Søg i 1200 opslag:

23/08/2024

Meny: franske klassikere til god pris!

Meny har gode priser på franske klassikere som Lalande Pomerol fra moden årgang til blot 79,95 og god Chablis til 99,95. 

Faktisk skal du betale 149 for Chablis fra samme Chablisienne i Bilka, så Meny er i god form i denne uge efter nogle uger, hvor jeg ikke behøvede besøge supermarkedet.

    Fra samme kælder en "lillebror" fra Chablis i form af Bourgogne Aligoté (79,95), en let, sprød hvid på drue, som engang var billig, men nu ofte koster alt for mange penge.

    Kæden har også en moden rød Rhone, Marquis de la Couronne (v6: 37,50) samt ok pinot grigio fra de flade områder øst for Venedig (Sensi 49,67 v3 og Priara 69,95). 

   Shop.Meny fortsætter deres restudsalg af rosé (op til 50%), men har endnu ikke set interessante lyserøde køb, desværre! 

Bedste KØB: Jean Gué Lalande de Pomerol - Chablis "Union des Vignerons" - Rhone "Marquis de Couronne" 
Godt KØB: Bourgogne Aligoté "Union des Vignerons" -  Rhone "Vieille Vigne" rød/hvid - Cava Monistrol hvid/rosé - Sensi pinot grigio - Priara pinot grigio - Ragose Ripasso - Nugan "3 generation" rød/hvid - Dark Horse rød/hvid

uge 35/2024


Jean Gué Lalande de Pomerol... 79,95

Bedste KØB + **** (4/5), shop.Meny.dk, indtil torsdag 29/8

Set i 2016. En ganske lille vingård (5 hektar) på fint grus plantet med 100% merlot. Ejeren er familien Darnajou, som også er kendt fra det meget fine Moines rundt om hjørnet. Familien laver rigtig god vin i alle årgange. 2016 er ikke topår for Pomerol, men stoler på ejeren -vent en ganske magtfuld vin med frugt og længde, måske lidt lukket endnu, selvom bouquet og rundhed må være på vej. Vil tro, vinen skal have et par år mere. 

Chablis "Union des Vignerons"... 99,95

Bedste KØB + **** (4/5), shop.Meny.dk, indtil torsdag 29/8

Set i 2022. God Chablis i den blidere ende. ren aroma, let, sprød og frisk, umiskendelig Chablis, men måske for rund til at være i top. Endnu en vin fra Chablisienne, Chablis' store kooperativ, som leverer under rigtig mange navne, bl.a. Pierrelée til Philipson (som er på "tilbud" i Bilka til 149). Vinene koster det samme på kælderens web. Denne tapning har fået sølvmedalje ved IWC.
    Vinene kan meget vel være hentet i samme tank, da kælderen sælger stort set samme vin under adskillige etiketter. 

Bedste KØB + *** (3/5), shop.Meny.dk, indtil torsdag 29/8

Set i 2023. Chablis' lillebror fra samme kooperativ Chablisienne, men på den mindre ansete drue aligoté, ikke chardonnay. Druen giver en lettere, mineralsk (som navnet antyder) med diskret aroma og stor friskhed. Aligoté vil aldrig kunne matche god chardonnay -som Chablis herover. Men god madvin! Og en god pris -aligoté er blevet sjælden og derfor ofte for dyr! 


Rhone "Marquis de Couronne", kr/fl v6: 37,50

6 fl: 225, Bedste KØB + *** (3/5), Menyindtil torsdag 29/8

Årgang måske 2020. Set på web til 45-89 kr, så 37,50 er en rigtig god pris. 2020 burde være mere end ok, grenache og syrah præget af køligt klima med bærfrugt snarere end krydderi, letdrikkelig, god fylde og pæn længde. Nydes nu. 

    I 1317 skal pave Johannes XXII være blevet utilpas nær Valréas på vejen mod Avignon. Men den lokale vin hjalp på helbredet og som tak købte han en række byer omkring Valréas, "Den pavelige Enklave". 

    Den dag i dag kan du stadig se sten, som afgrænser den pavelige enklave, selvom enklaven i 1792 blev del af Frankrig. Området hører til Vaucluse, selvom den ligger ved de bedre Alper inde i naboen Drôme.  

Rhone "Vieille Vigne" rød/hvid ... 49,95

Godt KØB + *** (4/5), Menyindtil torsdag 29/8

En god Rhône fra Princes, kooperativ i Chateauneuf du Pape, men med de fleste marker uden for. Denne er en god Rhone, præget af moden grenache + lidt syrah og mourvedre. 2020 er fuld af sød frugt, ganske mørk for grenache, god længde, meget drikbar. Hvid ikke smagt. 

    Fra samme kælder Armes de Princes Vaucluse IGP (3 fl. 149, 3*), letbenet landvin. Du får mere vin i Rhone vinen -eller i Rhone Couronne herover! 

Cava Marqués de Monistrol hvid/rosé... 49,95

Godt KØB + *** (4/5), Menyindtil torsdag 29/8
Brut (tør). Den hvide er en simpel standardvin, rimeligt tør, pæn frugt. Ikke smagt rosado. Huset er et af de historiske cava-huse, som i dag ejes af Berberana i Rioja. Fås også som Demi-Seco (sød). 

Sensi pinot grigio "colezione", kr/fl v3: 49,67

3 fl: 149, godt KØB + *** (3/5), shop.Meny, indtil torsdag 29/8

Den hvide "Grigio feber" hærgers stadig, hvor ultrakølig gæring giver karaktersvag hvid på den fine grigio drue til ofte alt for høj pris. Denne er dog ganske akceptabel, selvom den kommer fra det gigantiske "De 3 Venetier", det store område mellem Trento nær Verona og Trieste ved grænsen til Slovenien.

Priara pinot grigio, Friuli... 69,95
Friuli Grave, godt KØB + ***** (5/5), Meny og shop.Meny.dk, indtil torsdag 29/8
Pradio er en 35 hektar vingård i Friuli's lunere Grave område med grigio, der skiller sig ud fra de ofte livløse grigioer fra denne del af Italien. 
    En præcis tør hvid og med et udstyr, der viser, at italienerne kan ét og andet med design! 
    Den ældre 2021 fik 92p/Gilbert & Gaillard med ordene: "Crystalline light yellow-gold. Endearing nose combining yellow stone fruits, fine spices and a smoky note. Silky, plump, rich palate delivering exotic flavours with exemplary precision capped off with a crescendo of spices. Gorgeous"

     Vingården ejes af familien Cielo, der leverer store mængder mere daglig vin fra Veneto og omegn. 

Le Ragose Ripasso, kr/fl v3: 96,33

3 fl: 289. Godt KØB + **** (4/5), Meny, indtil torsdag 29/8
Set i 2020 med 93p/WineEnthusiast. En god vildtvin med rig frugtaroma, rank, fast, middelfyldig vin med lidt fedme holdt i skak af fast syre -dybere og mere spændende end de ofte sødlige ripasso vine, som ofte ses. 
    Ragose var en af de første "New Wave" vingårde i et gammeldags Valpolicella. Galli var konsulent for kooperativer, inden han i 1969 med hustruen Marta købte en forladt Classico vingård nær grænsen til Valpantena. De 55 hektar ligger ret højt (250-400 meter) og ledes i dag af sønnerne Paolo and Marco Galli, som leverer lige så fine vine. 

Nugan "Third Generation"... 39,95

rød shiraz eller hvid chardonnay, Australia 

Godt KØB + *** (3/5)Shop.Meny, indtil torsdag 29/8

Nugan er et stort, uafhængigt vinhus i det hede Riverina, hvor intensiv kunstvanding og højt udbytte er devisen. Trods dette er denne vin faktisk helt drikbar i en simpel, krydret, fyldig stil, hvor lidt røg nok stammer fra egechips o.l. En ældre årgang fik 5* i Ekstrabladet. Kun smagt én gang, og jeg fandt 5* lidt i overkanten. Hvid nok knap så god. 

Dark Horse rød/hvid... 59,95 

rød cabernet, zinfandel og pinot noir, hvid chardonnay og sauvignon, California

Godt KØB + *** (3/5), shop.Meny.dk, indtil torsdag 29/8

En dagligvin Over There, som jeg ikke vil bruge penge på, da den kommer fra den varme Central Valley omkring Sacramento. Men kan se, at denne har fået pæne noter fra gode kritikere trods sin "ekstremt lave pris" ($ 6 = 42 kr + tax). 

    P.t. kan du få District 7 fra det fine Monterey til samme pris, hvor både rød og hvid har mere frugt og balance.