Søg i 1200 opslag:

05/08/2024

Discount: Toscana + god Aperol-kopi

Coop365 er igen bedst blandt discountkæderne for os vinelskere, men der er ikke meget at glæde sig over. Generelt kun få lyspunkter i et hav af ofte ligegyldig vin, suk! 

Men Coop365 har en ok toscansk Barrelaia (49), en ok Prosecco (49) og en drikbar østrigsk ERA veltliner (39). 

    Netto har hvid Martenot Bourgogne (80), som næppe er pengene værd, samt billige bobler fra Garnier (50), som du kunne få til 39 tidligere i år. 

     Rema1000 har ingen nye vintilbud, mens Lidl's bedste bud er Bitterol (49), en Aperol-lookalike (med sølvmedalje), du kan blande med boblerne...  

Bedste KØB: -
Godt KØB: Era Grüner Veltliner - Barrelaia Toscana - Mateus rosé - Prosecco Bianca/Nera - Martenot Bourgogne chardonnay - Bitterol Lidl 

uge 32/2024

Piccini "Barrelaia", Toscana... 49,-

Godt KØB + *** (3/5), Coop365, indtil onsdag 7/8

Brugsen har prøvet at sælge vinen til op til 100 kr, men nu er prisen korrekt. God fylde og blød tannin, men duften passer ikke til smagen. Navnet skal nok lede tankerne hen på både lagring i eg (Barrel) og Sassicaia -men vinen er ikke andet end en daglig toscaner på supertung flaske. Smagt for 2-3 år siden i min Irma uden at vække begejstring. Oplyses at være lagret 6 måneder i egetræ.

Era Grüner Veltliner... 39,-
Godt KØB + *** (3/5), Coop365, indtil onsdag 7/8
Bestemt ikke et fund til prisen, men lav pris østrigsk vin, tappet i Tyskland af Peter Mertes i Bernkastel, måske Tysklands største vinhus. 
     Mangler veltliner'ens peber'agtige sprøde rige aroma, men ganske ok tør hvid med ren smag og vis friskhed. Men selv en jævn østriger er ikke ringe.

Mateus rosé/hvid Portugal... 39,-

Godt KØB + *** (3/5), Coop365, indtil onsdag 7/8

Pink ehalvtør, med positiv frugt, middelfyldig, let sødlig (15 g/l), der balanceres ok af boblerne. Hvide er mere tør, ganske frisk og let. God terrassevin.  

    Vinen lærte mange at drikke vin, bl.a. Steve Jobs (Apple), Graham Nash (Hollies + Crosby Stills & Nash), Jimi Hendrix og dronning Elizabeth II

Prosecco "Bianca Nera"... 49,-

Godt KØB + *** (3/5), Coop365, indtil onsdag 7/8

Denne prosecco har et ganske flot udstyr og får ros af kyndige smagere. Den har hidtil været solgt til 59 -på tilbud! En god prosecco med fint brus, ren frisk aroma af æbler og akacie, enkel smag med god syre til sidst, balanceret af lille sødme 

    Et mærke fra Botter. et meget stort familiehus, som har leveret til Irma siden 1970erne og siden til resten af Coop.

Garnier Sparkling "Blanc de Blancs"... 50,-

*** (3/5), Netto, indtil fredag 9/8

Ikke smagt og før solgt til 39, så næppe topkøb. Andet brus fra samme firma er ganske ok, let og frisk med nydelig aroma og ren smag. Ikke just, hvad min "sélection de sommelier" vil anbefale, men slet ikke ringe. Vinen får brus på tryktank (som prosecco), billigere end Champagne-metoden, som bruges til crémant. 

Martenot Bourgogne chardonnay... 70,-

Godt KØB + *** (3/5), Netto, indtil fredag 9/8

Ikke smagt med denne etiket. Men vent en letbenet chardonnay, som ikke gør fortræd, men dog har vis friskhed og ren eftersmag. Men vi er langt fra god Chablis eller Meursault. Martenot er del af giganten GCF og mest kendt for crémant. 

Bitterol aperitivo-.. 45,-

Godt KØB + *** (3/5), Lidl, søndag-lørdag 4-10/8
Engang var Aperol noget af det billigste du kunne få i en mild Campari lookalike. I dag er den dyr, så hvorfor ikke prøve denne Aperol-kopi, der holder de samme 11% alkohol og samme smag af bitter/orange. Den har fået sølvmedalje fra IWS, så bare bland den med tørt brus og sodavand!