Jeg har altid undret mig over, at Barolo er så populær en vin. Rigtig mange drømmer om en fuldfed, sort, alkoholisk saftbasse, men det er lige præcis dét, som Barolo ikke er. En god Barolo er faktisk mager snarere end fed, ofte ret lys i farven og en sur, stram tante snarere end en basse!
Og det sjove er, at det ofte er billig Barolo, der er saftbasser. De smager slet ikke af Barolo. Så måske er det rigtigt, at der sælges rigtig meget mere Barolo, end der laves!
Men her er en billig Barolo, der faktisk smager af Barolo, tilmed tappet af producenten selv i Barolo. Den har meget af det, som kendere sætter pris på i Barolo -elegance og længde i smagen.
Et temmelig godt køb -men du skal skynde dig... Samme vin kan også fås i Kvickly -her er prisen 129 kr -nedsat fra 179. Og mig,der troede, at samem vin ville koste det samme overalt i Coop!
Et temmelig godt køb -men du skal skynde dig... Samme vin kan også fås i Kvickly -her er prisen 129 kr -nedsat fra 179. Og mig,der troede, at samem vin ville koste det samme overalt i Coop!
Barolo "Rosa dell'Olmo"... 99,-
2014 TerredaVino, ***** (5 af 5), Superbrugsen, normalt 129-179,-Farven er pænt mørk for Barolo, duften indbydende med hindbær og urter -det med tjæren kommer nok først om nogle år. 2014 er god uden at være stor, men vinen har nydelig fylde med god balance. Faktisk pæn alle3rede, selvom den nok vil have godt af 3-5 år endnu. En god vin til f.eks. vildt. Server ved ca. 17-18 grader.
Aftapperen er "TDV", som ikke siger så meget. Men det er faktisk TerredaVino, et andengrads kooperativ, som omfatter en række kældre omkring Asti og Alba, samt en række mindre vindyrkere i selve Barolo, hvor de også har hypermoderne kældre (se foto). De er mest kendt for barbera, men deres Barolo er ganske udmærket.
Vinene laves traditionelt, men i hypermoderne kældre, hvor vinen ligger på store egefade indtil tapning med kun en filtrering.