Søg i 1300 opslag:

30/05/2022

Irma: God tysk pinot, herlig cabernet fra Toscana!

Ingen skal komme og sige, at den globale opvarmning ikke er godt for noget! Se nu bare Tyskland, som i dag kan levere den pinot noir af høj kvalitet, som mangler i Bourgogne, hvor efter 2-3 små årgange er gået amok i pris. Ikke woke'agtigt overhovedet, men vi kendere skal have lidt at glæde os over! 

De fleste rødvine fra Tyskand er ret banale. Men der kommer flere og flere -som Landgraf- der faktisk kan få os til at glemme de stadig dyrere vine fra Cote d'Or! Saulheimer fra Landgraf er tæt på!  

      Irma har også en rigtig god pris på en klassisk cabernet fra Toscana, Mazzei Belguardo fra Maremma, samt en mere daglig Rhone fra Morel, Chapoutier's hus i det sydlige Rhone. 

     Og så må vi ikke glemme havefesten for studenter og andre med pink og hvid crémant fra Dulong Bordeaux.... Men læs selv: 

Bedste VIN: Mazzei "Tenuta Belguardo" Maremma

Bedste KØB: Landgraf "Saulheim", rød/hvid - Morel Rhone - Dulong Crémant de Bordeaux brut/rosé 

Landgraf "Saulheimer", rød/hvid... 99,-

øko 2020 rød Spätburgunder, hvid Riesling, Rheinhessen, Tyskland 

Bedste KØB +  ***** (5/5), Irmaindtil torsdag 2.juni

Både Spät (alias pinot noir) og riesling er Saulheimer Ortswein, en tak over de almindelige (gode) Landgraf Gutsweine, som Irma har solgt de seneste adskillige år. Dvs udvalgt fra marker i selve Saulheim, hvor vingården ligger.  

Herlig riesling, tør, men med snert sødme i frugt, meget rig aroma, ung, med frisk syre. Formentlig bedre om 1-2 år. Madegnet, f.eks. til sushi eller en salat. Vinen gærer i egefad. 12,5% alk, 4,5 g/restsødme, 6,9 g/syre 

      Den røde Spätburgunder -pinot noir i Bourgogne- har fine bær i duft og smag, endnu noget lukket, men herlig aroma og god længde. Helt tør, god madvin -bedre om 1-3 år. Mosten får 3 ugers  gæring og maceration før 18 måneder i mindre egefade. 13% alk, 0,7 g/restsødme (helt tør). 

      Vingården ligger i Saulheim syd for Mainz og stik vest for Nierstein. Saulheim er en af de mindre anerkendte vinbyer -og mangler Rhinens nærhed til at give stabilt mikroklima- men har nogle rigtig gode vingårde, bl.a. Landgraf. 

      Domænets 20 hektar leverer god vin efter økologiske metoder, som laves til vin af det unge begavede ægtepar Katrin og André Landgrafder har fået hele 4* i den respekterede tyske guide, Eichelmann.  

Pierre-Henri Morel, Cotes du Rhone, kr/fl v 2: 54,50

2 fl. 109,  bedste KØB + ***** (5/5), Irma, indtil torsdag 2.juni

Den almindelige Rhone fra Morel, stjernen Chapoutier's vinhus i det sydlige Rhone. Kender "storebror" Signargues, som er rigtig flot. Denne eer nok lidt lettere og nok med god bærfrugt. 
       Ej smagt, men til 54,50 er den 5* og bedste køb -uanset smagen! Jeg har ikke i maaaaange år smagt en dårlig vin fra Chapoutier. Den bør give Guigal  (til 60-100 kr!) kamp til stregen. Tror næsten Morel vinder! 

Mazzei "Tenuta Belguardo", Maremma ... 199,-

2016 Toscana, Bedste VIN ***** (5/5), Irma, indtil torsdag 2.juni
Mazzei leverer klassisk Chianti Classico, men ejer også 32 hektar i det lunere Maremma ikke langt fra Middelhavet (lidt syd for Bolgheri, kendt for bl.a. Sassicaia). Cabernet-Sauvignon (+ 15% Cab Franc) med lang tid i små barriques. God nu, måske bedre om 1-2 år, men ikke vin med langt liv. 
      En imponerende vin, som får 94p/Parker med ordene: "Terrific wine, both opulent and generous. The 2016 Maremma Belguardo adopts a playfully rich and contemporary style with plenty of southern Tuscan sunshine locked deep within the dark ripeness and softness of the fruit. This vintage, with its hot sunny days and cool nights, delivers precision and balance throughout." Amen! Tilbudsprisen var i efteråret 249 (og normalt 399), til 199 et godt køb. 

Dulong, Crémant de Bordeaux, kr/fl v 6: 58,17

6 fl: 349, brut, brut rosé (tør) eller demi-sec (sød)

Bedste KØB + **** (4/5), Irmaindtil torsdag 2.juni

Rosé er ren og ligefrem, fint brus, nydelig ren aroma, lidt dosage (restsødme) trækker ned for mig, (men gør andre glade!), den tørre brut er ok, nydeligt brus, ren aroma, måske lidt kort (druerne er cabernet og semillon), god syre og pæn eftersmag. God allrounder, så til prisen skal jeg ikke klage -og det gør studenterne næppe heller! 
      Dulong ejes af giganten GCF, der også leverer Calvet (Bilka og Føtex), Alexis Lichine (Netto), Lestissac (Brugsen), Eschenauer og andre navne. Dulong har mere tradition for bobler end de andre, da huset i en årrække ejet af Freixenet, den spanske cava-gigant! Druerne er gtypisk for Bordeaux cabernet og semillon snarere end pinot og chardonnay, som får brus efter den klassiske Champagne metode.

Andre gode køb i Irma: 

Hammeken "Oráculo", Ribera del Duero... 199,-

Godt KØB + ***** (5/5), Irma og Mad.coop, indtil torsdag 2.juni

Set i 2015. For mig er etiketten næsten det bedste -den er smuk med sit lækre globus præg! Men det skal minde os om oraklet, der taler sandhed (om end med dunkelt sprog). Vinen er storebror til Hammekens andre Ribera vine. 100% carinyena fra 80-årige vinstokke, fulde 2 år i egefade osv. 
      Næsten sort, meget rig duft med masser af mørk frugt; magtfuld, fed -lige lovlig mættende for mig, lidt klodset, men imponerer. Smagt i 2010, i dag ses mest 2015, der har fået 91p/Guía Peñin + 96p fra gavmilde Decanter award). 

Tosalet 2016, Priorat "Carignan"... 199,-

Godt KØB + ***** (5/5), Irma og Mad.coopindtil torsdag 2.juni

En kraftkarl på 15,5%, fastere end amarone, med en overdådig rig bouquet. Vinen er storebror til den almindelige Tosalet, 100% gamle carignan vinstokke, en magtfuld vin med lidt af det læder, som karakteriserer druen. 
     Den almindelige er (på tilbud) bedre køb. Den nye 2016 er for mig bedre end ældre årgange, især 2013 trods dennes 90p/Spectator. 

Donnaberta Vermentino hvid, Toscana...kr/fl v.2: 54,50

Godt KØB + **** (4/5)Irma, indtil torsdag 2.juni
Hvid toscaner fra Lecciaia (en vingård,som leverer bl.a. brunello til Irma), men laves af druen vermentino, en af de bedste i Italien (alias Rolle omkring Nice i Frankrig). Udstyret er ikke i top, men vinen er god, meget rent frugtig,, middel fylde og pænt lang med nydelig syre. God vin til f.eks. salat med lidt balsamico. Check årgang -bør helst være 2019 eller yngre. 

Cuvée Dissenay rød/hvid/rosé, kr/fl v.6: 49,83 

6 fl. 299pinot noir, chardonnay eller rosé, Sydfrankrig
Godt KØB + **** (4/5)Irma og coop.dk
torsdag 2.juni

Den klassisk smukke etiket har lånt lidt fra Louis Latour, men vinen er fra Languedoc, som måske leverer  pinot og chardonnay end hjemlandet Bourgogne! En god del af Latour's vin kommer forresten også fra Sydfrankrig. Leverandøren LGI er mere marketing end vin, som den henter i kældre rundt i Languedoc og skræddersyr til kunderne med dygtighed.
     Vinene er pæne og nydelige -en let eget, enkel chardonnay med god friskhed og afrundet længde, mens den røde har styrke, men er let til bens og med tydelig hindbær i næsen, lidt sjovere end mange fra Californien, Argentina til samme eller højere pris! Rosé er ny og ikke smagt. 

Spier "Seaborne", rød/hvid, kr/fl v 2: 54,50

2 fl. 109, rød GSM, hvid chardonnay/chenin, Sydafrika (tappet i Danmark).
Godt KØB + **** (4/5), Irma, gælder indtil torsdag 2.juni
Seaborne kaldes "Reserve" og er bedre end Spier’s noget kommercielle basisvine med druer fra lidt køligere dele af regionen, og det giver lidt flere nuancer i smagen.
Hvid på chardonnay -fedme og aroma- chenin blanc -syre- + en sjat viognier har en indbydende aroma, god fylde, men også lidt syre i eftersmagen. Meget tiltalende! 5* i Politiken.
Rød er et GSM blend (Grenache Syrah og Mourvèdre), er lige så god, stærk, krydret, men med blommer, så vinen ikke bliver trættende.

Sissan "Grande Reserve", kr/fl v 2: 74,50

2019 Cadillac Bordeaux, ***** (5/5), Irma, indtil torsdag 2.juni

Jeg vil hellere købe Grimont (i Føtex) -til 50 kr ved køb 6-  men denne vin har måske lidt mere eg. Ejeren er samme familie Yung, der er meget kompetente til at lave vin. Men begge viser hvor meget der er sket i Bordeaux de senere år. Årgang 2019 er meget vellykket og har fået 91p/WineEnthusiast akkurat som Grimont. Men flot  -slet ikke ulig en god St. Émilion. 

      En kraftig, men afrundet vin med stil i duft og eftersmag, der faktisk smager godt i dag for sin frugt (som dog forsvinder -men giv den så en chance om 4-5 år). 

      Familien Yung var "pieds noirs" (sortfødder), der fra Algiers vendte hjem til Frankrig i 1958, da der var borgerkrig i Algier. I dag ejer familien flere ejendomme i regionen, som ledes efter moderne metoder og laver rigtig god vin. Sissan ledes ejendommen af sønnerne Paul og Jean Yung
      Foto: Sissan er et nydeligt chartreuse fra 1700-tallet, som ligger i Camblanes nær Cadillac ved Garonne floden syd for Bordeaux by. 

2 fl: 149, godt KØB + **** (4/5), Irma, indtil torsdag 2.juni

Maffei er så tæt, jeg kan komme på rigtig god ripasso, og Palazzo Maffei (i Brugsen kendt som Villa Annaberta) leverer ofte god vin i en afrundet, kraftig, mindre sød stil end mange. Rigtig flot frugt, også, præget af lang maceration.  


Bonterra, California, økologisk... 89,-

Rød cabernet-sauvignon, zinfandel, Hvid chardonnay, sauvignon

***** (5/5), Irma og Mad.coop, indtil torsdag 2.juni

Zinfandel passer til det ret lune klima i Mendocino, stort, smukt område nord for Napa (foto). En fløjlsagtig sværvægter (15%) med intens næse med lidt blåbær, fulgt af en eftersmag med lidt syre og tannin, der hindrer vinen i at blive tung. Både 2018 og 19 har fået omkring 90p i et par guider. 

      Cabernet er også flot, det meste er fra Mendocino, resten fra andre regioner. 2018 er ganske lækker vin. 90-91p i et par guider. 
      De hvide har "California appellation" og skal nydes unge. Chardonnay er 2019, men skruelåg bevarer friskheden. Du vil dog finde bedre hvid i Europa og Sydamerika, selvom James Suckling gav den 91p/100. 

      Vi ser i Danmark ofte californiske vine tappet i Danmark, Tyskland eller England -dvs. som regel med mere filter og svovl i vinen -dvs. en mere kedelig vin. Derfor foretrækker jeg i reglen vine fra Argentina eller Spanien for Californien.

      Bonterra er den økologiske del af Fetzer (ejet af Concha y Toro i Chile) og leverer god vin, selvom der er store penge bag. Vine med blød kraft og ren duft -ikke så solbrændt som mange. Kritikerne giver som regel vinene 87-90p/100, og i det dyre Californien er det en karakter, som mange dyrere vine vil være tilfredse med.