En unik drue fra Barolo-land og en superb vin fra Sicilien er blandt Brugsens bedste bud i denne uge, som også byder på herlige vine fra resten af Verden!
Måske har Kvickly og Superbrugsen tabt pusten lidt, men er stadig flere længder foran resten af feltet af supermarkedskæder (hvad du kan se af længden af opslaget!).
Fra Italien er der Albarossa, en herlig "rød Alba", som fortjener mange kunder (59). Endnu bedre er Zisola, en nero d'Avola fra Sicilien (99) fra vingård ejet af fornemme Mazzei fra Chianti. Og så er der den populære og slet ikke tossede Why Not? (49,83 v 6).
For mig er spanske Targa Graciano (49,50 v 2) dog sjovere. I hele mit liv har jeg hørt, at druen graciano er Riojas bedste, men ikke til at finde. Nu fås den -og den er god! Og så er der også Faustino V Rioja (50, men den koster 140 i USA!).
Endelig en klassisk Médoc som Ségur (69) og den herlige Gigondas Roc des Dentelles (119), begge rigtig gode køb, selvom rigtig mange nok vil foretrække den ny Three Good Friends, en cabernet fra fine Coonawarra, som jeg dog ikke har smagt (54,50 v 2).
Til sidst en kort historie om snaps fra Aalborg og Svendborg!
Godt KØB: Why Not? rød/hvid - Ripasso "Villa Annaberta" - Ségur Haut-Médoc - Chablis "Moillard" - Yealand's sauvignon blanc - HandCraft rød/hvid - Three God Friends Coonawarra cabernet - Svendborg snaps eller halvbitter
Albarossa "Infinito"... 59,-
"Meget mørk, diskret, men fin aroma, kraftig, med mærkbar, men afrundet tannin". Den "røde Alba" er blødere end Barolo. En spændende vin, som jeg vil servere kælderkold til en kraftig gryderet med indkogt rødvinssauce.
I 1938 skete der et ægteskab mellem barbera med (troede man) nebbiolo-druen fra Barolo. Men nebbiolo'en viste sig at være chatus, en lidet kendt drue fra Ardèche i Frankrig. Så albarossa gik i glemmebogen!
Men i dag har flere opdaget, at druen kan levere flot vin, men stadig er druen ekstremt sjælden.
Denne kommer fra det store kooperativ TreSecoli nær Nizza i de smukke Monferrato bjerge øst for Barolo. Kælderen leverer mest moscato og barbera, men har en bred vifte, som også omfatter et par hektarer albarossa. Du skal dog af med godt 100 kr, hvis du vil købe denne vin på stedet, så 59 er en rigtig god pris!

Why Not? rød/hvid, kr/fl v 6: 49,83
rød og organic negroamaro zinfandel, hvid pinot grigio, Italien
Godt KØB + *** (3/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 28.september
Et godt køb på helt ok syditalienere, som dog næppe nogensinde sælges til den såkaldte normalpris på 129!
Rød er primitivo (under alias zinfandel) + negroamaro. Den økologiske har "kun" 14,5% alkohol (15% i den normale) fik i 2019 92p af 5StarWines: "A California influenced blend, a really big wine in terms of fruit weight and body. Very sweet berry notes, seemingly from a proportion of dried Primitivo grapes in an appassimento style. Very full, with big but smooth tannins, integrated oak notes and a fruity finish". I dag ses 2021. Den "normale" er en sværvægter, hvor 15% alkohol giver et sødt indtryk i duft og smag.Den hvide er en typisk anonym, men ganske behagelig grigio fra Venedig regionen med let sødme (10g/l). Bruset var før Prosecco, men er nu mere anonymt brus, men dog ok med fint brus, neutral, men ren aroma og behersket sødme (Extra Dry).
Vinene hentes i Puglia, en lidt glemt region kendt for Alberobella med sine sjove trulli huse (foto), som i dag oplever lidt af en renæssance. Her laves også markant bedre vine end dem, vi mest ser!
Contri er kendt for billig spumante, men i dag ses mest friskfyr’agtige designer vine baseret på primitivo (zinfandel) som ”Why Not?”, ”Perchè No” (Why Not på italiensk) og ”That’s Why!”. Hvid og brus hentes i Veneto omkring kælderen ved Garda.
Zisola, nero d'avola... 99,-
Bedste KØB + ***** (5/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 28.september
Vinen var god til 149, i top til 109, men næsten foræring til 99. Mazzei (topslot i Chianti Classico) har lavet vin på Sicilien siden 2003 og ejer smukt slot (og vingård) i billedskønne Noto. Zisola er ren nero med lidt eg -en superflot, meget frugtig og fyldig vin, der kan nydes ung. Husker ikke årgang, men mon ikke den kan matche 2019, som Parker giver 92p?
Ripasso "Villa Annaberta" Superiore... 79,-
Godt KØB + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 28.september
Villa Annaberta er så tæt, jeg kan komme på rigtig god ripasso til fair pris, for Annaberta (alias Palazzo Maffei) leverer ofte god vin i en afrundet, kraftig, mere tør stil end mange. Rigtig flot frugt, også, præget af lang maceration.
Vingården ligger i hjertet af Valpolicella og ejes af familien Cottini. De ejer 100 hektar omkring Valpolicella og køber desuden druer fra andre 240 hektar. De sælger masser af vine af varierende kvalitet, men amarone, Valpolicella og ripasso er i reglen en tand over Valpantena, le Arche og Cadis.
Amarone "Terre di Verona"... 139,-
**** (4/5), Superbrugsen og Kvickly indtil torsdag 28.september.På det jævne for amarone, og før solgt til 109. Fra kooperativ i Verona og Valpantena. Nydelig og kommerciel, mindre sød end mange. Spanske og franske topkøb
Spanske og franske topkøb
Targa Graciano, Rioja, kr/fl v 2: 49,50
2 fl: 99, 2021 SpanienBedste KØB + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil lørdag 30.septemberEn lidt unik Rioja, da den er lavet på druen graciano, som har været tæt på at uddø trods alle kenderes bønner. Men den overlevede, og ejer Manzanos hævder at have de ældste graciano vinstokke i Rioja. Uanset hvad er det en herlig rødvin med rig frugt med lidt krydderi, lakrids og anis, mens smagen er fyldig, lang med fint lille bid til sidst. Vinen skal have lagret 6 måneder i eg, men det smages ikke. Stadig ung, men nok bedst inden for et par år.
Manzanos er en ny og ambitiøs del af Rioja, stor i nabo Navarra, men nu også vokser i Rioja. 92p fra Decanter og en pris pænt over 100 kr i England!
Manzanos er en ny og ambitiøs del af Rioja, stor i nabo Navarra, men nu også vokser i Rioja. 92p fra Decanter og en pris pænt over 100 kr i England!
Faustino V, Rioja Reserva... 50,-
Bedste KØB + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 28.september
Har lige set 2016 (som ses i Brugsen!) i USA til $20 (ca. 140 kr + tax!).
God Rioja med indbydende aroma, begyndende modenhed, rund fylde og pæn eftersmag. Stadig lidt bid, så et par år på flaske vil kun gøre vinen bedre. Set i 2015 og2016 med 90p/Spectator: "Juicy and well-spiced, this medium-bodied red offers compact layers of mulled cherry, loamy earth, mocha and iron, with creamy tannins. Subtle and elegant". Fås også som hvid og rosé, der er gode, men ikke i klasse med den røde.

Ségur Haut-Médoc... 69,-
Godt KØB + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 28.september
Set i 2018. En flot klassisk Médoc, som koster 170 kr i Tyskland (tilmed i mindre god årgang). En fast vin i Coop i årtier -tillykke! Den nye etiket ses fra 2018, en rigtig god årgang lige som 2019, som formentlig er på vej. Vinene har fået 89-90p/100 af Vert de Vin, ganske flot til prisen.
Kan nydes nu for sin frugt og fylde, men lukker nok snart ned og bliver mut og tør -og så skal den have 4-6 år. Dyb farve, indbydende bærduft med god dybde, middel fylde, en del syre, men god frugt.
Slottet var engang ejet af markis Ségur , det måske Bordeaux' mest berømte vindynasti i 1700-tallets guldalder. Ségur lavede sin vin på Lafite, Latour, Calon-Ségur + andre. Men ejede også et mere ydmygt slot nærmere byen Bordeaux (hvor familien også boede). Slottet har i mange år tilhørt familien Grazioli og ligger ret tæt på Lagune, 3.Cru.

Gigondas "Roc des Dentelles"... 119,-
Bedste KØB + ***** (5/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 28.september
Set i 2019/20 med 90p/Decanter. En af de rigtig gode vine fra Gabriel Meffre, som i årtier leverede Irma's daglige "Plan de Dieu" Rhone + Vaudieu Châteauneuf, begge tappet på Vallensbækvej i Brøndby. Meffre ligger stadig på samme adresse i Gigondas, og vinen fra hjembyen er mere end bedre end fortidens synder!
En afrundet, stærk vin med indbydende krydret duft og mineralsk tone i eftersmagen, som dog først kommer frem efter nogle minutter i glasset.

Chablis "Moillard"... 99,-
Godt KØB + *** (3/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 28.september
Chablis er svær at finde til denne pris, og du bør generelt vælge Chablis, der er tappet på vingården (og "Coquillages" er ikke fra tophus). Men huset har adgang til stort domæne. Det hjælper! Vent en frisk, tør let vin, sprød og ren uden dikkedarer. 2020 har (lidt gavmildt?) fået 89p/WineEnthusiast. Moillard er del af GCF, som også ejer Calvet (150-200 i Bilka og Føtex). Så Chablis fra de 2 huse kan meget vel være identisk.
Moillard er del af GCF, som også ejer Calvet (150-200 i Bilka og Føtex). Så Chablis fra de 2 huse kan meget vel være identisk.
Oz, Kiwi og andre fra "Den ny Verden"
Yealand's sauvignon blanc... 69,-
Awatere Valley, New Zealand
Godt KØB + *** (3/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 28.september
4 af 5 flasker vin fra New Zealand kommer fra blot 2-3 huse, som sælger under utal af navne til danske kæder. Yealand's er uafhængig og har et meget stort domæne, som leverer det meste af vinene, i Awatere, en god del af Marlborough tæt på havet.
Flot, tør, ren rig aroma, sprød og frisk trods 13,5% alkohol, der slet ikke smages. God f.eks. til skaldyr eller en salat.
Hardy's "VR" rød/hvid.. 30,-
rød cabernet eller shiraz, hvid chardonnay, Australia (tappet i England)
Bedste KØB + ** (2/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 28.september
Hardy's var mest vin blandet af Australiens mange druer. Men krav fra USA og England fik huset til at levere vine fra én drue. Jeg har kun smagt 2 (og kun én gang hver) og læner mig op ad de store smagere -men det er også længe siden, de har smagt vinene! Rød er bedst, især måske shiraz, som er tør, middel krop, krydret og kommerciel -og til 30 kr får du næppe bedre vin i dag!
Casillero del Diablo, rød-hvid-rosé... 45,-
rød cabernet-sauvignon, merlot eller carmenère, hvid chardonnay eller sauvignon blanc, rosé shiraz, Chile
Bedste KØB + *** (3/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 28.september
Du kunne få "Diablo" til 35 tidligere i år, men til 45 er de stadig rigtig gode køb. Ikke mindst den røde cabernet (90p/JamesSuckling), carmenère (guldmedalje) og sauvignon. Rosé ikke smagt, men kan se, at den har fået 5* i Vinavisen. Vinene er "Reserva", så en tand højere oppe end standard-Chile..
Jeg har haft et par gode vine de seneste år og vil nok sætte dem højere end HandCraft, trods dennes højere pris!

HandCraft rød/hvid, California... 50,-
cabernet-sauvignon, pinot noir, hvid chardonnay, rosé zinfandel (tappet i Tyskland)
Godt KØB + ***** (5/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 28.september
HandCraft til 59 kr er topkøb for anstændig vin fra "Over There". Den får Verdens 3. største vinmærke, Gallo's Barefoot, til at blive helt platfodet! På etiketten står der "Artisan Collection", men du bør ikke forvente "håndlavet" vin, når der sælges 10+ millioner liter/år.
En ret frisk, ren chardonnay og en kraftig, afrundet cab. Zinfandel er rigtig god, krydret, kraftig, men ikke tung.
Pinot har nydelig hindbærnæse og middelfyldig, afrundet smag med frugt og blød tannin. Middellang smag. Skovenberg var for et par år siden gavmild med 5* i Vinbladet. Den sødlige rosé vil jeg ikke bruge penge på.
Delicato er et af de største familieejede vingårde, grundlagt 1924 af en siciliansk immigrant, som pudsigt nok hed Indelicato. Firmanavnet blev hurtigt ændret til Delicato, og familien ejer stadig huset, som ejer 2400 hektar vin + indkøb af vin og druer til et stort antal mærker, inkl. Francis Ford Coppola, Z. Alexander Brown og mere basisagtige vine som "1924".

Three Good Friends cabernet, kr/fl v 2: 54,50
2 fl: 109. Coonawarra cabernet sauvignon, Australia
Godt KØB + *** (3/5?), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 28.september
Jeg kender slet ikke denne vin, men cabernet og det kølige, fine Coonawarra er ofte et sikkert tegn på en kraftig, meget frugtig (lidt urt oveni) vin med god længde. Og så skal den være lagret i eg, hmm. Men kan se, at "normalprisen" er 119 (men af andre solgt til 70 kr v 6).
Brugsen tilbyder også Spier Vintage (50, 3-4*?), en ny (endnu en!) serie fra Spier, tappet af Globus i Køge. Vinene skal være lidt bedre "Coastal" appellation i stedet for det normale Western Cape. Alle vinene er blends på flere druer. Ikke smagt. Desuden Spier i 3 liter box (119, 3*), endnu flere blends, men formentlig imødekommende, god vin, især den røde. Check tappedato for frisk vin!

Svendborg snaps eller halvbitter... 79,-
38% snaps, klar eller gylden, Korvet snaps eller Svendborg Halvbitter
Godt KØB + ** (2/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 28.september
I Brugsens storhedstid var Svendborg centrum. Her lå Svendborg vinkompagni, en af byens vigtige arbejdspladser og vist nok Danmarks største vintapperi. Blandt produkterne var Svendborg snaps, som fandtes i cirka samme nuancer i smag, som du kender fra destillaterne fra Aalborg.
I dag Svendborg vinkompagni lukket og flyttet til Helsinki. Men Svendborg snapsen er genopstået (hvis den har været væk?). Styrken er gået ned fra 40 til 38%, men mon ikke de smager som dengang? Til gengæld er Svendborg en ægte dansk snaps modsat Aalborgerne, som i dag laves i Norge af et firma mest kendt for Linien.
Brugsen tilbyder også Goat Gin (109), også en ægte dansker, der også fås med hindbærsmag (!) samt Ballantine's Whisky (109, 3*).