Danskeren Nicolas Hammeken ejer denne vingård i Spanien, der uden at gøre større væsen af sig sælger de 30 millioner flasker vin årligt til hele verden. P.t. fås to af vinene til temmelig gode priser i Kvickly:
Montgó, Monastréll Old Vines , 2 fl..... 100,-
2015 Alicante, ***** (5 af 5), Kvickly, normalpris 99,-
Montgó er måske husets mest kendte vin, som fås i væld af udgaver. Vinen er mørk, fyldig, med fint krydret duft, blødere end mange og måske ret civiliseret. For at være perfekt (for mig) skulle den være en smule mere "vild". Vinen er lagret i små egefade 6 måneder før en -let- filtrering og tapning på vingården.
Montgó er bjerget over kælderen, der ligger i Jávea nord for Alicante. Vinen er lavet på den lokale monastréll drue (som i Frankrig kendes som mourvèdre) -en glimrende drue, som dog kræver meget sol -og det får den omkring Alicante! Hammeken's vinmager er også dansk, David Tofterup, 42 år, som ses på foto (t.v. med mig til højre). Han mener, at Spanien kan levere mindst lige så god vin som Australien og Californien, og han ved det så godt som nogen -han har nemlig lavet vin i flere lande, bl.a. Chile og Californien!
Ingen af vinene kommer fra egne vinmarker -David tager rundt i Spanien og laver vinen -denne er således lavet på (godt) kooperativ syd for Alicante, mens andre vine laves i Jumilla, Ribera del Duero, Galicien osv. Kvickly har haft en række af dem, p.t. et tilbud, der NÆSTEN er endnu bedre:
Capa eller Suspiros, temranillo... 6 fl..... 299,-
2017 tempranillo Single Vineyard, ***** (5 af 5), Kvickly, normalpris 100,-, leveres i trækasse.
De to vine er identiske, vil jeg tro -samme år, samme drue, samme kælder (i Cuenca 1,5 time fra Alicante, på det store Mancha plateau) -og samme pris, som faktisk er temmelig lav. Vinene smager også ens -magtfuld, men afrundet og krydret. Formentlig bedre om 1-2 år, men god allerede nu. Driften er økologisk.
Flaxbourne sauvignon ... 59,-
Marlborough, New Zealand, ***** (5 af 5), Kvickly, norm: 79,95.
En typisk sauvignon en klasse over vinene fra de rigtig store huse. Ikke helt top, men god frugt og friskhed. Og til pris, der er svær at slå!New Zealand domineres helt af 2 giganter (Constellation med bl.a. Selaks, Kim Crawford osv osv) og franske Pernod-Ricard, der sælger som Brancott, Montana mv. Vinen laves af Yealands, som er grundlagt 2002 af Peter Yealands (foto). Han solgte det meste af sit hus for 3 år siden og har nu solgtresten til en elektricitetsgigant. Vinen bærer ikke hans navn, da den er tappet i Belgien, ikke på vingården.