Søg i 1300 opslag:

30/12/2021

Superb rød og lækker hvid til Nytår!

Der skal andet end Champagne i glassene nytårsaften. Og her står Coop klar med to rødvine, der viser at rød Chile (Terrunyo) og New Zealand (Yealand's Single Block) bestemt ikke står tilbage for de bedste fra Californien.

Superbrugsen og Kvickly har også fransk, spansk og italiensk, som dog ikke er helt så mindeværdige, selvom jeg personligt sætter stor pris på både Rasteau Rhone og Marcadis Lalande de Pomerol... 


Terrunyo, cabernet-sauvignon eller carmenère... 99,-

Ugens Bedste VIN***** (5/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil fredag 31.12, normalpris 199,95 

Med Terrunyo er vi oppe blandt den øverste 1% af Chiles vine og blandt de store vine fra de 2 Amerika'er. Tilmed til ekstremt rimelig pris lige nu. Vinene kommer fra særlige marker, som er anført på den detaljerede etiket. 

2016 cabernet fra las Terrazas marken i husets Pirque vingård i Maipo dalen. Druerne gror i 650 meters højde, høstet i hånden osv osv. og lagret 17 måneder i små egefade. Rydberg giver 2016 5*, mens Parker svinger sig op på 92p. 

      2019 Carmenère er nok bedre endnu. 93p/Parker: "The most impressive Carmenere from Concha y Toro, produced from their plot 27 in Peumo in Cachapoal. The grapes were ripe and the wine reached 14.5% alcohol, but it goes unnoticeable and comes through as balanced and fresh. The oak is perfectly integrated; they have shortened the élevage in barrique to nine months and still used 58% new barrels! 60,000 bottles produced". 

Yealand's Sauvignon blanc "Single Block" S1 eller L5 ... 79,-

2019, bedste VIN + ***** (5/5)Superbrugsen og Kvicklyindtil indtil fredag 31.12., normalt 159,95
Omkring 4 af 5 flasker fra New Zealand kommer fra blot 2-3 huse, som sælger under utal af navne til danske kæder. Så en tak til Coop for Yealand's, et uafhængigt hus, som også sælges i Irma (Crossings). En meget flot sauvignon fra 2 særlige marker i Awatere, S1 fra "Seaview" i Awatere. S1 har lidt mere fylde og alkohol, L5 er lidt mere raffineret og lang, synes jeg. Men ikke smagt i 2019, som har fået 92p/Parker. Men begge: Overdådig rig aroma med stenfrugt og ananas, middel fylde og ganske lang smag med fin syre. Nydes ung, inden for 3-4 år.  

      Flaxbourne Sauvignon blanc, Marlborough (50, godt KØB + 5*) er også fra Yealand's og rigtig god, men slet ikke så personlig som blokvinen herover! 

 

Grüner Veltliner "Lenz Moser"... 50,- 

Østrig, Bedste KØB + ***** (5/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil fredag 31.12.

Frisk og let vin med rig aroma og stor friskhed -ikke veltliner i top, men meget god til prisen.
       Lenz Moser (1905-78) revolutionerede vindyrkningen, da han fandt på at lade planterne vokse højt og med længere mellem hver plante. Det betød mindre skade ved frost, mindre arbejde og godt udbytte, selvom der var færre vinstokke pr hektar. Hans metoder ses i dag over hele verden.
     Den samme vin fås sjovt nok i Bilka i disse dage, blot til 59, så Bilkas "prispatrulje" fungerer ikke altid så godt!  

Pfaff Riesling "Jupiter", Alsace... 59,-

Godt KØB + ***** (5/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil fredag 31.12.
Jeg foretrækker denne gode og rene riesling -tappet på vingården- for Rabelais pinot gris (samme pris). Ren aroma, sprød, ganske ren og frisk smag med en lille finesse. God til torsk & nytår! 


Pfaffenheim er en hyggelig by syd  for Colmar, og denne by kommer fra byens kooperativ, som har 60 år bag sig. Kælderen omfatter ca. 200 hektar, som også dækker dele af Gueberschwihr, som er kendt som fødeby for Humbrecht familien fra det legendariske domæne i Turckheim. Kælderen laver god, ikke stor vin, men absolut ok. Godt køb.

Riesling Altenberg, Alsace Grand Cru...  89,-

Bedste KØB + ***** (5/5)Superbrugsen og Kvickly, indtil fredag 31.12.

Ganske klassisk riesling og en af de få gode Alsace, jeg har smagt fra Arthur Metz (et af utallige mærker fra GCF, se foregående opslag). Der er (mindst!) 3 "Gamle Bjerg" i Alsace, dette er 29 hektar blid skråning ca. 20 km stik vest for Strasbourg, som dog ikke hører til de bedste grands crus. 93p af Vinbladet med ordene: 

"Rig duft, mineralsk med æble, fin røget tone. Fyldig smag, rig, let cremet og samtidig slank med lang, frugtagtig eftersmag med fin syre."

Casillero del Diablo "Devil's Brut"... 50,-

Godt KØB + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil fredag 31.12normalt: 99
Gode bobler fra Linari, som dog skal drikkes ung, da den eer lavet med Cuve Close, tankgæring, ikke gæring på flaske.  Præget af chardonnay suppleret med pinot., ganske frisk og ren, tør, og flot til prisen. Fine noter fra kritkere, men det er 3 år siden... 

Flotte rødvine  

Casillero del Diablo "Devil's Collection", frit valg... 50,-

Godt KØB + **** (4/5), Superbrugsen og Kvicklyindtil fredag 31.12normalt: 99
Rød hvid, rosé
En klasse over den normale Casillero og rigti god til 50! Alle er blends af forskellige druer, men fra gode områder. Rød fra Rapel, hvid fra kølige Casablanca. 

      Den hvide er måske bedst, stikkelsbær i næsen og rig aroma, måske lidt spinkel, men meget frisk -en god del sauvignon, som afrundes af lidt chardonay og (af alle!) gewurztraminer.  Den røde har en del cabernet og carmenère (solbær), som suppleres af krydderi (syrah), men er afrundet og middelfyldig med afrundet eftersmag. Rosé ikke smagt. 

2 fl: 129bedste KØB + ***** (5/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil fredag 31.12.
Set i 2019. Ganske potent (15%) grenache-vin med masser af frugt, men også tannin, der giver lidt balance. Rasteau blev oprindelig set som en "nabo til Cairanne" -men i dag er Rasteau faktisk dyrere (men ikke bedre). Vinen får 5* i Vinavisen og leveres af Caves des Papes (du kan nok få den samme vin i Føtex med etiketten Auguste Malbec i Føtex).

Ch. Marcadis 2019, Lalande de Pomerol...  109,-

Bedste VIN + ***** (5/5)Superbrugsen og Kvickly, indtil fredag 31.12.

2016 var flot, 2018 endnu bedre, så 2019 burde være endnu finere! Lidt ung, men masser af frugt, solid fylde med god frugt hele vejen -og med mineral og syre nedenunder. Nyd nu for primær frugt eller gem 3-5 år. Bestemt lige så god som mindre Pomerol. 
      Vinen kommer fra Sergant, et af de større slotte i Lalande, og vinen er formentlig identisk eller tæt på. Slottet var længe ejet af Milhade familien, som for nogle år solgte til familien Helfrich, som har tjent en formue på især JP Chenet -og nu retter op på fortids synder (JP Chenet er IKKE værd at drikke) ved at lave bedre vin som denne. 
      Til samme pris La Fleur Peilhan Grand Cru St Émilion (kender ikke år, nok 2019), som er lidt blidere og lettere og knap så interessant.  

Celeste, Ribera del Duero Crianza... 89,-

2018 Spanien, ***** (5/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil fredag 31.12.

Torres er et af Spaniens største huse, og det meste er Sangre de Toro, Coronas og brandy. Denne er fra "Pago del Cielo" ("Himmelmarken"), vingård i 895 meters højde i Ribera ved Duero floden. Dyb kirsebær, intens aroma med kirsebær og blommer + lidt lakrids og krydderi. Fyldig, indbydende frugt, pænt dyb, afrundet og lang -meget kommerciel Duero, flot lavet -men ikke for elskere af vild naturvin! 2017 fik 90p/Guía Peñin. 

2016 Barolo "Santa Vittoria".... 99,- 

***** (5/5), Superbrugsen og Kvickly indtil fredag 31.12. 

Fontanafredda leverer også Santa Vittoria, ej smagt, men lav pris for Barolo i topår som 2016. 4* af Rydberg i Ekstrabladet: "Lys med kamfer og røde kirsebær i duften. Fortsætter i smagen med tobak, læder og vaniljenoter. Ganske moden allerede nu med tørre tanniner. Medium koncentration. Krydret afslutning." Der er gået et år siden, og jeg (i min høje alder sætter jeg lidt pris på tanninen i Barolo) vil nok sætte denne højere  efter 1-2 år mere på flaske. 

      Brugsen tilbyder også 2008 Barbaresco Riserva "Aurora" fra Sarotto (2 fl. 299, 5*). desværre ikke smagt. Men har aldrig sat Sarotto's Piemonte vine højt. Måske en fejl, for den har fået 5* af Vinavisen i november.  

Champagne Joseph Perrier MAGNUM...  419,30

Brut, 150cl,  bedste KØB + ***** (5/5), Irma, indtil fredag 31.12.
Måske er den flotte Magnum ikke en coronalt korrekt flaske størrelse, men til gengæld er den et godt køb -for ofte må du af med 50 kr ekstra for flasken! En god Brut med indbydende aroma, fint brus og ren og sprød smag -lige netop afrundet af restsødmen på 7 g/l (hvor rigtig mange bruger 12-13 g/l!). Vinen er ikke stor, men indbydende, en rigtig party vin . Ikke smagt i nyere tid (desværre), men Revue du Vin giver den 14p/20 i 2021, mens Parker giver den 89p i 2019.