Søg i 1300 opslag:

16/06/2024

Bilka: tør riesling, Champagne og ikke meget andet

En meget jævn uge for Bilka (igen), hvor kun tyske Noble House riesling (33,17 v6) og Champagne Jacquart (199) hæver sig over middel. Samt 12-årige Chivas (149) -men dem har vi alle set før. 

Bedste KØB: Noble House rød/hvid/rosé
Godt KØB: Champagne Jacquart brut - Villa Cardea Limoncello 25% - Chivas 12 år whisky

uge  25/24

Dr Pauly Noble House rød/hvid/rosé, kr/fl v 6: 33,17

6 fl: 199. Riesling Trocken (tør) eller medium, rød Pinot Noir, Rheinhessen Tyskland 

Bedste KØB + *** (3/5), Bilka, indtil torsdag 20/6

Hvid er god tør riesling -intens, ren aroma, sprød, frisk og let, men med nydelig eftersmag. Den let sødlige har rigere aroma, men også god friskhed trods sødmen. Rød pinot med pæn frugt, middel fylde med lige en smule druesødme, men ren og god  -begge er favorit til den meget tiltalende pris. 
    Fås også som riesling rosé med let sødme og alkoholfri riesling (ej smagt).  Dr Pauly henter disse vine i Rheinhessen langt fra Mosel - men Noble House er gode køb.

Champagne Jacquart "Mosaïque"... 199,-

Godt KØB + **** (4/5), Bilka, indtil torsdag 20/6
Brut er en god Champagne, som har lidt raffinement, elegance og længde. Fint brus, indbydende aroma, ret let, pænt lang, med elegance og ren eftersmag med vis dosage (9 g/l restsødme). 
      Navnet Mosaïque hentyder til den mosaik af vine, der indgår i vinen (huset får druer fra 60 af Champagnes 150 crus). 40% chardonnay, 60% pinot (meunier og noir), på flaske 3 år med 25% ældre reserve vin. For mig er Jacquart på niveau med vinen fra de store huse, på godt og ondt. 
    Til samme pris Ballincourt 1.Cru Champagne (199, 3-4*), som jeg kun har smagt én gang. Tror mere på Jacquart. 

Crémant Francois Martenot, Brut eller rosé... 89,-

*** (3/5), Føtex, indtil fredag 23.december

En ganske god crémant til en fair pris, men den blev solgt til 60 for et par år siden (og du kan få Moillard fra samme kælder til 79 i Brugsen samt crémant fra god kælder i Alsace til 69 i Lidl). 
    Hvid brut har fint brus og ren, lidt ung aroma med lidt grønt, let og sprød, nydelig smag. Rosé ikke smagt. men får meget ros af andre.  

Brise Marine rosé.. 50,-

*** (3/5), Bilka, indtil torsdag 20/6 (ses også i Meny mv til samme pris)
En pålidelig rosé fra kooperativet Estandon i Provence, hvor den dog mest sælges i cubitainer (men også på 75cl til omkring 20 kr). Så den oplyste "normalpris" på 109,95 (fra imortør Philipson) er lidt fiktiv! Bilka kalder den halvsød, men vil tro, at den er rimeligt frisk og rimeligt tør. 

Villa Cardea Limoncello 25%... 79,-

Godt KØB + *** (3/5), Bilka, indtil torsdag 20/6
Fås også som Aperitivo Spritz 11% (Aperol stil), men tror mere på citronlikøren, som er lige så god til spritz. Et mindre kendt destilleri øst for Milano ejet af franske Martiniquaise (Label 5 whisky, Poliakov vodka og Gibson gin), som leverer likør til ret lave priser. Men tror faktisk den ere ganske ok uden at matche de gode fra Sorrento og omegn.  

Chivas Regal "12 år" Whisky.. 149,-

Godt KØB + **** (4/5), Bilka, indtil torsdag 20/6
I min fjerne ungdom var Chivas en dyr whisky -sådan er det ikke længere. Men faktisk er 149 typisk duty-free pris! Den står til 279 i min lokale Føtex.  

    En vellagret, let til middelfyldig dram med meget aroma og blød, lang smag med lidt sødme. Johnie Walker Black er mere min smag, men... 91p/100 fra WineENthusiast (i 2022) og Tastings (2019). 

    Også gode køb: Johnie Walker og Grant's whisky (89) og til samme pris Bacardi rom, Gordon's gin samt Stoli og Smirnoff vodka (89, 37,5%). Også ok pris: Tanqueray gin 43,1% (129).