Der er løbet meget vin i åen, siden Thyrring og andre kørte om kap for at bringe den nye Beaujolais til Danmark. Den nye Beaujolais skulle drikkes hurtigst muligt, sagde "man" -den kan ikke holde. Men moden skiftede, og i dag skal er der ikke mere end en håndfuld importører, der tilbyder årets nye Beaujolais.
Og det er en skam. For vinen er god. Men importørerne kan (endnu) ikke sælge vinen, så i det mindste BILKA har sat den ned:
Beaujolais Nouveau.... 39,-
2018, flere navne bl.a. Pasquier-Desvignes, ***** (5 af 5), Bilka (ikke web, kun varehus), normalt 49.-
Nydelig medium dyb farve; indbydende hindbæraroma, let til middel fylde, frisk, sprød eftersmag -herlig at drikke let afkølet til stort set alt -og gerne nytårsaften for at sige farvel til det gamle år.
Og bare rolig -vinen kan holde sig! For mig er den bedst til påske (og jeg har faktisk engang smagt en 6 år gammel nouveau. En oplevelse, ikke af de gode, men bestemt ikke udrikkelig!).
Vinen fås i Bilka (28.11.) med mange etiketter, men formentlig kommer vinen fra det samem firma, Pasquier-Desvignes (som nævnes på en etiket, men antydes på de andre -forkortet PDV).
Pasquer-Desvignes er et hæderkronet navn, som var ganske kendt, dengang undertegnede var ung (se foto til højre). Familien havde boet i Marquisat (del af Brouilly i Beaujolais) siden 1420 og osede af traditioner... Al ja!
Alt, hvad der er tilbage i dag, er navnet. Og det ejes (med andre navne som Girard og Calvet, der også ses hos Salling) af det lidet anerkendte Quinson, som er del af Grands Chais de France (GCF), en af de to giganter i supermarkedsvin, som leverer stort set alle typer fransk vin -til alle kæder i Danmark. Bilka/Salling tilbyder også bl.a. Brut Dargent (skumvin) og Louis Girard og Martenot Beaujolais og Chablis fra dette hus, mens Coop og Irma bl.a. tager sig af Alsace-vinene!