Argentina og Chile er stadig en fornuftig vinelskers paradis. Her kan du finde vin med karakter til en særdeles rimelgi pris -som det ses i Trapiche "oak" i Føtex denne uge.
Jeg synes ellers ikke, at Føtex rigtigt er vågnet efter sommerdvalen. Indtil sommerpausen var Føtex slet ikke til at komme uden om for os, der vil have flot vin til få penge. Sådan er det ikke lige nu, selvom der stadig er gode køb:
Trapiche "oak cask" er det bedste bud på topkøb -40 kr for vin med frugt og stil, som fornuftige kritikere har givet omkring 90p! Næsten samme pris som australsk Banrock Station Reserve (39), som er kommerciel, men mangler klarhed og stil til min smag.
Der er mere personlighed i Salentein Portillo (50), men vinen er ikke nødvendigvis bedre end Trapiche. Til gengæld er Chile's Ninquén fra Montgras af helt anden klasse -men også anden pris (129).
Fournier Sancerre og Pouilly-Fumé er også dyre (129). Jeg har købt dem til pris tættere på 100. Men stadig dejlig klassisk sauvignon -og egentlig også godt køb.
Trapiche var pioner for export fra Argentina, og jeg solgte Trapiche i 1970erne (ret dyr vin dengang). Den almindelige vin til eksport er banal, men "Oak Cask" er markant bedre (og "Pure" endog bedre).
Malbec, en mørk, fyldig vin med herlig sød bærduft. Meget letdrikkelig og godt køb. Ganske lille præg af eg. Cabernet ligner, men er lidt mere krydret, som jeg husker det.
Chardonnay -ikke favorit, men denne er ganske ok uden at begejstre. Tør, ren, fyldig, men egen mangler friskhed. Sparkling er mousserende og ret beset uden interesse for andet end den lave pris! Alle årgange får omkring 90p/100 af kendere som Descorchados og Tim Atkin samt Jancis Robinson. Ret beset er disse vine egentlig meget lig Alamos i stilen, dvs. indbydende kommercielle vine uden større dikkedarer. Der er ikke meget eg i "Oak Cask" -typisk lagres 30% af høsten i eg (eller måske endda kun egestave?), resten ser kun stål, og det er helt ok med mig.
Salentein "Portillo", rød/hvid/rosé... 50,-
rød merlot, hvid sauvignon, rosé, ArgentinaGodt KØB + **** (4/5), Føtex, indtil torsdag 21.septemberPortillo ("Den lille dør") kan kaldes 2.vinen til husets velkendte Barrel Selection". Den købte jeg til 50 for et par år siden, men prisen er nu nærmere 80 kr (på tilbud).
Salentein ligger i Uco, hvor den har nogle af de højest liggende vinmarker, og hele 800 hektarer. En hollandsk entreprenør er hovedejer sammen med familien Pulenta, der var pioner for kvalitet i Argentina (de gjorde Trapiche berømt).
MontGras "Ninquén" cabernet/syrah... 129,-
Godt KØB + ***** (5/5) Føtex, indtil torsdag 21.september
Storebror til den fine Antu, men også dyrere, da vinen kun er marginalt bedre, Den globale pris på Ninquén er 240-320 kr, så et rigtig godt køb.
Ninquén i Colchagua er det første såkaldte navngivne ”vinbjerg” i Chile, hvor man ellers normalt har plantet i de flade dale.
50% cabernet og 50% syrah med 2 år i eg + alt det, som en god vinmager kan tilføje i form af malolaktisk gæring i eg og minimal filtrering.
Bør nok gemmes 1-2 år. Men allerede yppig, flot frugt (bær/blomme, lidt krydderi), afrundet, fed og lang, fast til sidst, med god længde. Set i 2021, som formentlig er lige så god som 2018 og 2020, begge med 92p/Tim Atkin.

Fournier, Sancerre eller Pouilly-Fumé ... 129,-
Godt KØB + ***** (5/5) Føtex, indtil torsdag 21.september
Sjovere til 109 juni i Bilka, men også godt køb til 129, da sauvignon fra denne øvre del af Loire er høj mode og ret beset for dyr.
Sancerre er den originale hvide sauvignon, og selvskrevet til en lun dag med eller uden laks og stenbider -og denne er rigtig god, frisk og ung (2022)
Knastør, men med rig aroma, lidt citrongræs, solbær og grape -sprød og frisk. Lette, præcise og stilrene. Forgænger 2021 fik 92p/Decanter, 91p/AndreasLarsson og 90p/WineEnthusiast, og 2022 er nok lige så god.
Fumé ligner, men er i reglen lidt midnre sprød og har mere fylde og dybde.
Fournier er et stort hus i Sancerre, som har 100 år bag sig, men solgte sin første vi i 1950erne fra 2-3 hektar. I dag har huset 60 hektar, lidt mere i Sancerre end i Pouilly. Huset har væld af etiketter. Denne "Vignes du Moulin" er nok identisk med basisvinen Belles Vignes.

Cotes du Rhone, Vidal-Fleury rød/hvid... 59,-
Godt KØB + *** (3/5) Føtex, indtil torsdag 21.september
Den første tid så jeg mest årgang 2015, som var lige over sin bedste alder og manglede den rige frugt, som karakteriserer grenache druen. 2017 var næppe bedre. Men nu ses 2019 og 2020 -og så er vinen et godt køb med rund fylde og blid eftersmag præget af modne druer. Hvis du ser 2021, er det også ok.
Elsker denne klassiske etiket fra historisk (1781) hus i Côte Rôtie. En ung Guigal begyndte sit arbejdsliv her, gik solo, fik succes -og købte sit lærested. I dag bruges mærket til sekunda vine fra Guigal (men ofte er denne Rhone lige så god!).
Den hvide er viognier + hvid grenache, lagret sur lie. Set i 2020, ikke smagt, men burde være frugtig med blomst, tør og frisk.
Banrock Station Reserve rød/hvid... 39,-
rød shiraz-cabernet, hvid verdelho-chardonnay, Australien (tappet i England)
Godt KØB + *** (3/5), Føtex, indtil torsdag 21.september
Sjovere til 35 kr for et par måneder siden, men ok køb også til 39. Rød cabernet + shiraz er mørk, kraftig, frugtig, krydret, ikke helt tør (6 g/l) -kedelig i længden. Hvid er lidt sjovere -på druen chardonnay (trist) + verdelho (Madeira-drue) giver en intens aroma, som takket være lidt syre sikrer friskhed.
Banrock Station er en af Australiens største vinmarker -dækker 1800 hektar i en blok, hvoraf 600 er plantet med vin. Sådan en mark kan kun eksistere langs Murray-floden, som løber gennem tørt, ørkenlignende land tæt på Kingston -en anden stor vingård i Australien.