Søg i 1300 opslag:

12/09/2023

Spansk "Museumsvin" fra Duero-floden

Museum er en billedskøn vingård, som ligger ved Duero floden nær Ribera del Duero. Den har eget kunstmuseum og leverer flot vin, ikke mindst Reserva. 

Kun Bilka kan -næsten- følge med i Brugsen's hæsblæsende tilbudstempo. Ikke så mange tilbud, dog, men søster Føtex og Netto er helt hægtet af i disse uger lige som de andre kæder.  

    Museum Reserva er en lækker vin fa lille område nær Ribera del Duero (79), og Grigio Riserva fra Chianti (79) er et fælles (godt) tilbud også i Føtex. Chiles Quatro er meget flot til prisen (55), både rød og hvid, hver især lavet på 4 druer. 

    Holder også meget af Mirabeau "X", en lyserød Provence (69), so mer et sympatisk tegn på, at kæderne så småt er ved at sælge ud af sæsonens pinkies! 

    I den mere daglige ende er Nero Grande fra Syditalien ikke så ringe endda og prisen god (45). 

Bedste KØB: Museum Reserva Cigales - Montgras "Quatro" rød/hvid - Mirabeau X Provence rosé - Grigio Chianti Classico Riserva - 
Godt KØB: Nero Grande rød/hvid/rosé - Cotes de Roses rosé - Cava Codorniu "Clásico" - Crémant Charles de Fère - Ironstone reserve zinfandel + chardonnay - Vidal Fleury Rhone rød/hvid - Offley 10 år Port
uge 37/2023

Museum Reserva, Cigales ... 79,-

Bedste KØB + ***** (5/5), Bilka, indtil fredag 14.september

Jeg er meget glad for denne vin, som nu fås til en særdeles rimelig pris. Magtfuld, men ret fed og lækker vin med rig frugt med noter af ny eg, lang smag med god bund, frugt og bløde tanniner. Flot nu og bør nok nydes inden for 3-5 år.  
     Cigales er et lille område nær Valladolid mellem Toro, Rueda og Ribera del Duero. Området var tæt på at blive glemt, indtil Rioja-huset Baron de Ley rykkede ind i 1999 med en 100+ mill. kr investering. 
     I dag har flere nu fået øje på Cigales takket være Museum. En billedskøn bodega med eget kunstmuseum- og en stor vingård med flotte vine i en nuanceret magtfuld stil. 

    Reserva lagres 22 måneder i eg, og siden et år på flaske. Alle nye årgange har fået 91-92p/Guía Peñin. 

Nero Grande rød/hvid/rosé... 45,-

Rød Zinfandel, hvid Fiano-Chardonnay, Rosé, Puglia

Godt KØB + *** (3/5), Bilka, indtil fredag 14.september

Vi er under nettopris, for prisen her var 50 i august! Kun smagt rød, som sikkert vil glæde mange. Fornemmede en ganske lille sødme i smagen, men kan se, at Rydberg har givet vinen 5* (årg. 22) i Spritnyt. Den hvide er delvis på lokale fiano druer og burde være ok med lidt frugt og syre under blødheden? Fra Femar nær Rom og i smag nok tæt på Epicuro Z-Zinfandel (Brugsen) og Masseria Trajone (Irma) fra samme Femar. Antico Ceppo i Meny er fra Lazio, hvor Femar har sit hovedsæde. 

Montgras "Quatro" rød/hvid... 55,-

Bedste KØB + **** (4/5), Bilka, indtil fredag 14.september

Quatro er (som navnet antyder) er et mix af 4 druer. Første årgang af vinen var 1998, men vinen er bedre end nogensinde i dag. Set i 2020/21. Ikke topkøb, da tilbud sidste år var under 50. 

     Rødvin på cabernet sauvignon, carménère og malbec (80%) +  Rhône's syrah (20%). Mørk, kraftig, blød, åben frugt i næsen. Nye årgange har fået høje karakterer (2021 91p, 2020 90p/Descorchados), flot til så lav pris. 
    Den hvide er endog bedre, 50% chardonnay suppleres med viognier,  sémillon og lidt sauvignon fra det kølige Leyda. Tør, frisk, meget fin aroma -en herlig vin alene eller med mad. 

Mirabeau Aix Provence rosé... 69,-

Bedste KØB + **** (4/5), Bilka, indtil fredag 14.september

Marginalt bedre køb end "Roses" herunder. En flot rosé med friskhed og rig aroma, måske let frugtsødme i smagen. 

      Ægteparret Stephen & Jeany Cronk forlod London i 2010 for at lave rosé i Provence. Og de har ikke daset tiden væk -i dag laves 10 forskellige lyserøde vine (samt en dyr gin -pink, hvad ellers!), og der er kommet 3 børn. Mirabeau er et mærke, for kun lille del af vinen kommer fra deres (nykøbte) 14 hektar vingård. 

    Således ligger Aix markant længere mod vest og er (normalt) billigere end "rigtig" Provence, men i reglen lige så god. God vin til alt fra salade nicoise til grillet fisk!

Côte des Roses hvid/rosé, Sydfrankrig... 69,-

Godt KØB + **** (4/5), Bilka, indtil fredag 14.september

Bertrand var nok den første, der forstod at Languedoc kan lave rosé så god som Provence -og især forstod værdien af fancy flasker!  
      "Rosenvinen" er hans mest kendte. Den hvide chardonnay har pæn friskhed og lidt syre. 
    Langt det meste er dog Pink, og den er faktisk rigtig god, men ikke et fund til prisen! God frugt, middel fylde, mere sød bærfrugt i smagen,, som balanceres af lidt syre. 
      På ganske få år har Gérard Bertrand fået banket et af de største huse i Sydfrankrig op. Fader Georges ejede Villemajou, Corbières, som var del af kooperativ indtil 2002. Her lærte Gérard faget, mens han var professionel spiller i den franske nationalsport, rugby. Vin blev fremtiden, men med rugby'ens energi oveni! 
     I 2012 blev Villemajou suppleret med l'Hospitalet i Clape, et bjerg nær strandene ved Narbonne, som i dag er hotel og spa foruden hovedsæde og vingård. I dag ejer han en lang række små vingårde, som supplerer den indkøbte vin til en lang række mærker. Men lur mig, om han ikke tjener langt det meste på disse fancy flasker! 

Cava Codorniu "Clásico"... 55,-

Godt KØB + *** (3/5), Bilka, indtil fredag 14.september

Brut er en simpel, spinkel cava med æbleagtig aroma og ren eftersmag. Slet ikke klasse som crémant, men bestemt ikke ringe. Codorniu var den første cava historisk (udtal: gah-vá), til 55 er brut et godt køb. Undgå den søde demi-sec. Men mindst lige så god som Faustino cava (79,50, Bilka), som Rioja-huset henter nær Codorniu). 

Crémant Charles de Fère 79,-

Godt KØB + *** (3/5), Bilka, indtil fredag 14.september

Åbnet i 1980 i Fère, en lille by mellem Reims -Champagne- og Paris, blot 10 km fra Champagne's vinmarker! Vinene var dengang ikke meget ringere end Champagne (men til anden pris!). 

      I dag er huset del af Boisset og rykket til Nuits, så sortiment er udvidet med crémant de Bourgogne.  Denne minder til forveksling om Maison du Crémant (nu Meny, før Irma) eller Pierre Ponnelle's crémant (også Irma), to af mange (rigtig mange!) mærker i Boisset's stald. Dem har jeg begge smagt -de er ganske ok, men ikke mindeværdige. God friskhed, men lidt ufokuseret næse med lidt grønt. Men tør og ren. 

Il Grigio, Chianti Classico Riserva... 79,-

Bedste KØB + ***** (5/5), Føtex og Bilka, indtil torsdag 14. september

Dyb farve, god duft med krydderier og urter, tør, nydelig fylde og pæn længde -lidt tør tannin til sidst, typisk sangiovese, men grundlæggende blød. .Den røde Grigio -også i 2020- er en overbevisende Rieserva, som du dog bør give 1-2 år på flaske. For Robert Parker (ved Monica Larner) er Grigio en af Italiens "ultimativt bedste køb".Grigio er en af Sallings gamle favoritter og en Riserva, der forener det civiliserede med det kommercielle i en lækker Chianti! P.t. er tilbud end i Bilka og Føtex! 

Ironstone reserve zinfandel eller chardonnay... 79,- 

Godt KØB + **** (4/5), Bilka, indtil fredag 14.september

Lidt trættende i længden. Flot rød med fløjlsagtig fylde og krydret duft, som dog har nuancer og dybde. Den hvide chardonnay har jeg ikke haft lyst til at købe. 



Jeg har aldrig rost Ironstone, sært, da jeg i reglen er glad for familieejede vinhuse, og Ironstone er 100% familieejet og drevet,  grundlagt 1948 og stadig ejet af familien Kautz. Reserve er deres bedre (men ikke allerbedste) vine, og det anføres på zinfandel, at der "kun" er tappet ca. 7400 kasser en bagatel for firma, der årligt sælger mange millioner flasker! 

Cotes du Rhone, Vidal-Fleury rød/hvid... 59,-

Godt KØB + **** (4/5), Bilka, indtil fredag 14.september

Check årgang på den røde -ikke for gammel som årgang 2015, jeg så i foråret, temmelig moden og uden den rige frugt, som karakteriserer grenache druen. Men set i 2019 og 2020 -og så er vinen et rigtig godt køb med rund fylde og blid eftersmag præget af modne druer.  

     Elsker denne klassiske etiket fra historisk (1781) hus i Côte Rôtie. En ung Guigal begyndte sit arbejdsliv her, siden gik han solo, fik succes -og købte sin egen arbejdsplads. I dag bruges mærket til sekunda vine fra Guigal (men ofte er denne Rhone lige så god!). 
     Den hvide nydes også ung, viognier + hvid grenache, lagret sur lie. Ikke smagt, men burde være frugtig med blomst, tør og frisk.  

Offley 10 årig tawny Port... 99,-

Godt KØB + **** (4/5), Bilka, indtil fredag 14.september

Bestemt ingen top-10-årig, men en nydelig tawny med lidt tørret frugt, fylde, ok længde og ikke for sød. Fra et af de historiske huse i Oporto. Kan se, at Decanter gav den 92p i 2017, måske lidt gavmildt. Men til gengæld en rigtig god pris for 10 årig Port. 

    Bilka tilbyder også Andresen 10 årig hvid Port (99, 50cl, 4*). En lidt finere leverandør, men jeg har svært ved at begejstres for hvid Port -og med samme pris for blot 50 cl er vinen pr dråbe 50% dyrere end Offley. så ikke topkøb!

*** (3/5), Bilka, indtil fredag 14.september

28% 70 cl. Da de fleste mærker er på tilbud, er udvalget lille. Et godt køb til en herlig drik en lun sensommeraften! Limoncello er den vidunderlige italienske citronlikør, opnået ved udblødning af citronskal (ofte Sorrento) i neutral alkohol.
Overdådig aroma af syrlig citron med fin sødme, som holdes i balance af 28% alkohol. Perfekt til en citronsorbet eller i en lemon spritz med prosecco brus + lidt soda -et perfekt alternativ til aperol! Se her 13 drink opskrifter
      Kender ikke Gagliano Marcati, som ligger mellem Verona og Garda søen, pænt langt fra Sorrento. Men toler på den. Og så er prisen rimelig! 

      Bilka har også en ok pris på José Cuervo Tequila (99, 3*), destillat på den blå agave fra Mexico. Du kan også bruge penge på Ballantine Whisky (109, 3*) eller Arnbitter (139, 4*).