Argentinske Don David er ganske enkelt så god en vin, at jeg har svært ved at fatte, at jeg kan få den til 49,50! Vine, der år efter år får omkring (og ofte over) 90p af gode smagere, og som tilmed har en original smag både som hvid og rød. Det er Irma, som vi husker hende!
Irma er tilbage i topform med en serie riugtig gode vine, som desværre fås i et stadig mindre antal butikker. Jeg holder meget af den lyse pink Pive fra Camargue (64,50 v 2) og beundrer også den hvide Arneis Runchneuv fra Barolo-regionen (64,50 v 2).
Og så vil jeg også -igen- anbefale Morel Rhone (59,50 v 2) samt Glorioso Rioja (64,50 v 2). Cuvée Dissenay fra Sydfrankrig (49,83 v 6) er også ganske ok i en lettere sommerstil. Prøv også rosé.
Mangler du en sværvægter, er både spanske Oráculo og Tosalet Carignan imponerende, især de første par glas. Normalprisen 499 er for høj, men til 199 er de gode køb.
Godt KØB: Cuvée Dissenay rød/hvid/rosé - Tosalet "Carignan" Priorat - Oraculo Ribera del Duero - Nostros rød/hvid - Sarotto Arneis "Runchneuv" Langhe - Mauny Cabernet d'Anjou rosé - Deval Crémant Loire - Cava Vallformosa Reserva - Berger 45% Pastis - O.P.Anderson Akvavit
2 fl: 99, Rød malbec eller cabernet, hvid torrontès eller chardonnay, Calchaqui Argentina
Bedste KØB + ***** (5/5), Irma, indtil lørdag 27.maj
”David" gror så langt mod nord du kan komme i Argentina og så højt , som vin kan gro -1800 meter over havet med masser af sol og tynd luft. Vi er oppe i skyerne!
Calchaqui ligger, hvor Argentina mødes med Bolivia, Paraguay og Chile, præget af mystiske underskønne bjerge, vilde skove og stegende hede ørkener. Områdets vigtigste og ældste vinhus er Esteco.
Malbec har overdådig frugt, krydret, men med fin struktur og ganske lang smag. For mig er de lige gode og har da også fået 89p/Tim Atkin i både 2019 og 20 -en score, der typisk for vinene! Cabernet er faktisk lige så god, men måske en smule mere urtet i stil.
Torrontès er en tør, fyldig hvid med underfuld aroma af kandiseret frugt, nektarin, lavet på Argentinas hvide signatur-drue, som kan ligne traminer lidt. Torrontès er næsten udryddet i hjemegnen omkring Santiago de Compostela i Galicien. 2021 fik 92p eller mere af ansete lokale Descorchados.
Chardonnay skal også være god, den fik som torrontès 5* i Vinavisen i ældre år. 2020 fik 91p/Tim Atkin.
Pierre-Henri Morel, Rhone, kr/fl v 2: 59,50
2 fl. 119, Cotes du Rhone FrankrigBedste KØB + **** (4/5), Irma, indtil lørdag 27.maj
Lillebror til den fine Signargues Villages, som nok var den første vin fra stjernen Chapoutier’s vinhus i det sydlige Rhone. I dag ses 2021, som nok er mindst lige så god som 2020, som var rigtig god, positiv frugt med bær og urt, god fylde, klassisk grenache i smuk fast ramme.
Du kunne få den i vinter til 50 kr (men du skulle købe 6). Men 59,50 er også en rigtig god pris. Den bør give Guigal (til 80+ kr!) kamp til stregen. Tror næsten Morel vinder!
2 fl. 119, Cotes du Rhone Frankrig
Du kunne få den i vinter til 50 kr (men du skulle købe 6). Men 59,50 er også en rigtig god pris. Den bør give Guigal (til 80+ kr!) kamp til stregen. Tror næsten Morel vinder!
Cuvée Dissenay rød/hvid/rosé... kr/fl v.6: 49,83
6 fl: 299, rød pinot noir, hvid chardonnay, rosé, Sydfrankrig
Godt KØB + **** (4/5), Irma, indtil lørdag 27.maj
Det bedste er næsten den klassisk smukke etiket, der har lånt en del fra Louis Latour -og druetyper er også fra Bourgogne, selvom der i dag formentlig gror endnu mere i Languedoc. En god del af Latour's vin kommer forresten også fra Sydfrankrig. Leverandøren LGI er mere marketing end vin, som den henter i kældre rundt i Languedoc og skræddersyr til kunderne (en af dem er Kylie Minogue, der får sin rosé i Meny herfra).
Vinene er pæne og nydelige -en let eget, enkel chardonnay med god friskhed og afrundet længde, mens den røde har styrke, men er let til bens og med tydelig hindbær i næsen, lidt sjovere end mange fra Californien, Argentina til samme eller højere pris!
Glorioso Crianza, Rioja... kr/fl v.6: 64,50
2 fl: 129, bedste KØB + **** (4/5), Irma, indtil lørdag 27. maj
Pænt mørk farve; rig frugt med god dybde, mørk frugt og let krydderi; middel+ fylde, ret fast, med lidt tørre tanniner i eftersmagen -god med mad. Glorioso er begyndt at få pæne ratings (90p i Gúia Peñin i nyere år). En ganske kraftig, men flot Rioja med rig aroma, ret fast stil. Vil have godt af 1-2 år.
Palacio ligger i den maleriske lille by Laguardia, ved foden af Catabria bjergene, som sikrer et lunt klima, selvom vi har finder de højest liggende vinstokke i den kølige nordlige del af Rioja (se foto).
Tosalet, Priorat "Carignan"... 199,-
Godt KØB + ***** (5/5), Irma, indtil lørdag 27.maj
En 100% samsón (lokalt navn for carignan), mere koncentreret og animalsk end den almindelige (gode) Tosalet. Druen er 100% carignan med udbytte på blot 7 hl/ha (hvor 30-40 er almindeligt i Spanien og 70 i det meste af Italien!) og lagring 18 måneder i nye franske egefade.
En kraftkarl på 15,5%, fastere end amarone, med en overdådig rig bouquet. Imponerende vin, men ældre årgange var ikke merprisen værd. 2013 virkede lidt træt trods 93p/WineSpectator, men jeg tror på 2017. 6-7 år er en perfekt alder for disse sværvægtere, synes jeg, så nyd den allerede nu.
Hammeken "Oráculo", Ribera del Duero... 199,-
Godt KØB + ***** (5/5), Irma, indtil lørdag 27.maj
Set i 2015. Etiketten er smuk med sit lækre globus præg! Men det skal minde os om oraklet, der taler sandhed (om end med dunkelt sprog). Vinen er storebror til Hammekens andre Ribera vine. 100% tempranillo fra 80+-årige vinstokke, fulde 2 år i egefade osv.
For fans af moden vin, men lige lovlig mættende for mig. Næsten sort, meget rig duft medmasser af mørk frugt; magtfuld, fed. Smagt i 2010, i dag ses mest 2015, der har fået 91p/Guía Peñin (men også 96p af gavmilde Decanter award).
Nostros Reserva, rød/hvid, kr/fl v 2: 44,50
Kun smagt få af vinene, men kender dem fra 365Discont under navnet Indomita, som er moderhuset. Har mest tillid til cabernet og chardonnay, mens pinot nok er lige letbenet nok, men ok som dagligvin.
Indomita (foto) er et flot vinhus tæt på Stillehavet i Casablanca. Her er klimaet ret køligt, og tågen vælter ind fra det kolde Stillehav om morgenen. Derfor er regionen et af Chiles fremmeste områder for Bourgogne-kopier à la chardonnay og pinot. Disse vine er dog tæt på basisvine, men prisen er god.
Flot rosé og godt brus
2 fl. 129, økologisk, bedste KØB + **** (4/5), Irma, indtil lørdag 27. maj
Lavere pris på forårs favorit til salat, måske sammen med lidt røgfisk eller måske rejer. Druerne er grenache, merlot + lidt cabernet. Druerne høstes om natten, så druerne er kølige, når de kommer til kælderen. Her står druer med skaller i 5 timer for at give aroma og lidt farve til den færdige vin, før den får en kølig gæring. Meget lys rosé med masser af aroma, let, næsten som hvidvin, men med rød frugt i smagen. Måske mangler lidt syre, så nyd den nu.
Foto: Brigitte Jeanjean ejer Domaine Pive i Camargue'n, deltaet af floden Rhône. Pive ligger tæt på byen med voldsomme bymure og et dystert navn, Aigues Mortes (de døde vande). Vand blev oprindelig redet ind fra Arles med hestevogn -i dag afløst af lastvogn- for det lokale vand er... dødt! Her startede flere korstog til at befri Jerusalem.
Camargue'n er et fascinerende område. Hesteelskere går efter de særlige, vilde heste, du kun finder her! Gastronomer går efter den lokale ris (og måske vin), fugleelskere går efter de sjældne hejrer og andre bevingede væsener, mens (nogle) mænd går efter tyrefægtningerne, som stadig holdes her (måske fordi tyren overlever).
Sarotto Arneis "Runchneuv", Langhe... kr/fl v 2: 64,50
2 fl: 129, Godt KØB + **** (4/5), Irma, indtil lørdag 27. maj
I generationer var druen arneis en anerkendt del af vinen Barolo. Men med kravet om 100% nebbiolo for at kalde sig Barolo tog næsten livet af arneis. Men i 1960erne kom den første tapning af ren arneis med DOP Langhe -og det har glædet vinelskere lige siden! Vinen har en rig, ren aroma og en sprød, frisk, ret let smag. Denne vin har navn efter marken Runchneuv, som historisk har været plantet med denne drue.
Chateau de Mauny, Cabernet d'Anjou rosé, kr/fl v 2: 49,50
2 fl. 99, Godt KØB + **** (4/5), Irma, indtil lørdag 27. maj
Til lidt spredt hygge forfalder jeg let til denne sødlige pinkie, som dog vinder med en indbydende aroma (bær og frugt) og fine syre under det hele. Kender ikke slottet, som der er rigtig mange af i Loire-dalen inkl. nogle af de flotteste i Verden! Laves af stort kooperativ.
Philippe Deval Crémant, kr/fl v 2: 69,50
Loire brut, 2 fl. 139, godt KØB + **** (4/5), Irma, indtil lørdag 27. maj
En god crémant med en ren, positiv aroma, neutral, men sprød, tør, let og med fint brus. Den er for mig ofte bedre end de andre crémant'er fra Irma, Pierre Ponnelle eller Maison du Crémant (som fås med anden etiket i Coops andre kæder). Laves omkring Tours af chardonnay, som også er en af druerne til Champagne (og i Bourgogne).
Cava Vallformosa, Brut "Origen", kr/fl v 2: 54,50
2 fl 109. Godt KØB + *** (3/5), Irma, indtil lørdag 27. maj
Giordano Organic, rosso eller chardonnay, kr/fl v 2: 49,50
2 fl;: 99, *** (3/5), Irma, indtil lørdag 27. maj
Begge er nydelige, letdrikkelige vine, der hverken gør fortræd eller begejstrer. Den røde er bedst, den hvide lidt grøn og let. Giordano leverer en lang række af Irmas vine, fra Barolo over spumante til Puglia.
Berger Pastis 45%.... 99,-
Godt KØB + *** (3/5), Irma, indtil lørdag 27. maj
70cl. Kan det blive mere fransk... ? Og dog kan en lignende alkohol med lakridssmag fås i Grækenland (ouzo) og Tyrkiet (arrak) og Italien (sambuca, som dog i reglen er sødere, og ikke så stærk, men ofte dyrere!).
Et langt bedre køb end Pernod, som ofte koster 140 og kun er 40%, mens denne er klassisk 45%. I Paris (og Marseille) serveres med postevand og is, mens danskerne ofte blander med rød (eller grøn) sodavand. Prøv evt en breeze med 1 del pastis + 2 dele orange juice + lidt ginger ale. Eller frisk en mojito op med lidt pastis.
Berger er et af de historiske mærker for pastis, som traditionelt laves i Marseille. Her er giganten Pernod-Ricard, mens resten af markedet stort set er delt mellem Berger (ejet af Marie Brizard) og Duval/Casanis (ejet af GCF). Til samme pris også Grant's Stand Fast Whisky (99, 3*), et ganske udmærket blend i Scotch.
Et langt bedre køb end Pernod, som ofte koster 140 og kun er 40%, mens denne er klassisk 45%. I Paris (og Marseille) serveres med postevand og is, mens danskerne ofte blander med rød (eller grøn) sodavand. Prøv evt en breeze med 1 del pastis + 2 dele orange juice + lidt ginger ale. Eller frisk en mojito op med lidt pastis.
Berger er et af de historiske mærker for pastis, som traditionelt laves i Marseille. Her er giganten Pernod-Ricard, mens resten af markedet stort set er delt mellem Berger (ejet af Marie Brizard) og Duval/Casanis (ejet af GCF).