Til den fede julemad er ung vin bedst, takket være frisk syre og fyrig, ung frugt, som forenes perfekt med Julens kål og cornichoner! Derfor er Trapiche og Wolf Blass perfekte julevine, selvom jeg personligt nok vil ofre lidt mere (måske den dyre San Felice herunder).
Bilka halter efter både Brugsen, Irma og lillebror Føtex i sidste uge før Jul -ja selv Lidl overgår Bilka. Men kæden har gode vine -og flot Portvin til en forbavsende lav pris! Og lidt whisky til en hvid Jul!
Godt KØB: Wolf Blass "Silver Label" rød/hvid, Baron de Ley "Finca Monasterio", Amarone Luigi Righetti
Bedste VIN: San Felice il Grigio "Gran Selezione", Offley 2001/04 Colheita Port
Wolf Blass "Silver Label", rød/hvid... 59,-
Godt KØB, ***** (5/5) Bilka, indtil torsdag 23.december
rød shiraz-cabernet-malbec, hvid chardonnay
Denne røde har god fylde, er blød, men ikke ligegyldig, den hvide har friskhed og ren, rig aroma.
Vinene kommer fra køligere områder nær Adelaide: Den røde er fra McLaren Vale og Langhorne Creek, mens den hvide chardonnay er fra de højt liggende skråninger i Eden Valley og Adelaide Hills.
Wolf Blass blev født 1934 i Tyskland, hvor han blev uddannet som vinmager. I 1961 flyttede han til Australien, hvor han opdagede Barossa, som allerede husede mange tyske immigranter - næsten mere tysk end Tyskland! Han grundlagde sit firma i 1966. Jeg har mødt ham et par gange -virkelig en karakter, altid iført butterfly og kendt for udtalelser som: "En vin med mere end 15% alkohol burde aldrig kunne få en medalje noget sted i verden". Så meget for Amarone!
Bilka sælger også Lindeman's BIN (rød/hvid/rosé/moscato, 45, 3-4*), samme ejer som Wolf Blass, men ikke så god. Vinene minder i stil en del om Barefoot (California, 6 fl. 249, 4*).
Trapiche "oak cask", rød/hvid/brus, kr/fl v 6: 39,83
6 fl: 239, bedste KØB + **** (4/5), Bilka, indtil torsdag 23.december
Trapiche var pioner for Argentina i Danmark, og jeg solgte Trapiche i 1970erne! "Oak" er lidt bedre end den billige, kommerciel på den gode måde, især de røde (men ikke så god som Pure, p.t. 43 kr i Føtex). Trods navnet "Oak Cask" er kun 20-30% af vinen lagret i eg, og det er helt ok med mig.
Malbec (5*), en mørk, fyldig vin med herlig sød bærduft. Meget letdrikkelig og godt køb. '18 fik 90p/Descorchados.
For mig en klasse over cabernet-sauvignon, lidt mere krydret i stil, for mig knap så gennemført som malbec, men ganske ok. Pinot Noir (3*) smager ikke af pinot (dvs ikke af Bourgogne). Men kan man se bort fra forbilledet, er det en blød, fyldig vin med let krydret duft. Chardonnay (4*) -hvid argentiner er ikke favorit, men denne er ganske ok uden at begejstre. Tør, ren, fyldig, men egen mangler friskhed. Sparkling er mousserende og ret beset uden interesse for andet end den lave pris!
For mig en klasse over cabernet-sauvignon, lidt mere krydret i stil, for mig knap så gennemført som malbec, men ganske ok.
Amarone Classico, Luigi Righetti.... 99,-
Godt KØB + ***** (5/5), Bilka indtil torsdag 23.decemberEn amarone for begyndere, og det er rigeligt for mig! Frugtig og kraftig snarere end bred, rig, let sødlig frugt over en del syre. Mangler en god Amarones frugt og koncentration. Men er til alt held ikke sød (blot 5,5 g/l). I top til prisen, som er ekstremt lav for amarone fra hus i regionen. Amarone fans rynker på næsen af Righetti, som de mener, har solgt ud af de sande Amarone-idealer. Og sandt er det, at et ret lille hus i dag leverer store mængder Amarone til lav pris (men jeg undrer mig mere over, at Valpolicella er i stand til at sælge så meget amarone!). Og Righetti er faktisk helt ok -for begyndere og os uden for mange penge! Righetti ligger midt i Classico området og ledes af 3. generation af familien Righetti. Her ligger også vingården, men druer købes ind til langt det meste af produktionen, som er koncentreret om ripasso og amarone.
Righetti ligger midt i Classico området og ledes af 3. generation af familien Righetti. Her ligger også vingården, men druer købes ind til langt det meste af produktionen, som er koncentreret om ripasso og amarone.
San Felice il Grigio "Gran Selezione"... 149,-
Chianti Classico, bedste VIN + ***** (5/5), Bilka, indtil torsdag 23.december
En særlig udvalgt Riserva fra 3 af de bedste parceller på det store gods San Felice, 40.000 fl. set i topåret 2016 (96p/JamesSuckling, 92p/Parker) og 2015 (93p/Parker). Begge er mindeværdige årgange, lidt "bredere" og dybere end den normale (meget flotte) "Grigio" riserva. Værd at købe, for den koster normalt omkring 200 (og er faktisk dén pris værd).
San Felice er også hotel (relais & chateaux), Michelin-restaurant Poggio Rosso + mere ydmyg Osteria del Grigio samt en flot vinbar. Det hele ejes af den schweiziske forsikringsgigant Allianz. Som har investeret store summer i vingården.

Bilka fortsætter tilbud på bl.a. Menéres 10 årig tawny Port (i trækasse, 89, 5*) og Faustino I Rioja Gran Reserva (89, 5*) og Cadis Amarone (89, 5*) og Calvet Chablis (89, 4*). Desuden Johnie Walker Red Label Scotch Whisky (89, 5*).
Dyr Rioja er ikke bedre
Baron de Ley "Finca Monasterio" Rioja... 129,-
Godt KØB + ***** (5/5), Bilka, indtil torsdag 23.december
Jeg holder meget af Baron de Ley's vine, især Reserva (med eller uden Gran). Men storebror Monasterio med den karakteristiske metaletiket er ikke merprisen værd, når du kan få Reserva (sidste uge: 50, denne uge 59 i Føtex). Indbydende, meget rig bouquet, endnu ung, middel til stor fylde og balsamiske noter i en lang eftersmag. 2017 fik 93p/Falstaff, så måske er den bedre end de ældre årgange, jeg har smagt.
Vinen kommer fra særlig mark omkring selve det gamle kloster (Monasterio) og lagrer i små nye egefade 18 måneder og siden 6 måneder på egetank. Laves i små mængder.

Faustino "Icon", Reserva Especial... 149,-
*** (3/5), Bilka, indtil torsdag 23.decemberOprindelig en særlig tapning af Faustino I i anledning af et 75 års jubilæum, men vinen er i dag marginalt anderledes -også meget dyrere. Men egentlig ikke bedre, synes jeg. P.t. kan du få Gran Reserva til 89, og så denne ikoniske vin uden interesse for en nærig vinkender, der selv skal etale for sine prøver! Ny udgave ikke smagt.
Offley 2001/04 Colheita Port... 109,-
Bedste VIN + ***** (5/5), Bilka, indtil torsdag 23.december Nok det bedste tilbud på Portvin! Årgang annonceres ikke, men jeg har set 2001 (20 år gammel) og i 2014 (17 år), årgangs-tawny til 109! For en Burmester 2004 må du af med 250 og Pocas 2001 300-350 kr, og de er ikke bedre! Smuk ravfarve, lækker bouquet med nødder og mørk frugt i næsen og pænt lang smag. En anonym etiket trækker måske lidt ned.
40% Speyside, ***** (5/5) Bilka, indtil torsdag 23.december. Det første -legale- destilleri og som sådan den mest berømte Single Malt -om ikke den bedste. "Double Oak" (lagret i 2 typer eg, 6 år i hvert fad). Blid all-rounder med let sødme. Også godt køb -den 15-årige Glenlivet koster 514 og en blended malt som Monkey Shoulder 229. Til samme pris Matusalem "15" Gran Reserva Rom (199, 5*), blid rom fra Hispaniola (Dominikanske Rep), gammel solera, en del 15 år. Men en flot rom, lidt mindre sød end mange.
Til samme pris Matusalem "15" Gran Reserva Rom (199, 5*), blid rom fra Hispaniola (Dominikanske Rep), gammel solera, en del 15 år. Men en flot rom, lidt mindre sød end mange.