Vi nærmer os Valentinsdag, så der skal bobler på bordet. Og Amarone, mener Føtex og Bilka. Og mon ikke i begge to er i rigtig godt humør, hvis I deler en flaske brus og en 15-16% Amarone!
Bilka og Føtex kappes om at fejre Valentinsdag med brus. Her går Bilka med spanske Codorniu (55) i den økologiske udgave, mens Føtex trumfer med Crémant Calvet (55) og Champagne Montaudon (149), som er bedre, men kun marginalt.
Begge har også Amarone -Bilka Righetti (99), Føtex Corte Manara (149). Den dyre er merprisen værd, hvis man holder af Amarone!
Men ellers er det ikke en stor uge for de 2 kæder -sjovest er nok Føtex' Offley 2004 Port (119) og Pouilly-Fumé Fournier (119), mens Bilka har den ganske gode Selaks sauvignon (49,83 v.6) -alle tilbud fra uge 6, der fortsætter i uge 7.
Godt KØB: Wild Life Riesling - Calvet "Chablis" - Cava Codorniu øko brut - Montgras "de Vine" rød/hvid/rosé - Champagne Montaudon brut - Corte Manara Amarone - Fournier Pouilly-Fumé - Offley 2004 Port
uge07/2024
Amarone Classico Righetti... 99,-
Bedste KØB + **** (4/5), Bilka, indtil torsdag 15/2
En amarone for begyndere. Frugtig og kraftig snarere end bred, rig, let sødlig frugt over en del syre. Mangler en god Amarones frugt og koncentration. Men er til alt held ikke sød (5,5 g/l). En ekstremt lav pris for vin tappet af hus i Classico.
Amarone fans rynker på næsen af Righetti, som de mener, har solgt ud af de sande Amarone-idealer. Og sandt er det, at et ret lille hus i dag leverer store mængder Amarone til lav pris (men jeg undrer mig mere over, at Valpolicella er i stand til at sælge så meget amarone!). Og Righetti er faktisk ok -for begyndere og os uden for mange penge!
Righetti ligger midt i Classico området og ledes af 3. generation af familien Righetti. Her ligger også vingården, men druer købes ind til langt det meste af produktionen, som er koncentreret om ripasso og amarone.

Wild Life Syrah eller Riesling... 39,-
Godt KØB + *** (3/5), Bilka, indtil torsdag 15/2 (tappet i Danmark)
Calvet "Chablis"... 99,-
Godt KØB + **** (4/5), Bilka, indtil torsdag 15/2
Slet ikke ringe, men meget langt fra god Chablis, tappet af bonden selv -eller af kælder i området. Calvet er et gammelt hus (i Bordeaux -ca. 600 km fra Chablis), ejet af giganten GCF, som har hovedsæde i det nordligste Alsace -andre 400-500 km fra Chablis.
Ikke lovende! Men GCF ejer domæne i Chablis, så måske skal du give denne vin en chance... Let og tør, ganske frisk og ren neutral aroma. Lidt kort. Og prisen er lav for Chablis.

Jeg foretrækker langt Chablis for californiske Buttery Blanc chardonnay (99, 2*), som også fås som Sincere Red pinot noir (99, 2*). Kun smagt i forbifarten, men gjorde intet indtryk. Men husker dog, at jeg undrede mig over, at navn på tapper ikke var nævnt på flasken, som importeres af Husted (som måske også er tapper?).

Cava Codorniu øko ... 55,-
Godt KØB + *** (3/5), Bilka, indtil torsdag 15/2
De klassiske bobler fra Codorniu er nu blevet økologiske. Brut er en simpel, spinkel cava med æbleagtig aroma og ren eftersmag. Slet ikke klasse som crémant, men bestemt ikke ringe. Codorniu var den første cava historisk (udtal: gah-vá), til 55 er brut et godt køb. Seco er sødere, men ikke så sød som demi-sec.
Selaks New Zealand, kr/fl v 6: 49,83
6 fl: 299. Hvid sauvignon, chardonnay eller pinot gris, rosé
Bedste KØB + *** (3/5), Bilka, indtil torsdag 15/2Efter en pause er Selaks' "essential" (hmmm!) igen et topkøb til blot 50 kr flasken. Sauvignon med sprød friskhed og nydelig aroma og pænt lang smag. Chardonnay er herligt frisk og ren, mens Pinot Gris er mere neutral.
Det fortæller nok lidt om min alder, at jeg smagte (og solgte) Selaks så tidligt som i 1980erne. Dengang et lille familiehus specialiseret i müller-thurgau, som aldrig havde hørt om sauvignon, som i dag leverer langt over halvdelen af al vin fra Østaten. 35 år efter er specialiteten landets vinstok nr ét, sauvignon (som laves for Selaks af Crawford, der har samme ejer, Constellation).
Vinene er korrekte uden at imponere -ligner meget Kim Crawford fra samme kælder, som af uransagelige årsager koster op mod 100 kr! Ikke sikker, men måske er vinen tappet i England.
Efter en pause er Selaks' "essential" (hmmm!) igen et topkøb til blot 50 kr flasken. Sauvignon med sprød friskhed og nydelig aroma og pænt lang smag. Chardonnay er herligt frisk og ren, mens Pinot Gris er mere neutral.
Det fortæller nok lidt om min alder, at jeg smagte (og solgte) Selaks så tidligt som i 1980erne. Dengang et lille familiehus specialiseret i müller-thurgau, som aldrig havde hørt om sauvignon, som i dag leverer langt over halvdelen af al vin fra Østaten. 35 år efter er specialiteten landets vinstok nr ét, sauvignon (som laves for Selaks af Crawford, der har samme ejer, Constellation).
Vinene er korrekte uden at imponere -ligner meget Kim Crawford fra samme kælder, som af uransagelige årsager koster op mod 100 kr! Ikke sikker, men måske er vinen tappet i England.
Marqués de Murrieta Reserva... 179,-
***** (5/5), Bilka, indtil torsdag 15/2
Denne klassiske Rioja er en af mine favoritter, men du får i Meny krone for krone mere vin med Riscal Reserva (99,95 i uge 7), som tilmed får 93p/Peñin. Men var Murrieta lidt billigere, var jeg også kunde her. Murrieta forener det moderne med traditionen i en fløjlsagtig, fyldig vin med elegance, dybde og længde -p.t. 2018 (92p/Peñin), mens Parker er helt oppe på 94p, måske i overkanten (Parker er ellers rimeligt beskeden). Giv den 1-2 år mere på flaske. Markis Murrieta kom fra Peru til Rioja i 1822 og grundlagde huset som et af de første, der brugte Bordeaux-metoder. Topvinen Castillo de Ygay er latterligt kostbar, Dalmau er også for dyr, for ikke meget bedre end den normale reserva. Vinene kommer fra 300 hektar nær Logroño, hvis lune klima giver vinene blødheden.
Kung Fu Girl riesling... 99,-
*** (3/5), Bilka, indtil torsdag 15/2
Sjov etiket, og det koster. Men faktisk ganske lækker, intens aroma, frisk og ganske lækker. Men Wild Life riesling (blot 39) herover er forbavsende tæt på og kommer fra samme område. Fås også som rød Velvet Devil merlot (3*). Vinhuset ligger i staten Washington, så vi er tæt på Seattle og den 45. breddegrad (som Bordeaux i Frankrig). Men Walla Walla ligger i et ørkenagtigt landskab langt inde i landet, hvor sommeren kan være meget varm. Huset blev grundlagt for 20 år siden af Charles Smith og er i dag næststørst i staten med ca. 8 millioner fl/år. Det ejes af et af verdens største vinhuse, Constellation, som står bag bl.a. Mondavi, Selak's, Ravenswood og (mange) andre.
MontGras "De Vine", rød/hvid/rosé... 39,-
Godt KØB + *** (3/5) Føtex og Bilka, indtil torsdag 15/2
Du skal naturligvis hellere gå i Netto, hvor prisen er 35 i uge 7, men 39 er faktisk også en lav pris for helt ok Chile vin. Alle vinene er druetypiske, ren smag, god frugt og pæn længde. Cabernet fra det lune Maipo, Colchagua og naboer har nok mest fylde (2021 fik 89o/Descorchados), men rivaliseres af den gode Carmenere, mens Pinot Noir er blød, men måske lidt simpel (2021 fik 88p/Descorchados). De hvide er næsten bedre, ikke mindst en sprød, frisk og ganske stilig sauvignon (2022 fik 89p/Descorchados). Chardonnay er kommerciel, frugtig og ren. Etiketten viser et vinblad og vil muligvis vise, at vinen kommer fra vinplanter. Trods teksten på web er kun lille del lagret i eg (kun 10% af pinot'en!).
Crémant Calvet Brut/rosé... 55,-
Bordeaux rosé eller hvid, brut (tør)
Bedste KØB + *** (3/5) Føtex, indtil torsdag 15/2
Vinen laves på Champagne-metoden, men er lavet på Bordeaux-druer, typisk rød cabernet og hvid semillon. Den hvide har en ren duft uden større karakter, men er frisk og appetitvækkende. Brut er ikke specielt tør. Den tørre rosé er nok bedre, men ikke smagt. 5* i BT.
Champagne Montaudon brut... 149,-
Godt KØB + **** (4/5), Føtex, indtil torsdag 15/2Denne Champagne vil tiltale mange -tør, ret let og frisk, nydelig frugt, lidt ung og kort, en ægte party-Champagne på godt og ondt. Jeg er ikke helt så begejstret som Gilbert & Gaillard (88p/i 2019), mens en engelsk guide finder den et godt køb i Tesco til £ 25 (200 kr). Vinbladet gav den -for 4 år siden- 6*/6. Jeg elsker etiketten med det store, iøjnefaldende "M" mere end selve Champagnen. I dag er Montaudon nok tættere på storebror Jacquart, end ejer Jacquart indrømmer! Familien Montaudon grundlagde huset i 1891, men solgte det i '00erne til Jacquart, et af Champagnes 3 store 2.grads kooperativer.
Corte Manara Amarone... 149,-
En klasse over Righetti øverst, Manara er en god vingård i Classico.
Meget rig aroma med bær og frugt, magtfuld (16 %), med koncentreret bær, ganske elegant og med kun meget svag sødme -slet ingen dårlig ledsager til det sure og søde juleaften eller blot en mortensand.
Vingården Manara er familieejet siden 1950, men begyndte først at tappe selv i 1990erne. Den ledes af 3 brødre og ejer 12 hektar i Classico. Det meste købes dog ind fra naboer i Negrar, Marano og San Pietro. Druerne tørres i ca. 3 måneder før gæring og lagring i store "botte" i små 2 år. Den blev for 4 år siden valgt som årets julevin i Vinbladet. Den koster 24€ på vingården, 180 kr.
Fournier Pouilly-Fumé... 119,-
Godt KØB + **** (4/5) Føtex, indtil torsdag 15/2
Den originale hvide sauvignon laves i Pouilly ved Loire og i nabo Sancerre. Denne er god. Knastør, men med rig aroma, lidt citrongræs, solbær og grape -sprød og frisk. Lette, præcise og stilrene. Forgænger 2021 fik 92p/Decanter, og 2022 er nok lige så god.
Fournier er et stort hus med 100 år bag sig i Sancerre. De solgte sin første flaske i 1950erne fra 2-3 hektar. I dag har huset 60 hektar, lidt mere i Sancerre end i Pouilly.