Søg i 1300 opslag:

10/12/2021

Sperkøb fra Italien, Spanien -og Bordeaux!

Jeg har været lidt på nakken af Bilka de sidste par måneder, men ikke i denne uge! Mange læsere gider ikke køre i Bilka, og jeg forstår dem -men i denne uge er der vinøse grunde til at tage turen! 

Når jeg kan få en Nobile eller Rioja reserva til 50, en 30-årig Port til 219 eller flot St. Estèphe og St.Émilion Grand Cru til 99, så skal jeg på indkøb! 

Måske mangler nogle supervine, men her kan du tage i Irma. Men i klassen 40-100 kr er Bilka svær at overgå i denne uge, som antallet af topkøb viser... 

Bedste KØB: Vino Nobile Riserva Vecchia CantinaBaron de Ley Rioja ReservaGemma BaroloMantrús Ribera del Duero, Dr. Pauly riesling + pinot noir, La Croix des Vignes St Estèphe, Tertre du Moulin Grand Cru St Émilion, Traber Alsace Grand Cru (især riesling), 

Offley LBV Port

Godt KØBMasi Campo Fiorin rød/hvid/roséSanta Cristina rød/hvidKumala Reserve Shiraz + chenin, 


Vino Nobile Riserva, Vecchia Cantina, kr/fl v 6: 49,83 

6 fl: 299, Montepulciano,  Bedste KØB + ***** (5/5)Bilka, indtil torsdag 16. december
Vino Nobile er en "super-Chianti", adskilt af en landevej fra nabo Brunello. Faktisk var "Den ædle Vin" indtil 1950erne også dyrere end Brunello! Nobile (inkl. Riserva) er bedste vin, Rosso Montepulciano er næstbedst, mens den 3. bedste vin sælges som Chianti. 
      At få Nobile riserva (med 30 måneder i eg) til 50 er uhørt, faktisk for lav pris! Set i 2015, der er rigtig god, med bl.a. 17p/Vinum. Dyb farve; spændende næse med urt og frugt, god kompleksitet, middel til stor fylde, tør, pænt lang. Ældre årgange var ok, men noget rustikke, vinene er blevet bedre, men er ikke i top. 
      Vecchia Cantina er det lokale kooperativ med 700 medlemmer, som har en god del af æren for at gøre regionen til Italiens første "DOCG" (DOC + garantita).  Foto: byen Montepulciano syd for Siena er absolut et besøg værd. 

Baron de Ley, Rioja Reserva... v 6: 49,83 

6 fl: 299, Bedste KØB + ***** (5/5), Bilka, indtil torsdag 16.december. 
En flot moderne Rioja med nydelig fylde og indbydende duft -faktisk en rigtig god ledsager til juleanden. Mere lækker end aristokratisk, men superkøb til prisen. 85% Tempranillo + 10% af den unikke maturana og 5% graciano -to af de sjældneste druer i Rioja. 18 måneder i eg + 1-2 år på flaske. 
      Set i 2016, men nyeste rating er 2015, der fik 92p/Spectator: "plush texture and ripe flavors, yet it remains graceful through the spicy finish. Plum, currant and fig notes are balanced by licorice and graphite elements, with well-integrated tannins and gentle acidity keeping this balanced. Drink now through 2025. 200,000 cases made". 
      Ley er stor bodega i 400-årigt gammelt benediktinerkloster i Alavesa, hvor al vinen kommer fra egne vinmarker, ret sjældent i Rioja. 

Masi CampoFiorin rød/hvid/rosé, kr/fl v 6: 49,83

6 fl: 299, godt KØB + **** (4/5), Bilka, indtil torsdag 16.december

EN god pris på "mærkevin", ikke det store sus, men store behagesyre og meget anvendelig også til julemaden (selvom jeg finder både Ley og Nobile langt bedre). -og som smager godt her og nu. 
      Masi er en meget stor, god producent, som med "Campo Fiorin" i 1964 "opfandt" betegnelse ripasso."Ripasso" betyder, at den ret lyse lette vin om foråret blandes med de brugte drueskaller fra Amaronen -giver mere kraft og frugt til en lys, frisk rødvin. 
      Jeg kan godt lide Campo Fiorin -den er uforskammet kommerciel, men ikke uden kvalitet. Den røde er for længst vokset ud over Valpolicella og kommer fra det store område Verona, mens den lyserøde og hvide kommer fra det endnu større Venezie (der når helt til Trieste!). Den lyserøde er god, på druen rabosa, en specialitet i Piave, mens den hvide er på pinot grigio -fylde og fedme- og verduzzo, aroma. ´

Santa Cristina, rød Toscana, hvid Umbria, kr/fl v 6: 49,83 

6 fl: 299, Godt KØB + **** (4/5), Bilka, indtil torsdag 16.december
      Den hvide er frisk, tør og sprød, let, men med vis længde..Lillebror til Castella della Sala, Antinoris ejendom i Orvieto. Druen er Orvieto's fine greco + jævn, men frisk trebbiano. 
      Den røde har god frugt, middel fylde, afrundet, kødfuld, med let peber og frugt i eftersmagen. Server kælderkold
      Blend af sangiovese, merlot og syrah. lillebror til Villa Antinori og lavet i om muligt endnu større mængder (4-5 millioner fl/år!). Du leder forgæves efter navnet Antinori på etiketten, men den er god nok. Santa Cristina er et af Antinoris mærker. På etiketten stod der Chianti Classico indtil for 30 år siden (som også på Villa Antinori) -i dag nøjes begge navnet Toscana.
FotoAlbieri Antinori er datter af markis Piero og har ledet huset siden 2017. Familien har lavet vin i Toscana siden 11200- tallet, en sjælden rekord. 

Gemma Barolo ... 99,- 

Bedste KØB + *****, Bilka, indtil torsdag 16. december

Gemma er stort, kommercielt hus ejet af Silvano Piacentini (le Arche osv), men hans Barolo er rigtig god -i en moderne stil. Dyb farve, positiv duft med lidt læder uden at overdrive, middel fylde god længde, som med tid bliver finere, når tanninerne modnes. Stadig lidt stram til en and! Set i 2017, som sikkert følger i de gode 2015 og 2016 fik 90p/Decanter og 5* af Ekstrabladet og Jyll.Posten.  

Mantrús, Ribera del Duero crianza... 59,- 

Bedste KØB + **** (4/5), Bilka, indtil torsdag 16.december
Ej smagt, men kender huset, som laver denne serie vine til spansk hypermarked. Familien Ontañon kommer fra Rioja, men ejer også dette hus med egne marker. Bør være en rund, kraftig vin med rig frugt og pæn længde, omtrent som Neo i Lidl, dvs. bedre end standardvinene fra Pagos del Rey (Solis) i Bilka og Irma. 

Matsu "Picaro", Toro... 89,- 

**** (4/5), Bilka, indtil torsdag 16.december
Holder meget af denne vin, men et topkøb er det næppe! Matsu er japansk for "venten", og den unge vinkælder lavede lækker vin i 00erne, men så har vi ventet lige siden. "Picaro" er husets dagligvin. Men en sympatisk vin med overdådig frugt, som går igen i smagen. Ingen eg, men 2 måneder på tank "sur lie" før tapning. Nyd nu for frugten. Toro ligger lidt til ventre for Rueda og Ribera del Duero, tæt på Douro området i Portugal. 

Undurraga "T.H." Syrah eller Sauvignon Blanc... 99,-

Bedste VIN + ***** (5/5), Bilka,  normalt: 149, indtil torsdag 16.december
"T.H." for "Terroir Hunter", dvs. fra særligt gode områder -og bedre vin. Kraftig,  frugtig syrah med god dybde, ikke top, men lækker. Herlig tør sauvignon, som kan matche det meste fra New Zealand -frisk og sprød, lang smag. 
      Kender ikke årgang, men lokale Descorchados gav 94p til 2018, mens Parker gav 93p/100 til syrah i 2013 og 15 -tilmed er vinen fra unge vinstokke, plantet i 2006! Den hvide sauvignon fik 93p i 2017.  Så du får en masse vin til pengene! 
      Undurraga er et af de større huse i Chile, grundlagt 1885 (som det sære navn antyder) af indvandrere fra Baskerlandet (en del huse i Chile er grundlagt af baskere, bl.a. Erràzuriz). I 1975 var Erik Sørensen vin pioner for Chile med dette hus, som dog i 90erne gik konsumvejen. Huset ejer 1800 hektar vin.
  I 2007 begyndte de igen at lave gode vine -og"T.H."(Terroir Hunter) er blandt de bedste, fra særlige vinmarker med små mængder, typisk omkring 10.000 af hver, antal anført på etiket! Disse 2 kommer fra Leyda, et fint, køligt område nær Stillehavet. 
Foto viser en af husets kældre. 

Kumala Reserve, Shiraz eller chenin blanc... 39,-

Swartland Sydafrikagodt KØB + **** (4/5), Bilka, indtil torsdag 16.12. (tappet i England)

Den røde er afrundet, med positiv frugt, fyldig og pænt lang, den hvide tør, frisk, fin aroma og ganske sprød -som du vil vente af vin fra Swartland (del af Coastal, som er lidt bedre end det store Western Cape). Vinene er tappet i England af moderselskabet Accolade (Leasingham, Hardy, Banrock herunder osv), men stadig er 39 næsten for lav en pris.

     Bilka tilbyder også Banrock Station Reserve (flere varianter, 6 fl. 219, 4*), pæn kommerciel vin fra Riverland, Ikke min smag, desværre! 

Dr. Pauly riesling eller pinot noir... 39,- 

Bedste KØB + **** (4/5), Tyskland, Bilka, indtil torsdag 16.12

En god tør riesling -intens, ren aroma, sprød, frisk og let, men med nydelig eftersmag. Også rød pinot med pæn frugt, middel fylde med lige en smule druesødme, men ren og god  -begge er favorit til denne meget tiltalende pris.  
           Dr Pauly-Bergweiler bor i Bernkastel ved Mosel og er en glimrende vingård. Denne vin er købt i Rheinhessen, hvor druerne er anderledes billige -men vinen også knap så sprød og frisk. Men jeg savner et godt tilbud på Pauly's egne vine, f.eks. den Badstube Riesling fra Bernkastel, Føtex og Bilka solgte i 2018! En herlig vin, der virkelig viste forskellen på riesling fra Mosel og Rhinen! 

Topkøb i Bordeaux

La Croix des Vignes 2017, St Estèphe... 99,-

Bedste KØB + ***** (5/5),  Bilka, indtil torsdag 16.december
Mørk, nydelig duft med pæn dybde, middel fylde, god længde, god karakter og bredde i smagen -flot nu, nok bedre om 2-3 år. 2017 er ikke topår, men vinen er god og tappet af en ejer med ambitioner! 
      Ejer ”Grands Crus de France” har købt en masse slotte i de seneste 10-12 år, bl.a. Cartillon og Lestage-Simon (Médoc), Laroque og Cantin (St Émilion) og Clos Beauregard  (Pomerol) + et par slotte fra den aldrende Bernard Magrez (dog ikke Pape-Clément). 
      Bag firmaet står det knap så ansete Grands Chais de France, som har tjent penge på konsumvin som JP Chenet (og det der er værre). Alligevel æeverer alle slottene i Bordeaux rigtig god vin i dag, trods ejerens lidt blakkede ry! 
       "Croix" kommer fra Lestage-Simon, som er nabo til St Estèphe (en anden nabo er topslottet Sociando Mallet). Vinen kommer fra parcellet Moutinot i St Estèphe. 
      Vingården ledes af danske Merete Larsen (foto), som har været på Lestage i mange år, siden hun forlod Belgrave 5.Cru. Hun leder også gruppens andre ejendomme i Médoc, bl.a. det store Cartillon. 

Tertre du Moulin, Grand Cru St Émilion ...99.-

2018/19, Bedste KØB + ***** (5/5), Bilka, indtil torsdag 16.december
En glimrende Saint Émilion i topåret 2018 til lav pris. Vinen blev engang (det var i 1980erne!) solgt af Knud Jørgensen under navnet Haut-Plantey. Prisen var dengang op mod 150! En klassisk merlot med god frugt og længde. Herlig nu pga frugt, men bør rettelig gemmes 3-5 år på flaske.

Alsace Grand Cru, riesling, gewurz eller pinot gris... 99,-

E. Traber, Schonenbourg, Brand, Grand Cru, , godt KØB + ***** (5/5), Bilka, til torsdag 16.12.
Giganten GCF har flottere flasker Grand Cru, men Traber tilhører kooperativet i smukke Ribeauvillé og leverer mere ærlig vin. Gå efter riesling (tør, frisk, aromatisk) fra det smukke Schoenenbourg i Riquewihr (eller måske Brand gewurz). 

Offley LBV Port... 79,-

Bedste KØB + ***** (5/5), Bilka til torsdag 16.12. 
"Sent tappet årgang" betyder simpelthen god vin af den sorte, kraftige type, som er blevet tappet senere. Egentlig en slags blød Vintage, en temmelig god mørk vin -ikke vintage- som kan nydes nu (eller om nogle år) -mørk, fyldig, frugtig, lang smag. Kender ikke årgang, men har set 2014 og 2016. 2015 fik 90p/Parker. 

Bedste VIN + ***** (5/5), Bilka, indtil torsdag 2.december  
1990 smagte jeg for et par år siden, en rigtig god Port med rig bouquet, ret sød, men lang. Mærket er et af flere fra C. da Silva, et mindre kendt Portvinshus, der leverer god tawny til en rimelig pris. En 30-årig tawny til 220 ses stort set aldrig. 1990 fik 94p/100 fra Decanter Awards.