De er kommet flere interessante vintilbud i Meny op mod jul. I denne uge er to klassiske vine fra Bordeaux i top. Recougne er en mangeårig favorit, og jeg har da også besøgt det charmerende slot et par gange -og beundret den flotte vin, som fås til 60 kr i topåret 2019, som har fået 91p af god guide.
Bedste KØB: Recougne Bordeaux - Ascumbas Grand Cru St Emilion - Tofterup Organic rød/hvid - Cono Sur "Reserva Especial" rød/hvid
Godt KØB: Le Ragose Ripasso - Lirac Olivier & Lafont - Alsace Wiebelsberg Grand Cru
Recougne, Bordeaux Supérieur... 59,95
Bedste KØB + ***** (5/5), Meny, indtil torsdag 8.december
En vin til os, der foretrækker kvalitet og pris frem for et dyrt navn. Vinen måler sig med ganske meget Saint Émilion og Pomerol (og jeg elsker etiketten med det røde segl midt på). Navnet kommer fra latin, ”Terra Recognita”, så selv romerne har måske rost vinen herfra! Set i den fine årgang 2019 med hele 91p/WineEnthusiast, men uanset årgang en mørk, kraftig og fast vin, men aldrig hård, præget af moden merlot, rig parfume og god længde. Den er flot efter 5 år, men kendt for at kunne leve 20 år. Slottet ligger i Fronsac -i øvrigt ikke langt fra det fine Mayne-Vieil, dvs. heller ikke langt fra Pomerol- men kommunegrænser gør, at vinen må nøjes med et beskedent ”Bordeaux”.
Ascumbas, Grand Cru St Emilion... 99,95
2016, Bedste KØB + **** (4/5), Meny, indtil torsdag 8.december
Ikke smagt og årgang kan variere. Men virker lovende og en god pris for Grand Cru -i Tyskland og Frankrig er prisen 120-150 kr. Formentlig en afrundet vin med god fylde og åben rig drueduft. En god merlot, men tvivler desværre på ,at den er bedre end Recougne, suk!
Slottet er nyt (2013), men har sit navn efter det ældgamle navn, som havde før munken Aemilius bosatte sig her for små 2000 år siden! I 2013 blev ét parcel på 5 hektar købt af Jean-Pierre Gintrac. 70% merlot og 30% cabernet. Vinen laves traditionel med lagring i små egefade. Slottet ligger i den sydlige del af området på let sandjord. Generelt ikke anset for bedst, men en af naboerne er La Fleur Morange, som er ny Cru Classé.
2016, Bedste KØB + **** (4/5), Meny, indtil torsdag 8.december
Ikke smagt og årgang kan variere. Men virker lovende og en god pris for Grand Cru -i Tyskland og Frankrig er prisen 120-150 kr. Formentlig en afrundet vin med god fylde og åben rig drueduft. En god merlot, men tvivler desværre på ,at den er bedre end Recougne, suk!
Tofterup henter denne økologiske rødvin i en kælder i Mancha: "Frugtig og umiddelbar med masser af røde blommer, kirsebær og krydderier i smagen. Pænt balanceret, meget imødekommende med en saftig afslutning. Flot til prisen" -bedste køb fra Rydberg i Ekstrabladet.
Den hvide er ikke smagt, formentlig kold gæring og lidt neutral smag, hjulpet lidt af sauvignon aroma.
Le Ragose, Ripasso Valpolicella... kr/fl v.3: 86,33
3 fl: 259, godt KØB + **** (4/5), Meny, indtil torsdag 8.decemberEn vin med rig frugtaroma, rank, fast, middelfyldig vin med lidt fedme holdt i skak af fast syre -dybere og mere spændende end de overfede vine, som ofte ses. Jeg har ikke smagt denne "Classico" så ofte, som jeg burde, men har altid haft respekt for le Ragose, der var blandt de første "New Wave" vingårde i et traditionelt Valpolicella. Ejeren var konsulent for flere kooperativer, inden han sammen med hustruen Marta købte en forladt vingård i 1969 i Classico nær grænsen til Valpantena. De 55 hektar ligger ret højt (250-400 meter) og ledes i dag af sønnerne Paolo and Marco Galli, som leverer lige så fine vine. Både 2015 og 2017 fik 90p/100 af RobertParker.
Belpasso, Allegrini, kr/fl v 2: 75,- 2 fl: 150, **** (4/5), Meny, indtil torsdag 8.decemberEngang var Allegrini en rigtig god, men lille vingård i Valpolicella. I dag er det et stort hus, der udover vin fra egne marker henter masser af vine ind, som dels laves i andre kældre ("Corte Giara) eller laves i egne kældre som denne. Vinen er fra Veneto -dvs. et stort område- men druerne kendes fra Valpolicella -corvina (40%), corvinone (20%) rondinella (20%) + 20% cabernet og merlot. En lille del (15%) får let tørring. Vinen lagrer et lille år på store egefade før tapning. Ikke smagt, men vent en ripasso-type i stil med Annaberta's Canaja eller Jairo. dvs. stærk, rund og frugtig, men knap så elegant som Masi's Campo Fiorin eller Ragose herover!
Lirac, Olivier & Lafont... 79,95
2019 Rhône,**** (4/5), Meny, indtil torsdag 8.december

Riesling Grand Cru "Wiebelsberg"... 79,95
Crémant d'Alsace, Joseph Hubster... 69,95
Hubster ser du heller ikke i guiderne. Har adresse i Marlenheim og initialerne "AM". Så vinen er en af utallige fra giganten Grands Chais de France (bl.a. Arthur Metz, Laugel mv).Dvs. en ret frisk, men uprætentiøss brus uden større karakter. Men nydelig pris!
Cono Sur "Reserva Especial" rød/hvid... 49,95
rød Syrah og Pinot Noir, hvid chardonnay og riesling, Chile
Bedste KØB + **** (4/5), Meny, indtil torsdag 8.december
Cono Sur er unikt ved at producere mere pinot noir end anden rød. "Especial" vælges fra de områder i Chile, som Cono Sur mener er bedst til hver enkelt druetype. Cono Sur er den 3. største eksportør af vin fra Chile (og ejet af nr 1, Concha y Toro). Pinot noir -kommer fra San Antonio, et nyt område nær Stillehavet med ganske køligt klima. Middel fylde, meget frugtig, pænt lang -ukompliceret, men rigtig god! 90p/100 i lokale Descorchados, 91p/JamesSuckling. Syrah, **** (4/5) -fra Limari, et nyt område med køligt klima. Limari er faktisk ørken, hvor der knap eer væde nok til kaktus! Men nu er der også plantet vin. Lagret 11 måneder i eg. Middel dyb farve, udpræget rød frugt i næsen, middel fylde, lidt urtet, men afrundet og lang. Ikke helt i top, synes jeg -måske er vinstokkene stadig for unge? Chardonnay, **** (4/5) -fra det kølige Casablanca nær havnebyen Valparaiso. Middel fylde, pæne syrer under et blidt lag af eg. Meget bedre end de kommercielle sødladne chard'er, men ikke helt min stil. Riesling, ***** (5/5) -den første gode vin jeg har mødt fra Bio Bio, det sydligste område i Chile. Her var før konsumvin. Herlig duft, frisk og ren, på den tørre side uden at være helt tør. Flot!
Pinot noir -kommer fra San Antonio, et nyt område nær Stillehavet med ganske køligt klima. Middel fylde, meget frugtig, pænt lang -ukompliceret, men rigtig god! 90p/100 i lokale Descorchados, 91p/JamesSuckling. Syrah, **** (4/5) -fra Limari, et nyt område med køligt klima. Limari er faktisk ørken, hvor der knap eer væde nok til kaktus! Men nu er der også plantet vin. Lagret 11 måneder i eg. Middel dyb farve, udpræget rød frugt i næsen, middel fylde, lidt urtet, men afrundet og lang. Ikke helt i top, synes jeg -måske er vinstokkene stadig for unge? Chardonnay, **** (4/5) -fra det kølige Casablanca nær havnebyen Valparaiso. Middel fylde, pæne syrer under et blidt lag af eg. Meget bedre end de kommercielle sødladne chard'er, men ikke helt min stil. Riesling, ***** (5/5) -den første gode vin jeg har mødt fra Bio Bio, det sydligste område i Chile. Her var før konsumvin. Herlig duft, frisk og ren, på den tørre side uden at være helt tør. Flot!