Nedenunder kan du læse historien om de to kamphaner, der sælger næsten al Bourgognen i danske kæder -og vi afsiger dommen over to af deres bedste hvide til laks/torsk/østers.
Men først nogle rigtig gode rødvine, som Irma tilbyder i denne uge -og nederst nogle topkøb fra Lidl.
Jeg holder meget af Clos de los Siete fra Argentina (ikke mindst etiketten), men erkender, at Coyam til samme pris -fra nabo Chile- meget vel kan være en bedre vin. Men intet slår en klassisk Bordeaux, og her tilbyder Irma stadig alletiders Pédesclaux Pauillac til en temmelig interessant pris. Er 279 dyrt, nej -men så kan du nøjes med Lidl's Pinot Noir fra New Zealand eller Rioja Reserva til hverdagsfrikadeller!
* Godt KØB: Coyam 2017 Chile, Spier "Giant Oak", Gavi di Gavi "Bric Sassi Manenti",
Condado de Oriza Ribera del Duero, Pinot Noir Marlborough Lidl, Ser Passo Toscana
* Bedste VIN: Clos de los Siete, Pouilly-Fuissé Domaine Gonon, Rully "Montmarin", Pédesclaux 2019 5.Cru Pauillac, Fombrauge 2018 Grand Cru ClasséClos de los Siete, Michel Rolland... 99,-
En argentinsk klassiker og til 100 kr et superkøb. Meget dyb, magtfuld, men frisk, rig duft af eg og sød frugt, ganske lang. Flot vin nu og de kommende 3-4 år. Bl.a. 91p/Spectator og Tim Atkin, 94p/Decanter mv.
Michel Rolland er født i Pomerol. Men hans Bon Pasteur Pomerol overskygges af tusinder af vine, han har været med til at lave for andre, i Bordeaux alene 100 vingårde, med Ausone i spidsen + rådgiver i hele 13 vinlande. Han er officielt gået på pension, men han kan naturligvis ikke holde fingrene fra vinen -og om efteråret er han i Mendoza på sin vingård her.
Clos de los Siete 2017 er en flot vin. Metoden er meget Bordeaux'sk, men med mindre eg end i Bordeaux. Druerne får en kold maceration før gæring, og vinene får malolaktisk gæring i små egefade (70%, en god del ny eg). Vinen klares ikke og filtreres ikke.
2017 gav 790.000 flasker og er blend af 52% Malbec, 21% Merlot, 7% Cabernet Sauvignon, 15% Syrah, 3% Petit Verdot + 2% Cabernet Franc -bortset fra syrah et vaskeægte Bordeaux-blend!
Michel Rolland er født i Pomerol. Men hans Bon Pasteur Pomerol overskygges af tusinder af vine, han har været med til at lave for andre, i Bordeaux alene 100 vingårde, med Ausone i spidsen + rådgiver i hele 13 vinlande. Han er officielt gået på pension, men han kan naturligvis ikke holde fingrene fra vinen -og om efteråret er han i Mendoza på sin vingård her.
Clos de los Siete 2017 er en flot vin. Metoden er meget Bordeaux'sk, men med mindre eg end i Bordeaux. Druerne får en kold maceration før gæring, og vinene får malolaktisk gæring i små egefade (70%, en god del ny eg). Vinen klares ikke og filtreres ikke.
2017 gav 790.000 flasker og er blend af 52% Malbec, 21% Merlot, 7% Cabernet Sauvignon, 15% Syrah, 3% Petit Verdot + 2% Cabernet Franc -bortset fra syrah et vaskeægte Bordeaux-blend!Mazzei "Ser Lapo", Chianti Classico ... 99,-
2018 Riserva, Bedste KØB + ***** (5/5), Irma, indtil fredag 31.12."Ser Lapo" er en af de rigtig fine Classico Riservas, fra det smukke Castello Fonterutoli, ejet i næsten 600 år af familien Mazzei. 2018 får 6* + "Ugens Vin" i Ekstrabladet: ”Enestående kvalitet og enorm stilsikkerhed. Han man tabt sit hjerte til rødvinene fra Toscana står man i evig med vine som denne, en fremragende repræsentant for de adstadige sangiovese-vine. Her er en fløjlsblød, dyb men juicy version, der altid og årgang efter årgang står fuldkommen drikkeklar uden at gå på kompromis med klasse, stil og umiskendelig toscansk smag. Prisen er uhørt for den slags vin, også på en hverdag.”
Jeg fandt også vinen fremragende (dybde og længde, rig), men også noget lukket i næse og smag og vil nok give den 2-4 år på flaske. 2017 fik 92p/Parker, '16 fik 94p/Spectator. Ser Lapo var en lokal notar, som optræder i rigtig mange skrifter fra renæssancen -og iøvrigt også navnet på faderen til de to brødre, som leder vingården i dag. Vingården har 3 røde stjerner i Gambero Rosso efter mere end 30 3 glas-vine.
2018 får 6* + "Ugens Vin" i Ekstrabladet: ”Enestående kvalitet og enorm stilsikkerhed. Han man tabt sit hjerte til rødvinene fra Toscana står man i evig med vine som denne, en fremragende repræsentant for de adstadige sangiovese-vine. Her er en fløjlsblød, dyb men juicy version, der altid og årgang efter årgang står fuldkommen drikkeklar uden at gå på kompromis med klasse, stil og umiskendelig toscansk smag. Prisen er uhørt for den slags vin, også på en hverdag.”
Jeg fandt også vinen fremragende (dybde og længde, rig), men også noget lukket i næse og smag og vil nok give den 2-4 år på flaske. 2017 fik 92p/Parker, '16 fik 94p/Spectator. Ser Lapo var en lokal notar, som optræder i rigtig mange skrifter fra renæssancen -og iøvrigt også navnet på faderen til de to brødre, som leder vingården i dag. Vingården har 3 røde stjerner i Gambero Rosso efter mere end 30 3 glas-vine.
Coyam, 2017 Bordeaux-blend, øko... 99,-
Godt KØB + ***** (5/5), Irma, indtil fredag 31.12.
Chile. Et blend fra det lune Colchagua -62% Bordeaux-druer som carmenère, cabernet og merlot + petit-verdot + 38% syrah, som lagrer et år i nyere franske egefade. Ret flot, mørk, rig og intens aroma med krydderi og frugt, meget fyldig, afrundet, men ikke fad -flot nu og de kommende par år. 93p/Vinous og 93p/Tim Atkin viser, at mange kan lide den (snitpris på Wine-Searcher siger 171 kr worldwide). Vinen kommer fra Emiliana, den økologiske del af giganten Concha y Toro.
Spier "Giant Oak" organic, Coastal, red blend... 99,-
Godt KØB + **** (4/5), Irma, gælder indtil fredag 31.12.De fleste Spier vine er tappet i Danmark og er ok, men ikke inspirerende. Denne er bedre -måske fordi den er fra det kystnære, køligere Coastal - og det giver vinen bedre balance og friskhed samt en ganske indbydende duft af solbær og kirsebær med lidt krydderi og lige en snert af eg. 64% cabernet, 36% merlot, økologiske druer, lagret i eg, mest brugte franske fade. En god vin, som vil tiltale alle.
To kamphaner med flot Bourgogne!
Du kan ikke have 2 stenrige kamphaner sammen uden at de prøver at overgå hinanden. Når den ene er rykket ind i et område, følger den anden efter -og køber et større firma og bruger flere penge. Her er de:
Jean-Claude Boisset startede med Bourgogne i 1961, men tjente flest penge på alt muligt andet, bl.a. alkohol og frugtsaft. Han opkøbte gennem årene snesevis af nødlidende huse med fine navne som Charles Viénot, Pierre Ponnelle, Bouchard Aïne, Ropiteau, Mommessin, Moreau osv osv og leverede vine, som Serena Sutcliffe (ca. 2000) "absolut ikke kunne se noget i".
Næsten al vin fra de utallige Boisset-navne keder mig, men jeg må indrømme, at der er flere gode vine, af og til gode priser -og Boisset's søn er nu i firmaet med ambitioner om kvalitet. Vinmarker opkøbt gennem årene er samlet i Vougeraie, og deres vine er gode (men dyre). Han laver også god vin i Californien.
Han konkurrerer i bl.a. Jura, Languedoc, Provence, Rhone og... Bourgogne med herren herunder:
Joseph Helfrich (65 år) fra Petersbach i Alsace er the upstart! Hans Alsace-familie er gammel, men vinmæssigt startede han med 5.000 FF (6500 kr), som han i 1979 brugte til at starte Grands Chais de France (GCF). Hans Cromwell whisky var i flere år den mest solgte i Danmark (mest 12-årig, som smagte meget ungt, måske pga tapning i Alsace, hvor ingen kontrollerede alderen), siden Comte Joseph Cognac, ligeledes tappet i Alsace.
Med Béjot overtog Helfrich et utal af navne på nødlidende vinhuse, hvor i reglen kun navnet ejes. Men du kender navnene, som ligger hos alle kæderne i Danmark, bl.a. Moillard, Marguerite Carillon, Calvet, Martenot, Garnier, Pierre André osv osv. Han har brugt pengene på bl.a. vinslotte i Pomerol, St.Émilion og Médoc, som er begyndt at lave god vin i Bordeaux.
Pouilly-Fuissé Domaine Gonon "Vieille Vigne"... 139,-
2019, bedste VIN + ***** (5/5), Irma, indtil fredag 31.12.
. Leveres af Boisset (som ikke ejer domænet)...Hvidvinen med det svære, men sjove navn er en af de mest kendte fra Bourgogne, men du skal ikke vente klasse som god Meursault (men du vil under 200 kr næsten kun se vin, som har lidt eller intet at gøre med god Meursault). Ej smagt (men jeg håber stadig!). En god Fuissé er sprød og frisk, men ganske fyldig, med ren, neutral aroma og god lang smag, ofte med lidt hyld og kvæde. Denne skal have et lille år i små fade. Tror mere på Rully herunder... Foto herover: Pouilly-Fuissé laves omkring den fantastiske klippe, Solutré, som folk i stenalderen jagede mammutter op til toppen af -og udover. Ved foden er fundet rester af tusindvis af dyr.
Rully "Montmarin"... 139,-
Domaine Chartron, Bedste VIN + ***** (5/5) Irma, indtil fredag 31.12.
Leveres af Helfrich (GCF). Denne vin er favoritten for mig!
Har drukket den vin et par gange -en rigtig god chardonnay med overdådig ren aroma af stenfrugt, middel fylde og god frisk, sprød smag, som hæver sig over billig Meursault, som får mange til at sky Bourgogne... Montmarin er et godt vinbjerg, ikke 1.Cru, men tæt på. Har ikke set årgang, men både 2018 og 19 har fået ros og 87p/Parker. For mig tættere på 90p.
Théo Cattin, Riesling eller Pinot Gris, kr/fl v 2: 64,50
2 fl: 129, Bedste KØB, 2019 Alsace, økologisk, ***** (5/5), Irma, indtil fredag 31.12.
Riesling er min favoritdrue i Alsace, men kvaliteten varierer voldsomt alt efter udbytte og druens modenhed. Cattin's almindelige riesling er rigtig flot -især til denne pris.
Riesling: en ganske klassisk riesling med lidt nerve og sprød friskhed, tør, ikke top, men heller ikke grøn i stilen -2018 fik 88p/WineEnthusiast.Pinot Gris: Indbydende neutral og ren aroma, middel fylde trods styrken (13-14%), sprød trods lille sødme og ganske frisk, en god madvin. 89p til 2018 i WineEnthusiast. For mig er riesling bedre, men ét point skal ikke skille os ad!
Riesling er min favoritdrue i Alsace, men kvaliteten varierer voldsomt alt efter udbytte og druens modenhed. Cattin's almindelige riesling er rigtig flot -især til denne pris.
Riesling: en ganske klassisk riesling med lidt nerve og sprød friskhed, tør, ikke top, men heller ikke grøn i stilen -2018 fik 88p/WineEnthusiast.
Gavi di Gavi "Bric Sassi Manenti"... kr/fl v 6: 54,83
2019, 6 fl: 329, godt KØB + ***** (5/5), Irma, indtil fredag 31.12. 6 flasker er meget, men god vin! Sarotto kom i 1700-tallet til Gavi, og denne vin er stadig husets mest kendte hvidvin. Den var oprindelig alt for dyr som eneste hvidvin fra Barolo regionen. Denne er tilmed Gavi di Gavi -Gavi fra Gavi (Classico måske?)- en tak bedre, og denne er tilmed fra særlig skråning. Tør, sprød, neutral vin uden stor aroma, men frisk og pænt lang smag. Til samme pris Ricarico Prestige, en ok vin fra Puglia.
Campanas, Navarra "Seleccion Especial"... kr/fl v 2; 44,50
2 fl: 89, Bedste KØB + **** (4/5), Irma, indtil fredag 31.12.
Jeg har ikke smagt rødvinen, en bedre udgave af den almindelige -ganske gode- Campanas, et historisk (1864) mærke, som ejes af familien Manzanos, hurtigt voksende -ungt- hus i Rioja såvel som i hjemegnen Navarra. Den røde er blevet rost vinen (i 2014, Irmas årgang kendes ikke). En kraftig vin med fast stil og intens duft plus en middellang afrundet eftersmag med lidt alder. Den lyserøde er god, tør, frisk og neutral på den gode måde. Campanas var i 1950erne også pioner for rosé i Navarra. 2018 fik 87p/Guía Peñin.
Condado de Oriza, Ribera del Duero... kr/fl v 2: 44,50
2 fl: 89, godt KØB + *** (3/5), Irma, gælder indtil fredag 31.12.
Ribera del Duero leverer alle typer vin, fra en svinsk dyr Pingus til denne daglige vin, som er simpel, men akceptabel. Samme druetype, blot uden eg og med blommer i frugten, pæn fylde, kort eftersmag. En god daglig til frikadellen eller skinken! Nydes kælderkold.
Til samme pris også las Hermanas Monastréll organic (2 fl. 89, 4* + godt KØB). En ung, frugtig, kraftig vin, ganske solid, fra Luzón, som også leverer Jumilla til Irma.
Til samme pris også las Hermanas Monastréll organic (2 fl. 89, 4* + godt KØB). En ung, frugtig, kraftig vin, ganske solid, fra Luzón, som også leverer Jumilla til Irma.
Tosalet, Priorat "Vinyes Velles", kr/fl v 2: 79,50
2018 Spanien, 2 fl: 159, Bedste KØB + ***** (5/5), Irma, indtil fredag 31.12. En indbydende vin med god fylde, krydret duft, men med lidt mineraler og frugt, der hindrer vinen i at blive kedelig. Som en stærk Sydrhône, blot blødere i stil. En kommerciel, men god vin. Priorat ligger ved Tarragona syd for Barcelona og er et næsten mytisk område (har navn efter kloster!), som dog i dag er blevet meget fashionabelt -engang levede det af at lave Portvins-kopier! Druerne er klassisk Rhône -garnacha og cariñena suppleret med cabernet. Vinen laves af Hammeken Cellars, måske det største danskejede vinhus uden for Danmark, som leverer op mod 30 millioner fl/år. De ejer ingen vinmarker (endnu), men får vinen lavet efter deres ønsker i kældre rundt om i hele Spanien. Til amme pris også Losada, Bierzo (2 fl. 159, 4*), senest desværre set i ældre årgang, der nok skal nydes nu.
Tosalet 2016, Priorat "Carignan"... 199,-
Spanien, **** (4/5), Irma, indtil fredag 31.12. -100% gamle carignan vinstokke. En kraftkarl på 15,5%, fastere end amarone, med en overdådig rig bouquet. 2016 er friskere end den gamle 2013, men køber hellere 2-3 af den almindelige Tosalet.
Pédesclaux 2019, 5.Cru Pauillac... 279,-
Bedste VIN + ***** (5/5), Irma, indtil fredag 31.12, 93-95p/Parker: "Bravo!", 93p/WineCellarInsider, 93p/Falstaff
En vin, den fornuftige vinelsker bør købe! Slottet er endnu ret ukendt og slæber stadig rundt på mindet om kedsommelige vine fra fortiden. Men 2019 er anderledes -formentlig den bedste vin nogensinde fra dette endnu ret ukendte 5.Cru -og så tæt på superkøb, du kan komme blandt de 60 klassificerede slotte i Médoc. Du skal af med 575 kr for 2017 hos Løgismose (og '19 er helt anden klasse).
En vin, den fornuftige vinelsker bør købe! Slottet er endnu ret ukendt og slæber stadig rundt på mindet om kedsommelige vine fra fortiden. Men 2019 er anderledes -formentlig den bedste vin nogensinde fra dette endnu ret ukendte 5.Cru -og så tæt på superkøb, du kan komme blandt de 60 klassificerede slotte i Médoc. Du skal af med 575 kr for 2017 hos Løgismose (og '19 er helt anden klasse).