Søg i 1300 opslag:

11/08/2022

Irma klassikere og en flot ny Argentiner!

Irma er også rigtig god i denne uge. Her er en gammel klassiker som Alsace riesling fra kooperativet i Turckheim, som Irma har handlet med i snart 50 år -ret imponerende! Og så en ny vin fra Argentina: 

Paz er "fred" på spansk - men tror ikke, flaskerne får lov at stå i fred på hylderne! 

Og så har Irma indtil flere af de hippe "orange" vine, som vel egentlig ikke er andet end en lys rosé -denne fra Cattin i Alsace er ganske flot. Egentlig kan jeg lige så godt lide Pive, en rigtig rosé fra Rhone deltaet. Jeg holder også meget af deres Gavi dei Gavi, en af de ret sjældne hvide fra område ikke langt fra Barolo. 

      Vi slutter med en tur i skole. Absolut er et af de største mærker i vodka -og har i Irma en flot Rainbow etiket i anledning af en parade i nær fremtid. Men... faktisk var den oprindelig en snaps, ikke vodka -og så har Absolut også en dansk vinkel. Læs sidst i dette opslag! 

Bedste KØB: Falasco Garganega - Riesling Alsace "Cuvée Reservée" - Cattin Pinot Gris "Orange"

Godt KØB: Tesauro "R" - Falasco Amarone - Paz syrah + hvid sauvignon - le Pive Gris de Camargue -Simple Life California rød/hvid - Gavi dei Gavi "Bric Sassi Manenti" - Crossings sauvignon blanc - Cava Vallformosa Brut "Origen" - Primitivo "Giordano"

      N.B: ønsker du at få besked, når nye opslag kommer. Så send en mail til jansorensen@europe.com

Falasco Garganega, Verona... kr/fl v.6: 33,17 

6 fl: 199, Bedste KØB + ***** (5/5)Irmakun torsdag-lørdag 11-13 august

Garganega er hoveddruen i naboen Soave. men her fra vinstokke i det lune Valpolicella. Ganske god på en nem, uforpligtende måde: Nydelig aroma, tør, frisk, rent smagende, sprød og med pæn fylde -en god ledsager til en let sommerret. 

Tesauro "R", Valpantena... kr/fl v.6: 33,17 

6 fl: 199, godt KØB + ***** (5/5)Irmakun torsdag-lørdag 11-13 august

En blid ripasso-type fra kooperativet i bjergene over Verona. Corvina og rondinella møder merlot, og vinen er  slet ikke ringe, med blid bærfrugt uden marmelade og en tør, middelfyldig smag. 

Falasco Amarone, Valpolicella... 129,-

Godt KØB + ***** (5/5)Irmakun torsdag-lørdag 11-13 august

Falasco formodes at være bedre end den almindelige amarone fra det store Valpantena kooperativ. Og et flot glas til prisen, selvom den er ret let for amarone (helt ok med mig!) trods høj alkohol (15%). Herlig aroma med svesker og blommer -næsten julet!- fyldig, pænt lang, med en eftersmag til den tørre side, som passer godt til vinen. Den kan sikkert gemmes, men hvorfor egentlig? 
      Valpantena er den centrale del af Valpolicella (sådan lidt til højre for Classico på kortet!) og kan levere rigtig god Valpolicella. Kooperativet samler druer fra 750 hektarer og leverer god vin, ikke ulig, men nok ikke helt på højde med egnens mest kendte hus, Bertani

Riesling Alsace "Cuvée Reservée", kr/fl v 6: 49,83

6 fl. 299 bedste KØB + **** (4/5)Irma og coop.dk, indtil onsdag 17.august

Riesling er tappet af Turckheims kooperativ og er tør og livlig, en rigtig god ledsager til en salat eller måske nogle grillede rejer uden for meget krydderi. Kooperativet i Turckheim har leveret vin til Irmas kunder i snart 50 år. Meget trofast! 
      I dag hedder kælderen i Turckheim "Alliance Alsace" og tapper vin fra et ganske stort område -der er ikke mange vinstokke i selve Turckheim, men alliancen omfatter et par kældre andre steder i Alsace det meste af vinen. Men til denne pris stadig lidt af et fund! 

Paz syrah eller hvid sauvignon, kr/fl v 2: 74,50

2 fl. 149 godt KØB + ***** (5/5)Irma og coop.dk, indtil onsdag 17.august

Jeg har desværre ikke smagt disse 2 vine, men har store forventninger. Vinene laves i Pedernal, et meget lovende område i bjergene over San Juan nord for Mendoza, Argentina. Her gror vinen i 1350 meters højde med kølige nætter til at opveje de varme dage. 
      Burde være guf for den røde syrah, som anses for signatur-druen -måske har den noget af den intense aroma (peber?), som karakteriserer en god Hermitage! Den røde skal være lagret 15 måneder i små egefade, mens også den hvide sauvignon ser lidt eg. 
      Vinene laves af det store Moras hus, som ejer hele 1100 hektar i San Juan og Mendoza og leverer op mod 10 millioner liter vin/år. I Danmark kender vi mest de lidt mere ordinære Finca las Moras (Fakta, godt køb) og Intocables (Brugsen), hvor en ellers god frugt spoleres lidt af lagring i Bourbon whisky fade. Paz ("Fred" -og det er der i disse smukke bjerge) er en af husets finere vine. 

Gavi dei Gavi "Bric Sassi Manenti", kr/fl v 3: 66,33

Godt KØB + **** (4/5)Irma og coop.dk, indtil onsdag 17.august
Irmas italienere har sjældent af stor interesse, men Sarotto er ikke ringe. Huset er specialist i Barolo & Co. Familien lavede sin første Gavi i 1700-tallet, og hvidvinen er stadig er husets mest kendte. Den var oprindelig den eneste hvidvin fra egnen omkring Barolo og derfor dyr. Gavi dei Gavi -fra Gavi fra Gavi er en tak bedre, og denne er tilmed fra særlig skråning. Tør, sprød, neutral vin uden stor aroma, men frisk og pænt lang smag. 
      Til samme pris også Tariguet Chenin-Chardonnay (3 fl. 199, 4*), fra Gascogne. En ganske nydelig hvid med frugt, friskhed og lidt fylde. Synes dog prisen er lidt for høj. Vingården er mest kendt for sin Armagnac (V.S. 129, 4*), god, men for ung, desværre. Hvorfor køber Irma ikke vingårdens ældre udgaver? 

Domaine le Pive, Gris de Camargue, kr/fl v 3: 66,33

3 fl. 199, økologisk, godt KØB + **** (4/5) Irma og coop.dk, indtil onsdag 17.august  

En favorit blandt Irma's pinkies. God til en salat, måske sammen med lidt røgfisk eller rejer. Druerne er grenache, merlot + lidt cabernet. Druerne høstes om natten, så druerne er kølige, når de kommer til kælderen. Druerne blødes ud med skaller i 5 timer, det giver mere aroma før en kølig gæring. Meget lys rosé med masser af aroma, let, næsten som hvidvin, men med rød frugt i smagen. Mangler måske lidt syre, men meget indtagende.  

Foto: Brigitte Jeanjean ejer Domaine Pive i Camargue'n, deltaet af floden Rhône. Pive ligger tæt på byen med det dystre navn, Aigues Mortes (de døde vande). 

      I gamle dage blev drikkevand redet ind fra Arles med hestevogn, da byen ikke har rent drikkevand! I dag er det med lastvogn. Byen imponerer med sine mure, og så startede her flere af korstogene til at befri Jerusalem. 
     Camargue'n er et fascinerende område. Hesteelskere går efter de særlige, vilde heste, du kun finder her! Gastronomer går efter den lokale ris (og måske vin), fugleelskere går efter de sjældne hejrer og andre bevingede væsener, mens (nogle) mænd går efter tyrefægtningerne, som stadig holdes her (måske fordi tyren overlever). Og så er her totalt fladt. Så undgå at komme her på en dag, hvor mistralen blæser!   

Crossings sauvignon blanc, New Zealand... kr/fl v 2: 69,50

2 fl: 139, Godt KØB + **** (4/5)Irma og coop.dk, indtil onsdag 17.august

Husker den som en anelse mere klassisk end Yealands sauvignon. Dog stadig tør, meget aromatisk, sprød og ganske god sauvignon, som kan give ganske meget Sancerre noget at tænke over! 
      Et af flere mærker fra Yealands, et af de større firmaer under giganterne Accolade (Selaks og Kim Crawford hos Salling-gruppen) og Pernod-Ricard's Brancott Estate (i Meny og andre). Huet ejer en meget stor vinmark i Awatere, den køligere del af Marlborough på Sydøen, hvor vi er tæt på havet.  

      Chefvinmager er i dag Natalie Christensen, som er oldebarn og efterkommer efter en af de mange danskere, som fulgte efter biskop og grundlovsfader Ditlev Monrad, der var statsminister i 1864 og ikke kunne bære at tabe Slesvig (med Dannevirke) og Holsten til Preussen. Derfor sejlede han til New Zealand, hvor de grundlagde kolonien Dannevirke lidt syd for Hawke's Bay. 
       Natalie har en bachelor i klassisk musik og master i psykologi, for hun kastede sig over vinen og bl.a. lavede albariño i Rías Baixas, Spanien og sauvignon på andre gode vingårde i New Zealand, før hun i 2018 overtog jobbet som chefvinmager på Yealands. 

Cattin Pinot Gris "Orange", Alsace... v. 2 fl. 69,50

fl 139, økologisk, bedste KØB + ***** (5/5),  Irma eller Coop.dk, indtil onsdag 17.august

Orange vin er både hipt og posh, men egentlig blot et fancy navn for en lys rosé, hvor druerne har fået farven fra kontakt med drueskind. Her er druen 100% pinot gris -hvor skallen i forvejen er rød (snarere en navnet "gris" -grå). Mosten får farve af 48 timer i kølig kontakt med skallerne før kold gæring og lagring sur lie indtil tapning. Lys orange farve; indbydende aroma med lidt krydderi (måske orange? Hmm), ganske fyldig, til den tørre side, med fine syrer og god lang smag. God vin til ratatouille eller moules frites. 

      Familien Cattin kom som mange i Alsace fra Schweiz i 1600-tallet og bosatte sig i Voegtlishoffen, hvor de stadig bor. Vingården ledes i dag af den unge Jacques Cattin og hustruen Anaïs. Huset ejer 25 hektar og får druer fra andre 50 hektar naboer. En god del af vinen er økologisk. 

Til samme pris Cattin Pinot Gris "Clos Mathelon" Monopole (2 fl. 139, 5*), flot vin, men for mig lidt for sød. Har ikke smagt den unge 2019, som måske har større friskhed og måske mindre sødme. 

Cava Vallformosa, Brut "Origen", kr/fl v 2: 54,50

2 fl 109, godt KØB + **** (4/5), Irma og coop.dk, indtil onsdag 17.august

Ganske ok: Nydeligt brus, pæn ren aroma, frisk og ren, rimeligt tør (til samme pris  også Semi-Seco og Rosado, ej smagt).
Cava (udtal: gá-va, ikke káhva!) fra  familien Domenechet af de større familieejede huse, hvor også har godt ry for rød og hvidvin. Bogstaverne VFMS står for VallForMosa. 
      Huset er mindre end giganterne Freixenet og Codorniu, men stadig anseligt stor, måske med bedre cava, da en god andel af druerne er fra egne 400 hektar. Resten købes ind som most, ikke færdig vin. 
      "Origin" er en reserva, lagret 2 år. En god del af druerne hentes nok ganske legalt uden for Katalonien. Brut fik måske lidt gavmildt 88p/Guía Peñin 2021. 

Simple Life, California, rød/hvid, kr/fl v 6: 66,50

6 fl: 399, cabernet sauvignon, pinot noir, chardonnay eller rosé, normalt:149,95
Godt KØB + **** (4/5)Irma og coop.dk, indtil onsdag 17.august

Målet er at levere simple, let drikkelige vine til et godt enkelt liv, og missionen lykkes -men ikke just til hverdagspris, når prisen er 150! 
      Vine som disse kan aldrig begejstre, men rød cabernet er glimrende, med god frugt og rund blød fylde. 2019 fik 88p/WineEnthusiast
       Den hvide er kommerciel, men lidt trættende, mens den røde pinot er lys, let og frisk -slet ikke dårlig. Topkøb til 66, men ikke vin, du kunne drømme om at betale 150 for (hvad karakteren 87p/WineEnthusiast til 2020) også afspejler. 

      Vinen laves af 4. generation af familien Sebastiani, som har lavet vin i det kølige Sonoma siden 1904. Broderparten af huset -og navnet Sebastiani- blev efter bitter familiefejde overtaget af det store hus Foley i 2008,, så i dag laver resten af familien vin i en mere simpel udgave. Druerne kommer fra kølige områder omkring Sonoma + det noget lunere Lodi. 

Sissan "Grande Reserve", Bordeaux... 79,-

2019 Cadillac, ***** (5/5), Irma og coop.dk, indtil onsdag 17.august

Familie Yung er meget kompetente til at lave vin og viser hvor meget der er sket i Bordeaux de senere år. Årgang 2019 er meget vellykket og har fået 91p/WineEnthusiast. Flot  -slet ikke ulig en god St. Émilion. 

      En kraftig, men afrundet vin med stil i duft og eftersmag, der faktisk smager godt i dag for sin frugt (som dog forsvinder -men giv den så en chance om 4-5 år). 

      Familien Yung var "pieds noirs" (sortfødder), der fra Algiers vendte hjem til Frankrig i 1958, da der var borgerkrig i Algier. I dag ejer familien flere ejendomme i regionen, som ledes efter moderne metoder og laver rigtig god vin. Sissan ledes ejendommen af sønnerne Paul og Jean Yung
      Foto: Sissan er et nydeligt chartreuse fra 1700-tallet, som ligger i Camblanes nær Cadillac ved Garonne floden syd for Bordeaux by. 

Primitivo "Giordano", Puglia, kr/fl v 6: 49,83

6 fl. 299 godt KØB + *** (3/5)Irma og coop.dk, indtil onsdag 17.august
En god, men uskadelig vin med god fylde, som vil tiltale de fleste -også dig, der ikke er vild med Rip'amarone fra Syditalien. God fylde, pæn frugt, men til alt held uden sødmen. 

**** (4/5), Irma og coop.dk, indtil onsdag 17.august

Maffei er så tæt, jeg kan komme på rigtig god ripasso, og Palazzo Maffei (også kendt som Villa Annaberta) leverer ofte rigtig god vin i en afrundet, kraftig men ikke så sød stil som mange. Rigtig flot frugt, også, præget af lang maceration.  

En snaps blev til Absolut "Rainbow"

Absolut "Rainbow" 40% vodka... 99,-

*** (3/5)Irma (til 17/8) og Netto (til 19/8) 

Er vodka den foretrukne stærke drik blandt LGBT+ borgere? 2.juni skrev jeg lidt om Stolichnaya, som oprindelig var en russisk vodka. Der var boykot på vej, først gr barske straffe i Rusland for folk, der nærede interesse for andre af samme køn. Siden efter invasionen af Ukraine. 

      Fluks dukkede der en Stoli Pride op + annoncer med budskabet om, at Stoli ganske vist oprindelig var russisk, men var blevet stjålet af oligark fra Rusland. 

      Nu blivet den lavet i Letland, mens ejeren formentlig betaler omkring 0,05% skat i Luxembourg og deler sin tid mellem London og Rivieraen. 

      Men Absolut er endnu mere pride-venlig, viser det sig! Faktisk har den velkendte vodka støttet LGBT+'ere (eller hvad det hed dengang) siden 1980erne. Den særlige "Absolut Rainbow" blev første gang lavet i 2008 på 30-året for det særlige regnbueflag! Derfor den farvestrålende flaske. Så jeg giver den en ekstra stjerne for farverne. 

      Indtil for 40 år siden var Absolut slet ikke en vodka, men en snaps. "Absolut Brännvin" (den ældre etiket til højre) blev i 1900-tallet til aquavit, før den med smart marketing blev en af Verdens 2-3 mest solgte mærker i vodka!

    Vi danskere har også en lille del af æren! For nogle år siden besøgte jeg destilleriet, der lå midt i Åbo på Skånes østkyst. Her fik jeg en lille bog om Absolut. Den allerførste linie var et 1000-årigt citat af Adam af Bremen: "Den smukkeste del af Danmark er Skåne..."