Cremant er ganske enkelt en vin i stil som Champagne lavet uden for Champagne. Samme metode, samme krav. Den fås tør eller sødlig, ren, fint brus med små bobler, tæt på forbilledet i kvalitet, men med præg af det område, hvor vinen kommer fra. Cremant fås fra 70 kr flasken og er det bedste køb i brus.
Cremant var oprindelig en Champagne med lidt mindre brus, men i 1976 blev Crémant fra Alsace godkendt som en fuldt mousserende vin (dvs. ca. 5 atmosfærers tryk).
Siden fulgte Crémant de Bourgogne (1984). Siden fulgte Crémant fra Bordeaux, Limoux, Loire, Jura, Savoie og Die.
Fra Luxembourg kommer Crémant de Luxembourg og fra det fransktalende Belgien kommer Crémant de Wallonie, begge dog kun ca. 100.000 fl/år.
Crémant -sådan laves vinen:
Cremant laves som Champagne på "méthode Traditionelle", hvor en almindelig bordvin med typisk 9-10% alkohol tappes på flaske sammen med lidt gær og sukker. Lukkes med kapsel. Det sætter gang i 2.gæring inde i selve flasken.
Vinen får mere alkohol (ca. 12%) + masser af brus, som dog ikke kan slippe ud af flasken. Plus en rest bundfald fra gæringen. Loven kræver, at den mousserende vin skal lagre minimum 9 måneder sammen med gæringsresterne -og denne lagring giver vinen mere duft og eftersmag. Herefter følger rémuage, hvor flasken vendes for til sidst at stå med flaskehalsen nedad. Først da fjernes proppen ved degorgering, og vinen lukkes med Champagneprop og trådnet.
Smag: fås som brut (tør, max. 12 g/l restsødme) eller demi-sec (over 30 g/l). Mere sjældent kan du også finde Extra Brut (under 6 g/l) eller endog brut nature (uden tilsat restsødme).
Vintage (fra ét år) og Blanc de Blancs (100% af hvide druer) ses også, lige som betegnelser som Grande Reserve o.l. Endnu har jeg ikke set virkelig luksus-crémant, der kan rivalisere de dyreste Champagner. Men mon ikke det kommer?
Servering: almindelige gode vinglas er bedre end de såkaldte flûtes. Det smalle glas yder ikke vinens aroma retfærdighed, modsat et glas med en større åbning (og ikke fyldt mere end halvt).
Personligt bruger jeg altid Spiegelau Anthentis glas -til hvidvin, ikke Champagne-glasset, som jeg finder for smalt. Skal det være Champagne glas, så gå efter dem med lidt bredere åbning som Vega Sparkle eller Schott Zwiesel Finesse.
Gastronomisk: Crémant er perfekt til det meste, både til velkomst især sammen med lette snacks. Den ledsager også gerne årets første muslinger og østers. Men lige som Champagne giver boblerne vinen en bredde i smagen, som gør den egnet til også mere fyldige retter. Servér ved ca. 6-9 grader.
Crémant -områderne:
Alsace -er den mest udbredte crémant med op mod 35 millioner fl/år. Vinen laves mest af pinot blanc, men andre druer tillades også, bl.a. også chardonnay, som ellers ikke tillades i Alsace. Til den fine rosé bruges pinot noir. Vinen er i stil tæt på Champagne, takket være et ret køligt, tørt klima giver en vin med sprød friskhed og ren, neutral aroma. For mange ofte en af de bedste crémants, som også til højere pris kan være godt køb.
Bourgogne -er også tæt på Champagne med stor friskhed, ren aroma og fine syrer. Vinen bruger også samme pinot noir og chardonnay som i Champagne. Aligoté ses ikke så ofte, men tillades også. Vinen laves i hele Bourgogne fra Chablis -blot 40 km fra Champagnes sydligste vinmarker- til Beaujolais nær Lyon. Årligt 16-20 millioner flasker.
Bourgogne er altid dyr, men pudsigt nok får du ofte deres crémant til en rimelig pris. Jeg finder dog ofte, at Bourgognes (med Alsace) er de bedste crémants, som også til højere pris kan være godt køb.
Jura -nabo til Bourgogne og i stil meget lig denne, men foruden sort pinot og hvid chardonnay bruges også de lokale poulsard og trousseau. Årligt ca. 1,7 mill. flasker, heraf 10% rosé. Ofte en rigtig god crémant.
Loire -et ret køligt klima her mellem Angers og Tours giver fine cremant vine, som laves på hvid chenin + cabernet-franc (til både hvid og rosé). Vinen skal i reglen nydes ret ung, inden for 3 år fra salg. Ca. 15-20 millioner fl/år.
Bordeaux -her bruges andre druer, især semillon (60%) og den sorte merlot og cabernet. Vinen er mere frugtig og ofte lidt blødere i stil, måske knap så forfinet. 20- 25 mill. fl/år (85% hvid).
Limoux -ved foden af Pyrenæerne har en stol tradition for brus, bl.a. Blanquette. Deres crémant er i stil ikke ulig Bourgogne -og Champagne- men knap så fin, men til gengæld lidt blødere. Den laves dog mest af chardonnay og hvid chenin (70-90%), mens resten kan være mauzac (blanquette) og sort cabernet. Årligt 5-6 millioner fl/år.
Die -laves nær Rhône dalen syd for Valence i små mængder. Området har været kendt for sin Clairette de Die (der dog ofte er præget af muscat), men til crémant skal clairette dog bruges, ofte sammen med aligoté og en smule muscat til at give frugt. Blot 200.000 fl/år. Denne vin skal også nydes ret ung, mens den har sin friskhed.
