Når det gælder discount, er Spanien ikke til at komme uden om med vine som den økologiske Hermanas og den hvide Monte Ory chardonnay.
De koster blot 39 kr i Coop365, som topper discount kæderne (igen) i denne uge. De byder også på ok italiensk vin til lav pris som Tesauro R og Falasco samt en blidt mousserende Moscato d'Asti -alle til blot 39. Plus en god Pagus Bisano ripasso (65).
Her kan Netto ikke være med, men de har dog den store smukke LYV rosé (150 cl til blot 109) og den altid gode Trapiche Pure (50). Masi Modello kunne fås til 30 i 2021 og er steget støt til nu 50 kr. 67% stigning på 3 år. Så er den ikke godt køb længere!
Lidl og Rema1000 har i denne uge ikke vin i deres tilbudsavis.
Godt KØB: Undivided Pinot Noir/Chardonnay - Falasco Garganega - Tesauro "R" - Pagus Bisano Ripasso - LYV Magnum rosé - Trapiche "Pure" rød/hvid/rosé - Gemma Asti Spumante
uge 34/2024
las Hermanas monastréll organic... 39,-
Bedste KØB + *** (3/5), Coop365, indtil onsdag 21/8
Vinen gærer i store tanke og tappes ung, mens vinen har sin frugt og styrke. En rustik landvin, men her er kvalitet! Kan klare alt fra en grillbøf til cassoulet. Server kælderkold.
Monte Ory Chardonnay, Navarra.. 39,-
Bedste KØB + *** (3/5), Coop365, indtil onsdag 21/8
Mere frisk end mange, ret letbenet, neutral aroma, god syre og rank friskhed. Det er 4 år siden, jeg sidst smagte denne nordspanier.
Vinen laves af Manzanos, et familiehus, som er vokset voldsomt de senere år takket være korrekte vine til lave priser. Siglo Saco er andet mærke fra huset, som ses i både Coop365 og Brugsen.
Undivided Pinot Noir eller Chardonnay.... 49,-
Godt KØB + *** (3/5), Coop365, indtil onsdag 21/8
Rødvinen smager af sort pinot. Farven er middel, duften er ren hindbær med lidt solkrydderi (men slet ikke som i f.eks. Oregon eller California!), smagen er enkel og let, men ved iltning bliver den længere. Nydes kælderkold -drikbar+.
Vinene er produceret og tappet af giganten GCF, som også står bag den faktisk gode sydfransker la Baume.
Falasco Garganega, Verona... 39,-
Godt KØB + *** (3/5), Coop365, indtil onsdag 21/8
Garganega er hoveddruen i naboen Soave. Her fra vinstokke omkring det lune Valpolicella. Ganske god på en nem, uforpligtende måde: Nydelig aroma, tør, frisk, rent smagende, sprød og med pæn fylde -en god ledsager til en let sommerret.
Tesauro "R", Verona ... 39,-
Godt KØB + *** (3/5), Coop365, indtil onsdag 21/8
En blid ripasso-type fra Falasco kooperativet. Corvina og rondinella møder merlot, og vinen er slet ikke ringe, med blid bærfrugt uden marmelade og en tør, middelfyldig smag.
Falasco Ripasso Valpolicella... 65,-
Godt KØB + **** (4/5), Coop365, indtil onsdag 21/8
En god ripasso med fedme og fylde, men uden sødladenhed. til en god pris (den koster 14,5€ på webben for samme vin (og det endda i Italien, ca. 110). Kender ikke 365' alder, men kan se, at 2020 har fået 94p/100 af 5StarWines, endnu en (for gavmild) italiensk guide, et lille nummer bedre end Maroni.
Vinen er et mærke fra det store Valpantena kooperativ i bjergene over Verona. Valpantena er den centrale del af Valpolicella stik nord for Verona og leverer rigtig god Valpolicella. Kooperativet samler druer fra 750 hektarer og leverer god vin.
Moscato d'Asti "Manfredi"... 39,-
Bedste KØB + *** (3/5), Coop365, indtil onsdag 21/8
En meget lav pris på moscato med brus -slet ikke ringe trods prisen! Jeg foretrækker ofte denne frizzante for fuld spumante. God frugt, sød, men boblerne giver lidt balance. Ikke smagt for nyligt. Skal nydes inden for et år fra tapning.
LYV rosé Magnum... 109,-
Godt KØB + *** (3/5), Netto, indtil fredag 23/8
Vinen laves af Iain Munson for Jeanjean. Her kort video, hvor han fortæller om vinen.
Trapiche "Pure" rød/hvid/rosé... 50,-
Rød malbec, hvid sauvignon, rosé
Godt KØB + **** (4/5), Netto, indtil fredag 23/8
"Pure" ser ikke eg, men er fuld af frugt.
Bedst er rød malbec har åben, rig frugt, solid, afrundet fylde og lang smag, et topkøb! Også rød Pinot Noir fra Patagonien længere mod syd. Nydelig og pæn, men bestemt ingen "Bourgogne-dræber". Den hvide sauvignon har god frugt, men har ikke den præcision og sprøde friskhed som god sauvignon fra New Zealand og Frankrig. Fås også som rosé (ikke smagt
Foto: Trapiche kommer fra Mendoza ved foden af Andesbjergene. "Pure" Malbec og sauvignon gror i højderne i Uco, et særligt (godt) område ved foden af det højeste bjerg i Amerika (både nord og syd), en times kørsel syd for Mendoza by.
"Pure" ser ikke eg, men er fuld af frugt.
Bedst er rød malbec har åben, rig frugt, solid, afrundet fylde og lang smag, et topkøb!
Foto: Trapiche kommer fra Mendoza ved foden af Andesbjergene. "Pure" Malbec og sauvignon gror i højderne i Uco, et særligt (godt) område ved foden af det højeste bjerg i Amerika (både nord og syd), en times kørsel syd for Mendoza by.
Netto tilbyder også Alto Andes rød/hvid/rosé (2*, 30 med Netto+ app). Har ikke tillid til basisvin fra Chile -kan se, at Rydberg gav den hvide 2* i Ekstrabladet, så jeg er næppe ene. Jeg har ikke brugt penge på at smage den.