Søg i 1300 opslag:

06/05/2023

Bilka: En let og sprød hvid fra vingård, der emmer af 1000 års historie!

Hvem kan stå for en vin fra en vingård med så malerisk et navn som "Schlossweingut Souveräner Malteser Ritterorden"? Jeg kan lide den, uanset om vinen er god eller ej -men den er god og kommer fra mark med navnet Kommende Mailberg... 

Anden del af Bilka's aktuelle tilbud. Den herlige hvid veltliner fra Østrig er fra vingårded ejet af Maleteserordenen (60 v 2 fl). Foretrækker langt denne vin for en "Gryntende Gris" (2 fl: 120). Sydafrika's chenin blanc fra Mooiplaas (79, også flot rød) har måske mere karakter og aroma. Husk også den unikke Pecorino fra Vanità (26 fl. 289, også god rød). 

    Til de sidste konfirmander og de kommende studenter- og sommerfester er brus et must. Charles de Fère vil pynte med sin flotte 150 cl flaske (129), og vinen er også helt ok. 

    Bilka vil også være med i pink vin, og Mirabeau fra Aix (79) er svær at slå -selvom LYV måske har mere aroma -og en større flaske (150 cl 129). 

    Blandt de røde holder jeg meget af Mooiplaas' pinotage (79), men Ninquén fra Chile (119) har mere klasse, men er lidt ung, som også Riserva Ducale (119). Til os på budget er der en 300 cl box med Mucho Más (99 for 3 liter), som er flot for en boxvin. 

Bedste KØB: Souveräner Malteser Ritterorden veltliner - Le Arche rød/hvid/rosé - Mooiplaas rød/hvid 
Godt KØB: LYV rosé Magnum - Mirabeau Aix Provence rosé - Squealing Pig sauvignon blanc - 

Prosecco "le Arche" hvid/rosé - MontGras "Ninquén" - Ruffino Riserva "Ducale" - Vànita rød/hvid - Lehmann "Barossan" rød/hvid - Mucho Màs 300cl box

Souveräner Malteser Ritterorden, kr/fl v 2: 60,- 

2 fl. 120. Grüner Veltliner "Kommende Mailberg" 2021 Weinviertel, Lenz Moser Østrig 

Bedste KØB + **** (4/5)Bilkaindtil torsdag 18.maj

En klassisk, frisk veltliner, let, tør, frisk og sprød, med typisk peber/bær aroma. I dag ses nok 2021, men kender 2020, som fik 91p/A la Carte, måske gavmildt, men vinen er rigtig god.  Typisk 40.000 fl/år, alle nummeret. 
      Jeg elsker den historie-duftende etiket fra vinslot  i Mailberg 70 km nord for Wien nær den tjekkiske grænse. Slottet har i 875 år tilhørt ridderordenen af Malta -Malteserridderne. På en væg kan læses et motto: "Optimus quisque" -"det bedste uanset hvad". Et godt mål, som ikke helt nås med den grønne veltliner!  

      Vingården har siden 1969 været drevet af Lenz Moser, et af Østrigs største huse, som driver flere vingårde. Udover Maltesernes gamle borg også den fine Klosterkeller Siegendorf ved Neusiedler See.

      Området har et køligt, men solrigt og tørt klima, perfekt til veltliner-druen, der dækker 23 hektar, mens 10 hektar bruges til rød zweigelt, en anden indfødt drue. Her laves også god weissburgunder og sekt.  

LYV rosé Magnum... 129,-

Godt KØB + **** (4/5), Bilka, indtil torsdag 18.maj

= ca. 64,50 pr75cl. LYV er en god rosé til god pris -og flot med sin smukke, facetterede flaske (med designpris) og glasprop! En nydelig rosé med åben frugt og blød smag med lidt frugtsødme og ikke for meget syre. Tappet på en smuk flaske, som for et par år siden vandt en designpris. Vinen laves af Iain Munson for JeanjeanHer kort video, hvor han fortæller om vinen. 

Mirabeau Aix Provence rosé... 79,-

Godt KØB + **** (4/5), Bilka, indtil torsdag 18.maj
Ikke helt så flot som Pure sidste år, men stadig en flot rosé med friskhed og rig aroma, måske let frugtsødme i smagen. Aix er normalt billigere end "rigtig" Provence, så ikke så attraktivt et tilbud. God vin til alt fra salade nicoise til grillet fisk!
      Ægteparret Stephen & Jeany Cronk forlod London i 2010 for at lave rosé i Provence. Og de har ikke daset tiden væk -i dag laves 10 forskellige lyserøde vine (samt en dyr gin -pink, hvad ellers!), og der er kommet 3 børn. Mirabeau er et mærke, for kun lille del af vinen kommer fra deres (nykøbte) 14 hektar vingård. 

Bilka tilbyder også la Coutume rosé (2 fl. 120, 2*?), dansk tappet rosé samt Calvet Spritz (2 fl. 120, 3*?), som er en cocktail på brus og oranger. Ikke smagt, men nok lidt i retning af Aperol Spritz, hvor hele arbejdet er gjort. 


Le Arche rød/hvid/rosé, kr/fl v 2: 40,-

2 fl: 80Bardolino rød eller rosé "Chiaretto", hvid Garda Garganega-Pinot Grigio, rød Rossogrande

Bedste KØB + *** (3/5), Bilka, indtil torsdag 18.maj

Jeg roser som regel enhver Bardolino -rød har mindre frugt end  de bedste, men er meget behagelig. Fås også som Chiaretto rosé: ret neutral, men tør og ren, mens den hvide Garda på garganega (og grigio) også er til den diskrete side, men ren og frisk. Den røde Rossogrande er en let Ripasso-type, meget nem at drikke ganske.
     Klassiske vine fra Verona og Garda, som er meget egnet til en forårsbuffet.
Squealing Pig sauvignon blanc, kr/fl v 2: 60,-
New Zealand, godt KØB + *** (3/5), Bilka, indtil torsdag 18.maj

Så er tendensen med de lidt overgearede etiketter også komet til New Zealand. "Den gryntende Gris" laves af Matua, men bag det hele står nok ejeren Treasury (Lindeman, Penfold's, Beringer osv). 
     Ikke smagt, men formentlig en ganske udmærket tør hvid med masser af eksotisk frugt og sprød syre. Vinen lagrer sur lie efter gæringen for at få fuld tryk på aroma. 
     Ejeren har også lanceret en multinational Pig, hvor vin fra flere lande (og kontinenter) blandes. Tappet i England. 

Miracle València rosé/hvid... 79,-

*** (3/5), Bilka, indtil onsdag 18.maj
Prisen er lidt høj -drikker lige så gerne Verema i Rema1000 (50). Begge laves på druen bobal, der trives i bakkerne bag València. ,Værd at se på med sin flaske, som af uransagelige årsager (og trods formen) minder mig om Lyngby vasen!
    Rosé på bobal er frugtig og ligefrem, tør, søde bær + lidt syre, god til glas i utide. 2021 fik 88p/Guía Peñin. Hvid på chardonnay og sauvignon ikke smagt. Fås også som (god) rød vin, som jeg ikke har set i Bilka.  

Charles de Fère Brut Magnum... 129,-

Godt KØB + *** (3/5), Bilka, indtil onsdag 18.maj

Huset åbnede 1980 i Fère, en lille by mellem Reims -Champagne- og Paris, blot 10 km fra Champagne's vinmarker! Vinene var de første år i smag heller ikke langt fra Champagne (men til anden pris!). 

      I dag er huset rykket langt sydpå til Nuits og ejes af Boisset, så sortiment er udvidet med crémant de Bourgogne.  Den almindelige er ganske ok, måske lidt ringere end crémant (eller Champagne), men ren og frisk. Men den flotte flaske hjælper til! 

Prosecco "le Arche", hvid/rosé... 55,-

Godt KØB + *** (3/5), Netto, indtil fredag 14.oktober
En god prosecco til en god pris. Ikke dybt foredrag, men god sladder! Nydelig æblearoma, let sødme (hvad Extra Dry altid har), men med lille syre, der giver friskhed. OK til velkomst og glas i utide. Den lyserøde har en smule rød pinot noir til at give farve. 
      Prosecco er ved at overtage Asti's plads som Italiens mest solgte spumante. Den laves af druen glera i Veneto nord for Venedig. En enkel spumante, der som Asti får brus i ståltank og tappes under tryk. 

Flot rød fra Sydafrika, Chile og Italien! 

Mooiplaas Estate rød/hvid ... 79,-

rød pinotage eller cabernet, hvid chenin blanc, Stellenbosch, Sydafrika 

Bedste KØB + ***** (5/5), Bilka, indtil torsdag 18. maj

Den frugtige, fyldige røde pinotage er god (2020 fik 91p/Tim Atkin) som også den tørre, sprøde chenin blanc fra 50 år gamle bush vinstokke (22 fik 90-91p/Tim Atkin). Cabernet 2019 fik 88p af samme herre (vingården laver den i stil, der kan gemmes "årtier", så måske skal vinen bare have et par år mere?). 
      Vingården ligger i Bottelary Hills godt 40 km stik øst for Cape Town på vejen mod maleriske Stellenbosch. Vingården ejes af 2.generation, brødrene Tielman og Louis Roos, der står for hhv. arbejdet i marken og kælderen. Vinmarkerne dyrkes med respekt for naturen -70 hektar er tilmed reserveret en privat naturpark, som skal bevare truet planteliv. 
      Ejendommen har 200 år bag sig og har et smukt, fredet herresæde. 


MontGras "Ninquén" cabernet/syrah... 119,-
Godt KØB + ***** (5/5), Bilka, indtil torsdag 18. maj

Storebror til den fine Antu, men også noget dyrere (og bedre), men stadig tæt på fund, når den globale pris på Ninquén er langt over 200 kr.  
      Ninquén i Colchagua er det første såkaldte ”vinbjerg” i Chile, hvor man ellers normalt har plantet i de flade dale. 
      50% cabernet og 50% syrah med 2 år i eg + alt det, som en god vinmager kan tilføje i form af malolaktisk gæring i eg og minimal filtrering. 
       Bør nok gemmes et par år. Men allerede yppig, flot frugt (bær/blomme, lidt krydderi), afrundet, fed og lang, fast til sidst, med god længde. Set i 2021, som formentlig er lige så god som 2018 og 2020, der begge fik 92p/Tim Atkin. 

Mucho Más 300cl box 99,-

Godt KØB + *** (3/5), Bilka, indtil torsdag 18.maj
Spanien. = 24,75 kr/75cl. 

Kommer fra samme Felix Solis som Kingpin og måske samme vin, dog uden den fancy flaske. Vinen er tappet i Spanien, men stadig skal der lige en kraftig filtrering og lidt ekstra svovl for at beskytte vinen mod elementerne i en tynd plastikpose. 
      Har smagt den røde tempranillo, som var glimrende (men havde ikke vin i glasflaske til sammenligning), fyldig, frugtig, fast og interessant på den gode måde. 
      Den hvide ikke smagt -men kan meget vel være tør, frugtig, frisk, takket være gode druer som verdejo, der indgår i blend'et. 

Ruffino Riserva "Ducale" ... 119,- 

Godt KØB + **** (4/5), Bilka, indtil torsdag 18.maj

Chianti Classico. Ikke nær så godt køb som Felice's Grigio (jævnligt på tilbud til ca. 80 kr). Ducale er set i årgang 2018 med 3 røde glas fra Gambero Rosso (som Grigio også har fået med mellemrum). Har ikke smagt den siden 80-90erne, hvor vinen skuffede fælt. Men i dag lever vinen op til forne tiders hæder -så vent en fast, fyldig vin med ret afrundet smag for Classico
     I min ungdom var Ruffino nærmest synonym for Chianti på bastflaske i ristorante Italia! Brødrene Ruffino grundlagde huset i 1877 og fik et fint ry. I 1890 blev vinen en favorit for hertugen af Aosta, som siden 1927 har lagt navn til Ducale, husets mest kendte Chianti fra 600 hektar i Toscana, en god del ejet af huset. 

     Etiketten er modificeret for et par år siden, og i dag fylder den gamle stregtegning langt mindre (nederst i venstre hjørne). Huset har siden 2011 været den vigtigste del af Constellation i Europa (huset ejer også Mondavi, Simi o.a.). 

Vanitá, rød/hvid, kr/fl v 6: 48,17 

6 fl: 289, rød nero d'avola eller primitivo, hvid pecorino, Italien
Godt KØB + **** (3/5), Bilka, indtil torsdag 18.maj

2 røde: Frugtig, let krydret, middelfyldig nero d'avola fra Sicilien og blødere, men mindre karakterfuld Primitivo fra Puglia. 
     Samt en rigt duftende (mirabel, blomst) frugtig, ganske elegant hvid fra Abruzzo på den unikke pecorino drue (ej at forveksle med osten af samme navn). Den superbe drue er unik for området stik øst for Rom og er i dag i topform efter  længe at være anset for uddød. 
      Farnese leverer vinene. Ledet af Valentino Sciotto (foto). Jeg kendte ham i '00erne, da han lavede montepulciano fra Abruzzo. Siden fik han en pengestærk partner i modehuset Benetton. I dag laves vin i hele Syditalien. I december 2019 blev majoriteten overtaget af en amerikansk fond, Platinum. 
      Farnese leverer god kommerciel vin til en rimelig pris. Både nero og den hvide pecorino har fået 88-90p af respekterede kritikere.

Lehmann "Barossan" rød/hvid... 99,-

Rød shiraz eller chardonnay, Barossa, Australia

Godt KØB + **** (4/5), Bilka, indtil torsdag 18.maj

Lehmann blev at et ikon i det fine Barossa for især Stonewell shiraz. Han døde i 2003 og huset er nu del af Casella, som har tjent pengene på den billige Yellow Tail serie. Lehmann's vine er dog stadig Barossa og kan som her være rigtig godt køb. 
    Shiraz er fast og kraftig med lidt urt og kød i næsen -meget australsk. Chardonnay ikke smagt, men tvivler.

     Bilka tilbyder også Yellow Tail (flere varianter, 2 fl: 80, 2*), som er milde dagligvine, der ikke gør fortræd. Det gode er, at det store salg gav Casella penge til at købe Lehmann!