Søg i 1300 opslag:

01/05/2022

17 Amaroner -dét er hårdt!

Amarone kan være en herlig vin. I små doser! I tirsdags smagte jeg amarone fra 13 "historiske" familiehuse, ialt 17 vine, nogle få på 15%, men langt de fleste op mod 17%. Dét var hårdt! 

Vinene var rigtig gode, med fine nuancer i frugt og længde uden sødme. Og prisen var 200 kr og pænt opad. Jeg kunne bedst lide de unge 4-6 år - mens de ældre 2009 g 2006 ikke tiltalte mig -de fik en tung, ufrisk smag uden balance. 

      Superbrugsen og Kvickly har meget italiensk vin på Vinfestival, både Amarone, Ripasso og kopierne fra Syditalien. Men til alt held og nogle herlige hvide og en nyhed fra Moldova, som vi må støtte i disse corona-tider! 

Bedste VIN: Rozès 2013 Vintage Port
Bedste KØB: Pagus Bisano Ripasso, Salice Salentino "Epicuro", Laugel Alsace Riesling, 

Tanqueray No Ten Gin

Godt KØB: Amarone "Pagus Bisano"Farina AmaroneItalian Cab Puglia, Barolo "Santa Vittoria"Dream Riesling Moldova

Pagus Bisano, Ripasso Valpolicella... 59,-

2 fl: 109, Bedste KØB + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 5.maj

Egentlig bliver jeg imponeret over amarone, men det varer kort -så faktisk kan jeg egentlig bedre lide ripasso (hvor en ung frugtig rød er "passeret" over amarone kvaset), som har lidt mere fylde end de ofte lette rødvine fra Valpolicella. Denne er faktisk god, med ren frugt med kun snert af krydderi. 

Amarone "Pagus Bisano", Valpolicella... 129,-

2016/18, godt  KØB + ***** (5/5),  Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 5.maj

Trods 15% alkohol ret let for amarone (helt ok med mig!). Herlig aroma med svesker og blommer -næsten julet!- fyldig, pænt lang, med en let tør eftersmag, som passer godt til vinen. Den kan sikkert gemmes, men hvorfor egentlig? 
      Pagus Bisano er del af Valpantena, et stort, men godt kooperativ, der modtager druer og vin fra andre kooperativer, ialt 750 hektar. Cantina di Verona er et andet mærke.

Farina Amarone, kr/fl v 2: 149,50 

2017, godt  KØB + ***** (5/5),  Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 5.maj

Har kun smagt denne vin fra middelstor privat ejendom en gang eller to. En klassisk Amarone i den lidt tørrere stil, som dog virker fløjlsagtig magtfuld (15%) og ganske lækker. Selv en Amarone-basher som mig giver den et nik. 2017 har fået 95p/100 af IWSC, som ikke er specielt gavmilde. 

Salice Salentino "Epicuro", kr/fl v 3: 43,-

3 fl: 129, Riserva, Puglia, Italien

Godt KØB + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly indtil torsdag 5.maj

En vinøs kioskbasker med lidt mere kvalitet end de normale Puglia-vine. Rig aroma, fyldig, rund og pænt lang. Salice er den måske bedst kendte DOP i Puglia og skal leve op til lidt skrappere krav end de normale Puglia vine. Ordene riserva har ingen betydning for vine fra Puglia, der generelt skal nydes unge. 

Fra samme hus Z-Elebrate "16%" (99, 3*?), storebror til "Z" og de andre Epicuro vine fra Sani. Peersonligt nægter jeg at købe en Puglia vi med 16% alkohol, men kan se, at Vinavisen har givet den 5*. 

Italian Cab, Puglia, kr/fl v 6: 49,83

6 fl: 299, godt KØB + **** (4/5), Superbrugsen og  Kvickly, indtil torsdag 5.maj

Vinen er en cab(ernet) blandet med primitivo fra Italiens største område for konsumvin, tappet af Sani (også Epicuro vinene). Ej smagt, men ganske sød etiket med en taxi (cab) og nok en rund, kraftig vin, blød og kommerciel. 

Barolo "Santa Vittoria".... 109,- 

Godt KØB + ***** (5/5), Superbrugsen og Kvickly indtil torsdag 5.maj

Fontanafredda leverer også Santa Vittoria, ej smagt, men lav pris for Barolo i topår som 2016. 4* af Rydberg i Ekstrabladet med ordene: "Lys med kamfer og røde kirsebær i duften. Fortsætter i smagen med tobak, læder og vaniljenoter. Ganske moden allerede nu med tørre tanniner. Medium koncentration. Krydret afslutning." Kender ikke årgang på vinen i dag. 

Villa da Vinci "Santo Ippolito", Toscana... 2 fl: 299,-

2018, **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 5.maj

Supertoscaneren fra kooperativet i Vinci mellem Pisa og Firenze har ikke klassen fra Tignanello eller Vigorello. Den laves  på jord, som var fødested for byens store søn, geniale Leonardo (som dog mest boede i Milano, hvor hans 1,5 hektar vingård leverer vin den dag i dag).

      40% sangiovese + 30% merlot og 30% syrah, lagring i små egefade, en god del nye. Egen præger vinen og giver en fløjlsagtig lækker smag, mere elegant end magtfuld. Vinen er nok lidt lukket nu, så måske skal den gemmes 2-3 år. 

Moldova -og Alsace, Østrig + Port


Vi hører meget i disse uger om Moldova, som er et historisk vinland med 147.000 hektar vin (i areal tæt på Chile om ikke produktion). I Sovjet-årene kom hver 2. flaske sovjetisk vin fra Moldova, som allerede i 1800-tallet levede ikoniske vine. 
       Landet har også Verdens største vinkælder, som strækker sig over 200 km. Det meste laves af kooperativer. Hmmm! 
     Jeg har smagt masser af god vin fra landet. Lidt af et mirakel, for landet har været præget af fattigdom, korruption og dårlig ledelse... 
     Potentialet er der... Vinmarkerne ligger omkring 47. breddegrad -længere fra Ækvator end nogen vinmark i "Den nye Verden" (men stadig eer klimaet lunere end i store dele af Frankrig, Tyskland og Østrig). Meget kolde vintre og hede somre giver vine med aroma og mineralitet. En god de laf vinen laves i samarbejde med både franske og tyske vinhuse. 
      

Dream Riesling, Moldova, kr/fl v 6: 33,17 

6 fl: 199, godt KØB + *** (3/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 5.maj
Har ikke smagt denne vin, som formentlig er lavet i samarbejde med tysk vinhus, som nok også har tappet vinen. Den skal have let sødme og god syre. Prisen er i hvert fald rimelig! 

Laugel Alsace, frit valg, kr/fl v 3: 43,- 

3 fl: 129, Riesling, Sylvaner (tør), Pinot Blanc (halvtør), Pinot Gris (halvsød)

Bedste KØB + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 5.maj

Jeg smagte vinene mange gange i 90erne og 00erne og fandt dem ringe. Jeg eer stadig langt fra begejstret, men ikke mindst riesling er faktisk ganske ok med lidt mineralitet, tør, ren og nydelig aroma med lidt citrus og blomst uden det kunstige og umodne præg, jeg husker. Pinot gris ikke smagt længe -dens sødme og lidt for diskrete aroma tiltalte mig ikke. 

Lenz Moser grüner veltliner... 59,- 

**** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 5.maj

Du kunne få denne udmærkede tørre østriger til 50 i Føtex midt i april, så der røg bedste køb! Frisk og let Veltliner med rig aroma og stor friskhed. 
       Lenz Moser (1905-78) revolutionerede vindyrkningen, da han fandt på at lade planterne vokse højt og med længere mellem hver plante. Det betød mindre skade ved frost, mindre arbejde og godt udbytte, selvom der var færre vinstokke pr hektar. Hans metoder ses i dag over hele verden.

Cava Gran Baron, frit valg ... 45,-

*** (3/5), Superbrugsen og  Kvickly, indtil torsdag 5.maj

Brut er absolut drikkelig, simpel, rimeligt tør, ganske frisk og frugtig. Til dessert (inkl. kransekagen kl .12) er seco bedst. Rosé ikke smagt. 

      Vinen laves af Vallformosa, som ses i Irma med lidt mere fancy etiket, men vinene er nok identiske. Bruset er kommet i vinen ved Barcelona, men der er god chance for, at vinen eller druerne (ganske legalt) er hentet under varmere himmelstrøg i Sydspanien! Sådan smager en typisk cava (ok, men trættende i længden). Undgå semiseco. 

Rozès 2013 Vintage Port... 129,-

Bedste VIN + bedste KØB***** (5/5),  Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 5.maj

Vintage Port er i teorien den ypperste vin fra én stor årgang og vil ofte koste 200-500 kr. Men priserne synes på vej ned -og denne vin er et rigtigt godt køb. 

      Smagt i ældre årgange, som var gode -og det er 2013 også. Den har nok mistet lidt af ungdommens frugt (der kommer igen om nogle år som bouquet). Prøv at gemme den i 5-6 år. En flot vin med fylde, farve og lang smag i en sødlig stil. 
      Rozès' vintage er -med WineAdvocate's ord: "All nice values. This winery has great pricing. The wines are very consistent—stylistically different according to vintage, of course, but qualitatively steady. They are nice deals in relatively accessible ports that are nonetheless not wimpy". Dette respekterede medie giver vinene 91-92p/100, slet ikke ilde. 
      Rozès er et af de "franske" huse i Oporto. Huset var længe ejet af LVMH (bl.a. også Moët med Dom Pérignon), som i 1999 solgte det til Vranken-Pommeryet andet Champagne-firma med mærker som Heidsieck Monopole, Charles Lafitte, Pommery, Georges Goulet, Demoiselle og andre.
      Huset leverer såvel før som efter Moët's ejerskab lette, men behagelige vine, som er meget yndet i Frankrig. Grifo er en af deres bedre vingårde -de ejer ikke mindre end 9 vingårde langs Douro floden, som ledes af den lokale direktør Antonio Saraiva (foto t.h.)

Tanqueray No Ten Gin 47,3%... 189,-

Bedste KØB***** (5/5),  Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 5.maj
Coop's Vinfestival byder også på en masse gin. Jeg går ikke højt op i gin  -men erkender, at 189 er superpris på Tanqueray's superbe No 10. Den er som Plymouth (se sidste uge) destilleret 2 gange i lille kobber still (vi er i Skotland!) og er som den eneste destilleret med hele citrusfrugter. Uanset pris anses den af mange for en af de fineste mærker i Gin -og er eneste gin i sprittens "Hall of Fame". 

       Den almindelige (gode) Tanqueyray fås til 115, og du kan også få Nordic by Nature Gin (99, 50cl) foruden også gin fra Japanske Suntory.