En herlig frugtig Fleurie er ugens bedste bud i Meny, som dog stadig har svært ved at måle med Brugsen, når det gælder tilbud på vin. Men ok, det har alle i disse uger.
Desværre! Så gerne at især Meny og Føtex viste lidt felre og bedre tilbud!
Godt KØB: Nugan Durif Riverina - Cono Sur "Reserva Especial" rød/hvid - Rhone by Roger Sabon - Barbera d'Alba "Domina" - Cono Sur Reserva Especial rød/hvid - Bourgogne Lugny - Rhone "Reserve Palais" - Penfold's Bin 28 shiraz - Crémant "Maison du Crémant"
Fleurie "la Madone", Cru Beaujolais... 79,95
Bedste KØB + **** (4/5), Shop.Meny, indtil torsdag 14.september
Fleurie er den mest mondæne (og ofte kostbare) af Beaujolais' 10 Crus, og ofte den bedste. Madone er et særligt vinbjerg kronet af kapel med lille statue af samme madonna som spir. Vinen gror op ad skråningen helt op til 450 meters højde.
Du skal forvente en meget frugtig aroma (hindbær osv) vin med fin frugtsyre og middelfyldig, ganske frisk smag med lidt frugtsyre, der gør vinen meget egnet til mad. 2021 var testvinder med 5* i Vinbladet. Nydes nu for frugten, eller gem 2-3 år på flaske for en mere fløjlsagtig vin med rig bouquet. Serveres kælderkold.
Vinen er tappet af det store hus Boutinot, som henter vinen hos mindre lokale huse og engang var specialiseret i at levere (god, ikke stor) vin til engelske kæder. Vinen tilbydes af forskellige websider til 99-149 kr (med prismatch!).
Nugan Durif, Riverina "Single Vineyard"... 79,95
Godt KØB + **** (4/5), Meny, indtil torsdag 14.september
2019. Druen durif kaldes i Californien oftest petite sirah og giver ganske gode vine Over There. Druen er en fransk krydsning af syrah med peloursin, bygget til varmt klima. I Australien blev den før brugt til Portvinstyper.
Har ikke smagt Nugan, men den kommer fra det hede Riverina -vent en stærk, rustik vin med markant, men rund tannin og noget krydret bouquet.
Barbera d'Alba "Domina"... 59,95
Godt KØB + **** (4/5), Meny, indtil torsdag 14.september
En typisk ung barbera med frugt og middel fylde med en del bær i slutningen. En god alsidig madvin. Kælderen ligger i udkanten af Barolo. Domæne på blot 7 ha sælges som Arnulfo, så denne vin købes udefra. Rydberg har i Din Vinguide givet vinen 89p + godt køb.
Foretrækkes for Barbera Appassimento (59,95, 3*), der har lille restsødme 8,6 g/l), bl.a. takket være lidt tørrede druer. Kommer fra den større, knap så fine DOP Piemonte som grosted.
Cono Sur "Reserva Especial" rød/hvid... 59,95
rød Pinot noir eller Syrah, hvid Riesling eller chardonnay, Chile
Godt KØB + **** (4/5), Meny, indtil torsdag 14.september
Jeg foretrækker at give 90 kr for 20 barrels, men "Especial" er også god, et solidt trin op fra Bicicleta serien og lavet i 8-10 udgaver, som er signeret af Matías Ríos, chefvinmager for Cono Sur. Carmenère er Chile's "egen" drue, som indtil for 10-15 år siden var stort set uddød i hjemlandet Bordeaux. Jeg var længe skuffet over carmenère, som alt for ofte var spids og grøn. Men denne er fra Peumo i det lune Cachapoal (nordlige del af Rapel) og høstes fulgt moden. 80% af vinen lagrer i små egefade.
Rhone by Roger Sabon, kr/fl v 3: 70,-
3 fl: 210. Godt KØB + **** (4/5), Shop.Meny, indtil torsdag 14.september
2021. Vinen har lige fået (endnu) et prishop, så Meny er desværre ikke med til at begrænse inflationen. Roger Sabon er en god vingård i Chateauneuf du Pape, som også ejer jord i Lirac (12 ha) og Rhone (6 hektar) og bordvin. Så denne vin er nok baseret på druer hentet hos naboer.
Ikke smagt det sidste par år, men en ekstremt vinkyndig ven i Hørsholm anbefaler den varmt. Og ham stoler jeg på! Vinen har i ældre år fået 14,5-15p/20 af Revue du Vin, 2021 er nok ung, så vent mere ribs end kirsebær, medium fylde, god frugt (peber og krydderi) og afrundet, middellang smag.
Bourgogne "Lugny" chardonnay... 79,95
Godt KØB + **** (4/5), Shop.Meny, indtil torsdag 14.september
En vin fra det store, men generelt pålidelige Lugny kooperativ. Vi er langt fra Beaune og Côte d'Or (men ikke langt fra Pouilly-Fuissé). Ej smagt i en del år, men husker en frugtig rød pinot med god fylde og en frisk, sprød rentsmagende chardonnay. Formentlig tæt på Macon Lugny og Macon Chardonnay, som også er set fra samme kælder -og i samme Meny!
Cotes du Rhone "Reserve Palais"... 40,-
Godt KØB + *** (3/5), Meny, indtil torsdag 14.septemberSet i 2020. En meget basis'agtig Rhone med lidt krydret duft, middel fylde og blød smag. 2020 har nok mistet lidt spændstighed og skal nydes nu. Slet ikke så god som Meny's andre Rhone som Princes, Sabon eller Olivier & Lafont, men også billigere.
Vinen laves i Tulette af Cellier des Dauphins, et 2.grads kooperativ (med 13 kooperativer under sig). Det suverænt største hus med 18.000 hektar i det sydlige Rhone. Jeg har ofte set Dauphins vinene, desværre ofte ret dyre. Denne pris er mere korrekt, synes jeg.
Set i 2020. En meget basis'agtig Rhone med lidt krydret duft, middel fylde og blød smag. 2020 har nok mistet lidt spændstighed og skal nydes nu. Slet ikke så god som Meny's andre Rhone som Princes, Sabon eller Olivier & Lafont, men også billigere.
Vinen laves i Tulette af Cellier des Dauphins, et 2.grads kooperativ (med 13 kooperativer under sig). Det suverænt største hus med 18.000 hektar i det sydlige Rhone. Jeg har ofte set Dauphins vinene, desværre ofte ret dyre. Denne pris er mere korrekt, synes jeg.
Penfold's Bin 28 shiraz... 199,95
En af Penfold's historiske vine, som indtil for nogle år siden bar navnet Kalimna efter marken i Barossa, sder oprindelig leverede druerne. I dag hentes druerne fra flere områder, men stadig en klassisk, magtfuld shiraz, men også til den pebrede side. Kender ikke årgang, men 2018 fik 94p/JamesSuckling.
Meny tilbyder også andre Penfold's vine, men vurderer denne som bedste køb.
Crémant "Maison de Crémant", kr/fl v 2: 79,50
2 fl: 159, Bourgogne brut rosé eller hvidGodt KØB + **** (4/5), Shop.Meny, indtil torsdag 14.september
Prisen var noget lavere, da Irma sidst havde den (til 69,50 v 2), men til 79,50 er det også helt ok. Men hvad skal Meny nu gøre -de har også den gode Lugny crémant samt den endnu bedre Laborde fra Knud Kjellerup -"Maison" kan for mig ikke rivalisere disse!
Jeg ville vælge den hvide, som er ganske god til prisen, med nydelig frugt, tør, ren, med høj syre skjult af svag sødme. OK til efterårets konfirmationer mv. Rosé har jeg ikke smagt, desværre.
Og så kan du finde en identisk crémant fra samme kælder, bl.a. Pierre Ponnelle (Coop), Bouchard Aïne, Charles de Fère (Netto), Moingeon og andre for Bourgogne -men bag dem står samme firma, Boisset, som i mange år har været største firma i Bourgogne, kun "truet" af GCF.
Alsace Weinmann... 59,95
*** (3/5), Shop.Meny, indtil torsdag 14.september
Vel næppe et topkøb, da jeg har set etiketten på tilbud i grænsesalg til blot 25 kr! Den smukke etiket leveres af Biecher, et af de 4-5 største huse i Alsace med et årligt salg på 16 millioner fl! En god del er dog boxvin og små flasker, meget af det med vin hentet langt fra Alsace. Har kun smagt få vine fra huset, som ikke har gjort det store indtryk.
P.t. skal du vist i Brugsen, hvor vinene fra Laugel (en muligvis marginalt bedre konkurrent) fås til 43 kr (v. 3).