En smuk flaske med god fransk rosé er nok ugens køb i Bilka sammen med tyske Noble House riesling.
Men ellers en sløv uge for Bilka, der er laaaangt efter konkurrenterne, især Brugsen, men også lillebror Føtex og Netto.
Bedste bud er "3 for 2", dvs. køb 3 flasker rosé og få den billigste gratis. Lidt heldigt, når den bedste rosé ofte(st) er fra Frankrig!
Jeg vælger den store LYV på flot Magnum (129 for 150cl), hvor du med "3-f-2" får hver Magnum for 86 (= 43 kr for 75cl).
Men glem ikke Noble House fra Dr Pauly (33,17 v6), som leverer rigtig flot vin til prisen, ikke mindst den tørre hvide riesling, men faktisk også en nydelig rød.
Endelig Masi's CampoFiorin (69), en ganske ok Verona vin fra opfinderen af ripasso.
uge 24/2024
LYV rosé Magnum... 129,-*
Bedste KØB + *** (3/5), Bilka, indtil torsdag 13/6
Med max. rabat får du 75cl for 43 kr, svært at slå! En STOR smukt facetteret flaske med glasprop (og designpris). Men også god rosé til god pris: En nydelig rosé med åben frugt og blød smag med lidt frugtsødme og ikke for meget syre.
Bilka tilbyder 3 for 2 på fransk rosé (den billigste er gratis). Andre muligheder er den normale LYV rosé 75cl (59, 3*) og Kylie Minogue (79, 3*), endnu en celebrity rosé på smuk flaske.
Noble House rød/hvid/rosé, kr/fl v 6: 33,17
6 fl: 199. Riesling Trocken (tør) eller medium, rød Pinot Noir, Rheinhessen Tyskland
Bedste KØB + *** (3/5), Bilka, indtil torsdag 13/6
Hvid er god tør riesling -intens, ren aroma, sprød, frisk og let, men med nydelig eftersmag. Den let sødlige har rigere aroma, men også god friskhed trods sødmen. Rød pinot med pæn frugt, middel fylde med lige en smule druesødme, men ren og god -begge er favorit til den meget tiltalende pris.
Fås også som riesling rosé med let sødme og alkoholfri riesling (ej smagt). Dr Pauly henter disse vine i Rheinhessen langt fra Mosel - men Noble House er gode køb.
Masi "Campo Fiorin", Verona... 69,-
rød Campo Fiorin, hvid Masianco, Italien
Masi er en meget stor, men god producent, som har æren af at være den første, der solgte den forkætrede (og ofte hadede) ripasso i 1964 under navnet "Campo Fiorin" (denne kvalitet har sort etiket og navnet Campo Fiorin Brolo).
Bilka tilbyder til Zolla Primitivo fra Manduria (69, 4*, Bilka) -fra Puglia. Flasken ligner en Magnum, men jeg tror egentlig ikke indholdet er så oppustet, da vinen laves af Farnese, som er ganske kapable vinmagere.
Bilka tilbyder til Zolla Primitivo fra Manduria (69, 4*, Bilka) -fra Puglia. Flasken ligner en Magnum, men jeg tror egentlig ikke indholdet er så oppustet, da vinen laves af Farnese, som er ganske kapable vinmagere.