Meny er gået All-Pink denne sommer, og det glæder den gamle vinhandler, der stadig prøver at bilde dig ind, at man kan drikke rosé til en klassisk dansk frokost!
Ja, som salig Churchill -faderen!- sagde, han "drak den kun ved 2 lejligheder -når han skulle have bøf. Og når han ikke skulle have bøf". Han talte om Champagne. Men alligevel!
Meny er økologisk indtil søndag og ha en god pris på Cono Sur's økovine fra Chile. Men ellers er det bedste køb den aromatisk Fumé. Og så er der en masse rosé, hvor jeg dog kun har valgt 4 -med den mousserende crémant fra Loire og Belrose som de bedste køb.
Netto er (som andre discountkæder) sært stilfærdige i disse vine. Suk!
Bedste KØB: Cono Sur "Organic" rød/hvid - Pouilly-Fumé "Griottes"
Godt KØB: Belrose rosé - Crémant de Loire "Marcel Martin" - Hérédita Cotes du Rhone - Peter & Peter riesling + pinot noir - Mucho Más rød/hvid
Cono Sur "Organic" rød/hvid... 49,99
6 fl: 299,95, øko, bedste KØB + ***** (5/5), Meny, indtil søndag 14.august
Cono Sur ("Det sydlige Hjørne") laver rigtig god vin i alle klasser, og en masse vin til ofte særdeles rimelige priser.
Kun et par smagt af de økologiske, men kendere er begejstrede -især måske for de røde: cabernet-blend (50% cabernet, 50% carmenère og syrah) -kraftig, meget frugtig, afrundet, god længde- og pinot noir -masser af rød frugt, til den lette side (90p/Suckling).
De hvide er marginalt mindre fremragende: sauvignon med sin aroma og sprøde friskhed er dog bedre end chardonnay. De hvide er fra San Antonio nær det kolde Stillehav, mens de røde er fra det lunere, men gode Colchagua. Vinene kan nydes nu.
Belrose rosé, Méditerrannée Igp, kr/fl v 2: 69,50
2 fl: 139, godt KØB + **** (4/5), Meny, indtil torsdag 11.augustDen ser sgu flot ud med den elegante flaske -og så er navnet tæt på genialt. Og vinen smager godt -nydelig aroma med lidt blomst og sød frugt, tør uden at overdrive, diskret syre -en rigtig god vin til et glas i utide. Kun prisen hindrer 5*. Vinen kommer fra giganten GCF, måske fra deres store La Baume ved Béziers. 2020 fik 89p/WineEnthusiast (men jeg vil hellere have den unge 2021!).
2 fl: 139, godt KØB + **** (4/5), Meny, indtil torsdag 11.august
Den ser sgu flot ud med den elegante flaske -og så er navnet tæt på genialt. Og vinen smager godt -nydelig aroma med lidt blomst og sød frugt, tør uden at overdrive, diskret syre -en rigtig god vin til et glas i utide. Kun prisen hindrer 5*. Vinen kommer fra giganten GCF, måske fra deres store La Baume ved Béziers. 2020 fik 89p/WineEnthusiast (men jeg vil hellere have den unge 2021!).
Côte des Roses rød/hvid/rosé, Sydfrankrig... 79,95
**** (4/5), Meny, indtil torsdag 11.august
Dynamiske Bertrand var nok den første, der forstod at Sydfrankrig kunne lave rosé så god som Provence -og måske med endnu mere fancy flasker!
"Rosenvinen" er den mest kendte, som har fået en del efterligninger! Den fås som en god rød (pinot noir) med fin bærfrugt og pæn fylde. Den hvide (chardonnay) har pæn friskhed og lidt syre. Pink er dog bestselleren, og den er faktisk rigtig god, om end ikke just et fund til prisen! God frugt, middel fylde, mere sød bærfrugt i smagen,, som balanceres af lidt syre.
På ganske få år har Gérard Bertrand fået banket et af de største huse i Sydfrankrig op. Familien Villemajou var oprindelig del af et kooperativ, som Gérard overtog i 1992. 10 år efter købte han l'Hospitalet i Clape, et bjerg nær strandene ved Narbonne, som i dag er hotel og spa foruden hovedsæde og vingård. I dag ejer han en lang række små vingårde, som supplerer den indkøbte vin til en lang række mærker. Men lur mig, om han ikke tjener sine penge på fancy flasker!
Kylie Minogue Rosé, Provence... 125,-**** (4/5), Meny, indtil torsdag 11.august Alt for dyr, men flot! Kan kaldes en 2.vin fra den anden Provence, Sainte Roseline, som leverer hendes bedste rosé (250 kr!). Kylie Minogue er den seneste kendis rosé. Kylie Minogue er med 80 mill. albums den bedst sælgende australske kunstner nogensinde. Jeg er nok for gammel, men kender hende dog fra en energisk udgave af Carole King's "Loco-Motion". Midt under covid nedlukningen lancerede hun i 2020 en serie vine. Bedst kendt (og ok køb) er den almindelige franske rosé. Til samme pris fås Suffrene Bandol rosé (5*).
Kylie Minogue Rosé, Provence... 125,-
Crémant de Loire "Marcel Martin".... 69,95
Brut hvid eller rosé, godt KØB + **** (4/5), Meny, indtil torsdag 11.august
Loire er et herligt område, og de fleste vine er gode køb -og det gælder også denne crémant. Den hvide er ikke Champagne'agtig, men livlig og frugtig, den lyserøde har virkelig charme og frugt.
Peter & Peter, riesling.. 50,-
Godt KØB + ***** (5/5), Meny, indtil torsdag 11.august
Jeg holder meget af Donatushof Saar riesling, storesøster til Peter & Peter. Begge laves af ZGM (Zimmermann-Graeff-Müller) i Zell, et af Tysklands største vinhuse, som i de senere år har leveret gode køb som Peter & Peter vinene. Hvid riesling fra Mosel's "Steillage", dvs. de stejle skråninger med stort skifer, som dominerer det skønne Mosel. Den tørre er rigtig god, ren og frisk, god frugt -også husvin til Mosels musikfestival. "Feinherb", dvs. halvtør, med ganske nydelig duft og nydelig syre. Fås måske også som rød pinot fra det lune Pfalz, pæn uden at være prangende, lidt fersk, men til prisen et godt køb. Rosé ikke smagt.
Jeg holder meget af Donatushof Saar riesling, storesøster til Peter & Peter. Begge laves af ZGM (Zimmermann-Graeff-Müller) i Zell, et af Tysklands største vinhuse, som i de senere år har leveret gode køb som Peter & Peter vinene.
Hvid riesling fra Mosel's "Steillage", dvs. de stejle skråninger med stort skifer, som dominerer det skønne Mosel. Den tørre er rigtig god, ren og frisk, god frugt -også husvin til Mosels musikfestival. "Feinherb", dvs. halvtør, med ganske nydelig duft og nydelig syre. Fås måske også som rød pinot fra det lune Pfalz, pæn uden at være prangende, lidt fersk, men til prisen et godt køb. Rosé ikke smagt.
Pouilly-Fumé "Griottes"... 99,95
Bedste KØB + ***** (5/5), Meny, indtil torsdag 11.august
En lækker hvid sauvignon med citrus, græs og blomst, som slutter med mineralsk fylde -alt det, som du savner i alt for meget sauvignon! Som får mig til at huske, at Mondavi i 1980erne kaldte sauvignon for Fumé Blanc!
Ikke smagt i 2020/21 og kan frygte et lille minus i form af høj alkohol (kan se, at 2021 har 14%, det er meget for druen sauvignon. Klimaforandringer, suk). Men husker en rigtig flot Fumé -og
Hidtil har Føtex/Bilka været en favorit med Fournier (på tilbud 100), men denne er måske bedre, da hr Bailly er vigneron. Ejer Jean-Pierre Bailly er 6. generation på vingården, som ejer 17 hektar midt i det lille område, der sammen med nabo Sancerre på vestbredden af Loire er essensen af druen sauvignon efter mange kenderes mening.
Hérédita. Cotes du Rhone... kr/fl v 2: 69,50
2 fl: 139, godt køb + ***** (5/5), Meny, indtil torsdag 11.august
2 fl: 139, godt køb + ***** (5/5), Meny, indtil torsdag 11.august
Det store kooperativ Princes leverer excellent vin fra knap 600 hektar, heraf 80-90 i selve Chateauneuf. En klassisk Rhone af de gode på grenache (70%) -giver frugt og styrke- og syrah (30%), farve og længde. En sympatisk og flot vin med fløjlsagtig fylde og god dybde i frugten. Nyd den nu for frugten eller gem den 2-4 år. Vinen får pæn rating, senest 89p/100 fra WineEnthusiast til 2020.
Det store kooperativ Princes leverer excellent vin fra knap 600 hektar, heraf 80-90 i selve Chateauneuf. En klassisk Rhone af de gode på grenache (70%) -giver frugt og styrke- og syrah (30%), farve og længde. En sympatisk og flot vin med fløjlsagtig fylde og god dybde i frugten. Nyd den nu for frugten eller gem den 2-4 år. Vinen får pæn rating, senest 89p/100 fra WineEnthusiast til 2020.
Mucho Más, rød eller hvid... 45,-
Godt KØB + **** (4/5), Netto, indtil fredag 12.august
Sidst på tilbud til 40 kr, men er stadig ok tilbud. Minder til forveksling om Kingpin (på tilbud til 41,50, Føtex) og "Guv'nor" (Coop).
Rød rund kraft og god frugt -slet ikke det solbrændte, triste, som plagede vinene fra la Mancha, det hede, tørre område syd for Madrid. Druen er tempranillo + lidt syrah + lidt eg. Excellent køb. Den hvide laves på druerne verdejo, sauvignon + lidt chardonnay, som får en kold gæring og 2.3 måneder "sur lie". Forbavsende frisk med god aroma, tør, middel fylde -flot for vin fra så varmt et område.