Søg i 1300 opslag:

05/08/2024

Ugens 19 vinkøb: Sydfransk topkøb og flot vin fra Makedonien

Du kommer rundt i hele Europa her den første uge af august, hvor mange er hjemme igen efter ferien. Topkøb fra Spanien fulgt af Italien og Frankrig, men der er også herlig rød og hvid fra Tyskland, Østrig og Makedonien. 

De hvide er også rigtig spændende i denne uge med et topkøb fra det fine hus Chapoutier (49,50 v2) + herlig riesling (og rød) fra Tyskland. Også gensyn med den flotte Ezimit fra (nord) Makedonien
    Der er solid vin fra Spanien (og økologisk cava) samt gode køb fra Italien
    Men kun ét -1- tilbud hentet uden for Europa, den gode Art Nostros fra Chile (app-pris 45). 

    De 19 vine er udvalgt fra godt 110-115 tilbud i danske kæder. 

    I denne uge dominerer Føtex og Bilka (9 tilbud) over Coop (Superbrugsen, Kvickly og Coop365) med 7 tilbud. Endelig Meny med 3 gode tilbud. 

    Tilbud fra Lidl, Rema1000 og Netto var ikke fordelagtige nok til denne liste. 

    Alle vine er tappet nær grostedet, om andet ikke er nævnt.  

10 vinkøb under 50,-

Kingpin rød/hvid... 39,-

*** (3/5), Føtex og Bilka, indtil torsdag 15/8

Rød på tempranillo og syrah (+ måske lidt cabernet) fra Felix Solis i hjemegnen Mancha, Spaniens og Verdens suverænt største (daglig) vinområde. Vinen "lagres med eg" (typisk i ståltank med egechips eller egestave ved gæring/lagring). En flot rødvin med indbydende duft, lidt dybde, afrundet, kraftig smag og pæn længde
       Den hvide laves på sauvignon, chardonnay og verdejo. Tør, men rund, fyldig, ren og forbavsende frisk for et varmt klima. Men ikke i klasse med den røde. 


Era Grüner Veltliner... 39,-
*** (3/5), Coop365, indtil onsdag 7/8
Bestemt ikke et fund til prisen, men lav pris østrigsk vin, tappet i Tyskland af Peter Mertes i Bernkastel, måske Tysklands største vinhus. 
     Mangler veltliner'ens peber'agtige sprøde rige aroma, men ganske ok tør hvid med ren smag og vis friskhed. Men selv en jævn østriger er ikke ringe.

Art Nostros, pinot noir eller chardonnay... 45,-*

*: kræver Coop-app, Bedste KØB + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 8/8

Nær Stillehavet i Chile er klimaet køligt, og tågen vælter ind fra det kolde hav om morgenen. Her laves gode "Cool Climate" chardonnay og pinot i Bourgogne-stil. Vinene er blødere og stærkere, men kan være bedre end rigtig meget Bourgogne til 100+ kr. 
    Den 
hvide chard imponerer med 14% alkohol, men der er syre under og et let strejf af eg. Selv jeg, der generelt hader chard, kan få den ned pga syren. Den røde er bedre (for mig), ret lys, meget jord/hindbær i næsen, ret blød, krydret, men ret frisk stil. Nyd kælderkold til de fleste retter.
      Skal have lagret et år i fransk eg. Chard '18 fik 88p/Decanter, pinot '17 fik 87p/Thomas Rydberg. I dag langt yngre vine, men ikke smagt i adskillige år. Men vil tro, vinene er endog bedre i dag (og de står til 110 på webben). 

Ezimit rød/hvid, Makedonien... 49,- 

Pinot Noir eller Chardonnay, Ovchepole, Nordmakedonien

Bedste KØB + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 8/8

Begge matcher fint basis-Bourgogne og overgår de fleste kopier fra Sydeuropa og "Den ny Verden". 
    Højt liggende vingård mellem Skopje og Thessaloniki, dvs i det klassiske Makedonien (dog nord for grænsen til Grækenland) -et sted, vi nok forbinder mere med Alexander den Store (der som 30-årig havde skabt et af de største riger i Verden!). 
    Den røde har smuk pinot farve og en ren, indbydende frugt, pæn længde, i den bløde ende, men stadig med lidt struktur. 2021 fik 89p + 5* af Rydberg i Ekstrabladet.
    Den hvide har rig, ren aroma, god fylde med fin syre bagved. 6*/6 af Vinbladet og 90p af Jancis Robinson i én årgang. Set i 2022. 

Piccini "Barrelaia", Toscana... 49,-

*** (3/5), Coop365, indtil onsdag 7/8

Brugsen har prøvet at sælge vinen til op til 100 kr, men nu er prisen korrekt. God fylde og blød tannin, men duften passer ikke til smagen. Navnet skal nok lede tankerne hen på både lagring i eg (Barrel) og Sassicaia -men vinen er ikke andet end en daglig toscaner på supertung flaske. Smagt for 2-3 år siden i min Irma uden at vække begejstring. Oplyses at være lagret 6 måneder i egetræ.

Chapoutier Pays d'Oc hvid, kr/fl v2: 49,50 

2 fl: 99, hvid vermentino 2023 - økologisk Sydfrankrig

Bedste KØB + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil lørdag 31/8
Druen er især den fine vermentino (måske med lidt terret), en vin med rig aroma, god fylde og lidt syre, præget af lagring sur lie i 5 måneder.
    Har p.t. aldrig smagt dårlig vin fra Chapoutier, et af de fineste huse i Rhone (som dog laver vin i det meste af Verden, inkl. Tyskland og Alsace), så de kostbare vine fra Hermitage udgør en meget lille del af salget!  

     Vinene er baseret på domænet + køb udefra. For over 20 år siden købte han sin første vingård i Roussillon, som siden er udvidet med vingårde nær Nîmes. Denne vin er tæt på (måske identisk) serien Marius (som sælges til over 100). . 

Ramón Bilbao Rioja Rosado, kr/fl v3: 49,67

3 fl: 149*** (3/5), shop.Meny, indtil torsdag 8/8

Nydelig rosé til fair pris. Meget lys laksefarve; indbydende lys aroma, ganske fyldig, noget frugt i smagen, men uden stor karakter -endnu ikke helt så god som Provence. Kender ikke årgang, men Tim Atkin gav 92p/100 til 2022. 

Rhone "Cellier des Princes", kr/fl v 3: 49,67

3 fl: 149,-, rød Vieille Vigne, hvid Selection, Frankrig

*** (3/5), shop.Meny, indtil torsdag 8/8. 
Typisk Rhône fra det store kooperativ i Chateauneuf du Pape. Princes leverer kke meget "pavevin" (trods adressen), men mest god Rhône. 80% grenache + lidt syrah og mourvedre. Ganske mørk for grenache, rig frugt, god længde, men stadig let drikkelig. Den hvide er også rigtig god, men håber du kan finde 2023 (2021 har nok mistet lidt af frugten, mens 22 nok stadig er god). 

Peter & Peter rød/hvid/rosé... 49,95

Riesling Trocken eller Feinherb, Weissburgunder, rosé Mosel - Pinot Noir Pfalz, Tyskland

*** (3/5), shop.Meny, indtil torsdag 8/8

Hvid riesling fra Mosel: feinherb er  halvtør, med ganske nydelig duft og fin syre, Trocken er tør uden at overdrive, med herlig aroma af blomst og urt. Mere end drikbar og et superkøb.  

    Hvid Burgunder er mere neutral, tør, frisk med god syre. Kun smagt én gang. Rosé ikke smagt, men får pæne noter. 

    Rød pinot fra det lune Pfalz er pæn uden at være prangende, med typisk hindbæraroma og tør, blød, pænt lang smag, lidt fersk, måske. 5* + godt køb i Ekstrabladet. 
    Vinene laves af huset ZGM (Zimmermann-Graeff- Müller) i Zell.

Cava Codorniu "Clásico", kr/fl v6: 49,83

6 fl: 299, brut, økologisk 

*** (3/5), Bilka, indtil torsdag 8/8

Brut er en simpel, spinkel cava med æbleagtig aroma og ren eftersmag. Slet ikke klasse som crémant, men bestemt ikke ringe. Codorniu var den første cava historisk (udtal: gah-vá), til 50er brut et godt køb. Undgå den søde demi-sec. Denne cava er økologisk i dag. 

4 vinkøb 50-70,-

Rioja Bordón Reserva... 50,-

**** (4/5), Føtex, indtil torsdag 15/8
Middeldyb; indbydende let krydret duft med toner af nød og urt; middel fyldig, pænt lang -en kommerciel, god Rioja. 
Set i 2017, 2015 fik 5* i Ekstrabladet (af Rydberg, forfatter til "Spansk Vin").
      Huset er grundlagt i 1890 af Anglade fra Bordeaux sammen med en Rioja-folk -og navnet Bordón antyder netop "en Bordeaux-mand"! 
      Der har ikke været folk fra Bordeaux blandt ejerne siden 1920, men huset hedder stadig "Franco-Españolas" -den "fransk-spanske" bodega! Huset har i 40 år været 100% ejet af familien EguizábalEr du i Logroño, så besøg huset, som ligger smukt ud til Ebro floden og (trods rasende modernisering) stadig har bevaret god del af sin franske 1800-tals charme! Blandt gæsterne her har været den spanske kong Alfonso XIII og i 1956 den tørstige Ernest Hemingway

Masciarelli Abruzzo rød/hvid... 50,-
rød Montepulciano, hvid Trebbiano, Italien

 **** (4/5), Bilka, indtil torsdag 15/8

Den røde har dyb farve, en fyldig, meget frugtig smag med blid tannin til sidst. Et lunt klima giver vin markant blødere end Chianti.  
    Set i 2021. Både 2020 og 19 fik 88p/Spectator og  89p/WIneEnthusiast. 
    Den hvide er moderne stil med lidt æble, en frisk tør hvid, som ikke matcher den røde. 2022 fik 89p/WineEnthusiast. 
    Masciarelli skabte i 1981 en frugtig, fyldig rød, som beviste, at druen montepulciano kunne mere end den industrielle konsumvin, som området indtil da havde leveret. 
    Masciarelli er vokset, og denne vin er husets basisvin med kvalitet til en fair pris. Vinen er cuvée fra husets fine domæne fra 5 af 40 vinmarker i Abruzzo. 

Perelada "3 Finques", Empordà... 50,-
Katalonien Spanien
**** (4/5), Føtex, indtil torsdag 15/8

Salling har i mange år solgt brus fra Perelada, så det er godt at se en af rødvinene fra det historiske slot nær grænsen til Frankrig (som nu er hotel, foto). 
    Perelada har i 600 år tilhørt familien Suque og er et af de større cava huse (fås til 55, ok pris) -men er nok så kendt for sine vine. 
    Denne fra Empordà (mellem Barcelona og grænsen til Frankrig) er et herligt mix af druer, som forener Bordeaux' cabernet og merlot (2/3) med de spanske samsò (carignan), tempranillo og garnacha. En meget poleret og indbydende vin med middel fylde og pænt lang smag. 

Nebbiolo "Ruja", Gemma... 59,-

**** (4/5), Føtex, indtil torsdag 15/8

Et rigtig godt køb i en helt ung ”Barolo Junior”. Middeldyb, fin aroma af hindbær og læder, middel fylde, markante tanniner og tørhed, men egentlig pænt rund i eftersmagen -især en madvin. 
      Ruja er en skråning i Barolo, men denne Langhe sælges ikke som Barolo, måske pga unge vinstokke. Navnet Barolo kræver 3 års lagring (heraf 2 år i eg), mens Ruja kun er lagret et år (og kun 25% i eg) og sælges derfor som Langhe.  

5 vinkøb over 70,-

Il Grigio Chianti Classico Riserva... 89,-

Bedste KØB + ***** (5/5), Føtex, indtil torsdag 15/8
Set i 2020, men 2021 må være på vej. Dyb farve, god duft med krydderier og urter, tør, nydelig fylde og pæn længde -en god sangioveses fine tørre tanniner til sidst, men grundlæggende blød. Bedre med 2-4 år på flaske. 

    Riserva er fra bedre druer og lagres et år i eg før tapning. 2020 vil have godt af et par år, men imponerer allerede. Bl.a. 93p/Spectator og 92p/Parker.. Pris i USA 27$ + tax, ca. 190 kr. 
    San Felice er en af de større, men også rigtig gode vingårde i den sydlige del af Classico. Classico er hjertet i Chianti med 7000 hektar, hvoraf San Felice ejer 140 hektar vin. Vingården har i menneskealder været ejet af forsikringsgiganten Allianz (som EM-fanatikere ved, er navnet på det store stadion i München).

Cattin Alsace Grand Cru... 99,-

Riesling eller Pinot Gris Hatschbourg eller Steinert, Alsace Grand Cru

***** (5/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 8/8

Rigtig god Alsace til en rimelig pris. Cattin er et privat familiehus med stadig bedre vine, for mig bedre end Bilka/Føtex' Grand Cru vine til omtrent samme pris. 
    De 51 bedste skråninger i Alsace er med rette dyrereHatschbourg er en af de mindre (kendte) Crus med flot vin på blid sydøst skråning nær Éguisheim. Steinert er en større skråning nogle kilometer længere sydpå leverer flot vin i Gueberschwihr. 
    Familien Cattin er en af de største ejere og leverer rigtig god vin, nu i en mere tør stil end ældre år (du kan få vinene til markant højere pris med anden etiket fra fås anden importør). 
    Jeg vil foretrække den tørre riesling (2022, forgænger 21 var bedste køb hos Rydberg) og pinot gris (92p/WineEnthusiast) frem for tramineren's voldsomme rosenaroma, men mange vil være uenig med mig! I dag er vinene også økologiske

Brunello "Poggio Forte"... 99,-

**** (4/5), Bilka, indtil torsdag 15/8

Brunello giver i reglen vin med en markant garvesyre, som blødgøres lidt af 2-3 år i eg. Vinen har kraften og frugten.  Poggio Forte er 2.vinen fra Quercecchio, en af de større vingårde i Montalcino. En typisk, men ikke bemærkelsesværdig brunello, der ofte er bedst, mens den endnu har lidt kant. Jeg vil tro, at Poggio Forte er identisk eller tæt på Quercecchio selv. 

Wehlener Sonnenuhr... 99,-

Riesling Kabinett, Dr Pauly-Bergweiler, set i 2021 og 23, Mosel
**** (4/5), Bilka, indtil torsdag 15/8

En lys, let og udadvendt riesling med intens aroma, stor elegance og lille sødme, som holdes i skak af frisk syre. Flot ung, men får mere aroma ved 2-4 år på flaske. 

    Fra Dr Pauly's eget 16 hektar domæne. Havde måske foretrukket en mere tør vin, men den sødlige Sonnenuhr er også lækker.
    Denne er fra Sonnenuhr, den stejle sydvestvendt skråning lidt nord for Bernkastel. Sonnenuhr's 65 hektar er delt mellem rigtig mange ejere. Hjertet ejes af familien Prüm, som har ganske mange medlemmer, bl.a. Pauly-Bergweiler med 0,7 ha (!). 

    Soluret midt på skråningen blev rejst i 1880erne af Jodicus Prüm, en stamfader til Peter Pauly. 
    2021 og 2020 fik 89p/WineEnthusiast og 90p/Falstaff, 2019 93p/Spectator.

Saint-Martin, Provence Cru Classé... 99,-
**** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 8/8
2023. Provence leverer stadig det meste rosé i Frankrig. Nogle af de bedste er Cru Classé, en liste med slotte med god vin i 1955. Godt 70 år efter leverer de alle god vin -men det gør mange ikke klassificerede også. Men en rigtig god pris på god Classé vin! 
      Saint-Martin er Cru Classé og skiller sig ud ved at have tilhørt samme familie siden 1740 -og hvor slottet går i arv fra mor til datter! 
      Ikke for det, farven er meget lys -ægte "saumon", laksefarvet- og det elsker jeg! Fyldig, frisk og frugtig, med lidt jordbær i duften. Vin på én gang med lethed og smag foruden en overdådig rig frugt.