Søg i 1200 opslag:

19/12/2022

Klassiske vine med Margaux i top!

Why Not? er en rigtig superbasker af en vin, fyldig, frugtig og lækker julevin, men... måske en smule trættende i længden. Men stadig en klasse over de fleste rip'amaroner, du ser på alle hylderne Men Brugsen har også andre vine, som desværre næppe er så god til julemaden! 

En klassisk Bordeaux som Kid d'Arsac eller vinen med det tungebrækkende fornavn Grand Barrail Lamarzelle Figeac (vi gemmer efternavn og årgang til senere) er flot og klassisk Bordeaux, men...  ikke egnet til hverken kål eller svær. 

      Så hellere en Annaberta Ripasso eller en billig Spier for slet ikke at nævne Why Not? 

      Brugsen har også Rozes 10 år, som er et næsten lige så god til ris à l'amande som Pocas fine LBV Port. 

Bedste KØB: Duette pinot noir - Spier "Title Deed" - Spier "21 Gables" red - le Kid d'Arsac Margaux
Godt KØB: Why Not? rød/hvid/brus - Spier "Vintage Collection" rød/hvid/rosé - F by Fuentespina Ribera Duero - Grand Barrail Lamarzelle Figeac St Emilion - Ripasso "Villa Annaberta" - Rozes 10 år Port - Pocas 2015 LBV Port - Bushmills Irish Whisky - Hardy VSOP Cognac

Why Not? rød/hvid/brus, kr/fl v 6: 49,83 

rød og organic negroamaro zinfandel, hvid pinot grigio, brus prosecco, Italien 

Godt KØB + *** (3/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil fredag 23.december

Contri er kendt for billig spumante, men i dag ses mest friskfyr’agtige designer vine baseret på primitivo (zinfandel) som ”Why Not?”, ”Perchè No” (Why Not på italiensk) og ”That’s Why!”, som hentes længst mod syd i Italien, mens hvid og brus hentes i Veneto omkring kælderen ved Garda.
      Rød er primitivo (under alias zinfandel) + negroamaro. Den økologiske har "kun" 14,5% alkohol (15% i den normale) fik i 2019 92p af 5StarWines: "A California influenced blend, a really big wine in terms of fruit weight and body. Very sweet berry notes, seemingly from a proportion of dried Primitivo grapes in an appassimento style. Very full, with big but smooth tannins, integrated oak notes and a fruity finish". I dag ses 2021. Den "normale" er en sværvægter, hvor 15% alkohol giver et sødt indtryk i duft og smag. 
      Bruset er et godt køb for en ok prosecco med fint brus, diskret, men ren aroma og behersket sødme (Extra Dry). Den hvide er en typisk anonym, men ganske behagelig grigio fra Venedig regionen med let sødme (10g/l). 

Viña Indomita "Duette", pinot noir ... 49,-

med Coop-appbedste KØB + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil fredag 23.december

Et godt køb i en blid Bourgogne-stil! Chile har i det kølige Casablanca ved Stillehavet et perfekt klima til pinot såvel som chardonnay og sauvignon. Her ligger smukke Indomita, et af de uafhængige huse (dvs. ikke med i Concha y Toro-gruppen).

      Vinen er blid trods de 14% alkohol, men stadig rigtig god med typisk hindbærnæse og en vis elegance i eftersmagen. Nyere årgange har fået 89-90p/100 af lokale Descorchados. 

    Med samme app kan du få Canaja, en ripasso-type fra Villa Annaberta. Sikkert en flot vin, men jeg er ved at opgive at finde rundt i junglen af vine fra denne vingård. Jeg vil kun betale for vine fra ét område (Valpolicella o.l.), ikke blends (måske med en heftig dosis Puglia i). 


Spier "Title Deed", kr/fl v 6: 33,17

6 fl: 199bedste KØB + *** (3/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil 17.november

Kraftig, med ganske nydelig frugt med bær og krydderi, middel længde med lidt syre. Vinen er et typisk Bordeaux-blend med merlot dominans + cabernet, malbec og petit verdot.  Den hævdes at være lagret 13-17 måneder i eg, men der virker utroligt til denne pris.
      Spier's polerede, kommercielle vine er mest tappet i Danmark med lige én filtrering ekstra. Denne har lidt mere dybde end den mere daglige Signature -uden at kunne matche Gables og "5" herunder. Men superb til 33 kr! Etiketten er domineret af en bid af dokumentet, der viser, at Spier er grundlagt 1692. Tappet af Globus Vin. 

Spier "Vintage Collection", rød/hvid/rosé... 39,-

Rød cabernet-blend, rød GSM (grenache, shiraz, mourvèdre), hvid riesling, hvid chardonnay-chenin-viognier, rosé, tappet i Danmark 
Godt KØB + **** (4/5), SuperbrugsenKvickly, indtil fredag 23.december

Til 39 kr gode køb, især de røde. Vinene er meget kommercielle med masser af fylde og sød frugt i duft og smag -ingen mærkbar eg og en afrundet blød smag. Cabernet er ganske overbevisende, ren frugt og fylde, GSM er mere krydderi (men ikke for meget), ret let i smag trods 14,5% alkohol. Poleret! Den hvide chardonnay mv er frugtig, aromatisk i næse og gane, ganske frisk og  sprød, flot til prisen. . Den lyserøde siger mig ikke noget. 

Spier "21 Gables" pinotage, kr/fl v 2: 74,50

2 fl: 149, Bedste KØB + ***** (5/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil lørdag 31.december

Set i 2016. "21 Gables" er en af de bedste fra Coop's sydafrikanske leverandør. Prisen er meget lav (international pris over 200!). 
      Pinotage har 6-7 år bag sig og bør nok nydes nu. Vinen har navn efter de 21 gavle -meget smukke hollandsk inspirerede gavle- der er på bygningen. 2016 fik 93p/Tim Atkin (for 4 år siden), men er også smagt af Rydberg i Ekstrabladet (i 2020): 
      "5*, Kompleks og kompakt duft. Først masser af frugt og bær, siden tannin og tørstof. En stor vin, der sagtens kan ligge nogle år endnu."  2 år er gået, så vinen bør nydes snart. 


Terrunyo, carmenère... 89,-

Bedste KØB + ***** (5/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil lørdag 31.december

Med Terrunyo er blandt de bedste 1% af Chiles vine, som kan matche stor vin fra Californien såvel som Europa. Tilmed til ekstremt rimelig pris lige nu. 
Stadig ung, men magtfuld, fed og rig, med fine nuancer i duft og smag. Også set som 2016 cabernet fra las Terrazas marken i husets Pirque vingård i Maipo dalen. Druerne gror i 650 meters højde, høstet i hånden osv osv. og lagret 17 måneder i små egefade. Rydberg giver 2016 5*, mens Parker svinger sig op på 92p.  

Gode køb i klassisk vin! 

F by Fuentespina, Ribera del Duero... 149,-

Godt KØB + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil 31.december
Har kun smagt denne vin én gang og var imponeret. En ganske flot vin til prisen, som dog ikke er lav. Vinen er en prestigevin fra Fuentespina, et stort firma i regionen. Men fornemmer ikke, at vinen er meget bedre end de andre fra huset. Blot (normalt) meget dyrere. Suk. Men vent en kraftig, ganske elegant vin med stor frugt med lidt eg i næsen og ganske lang eftersmag. Men uden det pift, der vil give toprating. 

le Kid d'Arsac, Margaux... 149,-

Bedste KØB + ***** (5/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil 31.december

Set i 2019, som kan være et af de bedste tilbud i klassisk Bordeaux lige nu. Men ikke smagt i denne fine årgang -forvent en fyldig men ganske elegant vin med rig frugt -måske lukket lige nu- men pæn længde og vis finesse.
      Slottet ligger i Margaux' far west lige før de store skove, men har en meget spændende historie, som strækker sig tilbage til 1100-tallet. Slottet fik sit navn fra familien d'Arsac, der var gift ind i familien Montaigne (og var ven med filosoffen). En senere ejer var Ségur, tidens mest berømte slotsejer. 
      I 18000-tallet var vingården den største i Margaux. Så gik det ned ad bakke med phylloxera og kriser. Da Margaux fik sin appellation i 1930erne, var der ikke én vinstok tilbage, så slottet måtte ikke kalde sin vin Margaux, da vingården blev genplantet i 1990erne. 
      "Kid" er unge vinstokke fra vingården. Skulle din vej falde forbi, så er der en smuk par med over 40 moderne skulpturer. 

Grand Barrrail Lamarzelle Figeac... 149,-

2014 Grand Cru St Emilion, Godt KØB + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil 31.december
Vinen var den første St Émlion, jeg importerede direkte fra Bordeaux (årgang 1967 i 1970). Derfor burde jeg give denne 2013 toprating. Men: 

1. Dengang var vinen Grand Cru Classé, i dag kun Grand Cru -og 2: Dengang var slottet stort og flot, men det slot er solgt fra til hotel (foto), så nu nøjes slottet med de mere ydmyge (charmerende) lokaler ved siden af, der ses på etiket -og 3. Årgang 2013 er lille år, ikke i top. 
      Men vinen er ganske flot i en moden Bordeaux-stil, smuk bouquet, kun i slutningen kan du i tørheden fornemme, at årgangen er præget af let umodne druer. Vinen har fået gode ratings fra et par smagere. Nydes nu. 
P.S: Dengang havde etiketten ikke ordet Cru Classé på etiket. Den slags vidste vi blot (for Bordeaux betød alt). Plus: Dengang så slottet temmelig forsømt ud, for ejerne havde ingen penge. Men... Grand Barrail er kun adskilt fra selve Figeac (1.Grand Cru A) af en landevej. 


Ripasso "Villa Annaberta" Superiore... 69,-

Godt KØB + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil fredag 23.december
Villa Annaberta er rigtig god ripasso, i Irma kendt som Palazzo Maffei. En afrundet, kraftig, mere tør stil end mange. Rigtig flot frugt, også, præget af lang maceration. Vingården ligger i hjertet af Valpolicella og ejes af familien Cottini. De ejer 100 hektar omkring Valpolicella og køber desuden druer fra andre 240 hektar. 
      Du kan også få deres Amarone (189, 4*), mere koncentreret end Ripasso, men for mig ikke bedre. 

1000 Stories rød/hvid.... 89,-

Rød Zinfandel, Gold Rush blend og hvid Chardonnay, California
**** (4/5),  Superbrugsen og Kvickly, indtil fredag 23.december
Vinene er lagret i fade før brugt til den søde Bourbon whisky. Og de røde smager rigtig flot -især det første glas. Det andet smager lige så godt, men så kniber det lidt -for mig. Hvid er ny og ikke vin, der appellerer til mig, der generelt ikke er glad for hvid og egesmag -så jeg tør slet ikke tænke på, hvordan en sød Bourbon eg vil påvirke vinen! 
      Vinene koster 18,99$ + tax på vingården (sådan ca. 160-165 kr), så 89 kr er en rigtig god pris. Gold Rush er blend (zinfandel, syrah og petite sirah). 
      "1000 Stories" er et mærke fra Fetzer, som var pioner i Mendocino nord for Napa. Mange af druerne er også herfra. Vinene lagres både i normale egefade og i brugte Bourbon fade, dvs. fade, som har været brugt til whisky! Intet under at rødvinene er ret krydrede! Men gudskelov ikke så søde endda! Fetzer ejes i dag af Concha y Toro, den chilenske vingigant. 

JulePort og noget til kaffen! 

Rozes 10 år tawny Port... 99,-

Godt KØB + **** (4/5) Superbrugsen og Kvickly, indtil lørdag 31.december

Rozès laver mig bekendt kun én 10 års tawny, er denne vin nok deintisk med sidste års ”JulePort”, Infanta Isabel. Vinen var sidste år god, ikke stor. Den smager ikke som klassisk 10-årig, men har dog fine nuancer i duft med lidt nød og frugt, til den søde side. Giv den lidt tid på flaske. 5* + godt køb fra Rydberg i Spritnyt.

Pocas 2015 LBV Port... 99,-

Godt KØB + **** (4/5), Superbrugsen og Kvicklyindtil fredag 23.december

I udstyr kan Pocas virke lidt fersk og kedelig sammenlignet med de store Portvinshuse, hvor etiketten er besat med konger, grever og dona'er! Men Pocas er stadig ejet og ledet af familien gennem 100 år.. 
      Deres LBV -Late Bottled Vintage- er godt køb og en ganske lækker vin med overdådig frugt med let modning, men masser af bær, god fylde og balanceret, pæn lang smag. Perfekt til ris à l'amande og desserter med især mørk chokolade. 90p/WineEnthusiast.   

      Brugsen tilbyder også Burmester 2005 Colheita Port (189, 4*). En flot vin, men dyr (når du kan få f.eks. Offley 2004 Colheita (119 i Føtex og Bilka). 

Bushmill's Original Irish Whiskey... 99,-

Godt  KØB + *** (3/5), Superbrugsen og Kvickly indtil fredag 23.december

Hvid Bush står til 162 hos min lokale whiskey pusher, så meget lav pris for god dram. Men prøv ikke at sammenligne  med den  sorte Johnie Walker i Irma (149 denne uge).

      Bushmill er harmløs på den bedst tænkelige måde -blid og frugtig, blød nok til at kune drikkes ren. Den er 3-dobbelt destilleret og dermed i samme lette stil som Jameson, som jeg dog marginalt foretrækker. 86p fra WhiskyAdvocate med ordene: 
    "Who wouldn’t love this? Aromas of vanilla, malt, cream, cake batter, mashed banana, and heady florals, with a hint of dark fruit and dry spice. There is concordance between the nose and palate; the taste is sweet and honeyed, with orange, lemon and lime zest, and well-integrated spices, then becomes creamier, with custard, banana loaf, a little dark peel, and marmalade. Honey and citrus round things off nicely". 

      Øverst på etiketten står 1608, men malt'en kommer fra både det aktuelle destilleri (1885) og et splinternyt destilleri, der stod færdigt sidste år. Bushmill er dog et blend, hvor det meste er grain whisky. 
      Bushmill's ligger en times kørsel nord for Belfast ud mod Atlanterhavet (faktisk stik syd for Islay, som dog er af en helt anden type) og var i mange år det eneste destilleri i Nordirland. Efter en periode i samme ejerskab som Jameson blev det solgt til Diageo, som solgte det i 2005 til Cuervo, den mexikanske tequila-gigant. Årligt besøges Bushmill af 120.000 gæster. 

Hardy VSOP Cognac Fine Champagne... 179,-

Godt KØB + **** (4/5),  Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 8.september

En ganske god Cognac, et blend fra Grande og Petite Champagne, lagret i små egefade mindst 4 år (men formentlig 5-8 år). En rig aroma med lidt frugt og alder, ret let, pænt lang og kun en snert sødme i slutningen. 90p/100 fra Gilbert & Gaillard. 
      Hardy blev grundlagt af engelske Anthony Hardy i 1863 og var engang et af de førende, mindre huse i Cognac. I dag ejes det af kooperativ som en del andre, bl.a. Polignac. Men der er stadig en 2 kvindelige Hardies med i ledelsen, og de laver stadig god Cognac! 
      Jeg vil personligt nok give ekstra for Hardy XO (259, 5*), 92p/WineEnthusiast og 5* i Finansbureauet: "Delikat XO med tørrede frugter og brun farin i næsen og fyldig og afrundet mund med toner af svedsker og valnødder tilsat en snert af karamel. " Detail pris for XO i Frankrig er 600 kr... 

      Også bl.a. Chivas Regal 12 år Whisky (179, 4*, foretrækker Black Label 12 år til 149) og Skagerrak Gin (179, 3*) samt Cointreau orange likør (179, 3-4*).