Jeg elsker den danske sensommer, hvor vi får al den sol, vi har savnet hele året! Lange varme dage og lune nætter, der er som skabt til pink! Frankrig dominerer rosé -med rette!
Du kan få god ok rosé fra Spanien og Italien (men nævn ikke White Zinfandel fra USA!). Men god fransk rosé har noget, de andre ikke har -mere frugt, mere friskhed. Og design!
Kylie Minogue's celebrity rosé er typisk -den smager godt, men design hjælper stærkt til at gøre den til godt køb! Meny har også et par andre gode lyserøde. Men ærligt talt ingen, der kan matche den hvide Macon fra Lugny i smag! Det skulle da lige være den hvide Donnaluce fra Rom!
De andre vine er fra Fakta, Netto og et nyt tilbud fra Bilka.
Kylie Minogue Rosé, Frankrig... 69,95Godt KØB + **** (4/5), Meny, indtil torsdag 18.augustKylie Minogue er den seneste kendis rosé. Kylie Minogue er med 80 mill. albums den bedst sælgende australske kunstner nogensinde! Jeg kender hende bedst fra en energisk udgave af Carole King's "Loco-Motion", men jeg er også i den alder, hvor man ikke kan få kredit i bankerne!
Midt under covid lukningen lancerede hun i 2020 en serie vine, hvor denne er bedst kendt. En pink fra Sydfrankrig, ikke Australien, lavet for det britiske firma Benchmark. De andre vine er bl.a. prosecco fra Italien og cava fra Spanien. Plus et par fra hjemlandet Australien. Pink er (heller) ikke smagt, men har fået 5* i JP. Lige dele grenache, cinsault og carignan fra Sydfrankrig. Decanter smagte første årgang (2019): "89p/100. It's fairly commercial in style, as you'd expect, but has attractive white blossom aromas, and expressive, crisp red berry fruit. A good party choice." Årgang nr 3 holder stadig standarden, vil jeg tro.
Crazy Tropez rosé.. 59,95
Godt KØB + *** (3/5), Meny, indtil torsdag 18.august
Endnu en smukt udstyret rosé (og heller ikke smagt fra hypermoderne kælder i Gassin i baglandet til fashionable St. Tropez. Den skal være let trods 12,5% alkohol, ret høj syre, balanceret af en lille restsødme (8 g/l), som får frugten af grenache og cinsault frem. Domaine Tropez dækker 40 hektar, men hele produktionen kommer måske ikke herfra, nok heller ikke denne vin, som har Igp Méditerrannée (som dækker Provence og omegn). Huset leverer også diverse cocktails og andet, som nok er populært i ejerens Bar du Pont, der ligger over for havnen i St.Tropez.
Fleurs de Prairie, Provence rosé... 69,95
Godt KØB + **** (4/5), Meny, indtil torsdag 18.august
En meget smuk flaske og en god rosé -tør,en del frugtsødme, blød med lige antydning af syre nedenunder -perfekt til glas i utide. Den laves af giganten Grands Chais de France GCF, så vent ikke finere nuancer. Den tilbydes af Vinmedmere på web til 129 (på tilbud!!!), endnu et tegn på, at den lokale vinpusher (ofte) er bedre end World Wide!
Macon Villages "Lugny"... 69,95
Bedste KØB + **** (4/5), Meny, indtil torsdag 18.august
Desuden Prosecco "Borgo Col Alto" (59,95, 4*) er nok ganske ok, men kender ikke leverandør. Devil's Rock (riesling eller rosé, 59,95, 2*?), Pfalz Tyskland, men tappet af huset Ursula, mere kendt for vine fra Østeuropa og med hovedsæde i München (!), temmelig langt fra Pfalz. Har ikke tillid til denne vin, måske med urette.
Volpi "Donnaluce", Lazio... 89,95
Clefs de l'Enclave, Rhone Villages.. 49,95
Bedste KØB + **** (4/5), Meny, indtil torsdag 18.august
En Villages fra Rhône til 50 er værd at købe. Denne har nok lidt mere nerve og urter i næsen foruden grenache-druens krydderi og styrke.
Vinen kommer fra den nordlige, kølige del af den centrale Rhône dal omkring Valréas, som i næsten 500 år (1317-1791) var del af Pavestaten (enklave) inde i Frankrig (hvad borgerne ikke var glade for). Området var før bedre kendt for oliven (Nyons) end for vin, men vinene er dog gode, i en lettere stil end resten af regionen. Meny har flere andre vine, jeg nok burde ofre penge på. Men det er svært. Har et godt øje til Tofterup Bros' spanske vine. Vil tro, de ligner Pasas og andre vine fra Hammeken til forveksling, men ved det ikke. De er lidt dyrere.
Tofterup var i årrække chefvinmager for Hammeken, men er nu gået sammen med broderen, som også er vinmand i Spanien. De er vinmagere, ejer stort set ingen vin selv, men tager rundt og laver vin i andre kældre. Har bedt om info fra kælder, men ikke hørt endnu.
Vinen kommer fra den nordlige, kølige del af den centrale Rhône dal omkring Valréas, som i næsten 500 år (1317-1791) var del af Pavestaten (enklave) inde i Frankrig (hvad borgerne ikke var glade for). Området var før bedre kendt for oliven (Nyons) end for vin, men vinene er dog gode, i en lettere stil end resten af regionen.
Meny har flere andre vine, jeg nok burde ofre penge på. Men det er svært. Har et godt øje til Tofterup Bros' spanske vine. Vil tro, de ligner Pasas og andre vine fra Hammeken til forveksling, men ved det ikke. De er lidt dyrere.
Tofterup var i årrække chefvinmager for Hammeken, men er nu gået sammen med broderen, som også er vinmand i Spanien. De er vinmagere, ejer stort set ingen vin selv, men tager rundt og laver vin i andre kældre. Har bedt om info fra kælder, men ikke hørt endnu.
Casillero del Diablo "Red Blend" Reserva... 35,-
Bedste KØB + **** (4/5), Fakta, indtil onsdag 17.august
70% syrah, 30% cabernet med lidt eg. God positiv frugt, afrundet, kraftig, let krydret, rigtig god til prisen.
Kommer fra Rapel, del af Central valley. Concha y Toro er Chile's største vinhus med en omsætning omkring 7 milliarder kr og står bag lang række vine i Coop's kæder (Emiliana i Irma, Fetzer i Fakta, Bel Arbors, Don Melchor osv) -og altså også Casillero del Diablo.
Foto: Concha y Toros hovedsæde i Santiago.
Gallo Family, rød/hvid/rosé... 39,-
rød Merlot, rosé eller hvid moscato (sød)
*** (3/5), Fakta, indtil onsdag 17.august
Køb hellere Casillero ovenover! Faktisk er det bedste, jeg kan skrive om disse sødlige vine, at sødmen camouflerer den tynde, karakterløse smag. Det er også vine som disse, som har skabt den milliardformue, som er opbygget af 3 generationer af Gallo familien, som i 2023 fejrer 90 år. Endelig: familien har brugt nogle af sine multillioner til at købe vingårde, hvor der rent faktisk bliver lavet god vin -som Edna Valley (Føtex og Bilka), MacMurray og den billige Barefoot serie.
Aliwen reserva, Chile, rød/hvid/rosé... 40,-
Bedste KØB + **** (4/5), Netto, indtil fredag 19.august cabernet-sauvignon, carmenère, chardonnay og roséLigefrem vin med god frugt, afrundet smag og pæn friskhed. Cabernet nok bedst med fylde og pæn længde, carmenère flot for en svær drue, men ikke helt så præcis. Chardonnay er pæn og nydelig uden større dikkedarer -men god friskhed og aroma, trods opvæksten i det lune Maipo. Rosé på cabernet og merlot er tør og ganske frugtig, men også et godt køb.
Aliwen er indiansk mapucho sprog for "Helligt Træ", som for denne stamme symboliserer foreningen af himmel og jord. En serie vine fra Undurraga lavet af vinmager Carlos Concha.
Undurraga er et af de historiske huse i Chile, ejet af samme (baskiske) familie siden 1870. Huset var et af de første huse til at eksportere til USA og er med 23 millioner liter/år blandt de vigtigste huse i Chile, hvor en god del af vinen kommer fra egne 1350 hektar vin. Huset har modtaget besøg af mange kendisser, bl.a. Alain Delon (1965), kong Olaf af Norge (1967) og ikke mindst Neil Armstrong, første mand på Månen (året efter, i 1970, foto).
Ligefrem vin med god frugt, afrundet smag og pæn friskhed. Cabernet nok bedst med fylde og pæn længde, carmenère flot for en svær drue, men ikke helt så præcis. Chardonnay er pæn og nydelig uden større dikkedarer -men god friskhed og aroma, trods opvæksten i det lune Maipo. Rosé på cabernet og merlot er tør og ganske frugtig, men også et godt køb.
Aliwen er indiansk mapucho sprog for "Helligt Træ", som for denne stamme symboliserer foreningen af himmel og jord. En serie vine fra Undurraga lavet af vinmager Carlos Concha.
Undurraga er et af de historiske huse i Chile, ejet af samme (baskiske) familie siden 1870. Huset var et af de første huse til at eksportere til USA og er med 23 millioner liter/år blandt de vigtigste huse i Chile, hvor en god del af vinen kommer fra egne 1350 hektar vin. Huset har modtaget besøg af mange kendisser, bl.a. Alain Delon (1965), kong Olaf af Norge (1967) og ikke mindst Neil Armstrong, første mand på Månen (året efter, i 1970, foto).