Rigtig mange af Dem, der kalder gæret druesaft for "Kongevin", er vinsælgere, og dem bør du ikke stole for meget på! Men det skete i dé dage, at du kunne få både Chateauneuf du Pape (til 99 kr!), Pomerol, St Estèphe, Amarone, Barolo og Brunello til din kål og svær. Og det lyder næsten som et juleeventyr!
Og Julen er tradition! Så vinene sælges til lave priser (men nok ikke helt indkøbspris som i den gamle sang). Men Føtex gør dog sit bedste, og det er rigtig godt i denne uge!
Jeg holder meget af Mayne Pomerol elsker Trapiche, både den rene Pure, den urene Impure og den fine Medalla. Og fra Italien er Brunello's Campogiovanni en lækker vin. Endelig endnu en god Offley Port, denne gang den sent tappede LBV, som kun vil pynte på mandelrisene!
Trapiche "Pure" eller "Impure", Trapiche "Medalla" malbec/chardonnay, Gemma Barolo, Offley LBV Port
Godt KØB: Baron de Ley Rioja Reserva, Castaño "Colección"Bedste VIN: Mayne Pomerol, Campogiovanni Brunello Montalcino
Chateauneuf du Pape "Auguste Bessac"... 99,-
Bedste KØB + ***** (5/5), Føtex, indtil torsdag 23. december
Set i 2020. Mange vil elske denne Chateauneuf. Indbydende duft af krydderi og peber fulgt af middel fylde og afrundet, lang smag. Årgang 2020 er meget ung, men vinen smager godt i al sin frugt og er rigtig god til den sure og søde julemad. Vinen fik 5* til 129, så vi er tæt på toptilbud til 99! Årgang 2020 var "Corona året" over alle, hvor mange manglede plukkere til druerne. Men som årgang var vinene fine, meget lig den fine 2017, med masser af frugt og lidt syre til at holde balancen takket være kølige nætter. Vinen er nok kun marginalt bedre end Lirac og Plan de Dieu, som i Bessacs tapning med mellemrum er på tilbud til 50-60 kr. Men bestemt ikke ringe, selvom den mangler dét ekstra, som en (god) domæne vin kan levere, mere koncentration og dybde. Til venstre ses 2 "Pave"-flasker. Flasken til højre er den originale flaske til vin tappet på domænet i Chateauneuf -bemærk ordet controlée vandret under Pavens nøgler. Til højre flasken fra vinhuse (négociants) -her ses ordene "appellation controlée" graveret i en halvcirkel under "Pave"-nøglerne. Denne flaske bruges af vinhuse med kontor i Chateauneuf du Pape. Sært nok er det ikke krav, at vinen tappes her. Har set vin på denne flaske tappet 300 km mod nord i Beaujolais!
La Croix des Vignes 2017, St Estèphe... 99,-
En flot vin og topkøb, men ikke god til rødkål! Mørk, nydelig duft med pæn dybde, middel fylde, god længde, god karakter og bredde i smagen -flot nu, formentlig bedre om 2 år. 2017 er ikke topår, men vinen er god og tappet af en ejer med ambitioner!
"Croix des Vignes" kommer fra Lestage-Simon, som er nabo til St Estèphe (og Sociando Mallet). Vinen kommer fra parcellet Moutinot i St Estèphe.
Vingården ledes af danske Merete Larsen (foto), som har været på Lestage i mange år, siden hun for 10-12 år siden forlod Belgrave 5.Cru. Hun leder også andre ejendomme i Médoc, bl.a. det store Cartillon, som ligeledes ejes af ”Grands Crus de France”.
Et pompøst navn med 10-12 slotte, som ejes af det knap så ansete Grands Chais de France, som har tjent penge på konsumvin som JP Chenet (og det der er værre). Men vinene fra deres egne slotte er rigtig gode i dag, trods ejerens lidt blakkede ry!
Ch. du Mayne 2018, Pomerol... 149,-
Bedste VIN + ***** (5/5), Føtex, indtil torsdag 23.december
Mayne er IKKE Pétrus, men den koster også 5000+. Men dette er god Pomerol! Smagt i 2014, 15 og 16, men 2018 er nok bedre (og 2019 måske endnu bedre!). Lidt reserveret, men med dybde og længde og god frugt -god Pomerol!
Et hus GCF's navne er Calvet, hvor Føtex tilbyder Sancerre og Pouilly-Fumé (99, 4*). Ej smagt,og vinene kan meget vel være helt ok. Mener de er tappet ved Loire, ikke i Bordeaux, hvor mange Calvet-vine er tappet. Men vil hellere bruge mine sparsomme penge på andre vine!
Baron de Ley, Rioja Reserva... 59,-
Godt KØB + ***** (5/5), Føtex, indtil torsdag 23.december En flot moderne Rioja med nydelig fylde og indbydende duft. Mere lækker end aristokratisk, men superkøb til prisen. 85% Tempranillo + 10% af den unikke maturana og 5% graciano -to af de sjældneste druer i Rioja. 18 måneder i eg + 1-2 år på flaske. I sidste Bilka til 50 kr, nu lidt dyrere i Føtex, men stadig godt køb.
Castaño "Colección", Yecla "Old Vines".... 49,-
2018, godt KØB + ***** (5/5), Føtex, indtil torsdag 23.decemberIndtil fredag på tilbud i Netto, nu i Føtex (endda en krone billigere) og næste uge formentlgi i Bilka (den såkaldte Salling-tilbudskarussel!). Men en god julevin med vægten, aroma og en rustik charme til at matche julemaden. Varm, kraftig, krydret, men på en ren måde, frugtig, fast i smagen -et herligt alternativ til de amarone-lookalikes, jeg elsker at hade -og med sin faste smag en perfekt julevin til lav pris. Parker gav 90p/100 til bl.a. 2016. Argentina = superkøb
Argentina = superkøb
Trapiche "Pure" eller "Impure", kr/fl v 3: 43,-
"Pure" rød malbec, hvid sauvignon, Malbec "Impure", Argentina
Druerne kommer fra Uco, et af de bedre områder i Mendoza, ca. en times kørsel syd for Mendoza by ved foden af Amerikas (nord/syd) højeste bjerg.
Rød Pure har åben, rig frugt, solid, afrundet fylde og lang smag med positiv frugt. Kritikerne kan også lide den -2019 har fået hhv 89/Descorchados og 90p/Falstaff. Impure" -mørk, bred, stor og rig, men tør og pænt lang med snert af eg. Skal være samme vin som "Pure", blot lagret 10 måneder i små egefade. Falstaff giver 2018 hele 91p/100. Den hvide Pure Sauvignon har god frugt, men ikke helt samme præcision og sprøde friskhed som god sauvignon fra New Zealand og Frankrig.
Trapiche "Medalla", malbec eller chardonnay... 69,-
Bedste KØB + ***** (5/5), Føtex, indtil torsdag 23.december
Trapiche er meget stort hus, som tappet 100.000 fl. Hver dag! Men vinene er gode -basisvinen er ikke ringe, og både "Pure" og Oak Cask er (på tilbud) svære at slå.
Medalla er endnu en tak op og laves i ret små mængder (under 200.000 fl. vin/år) fra de bedste parceller. De allerbedste er p.t. for dyre (og du bør generelt aldrig betale 300+ kr for argentiner).
Malbec har lidt eg, men er især flot i sin frugt, kraftig og pænt lang, og dejlig allerede. 2017 fik 89p/Parker. Den hvide chardonnay 2019 fik 92p/Parker med ordene: "A sharp and austere profile...the oaking feels very subtle and the aromas and flavors integrated, respecting the varietal character and coming through as serious, elegant and fresh. It's tasty and has good balance." Måske lidt store ord, men flot er den!
Salentein "Barrel Select", frit valg: 69,-
**** (4/5), Føtex, indtil torsdag 23.decemberrød malbec, cabernet-sauvignon , pinot noir, hvid chardonnay,
Fire gode vine: malbec -mørk, intens, dramatisk og lækker med kraft og længde. Egentlig for ung, men den smager godt!
Cabernet er faktisk lige så god, fyldig, lidt mere krydret måske.Pinot noir gør sig i reglen ikke godt uden for Bourgogne, men denne er ok på en blød syltetøjsagtig måde, fyldig og krydret i næsen. Chardonnay er bedre -ganske sprød og lækker, tør og frisk -lidt af et svar til mig, der engang sagde, at hvid argentiner ikke er værd at drikke! Salentein ligger i Uco, hvor den har nogle af de højest liggende vinmarker, og hele 800 hektarer. En hollandsk entreprenør er hovedejer sammen med familien Pulenta, der var pioner for kvalitet i Argentina (de gjorde Trapiche berømt).
Foto: Kælderen er et under og skal være en af de flotteste i landet -intet er sparet!- og har man tid, er der også hotel og restaurant.Til samme pris sælger Føtex også Tanunda "Grand Barossa", shiraz/riesling (69, 5*), Capolavaro Primitivo di Manduria (69, 3*) og Ironstone Reserve fra Californien (69, 4-5*). Flotte julevine fra Italien!
Cabernet er faktisk lige så god, fyldig, lidt mere krydret måske.
Flotte julevine fra Italien!
Gemma Barolo..... 99,-
Godt KØB + ***** (5/5), Føtex, indtil torsdag 23. december