Lidl er Tysklands sidste discount kæde i Danmark efter, at Aldi har besluttet at lukke sine (desværre ofte grimme) butikker. Engang havde Aldi gode vintilbud, som pressede Netto & Co, men det er længe siden, desværre!
Men Lidl kan stadig levere de vine, du ikke finder hos de andre kæder. Lidl har ganske ok små flasker vin til særdeles rimelig pris (inkl. nogle med brus!), og jeg husker sidste år op til jul en god Beerenauslese og glæder mig til den canadiske Ice Wine (Eiswein) fra Niagara, som jeg håber at nå at købe i år.
Discount kæderne kan også levere god julevin, Lidl med en prisbillig Primitivo Peuceta, Rema med en god Amarone og Chateauneuf du Pape Cristia.
Servér Rema1000's Maynard 10 år Port kælderkold til ris à l'amande, mens Lidl's Icewine fra Canada vil friske op oven på den tunge Port.
Discount365 afløser nu helt Fakta, men vinmæssigt er de ikke helt så spændende som Netto, der p.t. er sjovere at besøge, op.t. med god Mucho Más til en god pris.
Primitivo "Peuceta", Puglia... 35,-
Brunello di Montalcino... 129,-
Niagara Canada, 375 ml (sød hvid)
Godt KØB + ***** (5/5), Lidl, søndag 18.12-mandag 26.12.
Området omkring det ikoniske vandfald er et af de sidste vinområdet, hvor der stadig kan laves isvin. Pillitteri er en af specialisterne. Slet ikke top, men stadig spændende og anderledes, lavet på den lokale vidal drue. Guld i Berlin -en sør, frugtig vin med fine syrer.
Pasqua, Valpolicella Ripasso... 50,-
Pasqua Amarone Valpolicella... 129,-
Godt KØB + ***** (5/5), Rema1000, indtil fredag 23. december
En tak bedre -men ikke mere end dobbelt så god! . Kan gemmes et år eller to.
Mere styrke, men stadig i en relativt elegant udgave, som jeg egentlig kan lide.
Pasqua er et af de historiske huse ved Verona, som stadig ejes af familien Pasqua. De er vokset ganske voldsomt de senere år -husker dem, da det var Skjold Burne, der solgte vinene. I dag laves omkring 14 millioner flasker om året (mest pinot grigio, men også lidt vin fra Puglia, uha) -og så amarone og ripasso, som er de faste vine.
Huset er et besøg værd, hvis du en dag tør vove dig til Norditalien! Rundt om kælderen -ganske flot- er der en smuk park.
Chateauneuf du Pape "Cristia Collection"... 99,-
Bedste KØB + ***** (5/5), Rema1000, indtil fredag 23. december
Cristia er en god vingård med 20 hektar vin i Châteauneuf, men ”Collection” er -som prisen antyder!- ikke fra domænet, men købt fra andre vinbønder. Men slet ikke ringe, med afrundet fylde og god grenache-aroma. Et mellemvægter uden stor karakter, men typisk for Chateauneuf og et godt køb for vin tappet i selve området.
Maynard's 10 år tawny Port... 99,-
Walter Maynard, der lægger navn til vinen, solgte vin fra Oporto allerede i 1652 og er stamfader til van Zeller familien, der skabte deres ry på Quinta do Noval. I dag ejer de huset Baron de Vilar, der leverer denne vin, som (måske) er identisk med Menéres 10 år, som sælges til samme pris af Føtex og Bilka. En god 10-årig med nydelig bouquet og pænt lang smag.
Mucho Más rød/hvid... 40,-
Godt KØB + *** (3/5), Netto, indtil lørdag 26. december
Hvor andre har benyttet julen til at præsentere anderledes vine, kører Netto og Fakta på med staldens gamle krikker. Men selvom dem gamle krikke har været brugt flittigt, kan de (stadig) meget mere -eller Mucho Más, som denne hedder (som minder til forveksling om "Kingpin" i Føtex.
Den røde glæder mig ved rund kraft og god frugt -slet ikke det solbrændte, triste, som plagede vinene fra la Mancha, det hede, tørre område syd for Madrid. Druen er tempranillo + lidt syrah + lidt eg. Excellent køb. Den hvide laves på druerne verdejo, sauvignon + lidt chardonnay, som får en kold gæring og 2.3 måneder "sur lie". Forbavsende frisk med god aroma, tør, middel fylde -flot for vin fra så varmt et område.
Gemma Barolo... 99,-
Bedste KØB + **** (4/5), Netto, indtil lørdag 26. december
Gemma er helt ok Barolo. Typisk murstensfarve og interessant duft med læder og frugt, en vis stramhed, men med en moderne Barolo’s bløde tanniner. Den kræver 3-5 år og vil nok leve i 10-15 år. Set i 2018, som trods regn i juni bød på idéelt vejr med lune dage og kølige nætter.
Søren Frank giver i ”Barolo” Gemma 3*, det samme som Oddero og andre velkendte huse -og mere end f.eks. Batasiolo.
Banrock Station Reserve rød/hvid... 35,-
Godt KØB + *** (3/5), Netto, indtil mandag 26.decemberJeg bliver næppe vild med disse vine, som er behagelige kommercielle vine fra varmt klima til en god pris.
Rød cabernet + shiraz er mørk, kraftig, frugtig, krydret, blød tanniner -kedelig i længden. Hvid er lidt sjovere -på druen chardonnay (trist) + verdelho (Madeira-drue) giver en intens aroma, som takket være lidt syre sikrer friskhed. Banrock Station (foto) er en af Australiens største vinmarker -dækker 1800 hektar i en blok, hvoraf 600 er plantet med vin. Sådan en mark kan kun eksistere langs Murray-floden, som løber gennem tørt, ørkenlignende land tæt på Kingston -en anden stor vingård i Australien.
Markerne kunstvandes for at sikre et stabilt udbytte. Der har været en del kritik af denne kunstvanding, især da vandet er ret saltholdigt pga. fordampning. Men til gengæld giver Banrock Station (en del af Accolade) penge til økologiske projekter i mange lande. Tappet i England.
Jeg bliver næppe vild med disse vine, som er behagelige kommercielle vine fra varmt klima til en god pris.
Rød cabernet + shiraz er mørk, kraftig, frugtig, krydret, blød tanniner -kedelig i længden. Hvid er lidt sjovere -på druen chardonnay (trist) + verdelho (Madeira-drue) giver en intens aroma, som takket være lidt syre sikrer friskhed. Banrock Station (foto) er en af Australiens største vinmarker -dækker 1800 hektar i en blok, hvoraf 600 er plantet med vin. Sådan en mark kan kun eksistere langs Murray-floden, som løber gennem tørt, ørkenlignende land tæt på Kingston -en anden stor vingård i Australien.
Markerne kunstvandes for at sikre et stabilt udbytte. Der har været en del kritik af denne kunstvanding, især da vandet er ret saltholdigt pga. fordampning. Men til gengæld giver Banrock Station (en del af Accolade) penge til økologiske projekter i mange lande. Tappet i England.