Meny tilbyder hele 3 vine fra Bordeaux i denne uge. Barbe er et smukt slot i Bourg, som kan levere herlig vin i stil med Pomerol og St Émilion, når de er bedst -som Barbe 2018, der er lidt af et fund til 66,67 (v 3 fl).
Også Lamothe er et godt køb (89,95), men hvad skal Meny med Villebourbon, som synes at være en lille vin (79,95) trods titlen Grand Cru!
Dauphins er en sympatisk lille Rhone landvin (33,34 v 6), mens Cockburn's LBV (79,95) måske er den vigtigste grund til et besøg i Meny i denne uge.
Godt KØB: Lamothe-Cissac Haut-Médoc
Barbe 2018, Cotes de Bourg, kr/fl v 3: 66,67
3 fl: 200, bedste KØB + **** (4/5), , Meny, indtil torsdag 12.oktober
Les Dauphins, rød/hvid/rosé, kr/fl v 6: 33,34
6 fl: 200. rød grenache-syrah, hvid grenache-viognier, rosé, IGPBedste KØB + *** (3/5), Meny, indtil torsdag 12.oktober Regulær ung rød frisk Rhone-type, glat og let frugtig med lidt krydderi og middel fylde -en ok landvin- rosé ikke smagt, men vent ikke meget frugt og friskhed. Den hvide heller ikke smagt, men 60% hvid grenache og 40% viognier lover rigtig godt! Nok en frugtig, blød tør hvid. Og en hyggelig fransk bistro'agtig etiket. Dauphin = kronprins, og en fransk kronprins ejede engang en god del af Rhone-dalen nord for Orange. Vinen kommer fra et 2. grads kooperativ i Tulette, som dækker et større antal kooperativer med ialt 12.500 hektar og et salg op mod 100 millioner liter/år, hvoraf en god del dog sælges videre til andre huse. Så dette er seriøs masseproduktion!
Faustino I, Rioja Gran Reserva "75"... 99,95
Dyb farve med modne nuancer, en indbydende duft med god dybde og modent krydderi, ganske fyldig og lang med god modenhed, som man kan forvente efter 12 år.
Lamothe-Cissac, Haut-Médoc... 89,95
Godt KØB + **** (4/5), Meny, indtil torsdag 12.oktober
En ganske klassisk Haut-Médoc i årgang 2019, som fik 90p/WineEnthusiast og James Suckling (og 86p/100 af Andreas Larsson, en svensk sommelier). Jeg er i midten -god frugt, sund fylde, men bag frugten markante tanniner, som kræver tid. Typisk for slotte i baglandet til St.Estèphe. Vingården er ganske stor og tapper flere vine (Tonnelle p.t. 79,95 i Føtex mv).
Marquis de Villebourbon... 79,95
** (2/5), Meny, indtil torsdag 12.oktober
Slet ikke så interessant som Barbe herover for ikke at nævne l'Ange de Ripeau i sidste uge! Navnet er et mærke, ikke et bestemt slot. Har ikke smagt vinen, men Houlberg er ikke entusiastisk trods 87p. Han skriver, at vinen er flasket af hus i Blaye, lidt sært, når vinen er Grand Cru.
"Duftmæssigt er vinen ikke særlig åben...alt på én gang og ikke specielt sammenhængende. Smagen er også lidt tynd og næsten pjasket … her er frugten dog tydeligere end i duften og mest hindbær, kirsebær og tranebær med en syrlig kant" -Houlbergs Vinblog. Vinen har nok ikke lang tid på flaske, så måske kan den udvikle sig positivt ved1-3 år på flaske. Men gå hellere med Barbe herover!
In Me Primitivo Organic... 59,95
*** (3/5), Meny, indtil tirsdag 31.oktober
Endnu en serie fra romerske Femar, som leverer god vin fra de romerske sletter, men langt mere vin fra Puglia med etiketter som "Z Zinfandel", Masseria Trajone, Epicuro (Coop), Nero Grande (Føtex/Bilka) og i Meny Gran Appasso og In Me. Aldrig smagt, men mon ikke den bløde kraft ligner Z Zinfandel (ofte på tilbud til 50)? Dvs afrundet, fyldig med del sødme i duften.
Cockburn's LBV 2015 Port .... 79,95
Bedste KØB + **** (4/5), Meny, indtil torsdag 12.oktoberEn flot Portvin, sød, lækker, rig duft, god lang smag, som gør den egnet til moden ost og dessert med f.eks. svedske. En god LBV, dvs. Late Bottled Vintage. Cockburn er et af de mest kendte Portvinshuse, som i dag ejes af Symington (der også ejer Smith Woodhouse, DOWs og andre). 2015 har fået 91p/Spectator og hele 93p/WineEnthusiast: "A beautifully perfumed Port, this has a fine balance between its structure and the opulent black fruits. There is some sweetness but this is definitely equaled by the wine's dry edge. Drink this very fine wine now."
En flot Portvin, sød, lækker, rig duft, god lang smag, som gør den egnet til moden ost og dessert med f.eks. svedske. En god LBV, dvs. Late Bottled Vintage. Cockburn er et af de mest kendte Portvinshuse, som i dag ejes af Symington (der også ejer Smith Woodhouse, DOWs og andre). 2015 har fået 91p/Spectator og hele 93p/WineEnthusiast: "A beautifully perfumed Port, this has a fine balance between its structure and the opulent black fruits. There is some sweetness but this is definitely equaled by the wine's dry edge. Drink this very fine wine now."