Jeg elsker rosé, men er (desværre) også ret kræsen! Ugens bedste køb er for mig l'Ostal, som leveres af den legendariske familie Cazes, som kan få julelys i øjnene hos os, der elsker stor Bordeaux. L'Ostal er dog en mere beskeden vin, men til 50 kr (Rema1000) er det svært at få bedre rosé!
Til begynderen er Mateus rosé (35 i 365discount) slet ikke ringe. Den er langt mere tør end i min ungdom, men har stadig en lille sødme, som balanceres af lidt bobler.
Jeg ville også sige noget godt om Modello Masi, som er Masi's forsøg på at lave typisk Valpolicella uden for området. Let, behagelig vin, som var topkøb til 30 (i 2021), godt køb til 35 (i 2022), ok køb til 40 i februar. Men til 50 i maj? Putin har næppe skylden for dette kraftspring af et prishop i Netto.
Godt KØB: Verema Bobal rosado - Grant whisky - Beefeater Gin
l'Ostal Cazes rosé, pays d'Oc.... 50,-
Lys. let og helt tør rosé med pæn syre og diskret, men fin aroma, som er mere madegnet end mange af de mondæne (læs: dyre) rosé vine. Perfekt til en nicoise eller endog et dansk frokostbord. Set til op mod 100 kr på andre websider. I år er det 20 år siden, at Jean-Michel Cazes fra Lynch-Bages, 5.Cru, købte l'Ostal i Livinière i hjertet af Minervois. Han har 60 hektar vin, som mest bruges til gode rødvine, mens denne rosé laves af druer fra domænet såvel som druer fra andre kølige områder i Sydfrankrig. I dag ledes vingården af 4. generation, Jean-Charles Cazes, født 1974 (foto).
Familien Cazes har boet i Pauillac i Médoc siden 1875. Jean-Charles Cazes var byens bager, før han i 1939 overtog Lynch-Bages, 5.Cru. Sønnen André udvidede vingården drastisk, før han overdrog ledelsen til Jean-Michel Cazes, der i 1973 vendte tilbage til Pauillac med sin Mozambique-fødte hustru Thereza. Han ledede også en tid Pichon-Baron, 2.Cru, som var ejet af hans arbejdsgiver, forsikringsselskabet AXA. I dag deltager hele familien i ledelsen af familiens ejendomme, der foruden Lynch-Bages omfatter bl.a. Haut-Batailley, 5.Cru Pauillac, Ormes de Pez (St.Estèphe), l'Ostal samt Sénéchaux i Chateauneuf du Pape.
Verema Bobal rosado, València.... 50,-
Godt KØB + **** (4/5), Rema1000, søndag-lørdag 7-13.maj "Sart rosa. Indbydende duft af hindbær og kirsebær. Delikat smag af hindbær og fersken hvor frugtens lette sødme balancerer fint med en mineralsk tone og en spændstig syre. Glimrende rosé på den spanske Bobal-drue". Godt nyt, for bobal kan ofte virke lidt bolsjeagtig med en karakteristisk jordbæraroma. Bobal er lidet kendt, men faktisk Spaniens rød drue nr 2, efter tempranillo, men foran garnacha og monastréll. Og næsten det hele gror i baglandet til València, hvor den har været brugt til konsumvin. I dag er druen populær især til rosé, men vin fra gamle vinstokke giver god rød. Omkring València gror der mest ris (til paëlla), og den smukke by med den største middelalderbydel i Europa har også et smukt madmarked (foto).
Rema100 tilbyder også Charline rosé (55, ej smagt) og Black Tower hvid sødlig Rhinvin (55, 2*), meget lig min ungdoms Liebfraumilch, blot noget dyrere!
Desuden Sweet Escape Pink Moscato (25, 2*), sødligt brus med lav alkohol.
Rema100 tilbyder også Charline rosé (55, ej smagt) og Black Tower hvid sødlig Rhinvin (55, 2*), meget lig min ungdoms Liebfraumilch, blot noget dyrere!
Desuden Sweet Escape Pink Moscato (25, 2*), sødligt brus med lav alkohol.
1659, merlot eller chardonnay... 40,-
** (2/5), Rema1000, søndag-lørdag 7-13.maj, SydafrikaHar tidligere været kritisk over for den røde, men er nu smagt i selskab og fundet passabel, om end uinspirerende. Ingen oplevelse, dog! Den hvide er formentlig bedre. Prisen var 29 før covid19, suk.
Canta Mañanas, Ribera del Duero eller Rueda.. 39,-
Bedste KØB + *** (3/5), Netto, indtil fredag 12.maj
De charmerende hane-prydede etiketter er en morgensang fra hanen -"Canta Mañanas". Vinen i flasken kender du måske fra Altos de Tamarón, som igen er identisk med Condado de Oriza i Irma. Alle disse etiketter (og mange flere!) laves af Pagos del Rey, del af Felix Solis, et af Spaniens største vinhuse. Simpel rød og hvid, men gode til prisen! En frugtig, ganske frisk Rueda -men nyd ung!- baseret på den fine verdejo, men vist nok også lidt viura, der giver friskhed, men ikke så meget karakter. Den røde er en fyldig, frugtig tempranillo fra Ribera del Duero, men i en ung, frugtig udgave uden de store dikkedarer.
Druerne er bestemt ikke de bedste, men vinene laves efter de mest moderne -og gode- metoder: Rødvinen laves med kold maceration før en relativt kølig gæring for at bevare frugten. Druer til den hvide Rueda høstes i de kølige nattetimer, og mosten får 6-8 timer med skallerne for at give mere aroma.
Masi "Modello", corvina eller pinot grigio.. 50,-
*** (3/5), Netto, indtil fredag 12.maj
30 kr i december 2021, 35 i 2022 og i februar 40 kr. Og nu 50 kr. Et kraftspring af et prishop, som Putin næppe har hele æren for! Den røde er Masi's forsøg på at lave typisk Valpolicella af druen corvina, men hentet uden for denne ret dyre region. Vinen er god, med kirsebær i duft og smag, som er frisk og let. Servér kælderkold. En god ledsager til lettere retter.
Den hvide er arketypen på italiensk pinot grigio af druer hentet i hele TriVenezie regionen (som går helt til grænsen til Slovenien!). Tør, let (12%) uden større aroma eller karakter, men til gengæld ren og frisk. Og godt køb.
Grant's Whisky "Triple Wood"... 89,-
Godt KØB + *** (3/5), Netto, indtil fredag 12.majLivet er for kort til billig whisky, men skal det være, har jeg et par favoritter. Jeg gik længe i en stor bue uden om Grant's. Engang med tilnavnet Stand Fast (og jeg modstod den!), siden Family Reserve (og den overlod jeg til familien) og nu igen Stand Fast + tilføjelsen "Triple Wood". Og slet ikke så ringe længere, bl.a. 89p/WhiskyAdvocate i 2018. Set til 79 sidste år, men 99 er også god pris.
En blid, frugtig whisky med spritten godt camoufleret af let sødme. ”Triple Wood” betyder lagring i 3 slags eg -ny eg, fade brugt til Bourbon og ældre fade, dvs. kun amerikansk eg. Men stadig kun lagret 3-4 år i eg.
Livet er for kort til billig whisky, men skal det være, har jeg et par favoritter. Jeg gik længe i en stor bue uden om Grant's. Engang med tilnavnet Stand Fast (og jeg modstod den!), siden Family Reserve (og den overlod jeg til familien) og nu igen Stand Fast + tilføjelsen "Triple Wood". Og slet ikke så ringe længere, bl.a. 89p/WhiskyAdvocate i 2018. Set til 79 sidste år, men 99 er også god pris.
En blid, frugtig whisky med spritten godt camoufleret af let sødme. ”Triple Wood” betyder lagring i 3 slags eg -ny eg, fade brugt til Bourbon og ældre fade, dvs. kun amerikansk eg. Men stadig kun lagret 3-4 år i eg.
Beefeater 40% Dry Gin... 89,-
Godt KØB + *** (3/5), Netto, indtil fredag 14.aprilEn gin skal holde minimum 40% alkohol -som Beefeater- og ikke de normale 37,5% (Gordon's og andre). Den er alt andet lige vaskeægte ginhistorie og et af de få mærker, som stadig destilleres i London (både Gordon og Tanqueray kommer trods London-navnet fra Skotland). Og Beefeater af blot 9 botanicals er den mest præmierede gin, som de sidste 5 år har fået mere end 40 præmier (og det er de gængse udgaver inkl. denne). Skulle du en dag have komme til London (uden at risikere karantæne), så besøg destilleriet i Kennington London.
Shiraz Paarl "Fairtrade"... 55,-
*** (3/5), Lidl, søndag-lørdag 7/5-13/5 (tappet i Tyskland)Pajar, Verona.... 50,-
365Dicount skriver: "Corvina og rondinella-druer fra området omkring Gardasøen. Druerne har tørret i cirka 20 dage inden presning. 12 måneder på egetræsfade og mindst 6 måneder på flaske" -tjaaa, det er vel, hvad de får oplyst fra leverandøren. Jeg gider ikke bruge penge på sådan en amarone-type til 50, men konstaterer, at da Politikens Ilkjær (ildsjæl!) smagte den for 6 år siden (49), gav han den 4 glas af 6 med ordene:
"Fyldig, let sødmefuld vin, hvor de 14,5 pct. mærkes. Toner af modne kirsebær, chokolade og rødt kød. En smule kluntet og rustik, men fin tæthed". Så kan jeg også give 4*.
365Dicount skriver: "Corvina og rondinella-druer fra området omkring Gardasøen. Druerne har tørret i cirka 20 dage inden presning. 12 måneder på egetræsfade og mindst 6 måneder på flaske" -tjaaa, det er vel, hvad de får oplyst fra leverandøren. Jeg gider ikke bruge penge på sådan en amarone-type til 50, men konstaterer, at da Politikens Ilkjær (ildsjæl!) smagte den for 6 år siden (49), gav han den 4 glas af 6 med ordene:
"Fyldig, let sødmefuld vin, hvor de 14,5 pct. mærkes. Toner af modne kirsebær, chokolade og rødt kød. En smule kluntet og rustik, men fin tæthed". Så kan jeg også give 4*.
Mateus rosé, Portugal... 35,-
Bedste KØB + **** (4/5), 365discount, indtil onsdag 10.maj
Mateus er en begyndervin, men markant mindre sød end i min ungdom. Den lyserøde har en lidt sødlig, men ellers positiv frugt, middelfyldig, let sødlig smag (15 g/l), som balanceres af boblerne. Meget let drikkelig terrassevin til et glas i utide.
For 80 år siden blev den første Mateus tappet med målet om at nå dem, der ellers ikke drak vin. Det lykkedes, må man sige.
Man valgte en flaske ikke ulig den tyske bocksbeutel, mens etiketten prydedes af familiens Casa de Mateus, et eventyrsmukt hus lidt uden for Vila Real i udkanten af Portvinsområdet. Skulle du komme forbi, er både hus og park rigeligt omvejen værd!
Mateus gjorde Sogrape til Portugals suverænt største vinhus med penge nok til at købe anerkendte vinhuse som Sandeman, Ferreira, Offley og andre. Undervejs fik vinen ros fra uventet kant: “My only regret is that when I flew around the moon, I wasn’t drinking Mateus” -Borman, den første amerikaner, der så Månens bagside.
Andre fans set med Mateus i hånd er Steve Jobs (Apple), Graham Nash (fra Hollies & CSN), Jimi Hendrix og fra 1999 en favorit for dronning Elizabeth II. Om vinen hjalp hende til hele 70 år på tronen ved jeg dog ikke!
365discount tilbyder også Spier Pinq moscato (40, 3*?), ej smagt, men formentlig endnu mere sødligt bolsjevand med let brus samt Gallo Family merlot + moscato (45, 2*), to af de mest ligegyldige vine fra Californien (Gallo's zin og cabernet er ok, men merlot? Og kun sødlige hvide, suk!).