. Lidt tilbageholdende, men god til mad i dag -bedre med endnu et par år på langs.
Årgang er 2019 i min lokale 365Discount, men 2020 er lige så god.
Slottet ligger hverken i Pomerol eller Margaux, så prisen er særdeles rimelig. Slottet ligger blot 15 minutters kørsel fra Bordeaux by tæt på, hvor floderne Garonne og Dordogne mødes og bliver til Gironde. Slottet har tilhørt familien Guillot siden 1617, lidt af en bedrift.
rød og organic negroamaro zinfandel, hvid pinot grigio, brus prosecco, Italien
*** (3/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 16.februar
Contri er kendt for billig spumante, men i dag ses mest friskfyr’agtige designer vine baseret på primitivo (zinfandel) som ”Why Not?”, ”Perchè No” (Why Not på italiensk) og ”That’s Why!”, som hentes længst mod syd i Italien, mens hvid og brus hentes i Veneto omkring kælderen ved Garda.
Rød er primitivo (alias zinfandel) + negroamaro. Jeg foretrækker den økologiske med ”kun” 14,5% alkohol og ”kun” 8,5 g/l restsødme for den normale med 15% alkohol og 13 g/l restsødme.
Masser af frugt og krydderi med bærsødme fulgt op af alkohol og en fat eftersmag, hvor bærsødmen hjælper lidt. En virkelig folkebasker -men de første par glas er de bedste.
Bruset er et godt køb for en ok prosecco med fint brus, diskret, men ren aroma og behersket sødme (Extra Dry). Den hvide er en typisk anonym, men ganske behagelig grigio fra Venedig regionen med let sødme (10g/l). Undgå den syditalienske rosé, hvor manglende syre kolliderer med 16 f/l restsødme.
øko, rød pinot noir eller cabernet-blend, hvid sauvignon eller chardonnay, Chile
**** (4/5), shop.meny.dk, indtil torsdag 16.2.
Cono Sur (”Det sydlige Hjørne”) laver rigtig god vin i alle klasser, og de laver en masse af det, så prisen er (til glæde for alle) særdeles rimelig!
Pålidelige kendere er begejstrede -især måske for de røde: cabernet-blend (50% cabernet, 50% carmenère og syrah) -kraftig, meget frugtig, afrundet, god længde- og pinot noir -masser af rød frugt, middel fylde. De hvide er marginalt mindre fremragende: sauvignon med sin aroma og sprøde friskhed er dog bedre end chardonnay. De hvide er fra San Antonio nær det kolde Stillehav, mens de røde er fra det lunere, men gode Colchagua. Vinene kan nydes nu.
9 vine 50-70 kr
Paul Mas ”Reserve” rød/hvid, ... 50,-rød cabernet sauvignon eller pinot noir, hvid viognier, Sydfrankrig
**** (4/5), Rema1000, indtil lørdag 18.februar
Rød Cabernet er en meget fyldig vin med åben, indbydende bærduft og afrundet fasthed -faktisk et mix af Bordeaux og Californien -mere bær end Californien og blødere end Bordeaux!
Rød Pinot Noir -middel dyb farve; indbydende frugt, ren og pæn -det er ikke Bourgogne, men bedre end stort set al Bourgogne under 100 kr.
Hvid Viognier, frugtig tør hvid med pæn fylde under på den fine Rhône-drue kendt fra bl.a. Condrieu. Paul Mas er engelsk-uddannet fransk vinmager, der leverer moderne vin i det gammeldagse Frankrig.
*** (3/5), Superbrugsen og Kvickly indtil torsdag 16.februar
Kun smagt én gang, hvor jeg fandt den helt ok med spinkel, simpel aroma, men tør, frisk og ren -egentlig typisk Alsace! Og så er den et rigtig godt køb til 50!
Laugel er del af giganten GCF, som leverer til alle kæder i Danmark, bl.a. fra Alsace Arthur Metz (Føtex mv), Klipfel, Domaines de Colmar og Helfrich (mest i Bilka). Kvaliteten af vinene er ujævn, for at sige det pænt -GCF leverer over 10% af al Alsace, dvs groft sagt de vine, som de andre ikke selv vil sælge!
Grüner Veltliner ”Lenz Moser”... 50,-
**** (4/5), Netto, indtil fredag 17.februar
2021 Østrig. Frisk og let vin med rig aroma og stor friskhed -ikke veltliner i top, men god til prisen.
Lenz Moser (1905-78) revolutionerede vindyrkningen, da han fandt på at lade planterne vokse højt og med længere mellem hver plante. Det betød mindre skade ved frost, mindre arbejde og godt udbytte, selvom der var færre vinstokke pr hektar. Hans metoder ses i dag over hele verden.
Økologisk, bedste KØB + ***** (5/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 16.februar
En magtfuld, afrundet vin med masser af provencalsk krydderi. Lidt bondsk i sin styrke og varme -meget egnet til en gryderet på en kølig vinterdag!
En vin af grenache og syrah plus sikkert også lidt carignan, som jeg ikke har smagt de seneste par år, men andre har rost den i høje toner.
Visan er (som Plan-de-Dieu) ”Villages” (1966) i Rhône og må sætte sit navn på etiketten -og dermed leve op til krav en smule strengere end for almindelig Rhône, med eller uden ”Villages”. Vinen har ofte lidt mere kant -og det klæder den.
Chasse ”Plan de Dieu”, Rhône Village, kr/fl v 2: 59,50
2 fl: 119. **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 16.februar
Set i 2020, lige så god som 2019 (5*/Ekstrabladet). Helt anden klasse end den almindelige Rhone. En solid grenache-syrah med nydelig kraft og længde, krydret ren frugt og afrundet smag. Hvis du bor på Sjælland og er 50+, kan du måske huske en almindelig Plan-de-Dieu Rhône, tappet i Danmark for Irma. Dengang en god, men ret jævn Rhône, som i dag er blevet til Village med lavere udbytte pr vinstok og bedre vin -men stadig fra Gabriel Meffre!
Bedste KØB + **** (4/5), Bilka, indtil torsdag 16.februar
En flot moderne Rioja med nydelig fylde og indbydende duft med pæn dybde og intensitet. Mere lækker end aristokratisk, men topkøb til prisen (Rema har Coto med samme ejer og samme pris, men den er kun crianza).
85% Tempranillo + 10% unik maturana og 5% graciano -to af de sjældneste druer i Rioja. 18 måneder i eg + 1-2 år på flaske.
Set i 2018 med 91p/Guía Peñin og Tim Atkin.
2 fl 119, rød garnacha, hvid chardonnay, økologisk Navarra
Bedste KØB + **** (5/5), Irma og Mad.Coop, indtil onsdag 22.februar
Herlig ung garnacha med masser af frugt og krydderi, samt en udmærket chardonnay med mere friskhed end mange. Zorzal er en ung (1985) vingård, hvor sønnen Mikel Sanz i 1998 opdagede en gammel forsømt mark med 100-årig garnacha, som nu er genoplivet. Denne er ekstremt vellavet, men laves af yngre vinstokke.
Jeg holder meget af denne charmetrold. Og kendere er også begejstret. Parker og lokale Peñin har begge givet 2020 92p/100, ganske imponerende i denne prisklasse.
**** (4/5), Lidl, fra søndag 12.2-lørdag 18.2.
Set i 2021. Allodola ejes af Flavio Prà, en ung vinmager fra den legendariske Prà familie (Soave mv). Han laver rigtig god vin under flere mærker (I Campi mv), både Soave, Valpolicella og Amarone. Flere af hans vine har fået de eftertragtede 3 glas af Gambero Rosso foruden 88-92p af anerkendte vinguider.
Hans Lugana er rigtig god, frugtig og frisk, tør med god sprødhed. En rigtig forårsvin til årets første stenbiderrogn eller en salade nicoise.
2 fl. 139, Bourgogne Brut eller Brut rosé
*** (3/5), Irma og Mad.coop, indtil onsdag 22.februar
Ikke smagt i et par år, men bedste køb til Valentinsaften. Den minder slående om Moillard (Brugsen), Moingeon og Francois Martenot (Føtex/Bilka), andre mærker fra giganten GCF Helfrich. Husker den som tør, frisk og let aromatisk cremant med pæn længde og lige en lillebitte sødme til sidst, som afrunder vinen. En god pris!
4 vine 70-100 kr
Grigio, Chianti Classico Riserva... 79,-***** (5/5), Føtex, indtil torsdag 23.februar
Et af markedets bedste køb fra Italien, set i 2019 (92p/Spectator). For Parker (ved Monica Larner) er Grigio et af Italiens ”ultimativt bedste køb”. Og i USA er prisen er $ 27 (170 kr + moms). .
Grigio er en af Sallings favoritter og en Riserva, der er blid for Chianti, men stadig har det faste sammen med det civiliserede og kommercielle.
Dyb farve, god duft med krydderier og urter, tør, nydelig fylde og pæn længde -lidt tør tannin til sidst, typisk sangiovese, men grundlæggende blød. 2019 er flot nu, men har godt af 2-4 år. Riserva er lagret 2 år i store + små fade.
Chile, Bedste KØB + ***** (5/5), Bilka, indtil torsdag 16.februar
TH (Terroir Hunter) er 92-96p/100 vine fra topområder i Chile og ugens topkøb. Kraftig syrah med overdådig frugt, ganske kompleks, god dybde og fin længde med blød tannin. Herlig tør sauvignon blanc, som matcher en langt dyrere vin fra New Zealand -frisk og sprød, lang smag.
Tim Atkin gav 96p til både syrah 2019 og 20, og både lokale Descorchados (95p til 2020) og Parker (93+p til syrah og 92p til sauvignon 2020) er eniget.
Undurraga er et af de større huse i Chile, grundlagt i 1885 af baskiske indvandrere, som det specielle navn antyder (andre huse i Chile af baskere er bl.a. Erràzuriz). I 90erne gik huset konsumvejen, men begyndte fra 2007 igen at lave gode vine, og Terroir Hunter er blandt de bedste, fra navngivne vinmarker, tapet i små mængder, typisk omkring 15.000 af hver, antal anført på etiket! Disse 2 kommer fra Leyda, et fint, køligt område nær Stillehavet.
Unaminé ”Signature” Gran Vino... 79,-
Bedste KØB + ***** (5/5), Superbrugsen,´og Kvickly, indtil torsdag 16.februar
Unaminé kommer fra San Carlos, den bedste del af Uco, cabernet + malbec. 2017 var testvinder i Vinbladet og fik 5* i Ekstrabladet. 2018 fik 93p/Tim Atkin -flot vin til så lav pris.
2019 Valle de Uco, Mendoza, Argentina
***** (5/5), Irma og Mad.Coop, indtil onsdag 22.februar
2019 er meget dyb, meget indbydende aroma af mørk frugt og sød eg, magtfuld, men frisk og lang. Flot vin nu og de kommende 3-4 år. 2019 får 92p/TimAtkin og 94p/JamesSuckling.
55% malbec + merlot, cabernets, petit-verdot og syrah. Gror i Vistaflores 1100 meter o.h. med tæt plantning (5500/ha) og blot 29 hl/ha, dvs. hver vinstok giver blot 1/2 liter vin.
100% Michel Rolland metode: Druerne sorteres 2 gange. Lang kølig maceration før gæring, ingen pumper. 70% får malolaktisk gæring og lagring i små egefade (1/3 nye), resten i tank. Ingen klaring, ingen filtration.