Når du kan fås en superflot Portvin fra årgang 2004 -næsten 20 år- til 109, kan du vel ikke klage? Nej, men...
For Føtex tager den med ro her i ugen efter ferien, akkurat som Sallings andre kæder, lillesøster Netto og storebror Bilka. Ja, Føtex er endog overhalet af Meny, ret uhørt.
Men Offley 2004 Port retter op på skuffelsen. En herlig vin fra et historisk hus til latterlig pris (109).
Jeg anbefaler også gerne le Arche's billige vine (39). Ganske enkel og sympatisk vin -hvor den røde Bardolino skiller sig ud ved at være ganske let -en behagelig afveksling fra alle sværvægterne! Den hvide Garda er også ganske god, især til prisen.
Bedste KØB: Offley 2004 Colheita Port - le Arche rød/hvid
Godt KØB: Martenot pinot + chardonnay - Righetti Amarone - Wild Life Syrah + Riesling - Ripasso Rocca Alata
Offley 2004 Colheita Port... 109,-
Bedste KØB + ***** (5/5), Føtex, indtil torsdag 26.oktober
Egentlig ret utroligt, ikke? Årgang annonceres ikke, men har kun set Offley 2004 -næsten 20 årig tawny til 109! Andre årgangsvine af samme alder koster 200-300 kr, ofte mere.
P.S: Man kan iøvrigt bo i hans jagthytte, som i dag er Pousada (statsligt luksushotel) i bjergene over Pinhao.
rød Rossogrande eller Barolino, hvid Garganega-Pinot Grigio Garda,
Bedste KØB + *** (3/5), Føtex, indtil torsdag 26.oktober
Rød Rossogrande er en let Ripasso-type på lokale corvina, molinara og rondinella, ok frugt og let sødme i eftersmagen. Foretrækker den røde Bardolino, som er noget så sjældent som en let rød tørstslukker uden dikkedarer! Pæn frugt, lidt kisebær, lille syre. I den hvide Garda får Soave's garganega lidt vægt fra chardonnay, lette og friske. Med lidt held finder du også stadig den lyserøde Bardolino, tør og frisk.
Føtex tilbyder også Banrock Station Reserve (39, 2*), ok, men lidt trættende vine fra Australien.
Francois Martenot pinot eller chardonnay... 39,-
Godt KØB + *** (3/5), Føtex, indtil torsdag 26.oktober
Martenot har postadresse i Bourgogne (21 som postnr), men vinen er ikke Bourgogne, selvom druen og flasken antyder det. Martenot er et mærke under GCF, med hovedsæde i Alsace og afdelinger i hele Frankrig, i Bourgogne bl.a. Garnier (med samme pinot og chard), Moillard og Pierre André.
Vinen er, som prisen antyder, fra Sydfrankrig, ikke Bourgogne. Simple landvine, men slet ikke ringe -den røde har pæn aroma, letdrikkelig, behagelig med lidt hindbær i duften. Den hvide er frisk, tør og ren.
Amarone Classico Righetti... 109,-
Godt KØB + **** (4/5), Føtex, indtil torsdag 26.oktober
Jeg er ikke Amarone-fan, så jeg ved, mange vil sætte denne vin højere. Jeg husker god Righetti, mens Sig. Müller importerede vinen, men har kun købt Righetti et par gange siden og fundet den uinspirerende, frugtig og kraftig snarere end bred. rig, men let sødlig frugt uden en god Amarones frugt og koncentration. Men prisen er meget lav for amarone. Righetti ligger midt i Classico området og ejes af 3. generation af familien Righetti. Her ligger også vingården, men næsten alt købes ind fra drueavlere af huset, som er koncentreret om ripasso og amarone.
Wild Life Syrah eller Riesling... 50,-
Godt KØB + **** (4/5), Føtex, indtil torsdag 26.oktober (tappet i Danmark)
Washington USA. Helt ok basisvine fra staten Washington nord for Californien. Begge har pæn aroma og ren smag, den røde med lidt blomme og frugt, fyldig, måske med en snert af restsødme, som runder vinen af. Den hvide riesling har en herlig aroma, ganske frisk og med fin syre, godt balanceret af lidt restsødme. Tappet af samme (nu finskejede) Globus i Køge, som også leverer andre mærker i syrah og riesling som Upper Case, Wow! og Wntl? Prisen i Coop365 er 49. Jeg vil tro, vinene kommer fra omtrent samme tanke!
Føtex leverer også Stellenhof "Selection" (50, 3*?), pinotage-shiraz ellere cabernet. Storebror til den almindelige Stellenhof, så måske noget bedre. Ej smagt, desværre.